VEJLEDNING OM MAGTANVENDELSE PÅ VOKSENOMRÅDET I LEJRE KOMMUNE. (revideret juli 2018)

VEJLEDNING OM MAGTANVENDELSE PÅ VOKSENOMRÅDET I LEJRE KOMMUNE (revideret juli 2018)

Indhold 1. Overordnet om magtanvendelse... 3 2. Alarm- eller pejlesystemer samt særlige døråbnere... 9 3. Fastholdelse... 14 4. Fastholdelse i hygiejnesituation... 17 5. Tilbageholdelse i boligen m.v.... 19 6. Anvendelse af beskyttelsesmidler... 22 7. Krav til beslutningsgrundlaget ( 125-128)... 25 8. Optagelse i særlige botilbud uden samtykke... 26 9. Flytning af personer med betydeligt varigt nedsat psykisk funktionsevne grundet farlig eller truende eller særlig chikanerende adfærd... 32 11. Fuldbyrdelse af strafferetlig foranstaltning (indgreb over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i boform efter 108) servicelovens kapitel 24 a... 35 10. Relevante skemaer til indberetning og ansøgning om magtanvendelse... 39 12. Advokatbistand og inddragelse af pårørende og værge... 43 13. Klagemuligheder... 44 14. Opfølgning... 46 2

1. Overordnet om magtanvendelse Sagsbehandling af indberetninger og ansøgninger Denne vejledning og det tilhørende skemamateriale skal anvendes til registrering, indstilling og indberetning i forhold til reglerne om magtanvendelse i Serviceloven. Skemamaterialet er tilgængeligt på Lejre Kommunes hjemmeside http://www.lejre.dk/borger/social-handicap-og-psykiatri/magtanvendelseoverfor-voksne/. Det er altid borgerens handlekommune, der har pligt til at træffe afgørelser vedrørende ansøgninger om anvendelse af magt. Såfremt Lejre Kommune alene er botilbudskommune og ikke handlekommune for borgeren: Indberetninger om akut magtanvendelse indberettes til borgerens handlekommune. Kopi af indberetning sendes til Lejre Kommune og Socialtilsynet Henvendelser om tilladelse til magtanvendelse skal rettes til borgerens handlekommune Indberetninger om magtanvendelse, der er sat i værk, og hvor handlekommunen har givet tilladelse indberettes til borgerens handlekommune. Kopi af indberetning sendes til Lejre Kommune. Sagsbehandling / Myndighedsfunktion Ældreområdet (ældre/demente i plejecentre og egen bolig): Myndighedsfunktion i Center for Velfærd & Omsorg (CVO) i Lejre Kommune modtager samtlige indberetninger og ansøgninger om godkendelse af magtanvendelse på ældreområdet (ældre/demente i plejecentre og egen bolig). Ansøgninger eller indberetninger om magtanvendelse på ældreområdet skal sendes til demenskoordinator i CVO på sikkerpost@lejre.dk. I emnefeltet angives: att. Demenskoordinator/magtanvendelse CVO. Voksenområdet (botilbud, handicap- og psykiatriområdet) Myndighedsfunktionen i Center for Job & Social i Lejre Kommune (CJS) modtager samtlige indberetninger om ansøgninger om godkendelse af magtanvendelse på handicap- og psykiatriområdet, der drives efter Servicelovens 107 og 108 samt i forhold til domfældte med udviklingshæmning anbragte på en boform efter 108. 3

Ansøgninger eller indberetninger om magtanvendelse på voksenområdet skal sendes til faglig udviklingskonsulent på magtanvendelsesområdet i CJS på sikkerpost@lejre.dk. I emnefeltet angives: Faglig udviklingskonsulent/ magtanvendelse CJS. For relevante skemaer til indberetning og ansøgning om magtanvendelse henvises til kapitel 10 i denne vejledning. Hvordan foregår sagsbehandlingen? Myndighedsfunktionen i CVO og CJS foretager en konkret vurdering af samtlige indberetninger og ansøgninger. Grundlæggende vurderes den enkelte indberetning og ansøgning i forhold til de nedenfor beskrevne principper for magtanvendelse. Hvorvidt der fra myndighedsfunktion kræves mere dokumentation og eventuelt en handleplan afhænger blandt andet af voldsomhed i hændelse og hyppighed. Som udgangspunkt skal der udarbejdes en handleplan, når der ansøges om godkendelse af magtanvendelse. Myndighedsfunktion skal i forbindelse med en afgørelse give tilbagemelding til indberettende tilbud. Såfremt borger har anden handlekommune end Lejre Kommune, fremsendes indberetning eller ansøgning til afgørelse til handlekommunen. Hvad er magtanvendelse? Magtanvendelse er et fysisk indgreb i selvbestemmelsesretten. Et fysisk indgreb i selvbestemmelsesretten er et aktivt indgreb, som sættes i værk over for en borger, der aktivt modsætter sig eller forholder sig passivt til et konkret tilbud eller opfordring. Rammene for magtanvendelse er reguleret detaljeret i Grundloven, Serviceloven og magtanvendelsesbekendtgørelsen, ligesom der er en række almene retssikkerhedsmæssige principper, der skal iagttages. De generelle betingelser Den personlige frihed er ifølge Grundloven ukrænkelig. Det betyder, at der som udgangspunkt er tale om frihedsberøvelse, når for eksempel en borger i et botilbud ønsker at bevæge sig uden for sit botilbud, men hindres heri af personalet. Det følger desuden af Grundloven, at frihedsberøvelse kun kan finde sted med hjemmel i loven. 4

