Denne side indeholder en opsamling af spørgsmål og svar i relation til Aarhusaftalen pr. 1. august 2017. Parterne bag Aarhusaftalen er enige om svarene og om, at indholdet på denne side er bindende for skolerne på samme måde som selve aftalen. Siden opdateres løbende med nye spørgsmål og svar. Generelt om arbejdstid i Aarhusaftalen Hvordan udmønter arbejdstiden sig for en lærer / børnehaveklasseleder i løbet af et skoleår? Grundlæggende skal en fuldtidsansat lærer / børnehaveklasseleder arbejde 1685 nettotimer i løbet af en normperiode (skoleåret). Heraf skal 1470 nettotimer i udgangspunktet foregå på skolen fordelt på 210 dage. De 1400 timer udgør i gennemsnit 35 timers tilstedeværelse på skolen i 40 skoleuger (200 skoledage). De 70 timer anvendes i forbindelse med de 10 dage udover de 200 skoledage. Udover tilstedeværelsestiden på de 210 dage skal der i løbet af skoleåret herudover arbejdes 215 timer. Ovenstående timetal vil fremgå af opgaveoversigten for skoleåret. Mødeskemaet (kan også kaldes arbejdsplan) udmønter blandt andet de 1400 timer på de 200 skoledage. Mødeskemaet viser, hvornår medarbejderen forventes at være på skolen de enkelte dage. Det konkrete ugentlige timetal i mødeskemaet kan variere mellem 30 og 40 timer i de enkelte uger. Gennemsnitligt skal der derfor af mødeskemaet fremgå 35 timer i de 40 skoleuger. Vær opmærksom på, at der pr. 1. august 2017 herudover er mulighed for at øge fleksibiliteten yderligere, link til spørgsmål om Fleksibilitet Figur 1. Nettoarbejdstidens udmøntning for en fuldtidsansat lærer / børnehaveklasseleder 1685 1400 Udmøntes i mødeskemaet på 40 skoleuger / 200 dage 35 1470 Tilstedeværelsetid på skolen (udgangspunkt) Nettoarbejdstid i et skoleår 70 - De 70 timer anvendes på 10 dage - maks. 2 lørdage - op til 10 timer kan placeres efter kl. 17 (tæller 14 timer) 215 Planlægning og forældresamarbejde - 35 timer i gennemsnit i 40 uger - Min. 30 timer - maks. 40 timer - Lokale retningslinjer for afvigelser fra mødeskemaet aftales via bilag 1, jf. Aarhusaftalens punkt 7.1 og 10.
Hvordan udmønter arbejdstiden sig for pædagogisk personale (undtaget lærere og børnehaveklasseledere), der udelukkende løser opgaver i undervisningsdelen i løbet af et skoleår? Grundlæggende skal en fuldtidsansat pædagogisk medarbejder som udelukkende løser opgaver i undervisningen arbejde 1685 nettotimer i løbet af en normperiode (skoleåret). Heraf skal 1470 nettotimer i udgangspunktet foregå på skolen fordelt på 210 dage. De 1400 timer udgør i gennemsnit 35 timers tilstedeværelse på skolen i 40 skoleuger (200 skoledage). De 70 timer anvendes i forbindelse med de 10 dage udover de 200 skoledage. Udover tilstedeværelsestiden på de 210 dage skal der i løbet af skoleåret herudover arbejdes 215 timer, hvoraf en del af timerne til planlægning med andre og samarbejde med forældre kan skemalægges. Ovenstående timetal vil fremgå af opgaveoversigten for skoleåret. Mødeskemaet (kan også kaldes arbejdsplan) udmønter blandt andet de 1400 timer på de 200 skoledage. Mødeskemaet viser, hvornår medarbejderen forventes at være på skolen de enkelte dage. Det konkrete ugentlige timetal i mødeskemaet kan variere mellem 30 og 40 timer i de enkelte uger. Gennemsnitligt skal der derfor af mødeskemaet fremgå 35 timer i de 40 skoleuger. Hvis en del af de 215 timer skemalægges, vil det gennemsnitlige timetal i mødeskemaet være højere end 35 timer. Se eksempler på den ugentlige tilstedeværelsestid, link til Regneark Figur 2. Nettoarbejdstidens udmøntning for en fuldtidsansat pædagogisk medarbejder som udelukkende løser opgaver i undervisningsdelen 1685 1400 Udmøntes i mødeskemaet på 40 skoleuger / 200 dage 35-35 timer i gennemsnit i 40 uger - Min. 30 timer - maks. 40 timer - Lokale retningslinjer for afvigelser fra mødeskemaet aftales via bilag 1, jf. Aarhusaftalens punkt 7.1 og 10. 