Der er i det følgende taget små udklip fra rapporten: Bedst i test

Relaterede dokumenter
STUDIEOMRÅDET EKSAMEN 2015 FRA GYMNASIEELEV TIL STUDERENDE SEMESTER PÅ ODENSE TEKNISKE GYMNASIUM

Studieområdet. Fra gymnasieelev til studerende. Af Dygtig Anonymsen semester OTG

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Hjælp til SO-prøven 2014

Robotter med følelser

Intro til SO forløbet: Arbejdsmiljø

Undervisningsbeskrivelse

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Vejledning til årsprøven i studieområdet

SO2 Portfolio/Præsentationsmappe

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Guide til elevnøgler

Faglig Udvikling i Praksis Teknologi. Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition..

Teknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018

Vejledning til undervisere

UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

* 26. januar kl

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Teknologi B htx, august 2017

Læseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse

Undervisningsbeskrivelse

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner Elevtid

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsplan:

Undervisningsbeskrivelse

Progressionsplan for skriftligheden på ÅSG

Undervisningsbeskrivelse

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Teknologisk dannelse i teknologi og teknikfag Trine Pipi Kræmer Teknologilærer (Københavns tekniske gymnasium-vibenhus)

Teknologi A htx, august 2017

* 29. januar kl

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

Reflekstions artikel

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5

Undervisningsbeskrivelse

Almen Studieforberedelse

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017


Undervisningsbeskrivelse

Et par håndbøger for naturfagslærere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Bilag 18. It A hhx, juni Identitet og formål

Evaluering 6. semester foråret 2011

Socialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen

Projektforløb med innovativ sigte. Arbejdsformer som understøtter produktiv læring.

Didaktik i børnehaven

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet


Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

* 26. januar kl

Evaluering 8. semester foråret 2011

Undervisningsbeskrivelse

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Undervisningsbeskrivelse

Informatik B hhx, august 2017

Undervisningsbeskrivelse

Beskrivelse af titel 1: Produktudvikling. Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Undervisningsbeskrivelse

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet.

Tilføj hjælpelinjer: Innovation i AT

PROJEKT BY OG PARK-EUC SYD FIP I PRODUKTUDVIKLING TIETGEN HANDELSGYMNASIUM 18. JANUAR 2018

Undervisningsbeskrivelse

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

METODESAMLING TIL ELEVER

Undervisningsbeskrivelse

prøven i almen studieforberedelse

Transkript:

SO - resumé Tekstil A: Bedst i test Elever: Tidsperiode: Periode: 5 semester Særfaglige mål: Projektet Bedst i test var et samspilsprojekt mellem teknik - faget, et eller flere af studieretningsfag og dansk. Opgaven gik ud på, at designe og fremstille en prototype af et moderne tekstilprodukt til børn. SO-mål og dokumentation: - Demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idegenerering. - Redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudvikling i udvalgte eksempler. - Sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Opgaven er udvalgt, fordi den illustrerer et godt eksempel på en idegenering. Idegeneringsværktøjet der er blevet brugt i denne opgave er en brainstorming, som er et oplagt valg til at vise denne proces med. Derudover viser opgaven, at man kan redegøre for teknologisk - og samfundsudviklingen i en redegørende sammenhæng. Der bliver ydermere i opgaven vist, at man har sat sig faglige og personlige mål, samt at kunne evaluere kvaliteten af eget arbejde i form af en konklusion. Der er i denne opgave tale om en summativ evaluering, hvor arbejdet vil blive bedømt ud fra karakter fra lærerens side. Men der er ligeledes blevet brugt formativ evaluering i denne rapport, da det indebærer selvevaluering, hvilket bliver vist i konklusionsdelen. Der er i det følgende taget små udklip fra rapporten: Bedst i test Nedenfor vises der to forskellige metoder til idegenering: brainstorming og moodboard: s. 7-8: Idéudvikling Det første man gør når man skal i gang med et helt nyt projekt er, at man begynder at ideudvikle. Der findes mange forskellige metoder til at ideudvikle med. Vi valgte at lave en brainstorm. Det gode ved en brainstorm er netop, at ingen ideer er forkerte og de munder altid ud i noget man kan ideudvikle videre på. Alle ideerne noteres ned. Da vores projektoplæg er børn, er vores fokusområde i denne brainstorm børn.