Ifølge Servicelovens 81 skal kommunen tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med henblik på forebyggelse, forbedring af funktion og udviklingsmuligheder og forbedring af livsudfoldelsesmuligheder. Hertil kommer, at kommunen efter Servicelovens 82 har pligt til at yde omsorg over for sine borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser uanset, om den pågældende samtykker. Omsorgen må dog ikke gennemføres med fysisk magt, og borgeren har ret til at afslå hjælpen. I Servicelovens kapitel 24 er der angivet en udtømmende opregning af, hvilke former for frihedsberøvelse, der lovligt kan iværksættes over for voksne inden for det sociale område, og under hvilke betingelser dette kan ske. I Servicelovens kapitel 24 a er der oplistet de indgreb, der kan foretages over for domfældte udviklingshæmmede anbragt på en boform. Formål og målgruppe Det overordnede formål med bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten er at begrænse magtanvendelsen mest muligt. Det er de indgreb, der er absolut nødvendige for at undgå personskade, der lovligt kan iværksættes. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning. Anvendelse af magt skal stå rimeligt i forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Servicelovens 124 a definerer målgruppen for magtanvendelsesreglerne. Målgruppen er borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter Servicelovens 83-87, behandling efter 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter bestemmelserne om magtanvendelse. Det er et krav, at den nedsatte psykiske funktionsevne er fagligt dokumenteret. 5

Servicelovens 137 e definerer målgruppen for de domfældte personer der kan træffes afgørelse om indgreb over for. Det er et krav, at der er tale om personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i en boform efter Servicelovens 108 i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Overordnede principper for magtanvendelse Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten gælder at: Indgrebene må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand Det skal være forsøgt, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken Den mindst indgribende foranstaltning skal anvendes frem for en mere indgribende og foranstaltningen skal stå i et rimeligt forhold til det ønskede resultat Indgrebet skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt, og med størst mulig hensynstagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe Samtykke Et gyldigt samtykke som en lovlig begrundelse til at varetage et andet menneskes anliggender forudsætter, at den, der samtykker, har handleevnen i behold og kan overskue, hvad samtykke indebærer, samt er i stand til at give sin mening til kende. Et gyldigt samtykke kan foreligge i form af: Et udtrykkeligt samtykke, hvor der gives udtryk for, at man er indforstået med den pågældende handling Et stiltiende samtykke, hvor den enkeltes signaler og opførsel mål tolkes således, at der foreligger et samtykke. For personer med nedsat psykisk funktionsevne kræves det, at man har et godt kendskab til den pågældende person Et samtykke omfatter aldrig passivitet: 6

Der er ikke tale om et gyldigt samtykke, hvis en person ikke er i stand til verbalt eller non verbalt at give udtryk for sine ønsker/meninger 1 Lovgrundlag Reglerne om magtanvendelse fremgår af servicelovens kapitel 24 samt magtanvendelsesbekendtgørelsen. Magtanvendelse efter serviceloven kan bestå i: Anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer, særlige døråbnere Fastholdelse for at undgå personskade Fastholdelse i personlige hygiejnesituationer Tilbageholdelse i boligen Anvendelse af beskyttelsesmidler Optagelse i særlige botilbud uden samtykke Reglerne om magtanvendelse indeholder desuden særlige retsgarantier i form af sagsbehandlingsregler, klageregler samt regler for domstolsprøvelse. Reglerne finder anvendelse i alle boformer og dagtilbud, ligesom de også gælder i private hjem, hvor der ydes praktisk eller pædagogisk bistand. Reglerne om indgreb over for domfældte personer med vidtgående psykiske handicap anbragt i en boform efter servicelovens 108 fremgår af Servicelovens kapitel 24 a. Indgrebene kan bestå af: Indskrænkning i adgang til internet og telefon Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele Inddragelse af den anbragtes effekter Aflåsning af den anbragtes bolig om natten Reglerne om magtanvendelse indeholder desuden særlige retsgarantier i form af sagsbehandlingsregler, klageregler samt regler for domstolsprøvelse. Pligt til at udarbejde handleplaner I sager om magtanvendelse efter servicelovens kapitel 24 er kommunernes pligt skærpet, således at kommunerne skal udarbejde en handleplan, jf. Servicelovens 136, stk. 2. 1 Brug af personlige alarmer og pejlesystemer overfor personer, hvis nedsatte psykiske funktionsevne er en følge af en erhvervet fremadskridende mental svækkelse, (demenslidelse), er undtaget fra de særlige regler om beslutning om magtanvendelse i situationer, hvor der foreligger passivitet. (Servicelovens 125, stk. 2) 7

For borgere over for hvem, der er anvendt magt, har handleplanen til formål at beskrive overvejelser og pædagogiske metoder, som skal tages i anvendelse for at undgå at behovet for magtanvendelse opstår i fremtiden samt for at minimere varigheden af foranstaltningen. Snitflader til andre lovområder Reglerne i serviceloven om magtanvendelse har snitflader til lovgivningsområder uden for den sociale lovgivning. Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (psykiatriloven) regulerer brugen af tvangsmæssige foranstaltninger på psykiatriske afdelinger og omfatter kun personer, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling. Reglerne om magtanvendelse i serviceloven giver ikke mulighed for at fiksere en borger. Fiksering kan derfor ikke lovligt finde sted inden for det sociale område. Stofseler efter servicelovens 128 har et andet formål end fiksering og er derfor ikke omfattet af fikseringsbegrebet, uanset at der er tale om en fastspænding. Sundhedsloven om patienters retsstilling gælder også i plejeboliger og i andre boformer. Det betyder, at enhver form for behandling kræver et informeret samtykke fra patienten. Det betyder også, at det ikke er muligt at tvangsbehandle en borger eller foretage skjult medicinering. Straffeloven indeholder bestemmelser, der som udgangspunkt forbyder personer, herunder det offentlige plejepersonale, at foretage bestemte handlinger over for andre, herunder også de borgere, der er omfattet af målgruppen for magtanvendelse. Der er eksempelvis et forbud mod at berøve en anden person friheden. Handlinger, der er strafbare efter Straffeloven, vil i konkrete tilfælde kunne være straffrie, hvis de er foretaget som et led i nødværge eller nødret, og betingelserne herfor er opfyldt. Straffelovens 13, stk. 1 fastslår, at handlinger foretaget i nødværge er straffri, hvis de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der er forsvarligt henset til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning. Af Straffelovens 14 fremgår det, at en ellers strafbar handling er straffri, når den var nødvendig til afværgelsen af truende skade på person eller godt, og lovovertrædelsen må anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. 8