1470 Tilstedeværelsetid på skolen (udgangspunkt) Nettoarbejdstid i et skoleår 70 - De 70 timer anvendes på 10 dage - maks. 2 lørdage - op til 10 timer kan placeres efter kl. 17 (tæller 14 timer) 215 Egen planlægning, planlægning med andre og samarbejde med forældre Vær opmærksom på, at der pr. 1. august 2017 herudover er mulighed for at øge fleksibiliteten yderligere, link til spørgsmål om Fleksibilitet. Hvordan udmønter arbejdstiden sig for pædagogisk personale, der helt eller delvist indgår i den fritidspædagogiske opgave, i løbet af et skoleår? Grundlæggende skal en fuldtidsansat pædagogisk medarbejder, som helt eller delvist indgår i den fritidspædagogiske opgave, arbejde 1685 nettotimer i løbet af en normperiode (skoleåret). Heraf skal 1470 nettotimer i udgangspunktet foregå på skolen fordelt på op til 230 dage. De 1470 timer udgør i gennemsnit ca. 32 timers tilstedeværelse på skolen i op til 230 dage. Indeholdt i disse er de op til 70 timer, som anvendes i forbindelse med de op til 10 dage, link til spørgsmål / svar om de 10 dage / 70 timer. Udover tilstedeværelsestiden på de op til 230 dage skal der i løbet af skoleåret herudover arbejdes 215 timer, hvoraf en del kan skemalægges.
Ovenstående timetal vil fremgå af opgaveoversigten for skoleåret. Mødeskemaet (kan også kaldes arbejdsplan) udmønter blandt andet de 1470 timer på de op til 230 dage. Mødeskemaet viser, hvornår medarbejderen forventes at være på skolen de enkelte dage. Det konkrete ugentlige timetal i mødeskemaet kan variere mellem 30 og 40 timer i de enkelte uger. Se eksempler på den ugentlige tilstedeværelsestid, link til Regneark Vær opmærksom på, at der pr. 1. august 2017 herudover er mulighed for at øge fleksibiliteten yderligere, link til spørgsmål om Fleksibilitet Figur 3. Nettoarbejdstidens udmøntning for en fuldtidsansat pædagogisk medarbejder som helt eller delvist indgår i den fritidspædagogiske opgave 1685 1400 Udmøntes i mødeskemaet på op til 230 dage. Hvis man indgår i færre end 70 timer i "de ti dage", bliver de 1400 timer tilsvarende forøget 1470 Tilstedeværelsetid på skolen (udgangspunkt) Nettoarbejdstid i et skoleår - op til 10 timer kan placeres efter kl. 17 (tæller 14 timer) 32 - ca. 32 timer i gennemsnit i op til 230 dage - Min. 30 timer - maks. 40 timer - Lokale retningslinjer for afvigelser fra mødeskemaet aftales via bilag 1, jf. Aarhusaftalens punkt 7.1 og 10. 70 - De op til 70 timer anvendes på op til 10 dage, hvor det er hensigtsmæssigt af hensyn til helheden af opgaveløsningen - maks. 2 lørdage 215 Egen planlægning, planlægning med andre, samarbejde med forældre, personalemøder i SFO og arrangementer for forældre og børn 30/40 timer Kan man afvige fra arbejdstidens placering som min. 30 /maks. 40 timer inden for tidsrummet 7.45 17 i den enkelte uges mødeskema / arbejdsplan? Opgaverne løses i udgangspunktet på hverdage i tidsrummet 7.45-17. Faste driftsmøder for det pædagogiske personale skal derfor lægges indenfor dette tidsrum. Undtagelse herfra er morgenåbning i SFO (gælder kun pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og børnehaveklasseledere), ekstraordinære møder og kulturelle arrangementer, ekskursioner, lejrskoler, videreuddannelse mv. Generelt skal det ugentlige mødeskema basere sig på min. 30 timer og maks. 40 timer for en fuldtidsansat. I følgende tilfælde kan grænserne dog overskrides i den enkelte uge, jf. bilag 2a og 2b: - Anvendelse af dele af de 10 dage (70 timer) på lørdage - Anvendelse af dele af de 10 dage (70 timer) til aftenmøder. - Deltagelse i lejrskoler (tæller 14 timer pr. dag) - Deltagelse på studieture, internater, kurser med overnatning mv. uden elever Aktiviteter, der løses i de 215 timer f.eks. forældremøder mv., betragtes ikke som afvigelser fra mødeskemaet.