2. Alarm- eller pejlesystemer samt særlige døråbnere Hvad siger loven? Lov om social service 125 125. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når: stk. 2 1) der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko For personer, hvor den nedsatte funktionsevne, jf. 124 a, er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende, kan anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer iværksættes, med mindre den pågældende modsætter sig dette. Hvis personen modsætter sig anvendelsen af et personligt alarm- eller pejlesystem, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelsen heraf, jf. stk. 1. Afgørelsen efter 2. pkt. kan gøres tidsubegrænset. Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når: 1) der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og 3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt Stk. 4. Hvis foranstaltninger efter stk. 3 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, der er omfattet af foranstaltningen efter stk. 3, vil således alene kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i 127 samtidig hermed finder anvendelse. Når der er risiko for, at en borger ved at forlade botilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, kan kommunen efter 125, stk. 1, i serviceloven, træffe afgørelse om anvendelse af personlige alarm- eller 9

pejlesystemer over for borgeren. Det er et krav, at forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge risikoen for væsentlig personskade. Servicelovens 125, stk. 2, indeholder en særbestemmelse om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer til borgere med en fremadskridende mental svækkelse, for eksempel demens. Efter denne bestemmelse er der adgang til at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer over for eksempelvis demente, medmindre den pågældende borger modsætter sig dette, jf. 125, stk. 2, 1. pkt. Der er i disse tilfælde ikke tale om magtanvendelse. Hvis borgeren derimod modsætter sig, kan kommunen træffe afgørelse om anvendelsen af alarm- og pejlesystemer efter de samme betingelser som oplistet i 125, stk. 1, jf. 125, stk. 2, 2. pkt. Efter servicelovens 125, stk. 3, kan kommunen træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre i en afgrænset periode, når der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Også her skal forholdene i det enkelte tilfælde gøre det absolut påkrævet for at afværge denne risiko. Endelig skal kommunen forgæves have forsøgt at anvende lovens øvrige muligheder. Vejledning i forhold til loven Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor der er dokumenteret risiko for at pågældende borger udsætter sig selv eller andre for at lide personskade ved at forlade boligen og hvor forholdene påkræver at anvende alarm- eller pejlesystemer for at afværge risikoen. Risiko for personskade Vurderingen skal foretages ud fra et kendskab til den enkelte person og de forhold, der er gældende på stedet. Det kan f.eks. være trafikale eller geografiske forhold, hvor følgerne af at forlade boligen kan være påkørsel, forfrysninger, fald i søer m.m. Risikoen skal være dokumenteret. Det kan f.eks. være en beskrivelse af, at personen tidligere har forladt boligen og ikke haft forståelse for eksempelvis de trafikale forhold. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er en formodning om, at personen måske vil forlade boligen, og derved udsætte sig for en risiko. Hvis risikoen kan afværges på en mindre indgribende måde, skal dette vælges. Foranstaltning 10

Anvendelse af alarmsystemer, som kan advare personale eller andre (f.eks. pårørende eller naboer), hvis en borger forlader boligen eller Anvendelse af pejlesystemer, der kan lokalisere borgeren Det er en forudsætning for anvendelsen, at der er personale eller andre, som kan reagere på alarmen. Hvad kan det være? Alarmsystemer: Chip/sensor (f.eks. en chip i tøjet) Ringemåtte/trædemåtte Dørklokke Pejlesystemer: GPS Særlige døråbnere: Dobbelte dørgreb Dobbelttryk for åbning Hvad kan det ikke være? Egentlige overvågningssystemer, som f.eks. video (til generel overvågning af borgeren i boligen) Kodelåse, som forudsætter indtastning af en særlig kode, for at døren kan åbnes Egentlig aflåsning af døren med henblik på at tilbageholde beboeren i boligen. Der er dog intet til hinder for, at hoveddøre aflåses indefra, som man normalt gør. Det er også tilladt at aflåse andre og mindre centralt placerede udgangsdøre, f.eks. altandøre Dokumentationskrav I sager om personlige alarm- eller pejlesystemer, fastholdelse, tilbageholdelse i bolig og anvendelse af stofseler er der fastlagt et særligt dokumentationskrav i 130. Der skal i disse sager foreligge følgende: 1. Den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne 11

2. Oplysninger om den socialpædagogiske hjælp og pleje, der har været iværksat forud for den påtænkte afgørelse 3. Oplysninger om den forventede periode, hvor foranstaltningerne vil være nødvendige samt 4. Pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger Særligt om demente: For personer, hvor den nedsatte psykiske funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet fremadskridende mental svækkelse, (demenslidelse) gælder mere lempelige regler for anvendelsen af personlige alarm- og pejlesystemer. Personlige alarm- eller pejlesystemer kan for denne målgruppe iværksættes, som led i den daglige omsorg og pleje med henblik på at foranstaltningen kan bidrage til tryghed for den pågældende, når han eller hun færdes uden for hjemmet. Det vil sige at krav om dokumentation af risiko er mere lempelige for denne målgruppe. Formål er at bidrage til at pågældende kan opretholde sin bevægelsesfrihed og samtidig forhindre, at vedkommende forvilder sig bort og dermed udsætter sig for fare. Hvis borgeren forholder sig passivt overfor foranstaltningen betragtes brug af alarm- og pejlesystemer i disse situationer ikke som magtanvendelse. Der er i sådanne tilfælde først tale om magtanvendelse såfremt personen direkte modsætter sig indgrebet. Hvis en person med demens modsætter sig at bære et personligt alarm- eller pejlesystem, vil eventuel afgørelse om, at pågældende alligevel skal udstyres med et sådant, skulle træffes på baggrund af ansøgning om magtanvendelse. En sådan afgørelse vil kunne træffes uden tidsbegrænsning. Hvem kan ansøge om foranstaltningen? Det relevante omsorgspersonale Pårørende eller andre med nær tilknytning til borgeren Pligt til løbende revurdering I magtanvendelsesbekendtgørelsen er der fastsat en række bestemmelser om løbende revurderinger af den iværksatte foranstaltning. Det fremgår blandt andet, at behovet for fortsat anvendelse af iværksatte foranstaltninger efter 12