Hvilken betydning har nedsat tid for den gennemsnitlige ugentlige tilstedeværelsestid? Ved nedsat tid reduceres den gennemsnitlige ugentlige tilstedeværelsestid i henhold til punkt 4 i henholdsvis bilag 2a og 2b til Aarhusaftalen. 10 dage / 70 timer De 10 dage / 70 timer og de 215 timer for pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter Hvad anvendes de 10 dage til? I planlægningen af de 10 dage / 70 timer skal der være fokus på, at en væsentlig del af tiden anvendes til individuel og fælles planlægning. De 10 dage / de 70 timer kan f.eks. anvendes til: Forberedelse individuelt og fælles Samarbejde på tværs af SFO og undervisning Pædagogisk udvikling og planlægning for en årgang, klasse, indskolingen, mellemtrinet, udskolingen eller hele skolen. Pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter deltager i hele eller dele af de 10 dage, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til helheden i opgaveløsningen, f.eks. i de teams, hvor pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter varetager understøttende undervisning eller på anden måde er tæt tilknyttet teamets klasser. Hvordan anvendes de 215 timer for pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter? Der skelnes på flere punkter mellem ansatte, der udelukkende løser opgaver i undervisningsdelen og ansatte, der helt eller delvist indgår i den fritidspædagogiske opgave: - For pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, der udelukkende løser opgaver i undervisningsdelen, anvendes de 215 timer til egen planlægning, planlægning med andre og samarbejde med forældrene. Det er kun den del af de 215 timer, som vedrører planlægning med andre og samarbejde med forældre, som ledelsen kan skemalægge. Dermed er forhandlingsudvalget også enige om, at det må forudsættes, at der er opgaver som kræver egen planlægning og at medarbejderen selv afgør, hvor denne opgave løses mest hensigtsmæssigt. Dog for så vidt angår planlægning med andre, indgår de 215 timer ikke i de 10 dage. - For pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, der helt eller delvist indgår i den fritidspædagogiske opgave, kan de 215 timer også anvendes til personalemøder i SFO og arrangementer for forældre og børn. Vilkårene for anvendelsen af de 215 timer til disse opgaver, er ikke anderledes end for opgaverne som vedrører planlægning med andre og samarbejde med forældre. Dog for så vidt angår planlægning med andre, indgår de 215 timer ikke i de 10 dage.