125, stk. 1 og 3 løbende skal revurderes i kommunen og senest 8 måneder efter kommunens beslutning om iværksættelse af foranstaltningen. 13

3. Fastholdelse Hvad siger loven? Lov om social service 126 126. Kommunen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når: der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet Der kan i henhold til servicelovens 126 anvendes magt i form af akut fastholdelse, hvis der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Da der er tale om, at fastholdelsen i sagens natur altid skyldes en akut opstået situation, vil det i praksis være personalet på bostedet, der på kommunens vegne træffer den konkrete beslutning om indgrebet. Kommunen skal herefter vurdere og vejlede personalet i forhold til det foretagne akutte indgreb, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens 9, stk. 3. Vejledning i forhold til loven Akut føren og fastholdelse 126 Fastholdelse Hvad kan det være? En person der er truende over for personalet eller andre beboere, og som kort forinden har været voldelig, holdes fast og evt. føres til et andet lokale, når det vurderes at der er en begrundet risiko for at den pågældende udsætter sig selv eller andre for personskade Nødværge Hvad kan det ikke være? Fastholdelse, der omfatter vold, såsom førergreb, slag og spark Føre personen til et andet lokale og efterfølgende låse døren 14

Fastholdelse ved brug af hjælpemidler Nærliggende risiko for væsentlig personskade Væsentlig personskade kan være brækkede lemmer, tabte eller løse tænder, kvæstelser opstået efter grov fysisk vold, brug af skarpe genstande m.m. Væsentlig personskade kan også være forgiftningstilstande, forbrændinger og bid. Det er ikke tilstrækkeligt, at vi har en formodning om, at personen vil foretage sig noget, der kan udsætte personen selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Der skal i situationen være en reel begrundet risiko for, at dette vil ske. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en person skubber eller tjatter til en anden eller er kommet med verbale trusler. Absolut påkrævet At indgrebet er absolut påkrævet for at undgå personskade indebærer, at den pågældende er insisterende og vedholdende i sin udtryksform. Alle andre, og mindre indgribende metoder og midler skal have vist sig nyttesløse, ligesom pågældende ikke viser tegn til at ville ændre adfærd. Da bestemmelsen omhandler indgreb i akutte situationer, er den konkrete vurdering af, hvornår der er behov for at fastholde eller føre til et andet rum, i sagens natur af en anden og mere akut karakter, end de overvejelser man skal igennem i relation til indgreb efter bestemmelserne i 125, 127, 128 og 129. Eksempler Eksempel hvor betingelserne for akut fastholdelse ikke er opfyldt En dement borger falder, og personalet benytter magt til at få rejst borgeren op igen. Borgeren bliver aggressiv, da denne vil på hospitalet. Borger begynder at sparke og slå, mens personalet lifter denne. Det vurderes, at der ikke er behov for lægehjælp. I denne situation kan der ikke bruges magt, da der ikke er en nærliggende risiko for væsentlig personskade. Personalet skal først forsøge at få borgeren til at medvirke frivilligt. Der skal anvendes pædagogiske redskaber. Eksempel hvor betingelserne for akut fastholdelse er opfyldt En borger har taget hårdt fat i en anden beboer efter et skænderi. En medarbejder kommer imellem og får medbeboer væk, hvorefter borger tager hårdt fat i medarbejderen og rusker hende. En anden medarbejder tager borger i hånden. Efter en kort samtale bliver borgeren vred og slår ud efter medarbejderen og skubber hende ind i væggen. 15

Medarbejderen holder kortvarigt fast i borgers arme for at afværge slag og flytter sig efterfølgende væk fra borgeren. Der er i situationen nærlæggende risiko for væsentlig personskade på personalet, og det er absolut påkrævet at gribe fysisk ind ved at fastholde borgeren. Borgeren beskrives som vedvarende meget vred og fortsætter med at slå og skubbe personalet ind i væggen. Personalet forsøger i forløbet op til fastholdelsen at tale med borgeren og tager borgeren i hånden, og det er først ved borgerens vedvarende aggressivitet, at personalet griber ind med magt. Fastholdelsen beskrives som værende kortvarig, hvilket er i overensstemmelse med princippet om, at foretagne indgreb skal foretages så skånsomt og kortvarigt som muligt. Eksempel på mangelfuld dokumentation for akut fastholdelse En borger er gået ind til en anden beboer og vil ikke gå ud derfra. To af bostedets personaler tager fat borgerens arm. Det er ikke yderligere beskrevet, hvordan situationen forløber, bortset fra oplysninger om, at borgeren bliver meget vred fysisk og verbalt. Det er ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der har været nærliggende risiko for væsentlig personskade. Det er ikke tilstrækkeligt at have en formodning om at borgeren vil foretage sig noget yderligere, der kan udsætte hende selv eller andre for at lide væsentligt personskade. Det er ikke godtgjort, at det har været absolut påkrævet at fastholde borgeren i situationen. Fastholdelse kan ikke lovligt finde sted i tilfælde, hvor risikoen kan afværges på andre og mindre indgribende måder. Der mangler oplysninger om, hvorvidt det er blevet forsøgt at få borgeren til at samarbejde og forlade den anden beboers bolig, og hvordan indgrebet er foregået. 16

4. Fastholdelse i hygiejnesituation Lov om social service 126 a: 126 a.: Kommunen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlige hygiejnesituationer. Det skal samtidig gennem den faglige handlingsplan jf. 136 stk. 2 søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås. Fysisk magt i hygiejnesituationer vil kunne tillades i en tidsperiode på indtil 3 måneder, men vil senere kunne forlænges, hvis den pågældendes tilstand senere forværres eller den psykiske funktionsevne nedsættes på ny. Omsorgspligten skal dog ses i lyset af Servicelovens grundlæggende udgangspunkt om, at det er frivilligt om man vil modtage hjælp. Derfor handler det om den enkeltes selvbestemmelsesret set i lyset af vedkommendes værdighed. I hygiejnesituationer handler det om at sørge for at varetage borgerens grundlæggende behov med respekt, herunder forholdet til personens selvværd og livsførelse. Fastholdelse i hygiejnesituationer kan være i forbindelse med: Tandbørstning Barbering Hårvask, badning og tøjskift Klipning af hår og negle Skiftning af bleer og bind Plejning af hud Fjernelse af madrester i kindpose og mundhule Listen er udtømmende. Det betyder, at der kun anvendes magt i disse hygiejnesituationer. Der må ikke benyttes hjælpemidler ved magtanvendelsen. Dokumentationskrav I sager om personlige alarm- eller pejlesystemer, fastholdelse, tilbageholdelse i bolig og anvendelse af stofseler er der fastlagt et særligt dokumentationskrav 17

i Servicelovens 130. Der skal i disse sager foreligge den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne, oplysninger om den socialpædagogiske hjælp og pleje, der har været iværksat forud for den påtænkte afgørelse, oplysninger om den forventede periode, hvor foranstaltningerne vil være nødvendige, samt pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger. Hvem kan ansøge om foranstaltningen? Det relevante omsorgspersonale Pårørende eller andre med nær tilknytning til borgeren Pligt til løbende revurdering: Der foretages en løbende vurdering af, om behovet er til stede. Afgørelsen skal revurderes senest 3 måneder efter, at tilladelsen er givet. Afgørelsen om magtanvendelse i hygiejnesituationer kan maksimalt træffes i en periode på 2x3 måneder. Akut opståede situationer I akut opståede situationer, hvor fastholdelse i en hygiejnesituation er absolut påkrævet for at afværge en nærliggende risiko for væsentlig personskade, træffes beslutningen herom af personalet på tilbuddet. Dette skal indberettes på samme måde som akut fastholdelse efter 126. 18

5. Tilbageholdelse i boligen m.v. Hvad siger loven? Lov om social service 127 127. Under samme betingelser som i 125, stk. 3 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Kommunen kan efter lovens 127 træffe afgørelse om, at borgeren kan tilbageholdes eller tilbageføres til boligen, hvis der er nærliggende risiko for, at borgeren udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade ved at forlade boligen. Det skal i det enkelte tilfælde være absolut påkrævet at tilbageholde for at afværge denne risiko. Lovens øvrige muligheder har været anvendt forgæves. Vejledning i forhold til loven Boligen omfatter foruden den individuelle bolig også de fælles opholdsområder i tilknytning til boligen. Absolut påkrævet Tilbageholdelse i boligen skal begrænses til de tilfælde, hvor anvendelsen er påkrævet for at afværge en nærliggende risiko for væsentlig personskade. Hvis risikoen kan afværges på en mindre indgribende måde, skal dette vælges. Det afgørende er således ikke det, at personen vil gå, men de synliggjorte risici, der er forbundet med at gå på tidspunkter, hvor der ikke er mulighed for ledsagelse. Nærliggende risiko for væsentlig personskade Vurderingen skal foretages ud fra kendskab til den enkelte person og de forhold, der er gældende på stedet. Det kan f.eks. være trafikale eller geografiske forhold, hvor følgerne af at forlade boligen kan være påkørsel, forfrysninger, fald i søer m.m. 19

Risikoen skal være dokumenteret. Det kan f.eks. være en beskrivelse af, at personen ofte har forladt boligen og/eller vedvarende udtrykker ønske om at forlade boligen. Det er ikke tilstrækkeligt, at vi har en formodning om, at personen måske vil forlade boligen og derved udsætte sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Det er ikke lovligt at føre personen tilbage til et lokale med låst dør. Fysiske indgreb i form af at føre en person tilbage skal kombineres med tryghedsskabende initiativer m.v. og forudsætter således altid, at der er personale eller andre tilstede, som kan yde denne hjælp. Afgrænset periode Kommunens beslutning skal indeholde oplysninger om, for hvilken periode tilbageholdelsen skal anvendes. Der kan f.eks. være tale om en kortere periode i forbindelse med tilvænning til ændret medicinering, til ændrede ydre forhold eller en ganske kort venteperiode i forbindelse med, at Statsforvaltningen har truffet afgørelse om optagelse i et særligt botilbud uden samtykke, i det omfang betingelserne i øvrigt er opfyldt. Tilbageholdelse i boligen Hvad kan det være? At personalet eller andre kan tilbageholde en person, når man - eventuelt ved hjælp af alarmsystem - bliver opmærksom på, at personen har forladt boligen eller er ved at forlade boligen, og dermed bringer sig i en farefuld situation. Hvad kan det ikke være? Tilbageholdelse, der omfatter vold Egentlig aflåsning af døren med henblik på at tilbageholde beboeren i boligen. Der er dog intet til hinder for, at hoveddøre aflåses indefra, som man normalt gør. Det er også tilladt at aflåse andre og mindre centralt placerede udgangsdøre, f.eks. altandøre. Dokumentationskrav I sager om personlige alarm- eller pejlesystemer, fastholdelse, tilbageholdelse i bolig og anvendelse af stofseler er der fastlagt et særligt dokumentationskrav i Servicelovens 130. Der skal i disse sager foreligge den nødvendige faglige 20