De 215 timer påtænkes dermed anvendt til at planlægge, hvordan arbejdet bedst udføres og til at samarbejde med forældrene. Der kan fra medarbejder til medarbejder, være stor variation i mængden og typen af opgaver som løses. Derfor kan der ikke gives en entydig beskrivelse af, hvor mange af de 215 timer der kan være skemalagt af ledelsen og hvor mange timer den enkelte medarbejder selv afgør hvor løses. Forhandlingsudvalget er i den forbindelse enige om, at der løbende skal være opmærksomhed på, at der er en sammenhæng mellem de krav der stilles til den enkelte medarbejder, og de ressourcer det kræver at løfte disse opgaver. Medarbejdere som ikke finder at dette er tilfældet, skal gå i dialog med ledelsen herom. Fleksibilitet Udvidet fleksibilitet pr. 1. august 2017 Har vi lokalt mulighed for at udvide arbejdstidens fleksibilitet? Ja, med virkning fra 1. august 2017 gælder følgende uddrag af Aarhusaftalens punkt 10: For at sikre størst mulig kvalitet i opgaveløsningen og for at sikre sammenhængende forberedelsestid kan der jævnfør bilag 1 fastlægges retningslinjer omhandlende: - Medarbejdernes mulighed for at afvige fra tilstedeværelsetiden, som den i udgangspunktet fremgår af mødeskemaet i den enkelte uge. - løsning af arbejdsopgaver, der hensigtsmæssigt kan ske andre steder. Der er altså fra skoleåret 2017/18 mulighed for, at der i forbindelse med de forudgående lokale drøftelser i henhold til Aarhusaftalens bilag 1 fastlægges generelle retningslinjer for, hvordan pædagogiske medarbejdere på skolen kan afvige fra mødeskemaets udgangspunkt. Retningslinjernes indhold og omfang fastlægges inden for rammerne af Aarhusaftalens bestemmelser lokalt. De mulige afvigelser fra mødeskemaet udgangspunkt kan lokalt fastlægges til både at kunne ske i tid og i rum, jf. ovenstående to punkter. Hvis en del af tiden flyttes i rum ændres tilstedeværelsestiden på skolen til tilstedeværelsestid et andet sted. Giver en øget fleksibilitet udfordringer i forhold til det professionelle samarbejde på skolen? Intentionen med denne ændring er at sikre størst mulig kvalitet i opgaveløsningen og sammenhængende forberedelsestid ved at mindske uhensigtsmæssig placering af arbejdstid. De lokalt aftalt retningslinjer skal tage højde for fælles tilstedeværelse, samarbejde og planlægning af opgaver både inden for og på tværs af faggrupper. Kan arbejdstiden i mødeskemaet overskride de generelle grænser på min. 30 og maks. 40 arbejdstimer i en uge, hvis vi lokalt udarbejder retningslinjer om fleksibilitet, jf. Aarhusaftalens punkt 7.1 og 10? Hvis man lokalt benytter sig af muligheden for at afvige fra det oprindelige mødeskema, skal tilstedeværelsestiden fortsat udgøre minimum 30 timer og maksimum 40 timer i de enkelte uger for en fuldtidsansat (en del af tilstedeværelsestiden kan dog placeres som et andet sted end på skolen). Vær dog opmærksom på de generelle regler om 30/40 timer, link til generelt om 30/40 timer
Hvordan holder vi styr på arbejdstiden og hvad den bruges til, hvis vi lokalt aftaler at gøre brug af lokale retningslinjer om fleksibilitet, jf. Aarhusaftalens punkt 7.1 og 10? Hvis der afviges fra den enkelte uges tilstedeværelsestid, som den i udgangspunktet fremgår af mødeskemaet, skal der mellem ledelse og medarbejder være løbende opmærksomhed på omfang og anvendelse af tiden, der afviger fra mødeskemaets udgangspunkt. Hvis der er aftalt retningslinjer om fleksibilitet kan den enkelte medarbejder vælge ikke at benytte sig af muligheden for at flytte arbejdstid i tid og/eller rum, men blot følge mødeskemaet som det ser ud. I øvrigt gælder Aarhusaftalens bestemmelser (punkt 11) om ændringer i mødeskemaet fortsat således at der i løbet af året efter forudgående drøftelser mellem ledelse og medarbejder kan foretages ændringer i opgaveoversigten og mødeskemaet. Kan der gives eksempler på, hvordan man jf. Aarhusaftalen punkt 7.1 og 10 i praksis afviger i tid eller rum fra mødeskemaets udgangspunkt? Eksempel på afvigelse i tid På en given skole er der fastlagt retningslinjer for, at man kan afvige fra mødeskemaets udgangspunkt i tid, samt hvordan dette i praksis håndteres. Det er i retningslinjen fastlagt, at ledelsen ikke orienteres af medarbejderen inden der ændres i mødeskemaets udgangspunkt. I en given uge fremgår der af mødeskemaet en ugentlig