dokumentation for den nedsatte funktionsevne, oplysninger om den socialpædagogiske hjælp og pleje, der har været iværksat forud for den påtænkte afgørelse, oplysninger om den forventede periode, hvor foranstaltningerne vil være nødvendige samt pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger. Hvem kan ansøge om foranstaltningen? Det relevante omsorgspersonale Pårørende eller andre med nær tilknytning til borgeren Advokatbistand Efter Servicelovens 132 skal kommunen sørge for, at borgeren får bistand fra en advokat i sager om tilbageholdelse i bolig mv. efter Servicelovens 127 på et så tidligt et tidspunkt i sagen som muligt. I praksis vil det betyde, at advokaten skal inddrages under sagens behandling og afgørelse, når det i kommunalbestyrelsen er besluttet at indstille, at der træffes afgørelse om tilbageholdelse. Kommunen betaler udgifterne til advokat, der modtager salær og godtgørelse efter reglerne om fri proces i retsplejelovens kapitel 31. Hvis der er givet tilladelse til magtanvendelsen i sammenhæng med brug af alarm- og pejlesystemer): Tilfælde, hvor borgeren enten yder aktiv modstand i forhold til magtanvendelsen eller hvor personalet griber aktivt ind i forhold til borgeren registreres og indberettes i skema 1 Det forudsættes at metoder til at undgå magtanvendelse løbende overvejes Pligt til løbende revurdering: I magtanvendelsesbekendtgørelsen er der fastsat en række bestemmelser om løbende revurderinger af den iværksatte foranstaltning. Det fremgår blandt andet, at behovet for fortsat anvendelse af iværksatte foranstaltninger efter Servicelovens 127 løbende skal revurderes i kommunen og senest 8 måneder efter kommunens beslutning om iværksættelse af foranstaltningen. Tilsyn: Personer, som kan blive omfattet af en foranstaltning efter 127, skal underrettes om, at de kan rette henvendelse til Folketingets udvalg i henhold til Grundlovens 71, stk. 7 om tilsyn med personer, der er underkastet administrativ frihedsberøvelse. Det gælder også, hvis der er givet samtykke til foranstaltningen. 21

6. Anvendelse af beskyttelsesmidler Hvad siger loven? Lov om social service 128 128. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode de beskyttelsesmidler, som er omfattet af stk. 1, kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Kommunen kan efter Serviceloven 128 træffe afgørelse om at anvende stofseler som fastspænding til kørestol, hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald. Det er et krav, at der er nærliggende risiko for, at borgeren udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade. Indgrebet er desuden betinget af, at forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Vejledning i forhold til loven Bestemmelsen har navnlig praktisk betydning for personer, der foruden at have en nedsat psykisk funktionsevne også har en nedsat fysisk funktionsevne. Nærliggende risiko for personskade Det er ikke tilstrækkeligt at have en formodning om, at den pågældende vil eller kommer til at foretage sig noget, der kan medføre, at han eller hun udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade. Der skal derimod foreligge en konkret viden om, at den pågældende enten ofte har forsøgt at udføre handlinger, der kan indebære en risiko for fald og deraf følgende personskade, eller ofte plages af kramper, spasmer og lignende, som medfører risiko for væsentlig personskade. Væsentlig personskade kan bl.a. være brækkede lemmer, kraniebrud, hjernerystelse, tabte eller løse tænder m.v. Derimod kan f.eks. en mindre forstuvning i denne sammenhæng ikke opfattes som væsentlig personskade. Den væsentlige personskade skal dog individuelt vurderes ud fra den pågældendes helbredstilstand. 22

Absolut påkrævet Det følger af mindste-indgrebs-princippet, at beskyttelsesmidler ikke lovligt kan anvendes, hvis risikoen kan afværges ved brug af andre, og mindre indgribende metoder. Afgrænset periode Kommunens beslutning skal indeholde oplysninger om, for hvilken periode beskyttelsesmidlet skal anvendes. Da behovet kan ændre sig i forhold til den enkeltes helbredstilstand, skal det løbende vurderes, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Anvendelse af beskyttelsesmidler Hvad kan det være? En person med dårlig balanceevne og delvise lammelser eller hyppige spasmer kan f.eks. forhindres i at falde ned fra stol, seng eller toilet ved at anbringe gelændere, sengehest eller bord på kørestol. For personer med f.eks. stærkt nedsat muskelkraft, som ikke kan rette kroppen ud, kan det være nødvendigt at bruge stofseler, for at disse personer overhovedet kan sidde i en kørestol. Beskyttelsen mod skade som følge af fald består i at spænde den pågældende fast til kørestolen, sengen, toilettet osv. med bløde stofseler. Selerne kan f.eks. placeres over brystet, om livet eller over benene. Hvis en person f.eks. har mistet evnen til at gå, men til trods herfor til stadighed forsøger at gå, med benbrud og andre skader til følge, vil man med hjemmel i bestemmelsen kunne anvende fastspænding som beskyttelse. Hvad kan det ikke være? Beskyttelsesmidler, der har til formål at spænde en person fast i en stol eller kørestol for at forhindre vedkommende i at gå. De kan heller ikke anvendes med det formål at begrænse mobiliteten, når den pågældende er utryg eller aggressiv. Dokumentationskrav I sager om personlige alarm- eller pejlesystemer, fastholdelse, tilbageholdelse i bolig og anvendelse af stofseler er der fastlagt et særligt dokumentationskrav i Servicelovens 130. Der skal i disse sager foreligge den nødvendige faglige 23

dokumentation for den nedsatte funktionsevne, oplysninger om den socialpædagogiske hjælp og pleje, der har været iværksat forud for den påtænkte afgørelse, oplysninger om den forventede periode, hvor foranstaltningerne vil være nødvendige, samt pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger. Hvem kan søge om foranstaltningen: Det relevante omsorgspersonale Pårørende eller andre med nær tilknytning til vedkommende Pligt til løbende revurdering: I magtbekendtgørelsen er der fastsat en række bestemmelser om løbende revurderinger af den iværksatte foranstaltning. 8, stk. 2, i bekendtgørelsen skal iværksatte foranstaltninger i medfør af servicelovens 128 revurderes løbende, dog senest 18 måneder efter kommunens seneste beslutning om foranstaltningen. 24

7. Krav til beslutningsgrundlaget ( 125-128) Som grundlag for kommunens afgørelser efter 125, 126a, 127 og 128 skal der foreligge følgende dokumentation: En skriftlig redegørelse for den hidtidige pædagogiske og plejemæssige indsats, der har været iværksat før ansøgningen om magtanvendelse, hvad der er forsøgt for at opnå en frivillig medvirken, at indgrebet står rimeligt i forhold til det, der søges opnået, og hvordan den nødvendige magtanvendelse kan ske så skånsomt som muligt Nødvendig og fyldestgørende faglig dokumentation for den nedsatte funktionsevne En skriftlig redegørelse i forhold til de enkelte magtanvendelsesforanstaltninger er opfyldt. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af hvilken nærliggende og væsentlig personskade, der søges afværget ved brug af magtanvendelsesbestemmelserne. En beskrivelse af omsorgsbehovet, og hvorfor den pågældende magtanvendelse er absolut nødvendig for den pågældende borger hvilke socialpædagogiske overvejelser er der gjort? En stillingtagen til den forventede periode for foranstaltningens anvendelse samt grundlaget for vurderingen af periodens længde Borgerens og pårørendes og evt. værgens bemærkninger til foranstaltningen 25

8. Optagelse i særlige botilbud uden samtykke Hvad siger loven? Lov om social service 129? 129. Kommunalbestyrelsen kan, jf. 131, indstille til Ankestyrelsen at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap eller botilbud efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., når: 1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og 3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og 4) udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og 5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning stk. 2: For personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. 124 a, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. 131, når: 6) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 7) det i det konkrete tilfælde omsorgsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende stk. 3: For personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der omfatter forhold efter stk. 2, og som i er sat i kraft, jfr. 7, stk. 1 i lov om fremtidsfuldmagter, kan kommunalbestyrelsens indstilling om flytning efter stk. 2 tiltrædes af fremtidsfuldmægtigen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde indstille til Ankestyrelsen, at der træffes afgørelse om, at en person, der er optaget i et botilbud, som nævnt i stk. 1, og som mangler evnen til at give informeret samtykke, kan flyttes til en anden tilsvarende bolig, hvor omsorgen for personen kan varetages, selv om betingelserne i stk. 1, nr. 1-5, ikke er opfyldt, hvis det skønnes at være i den pågældendes egen interesse, herunder af hensyn til mulighederne for at den pågældende kan bevare tilknytning til sine pårørende. stk. 5: Det skal indgå i kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp samt opsyn i forhold til den pågældende. stk. 6: Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 vil kunne påklages til statsforvaltningen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kan kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltrædes af den værge som statsforvaltningen har beskikket, jf. 131, eller af den fremtidsfuldmægtige, jfr. stk. 3, indstiller kommunalbestyrelsen til statsforvaltningen at træffe afgørelse om optagelse eller flytning til et bestemt botilbud efter stk. 2. 26

Kommunen kan i henhold til Servicelovens 129, stk. 4, i ganske særlige tilfælde indstille til Statsforvaltningen, at der træffes afgørelse om at flytte en borger fra et bosted til et andet tilsvarende. Dette kræver, at det skønnes at være i den pågældendes egen interesse, herunder af hensyn til mulighederne for at bevare tilknytningen til borgerens pårørende. Det forudsættes desuden, at borgeren fortsat kan få opfyldt behov for omsorg og pleje i det andet botilbud. I forhold til demente borgere er der i serviceloven fastsat nogle særbestemmelser. Servicelovens 129, stk. 2, giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om at flytte en borger med en erhvervet fremadskridende mental svækkelse, for eksempel demens, fra en bolig til en anden, hvis borgeren ikke modsætter sig flytning, men samtidigt mangler evnen til at give informeret samtykke hertil. Flytningen forudsætter, at borgerens værge tiltræder indstillingen. Flytningen er desuden betinget af, at flytningen er påkrævet for, at borgeren kan få den nødvendige hjælp, og at flytningen i det konkrete tilfælde vurderes at være det mest hensigtsmæssige for borgeren. Vejledning i forhold til loven Personkredsen og betingelserne er forskellige i 129, stk. 1, stk. 2 og stk. 4. 129, stk. 1: Personkreds: Borgere, der modsætter sig flytning, eller som mangler evnen til at give et informeret samtykke. Betingelser: Optagelse i botilbud er absolut påkrævet for, at borgerens kan få den nødvendige hjælp og Hjælpen ikke kan gennemføres i borgens hidtidige bolig og Borgeren ikke kan overskue konsekvensen af sine handlinger og Borgeren udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og Det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning Der kan efter denne bestemmelse ikke træffes afgørelse om flytning til et midlertidigt botilbud, jf. Servicelovens 107 uden samtykke. Optagelse i et botilbud efter 107 kræver samtykke fra borgeren. 27