tilstedeværelsestid på 36 timer for en medarbejder. Tirsdag havde medarbejderen sidst på dagen tid til individuel forberedelse. Da der er 20 minutter tilbage til mødetidens afslutning tirsdag vil medarbejderen ikke kunne nå at gå i gang med en ny opgave og afslutte denne. Derfor vælger medarbejderen på baggrund af de besluttede retningslinjer på skolen at forlade skolen 20 minutter før. I ugen efter (hvor tilstedeværelsestiden i udgangspunktet udgør 35 timer) vælger medarbejderen at forlænge en forberedelsesopgave med 20 minutter for at kunne afslutte denne. Tilstedeværelsestiden i de to uger afviger altså fra udgangspunktet. Fra 36 timer i udgangspunktet til 35 timer og 40 minutter og fra 35 timer til 35 timer og 20 minutter. Eksempel på afvigelse i rum På en given skole er der fastlagt retningslinjer for, at man kan afvige fra mødeskemaets udgangspunkt i rum (ændring af tilstedeværelsestid til anden lokation), samt hvordan dette i praksis håndteres. Det er i retningslinjen fastlagt, at ledelsen orienteres af medarbejderen inden der ændres i mødeskemaets udgangspunkt. I en given uge fremgår der af mødeskemaet en ugentlig tilstedeværelsestid på 36 timer for en medarbejder. Tirsdag havde medarbejderen sidst på dagen tid til individuel forberedelse. Medarbejderen vil forberede sine kommende lektioner i musik og skal i den forbindelse bruge et klaver. Faglokalet er imidlertid optaget, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at blive på skolen og forberede undervisningen. På baggrund af de besluttede retningslinjer på skolen vælger medarbejderen efter forudgående orientering af ledelsen at forlade skolen 1 time før og forbereder sig i stedet 1 time på bopælen, hvor medarbejderen selv har et klaver. Det ugentlige mødeskema udgør således fortsat 36 timer, men der afviges fra udgangspunktet, jf. de lokalt besluttede retningslinjer.
I de to ovenfor beskrevne eksempler ændres der i tid eller rum, men der er intet til hinder for, at der lokalt udarbejdes retningslinjer, der omhandler mulighed for fleksibilitet i både tid og rum. Øvrige spørgsmål Hvornår skal jeg have min opgaveoversigt / mødeplan? Ifølge Aarhusaftalen skal opgaveoversigten / mødeplanen udleveres inden skoleårets start, i videst muligt omfang inden skolernes sommerferie. Såfremt det af særlige grunde ikke er muligt at udlevere opgaveoversigten/ mødeplanen før skolernes sommerferie skal skolens ledelse orientere om årsag og forventet tidspunkt for udlevering af opgaveoversigt / mødeplan. Vær opmærksom på at medarbejdere ikke er forpligtet til at tjekke arbejdsmail i egen ferie. Hvad er ramme og rolle for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i Aarhusaftalen? Aarhusaftalen fremhæver, at den enkelte skole skal sikre den fornødne tid til, at tillidsvalgte i dagligdagen kan varetage deres hverv, herunder deltage i faste møder i de respektive faglige organisationer. De tillidsvalgtes opgave opfattes som meget vigtig i forhold til også fremadrettet at have gode relationer, mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og ledere, som er præget af hyppig dialog. For at lette deltagelse i de faste møder og for at tilstræbe, at de tillidsvalgte i så stor udstrækning som overhovedet muligt kan varetage deres øvrige opgaver, anbefales det, at der fastlægges tidspunkter, hvor de kan mødes indbyrdes, med ledelsen eller andre. Opgaven som tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant skal fremgå af opgaveoversigten på samme måde som andre typer af opgaver. Det betyder, at disse opgaver også indgår i dialogen mellem leder og medarbejder om, hvorvidt der er balance i arbejdsopgaverne og den samlede tid hertil. Hvilken betydning har Aarhusaftalen for fleksjob? Aftaleparterne er enige om at præcisere, at skolerne upåagtet af Aarhusaftalen arbejder indenfor rammeaftale om det sociale kapitels formålsparagraf vedrørende medarbejdere i fleksjob og øvrige ansatte på særlige vilkår. Som følge heraf skal der forud for skoleårets planlægning være en drøftelse mellem leder og medarbejder, der er ansat i fleksjob, om arbejdsopgaver, omfang og den tidsmæssige placering af arbejdet med fokus på den enkeltes skånevilkår. Det præciseres, at drøftelserne er individuelle, idet to medarbejdere med samme fleksjobvilkår ikke nødvendigvis kan løse den samme opgave.