Absolut påkrævet for at give den nødvendige hjælp At flytningen er absolut påkrævet for at yde den nødvendige hjælp indebærer, at hjælpen efter en konkret og faglig vurdering ikke kan ydes forsvarligt på en anden og mindre indgribende måde. Kan behovet opfyldes ved f.eks. at ændre boligens indretning, tilrettelægge hjemmehjælp og dagtilbud eller andre tilbud mere hensigtsmæssigt eller ved at stille hjælpemidler til rådighed, er flytningen ikke absolut påkrævet. Hidtidig bolig Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor en person med betydelig og varigt nedsat psykiskfunktionsevne bor i en almindelig bolig, lejebolig, andelsbolig eller ejerbolig - og det bliver uforsvarligt ikke at sørge for flytning til et botilbud mv. Bestemmelsen finder også anvendelse i de situationer, hvor borgeren er visiteret til et botilbud, men efterfølgende får behov, der ikke kan dækkes her. Bestemmelsen omfatter dermed en personkreds, hvor der ikke er udsigt til bedring. Begrebet flytning dækker således flere situationer: det kan være, når der visiteres fra en oprindelig bolig til et botilbud. Det kan være, hvor der visiteres fra ét botilbud til et andet kommunalt eller regionalt botilbud. Endelig er der de situationer, hvor den pågældende flyttes fra til/fra en skærmet enhed inden for samme bebyggelse. Det afgørende er blot, at der er tale om optagelse i et nyt særligt botilbud. I henhold til Ankestyrelsens principafgørelse 9-16 finder 129, stk. 1 også anvendelse, når der er tale om flytning fra et midlertidigt botilbud til et andet midlertidigt botilbud. Uforsvarligt at undlade flytning - væsentlig personskade, bevare kontakt til familie Det er en betingelse, at pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og derfor udsætter sig for væsentlig personskade. Der kan f.eks. være tale om risiko for at brænde inde som følge af uforsvarlig omgang med ild eller elektriske installationer. Det kan være risiko for medicinforgiftning, fordi den pågældende ikke selv kan dosere medicin. Det kan være risiko for livstruende tilstande, fordi den pågældende ikke husker eller ikke vil tage livsvigtig medicin. Det kan være risiko for fysiske kvæstelser, fordi den pågældende foruden den nedsatte psykiske funktionsevne desuden har en nedsat fysisk funktionsevne. 28

Risikoen skal være reel og ikke kun hypotetisk. Det vil sige, at der skal være en vis sandsynlighed for, at den pågældende kommer ud for væsentlig personskade. Hensynet til ægtefælle eller pårørende Flytningen skal primært ske af hensyn til borgeren. I de tilfælde, hvor en eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende har bidraget med varetagelse af den nødvendige hjælp samt opsyn i forhold til borgren, kan dette indgå i den samlede vurdering. Men hensynet til ægtefælle eller pårørende kan ikke selvstændigt begrunde en flytning. Pårørende er efter Servicelovens 131, stk. 3 tillagt en klageadgang i forhold til kommunens afslag på at indstille til optagelse i et særligt botilbud. 129, stk. 4 (flytning fra et egnet botilbud til et andet egnet botilbud): Personkreds Borgere, der er optaget i et botilbud og mangler evnen til at give et informeret samtykke. Såfremt borgeren aktivt modsætter sig flytningen, skal sagen behandles efter 129, stk. 1. Bestemmelsen vil også skulle anvendes i situationer, hvor en person allerede er visiteret til et botilbud, men hvor det skønnes at være i borgerens egen interesse at flytte til et andet egnet botilbud af hensyn til borgeren selv, herunder hensynet til mulighederne for, at den pågældende kan bevare tilknytning til sine pårørende. Særligt om borgere med en psykisk funktionsnedsættelse af fremadskridende karakter, der ikke er i stand til at tage stilling til et forslag om flytning (typisk demente) 129, stk. 2: Betingelserne for at flytning efter Servicelovens 129, stk. 2 er lempeligere for så vidt angår borgere, der ikke modsætter sig flytning, men som heller ikke er i stand til at give et informeret samtykke på grund af en erhvervet mental svækkelse. Personkreds Borgere med varigt og betydeligt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke mosætter sig flytningen, men som mangler evnen til at give et informeret samtykke, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende (typisk ved demens). 29

Hvis borgeren aktivt modsætter sig flytningen, skal behandles efter 129, stk. 1. Betingelser: Optagelse i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet, for at borgeren kan få den nødvendige hjælp, og Det i det konkrete tilfælde omsorgsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt for borgeren Den beskikkede værge skal tiltræde indstillingen Det kan indgå i vurderingen, at eventuel ægtefælle eller pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp til og opsyn med den pågældende. Værgens tiltrædelse af indstilling Såfremt værgen er enig i kommunens indstilling: kommunens indstilling bliver en afgørelse med klagemulighed til Ankestyrelsen. Såfremt den beskikkede værge ikke kan tiltræde kommunens indstilling: Kommunen skal indstille dette til Statsforvaltningens afgørelse, jf. Servicelovens 129, stk. 6. Hvem kan søge om foranstaltningen efter 129, stk. 1, 2 og 4: Det relevante omsorgspersonale Pårørende eller andre med nær tilknytning til vedkommende Indstillingen efter servicelovens 129, stk. 1, 2 og 4 Der skal udarbejdes en indstilling om optagelse eller flytning til et bestemt botilbud. Indstillingen skal indeholde en redegørelse for: Grundlaget for at betingelserne anses for opfyldt Den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne Den hjælp og pleje efter kapitel 16, der har været iværksat eller har været tilbudt den pågældende familie, før indstillingen om optagelse i et særligt botilbud blev beskyttet Indretningen af den nye bolig og den personlige hjælp, pleje og støtte mv. som herefter vil kunne stilles til rådighed, og Borgerens egne samt de pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytningen 30