Regneark Eksempler på ugentlig tilstedeværelsestid for pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter omfattet af bilag 2a til Aarhusaftalen. Eksempler på ugentlig tilstedeværelsestid for pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter omfattet af bilag 2a til Aarhusaftalen. Opmærksomheden henledes på afsnit 7.3 og 7.4 i Aarhusaftalen, heraf fremgår antallet af dage, som arbejdes kan placeres på, samt indholdet af de 215 timer. Fra 1. august 2015 er tilstedeværelsestiden gennemsnitligt 35 timer om ugen, med en variation fra 30-40 timer pr. uge. Nettoårsnormen i Aarhusaftalen er 1.685 timer. I nedenstående eksempler er der taget udgangspunkt i, at den enkelte medabrejder holder 6 ugers ferie i løbet af skoleåret (5 ugers ferie + 6. ferieuge). Timer Årsnorm 1.685 6. ferieuge -37-215 I alt 1.433 Pædagagogisk personale, der helt eller delvis indgår i den fritidspædagogiske opgave Jf. Aarhusaftalens punkt 7.4 kan arbejdet placeres på op til 230 dage, afhængigt af helligdagenes placering i det specifikke år. Der kan planlægges med fuld tilstedeværelsestid i de undervisningsfrie uger. På de 200 undervisningsdage løses opgaverne på skolen op til gennemsnitligt 35 timer om ugen. De 215 timer anvendes til egen planlægning, planlægning med andre, samarbejde med forældre, personalemøder i SFO og arrangementer for forældre og børn. Eksempel 1 - jævn fordeling på samtlige dage Antal hverdage i skoleåret 2017/18 252 Antal feriedage og 6. ferieuge-dage -30 Antal dage som arbejdet kan placeres på i 2017/18 222 Tilstedeværelse, time pr. dag (1433/222) 6,45 Herudover kommer de 215 timer. En del af timerne kan skemalægges af ledelse til ovennævnte formål. Hvis medarbejderen ønsker det, kan det aftales med ledelsen, at timerne indarbejdes i mødeskemaet Eksempel 2-37 timer om ugen i SFO'en i skoleferier, resterende tid fordeles jævnt på skoledage Antal hverdage i skoleåret 2017/18 252 Antal feriedage og 6. ferieuge-dage -30 Antal dage som arbejdet kan placeres på i 2017/18 222 Heraf er 200 dage skoledage og 22 dage SFO-dage Tilstedeværelse på SFO-dage, time pr. dag: 7,4 Tilstedeværelse på skoledage: (1433-(7,4*22))/200 6,35 Herudover kommer de 215 timer. En del af timerne kan skemalægges af ledelsen. Hvis medarbejderen ønsker det, kan det aftales med ledelsen, at timerne indarbejdes i mødeskemaet Pædagagogisk personale, der udelukkende løser opgaver i undervisningsdelen Jf. Aarhusaftalens punkt 7.3 løses opgaver på skolens gennemsnitligt 35 timer om ugen i 210 dage. Der er tale om alle opgaver ud over de dele af opgaverne vedrørende planlægning og forældresamarbejde, som løses i den resterende tid. De 215 timer anvendes til egen planlægning, planlægning med andre og samarbejde med forældre. Eksempel 3 - jævn fordeling på 210 dage Antal dage som arbejdet kan placeres på i 2017/18 210 Tilstedeværelse, time pr. dag 6,82 Herudover kommer de 215 timer. En del af timerne til planlægning med andre og samarbejde med forældre kan skemalægges af ledelsen. Hvis medarbejderen ønsker det, kan det aftales med ledelsen, at timerne indarbejdes i mødeskemaet