Vi kommer vidt omkring i vores brainstorm, men beslutter os for, at vi gerne vil ideudvikle videre under emnet specielle børn, nærmere hjerneskadede børn. Derfor begyndte vi på en ny brainstorm, hvor fokusset hed hjerneskadede børn. Vi prøver hele tiden at afgrænse hvad det er vi gerne vil ind på og det er brainstorming en god metode til at hjælpe med.

Ud fra vores anden brainstorming hvor vores fokuspunkt lå på hjerneskadede børn indsnævrede vores fokus sig til balancen. Vi har altså fundet frem til, at vi gerne vil fremstille et produkt, der kan være til gavn for hjerneskadede børns balanceegenskaber. Da balancen for nogle hjerneskadede børn kan være et handicap, kunne det være et rigtig spændende emne at gå i dybden med og finde en sjov og måske også en lærerig metode til genoptræning af deres balanceevne.

s. 20: Moodboard Moodboard er en anden form for idegenering, hvor man viser stemningen og inspirationen i form af farver og former, som man gerne vil finde frem til med sit endelige produkt: Nedenfor vises et eksempel på, hvordan tankegangen bag en produktudvikling skrider frem i form af, at kunne evaluere på sit eget arbejde. s. 10 12: Produktudvikling Når man produktudvikler skal man fastslå nogle mere specifikke krav til sit produkt, såsom målgruppen, hvad produktet skal bruges til, produktets funktionelle og æstetiske krav.

Produktet skal være beregnet som en sjov og anderledes genoptræningsmetode. Det skal være let at anvende, da det skal henvende sig til hjerneskadede børn, derfor lægger vi stor vægt på at det skal være brugervenligt og ikke behøver alle mulige smarte funktioner, men at det er noget som er lige til at gå til for alle Diskussion og udvælgelse af ideer Formen af tæppet Tykkelsen af tæppet. Layoutet af tæppet for funktionen deraf. Rengøring af tættet. Ved udvælgelsen af formen på tæppet har vi diskuteret hvilken form der ville være bedst at bruge. Vi havde forskellige ideer såsom, at tæppet kunne have en sjov og anderledes form for at gøre tæppet mere inspirerende for børnene, men vi nåede frem til, at det ville være smartest at gøre tæppet så enkelt så muligt så børnene ikke ville blive forvirret over spillet. Da det er hjerneskadede børn vi designer et produkt til et det vigtigt at funktionen står klart, og at det ikke at det æstetiske der bliver lagt mest arbejde i Ideer og udvælgelse til brikker Regnespil. Stavespil Billedbrikker. Historie. Firkantet versus runde. Velcro versus naturgummi. Vlieseline, neopren eller pladevat som foer. Vi havde en del ideer til hvordan brikkerne skulle laves, hvilken form de skulle have, hvilken funktion og foer der ville være det smarteste. Vores grundlæggende ide til spillet var, at man skulle kunne vælge forskellige brikker efter hvilken type historie til spillet man ønsker. Der skal både være brikker indenfor stavning, regnespil og billedbrikker. ensformigt Nedenfor er der vist et eksempel på en samfunds og teknologisk udvikling ud fra en bestemt problemformulering: s. 37: Socialt: Vores produkt kommer ikke til at ændre det sociale. Det er underordnet hvilket samfund og hvilken kultur man lever i, eftersom produktet skal sælges landet over, og som sagt så ser man hjerneskadede børn i alle lande, som har brug for genoptræning. Derfor kan alle hjerneskadede børn have brug for dette produkt, med balancetæppet og balanceskoene.

Hvis det bliver solgt og man opnår den ønskede effekt for børnene og deres udvikling omkring balanceevnen, vil det kun være en god ting, for salget af netop vores produkt i forhold til andre balancegenstande s. 38: Teknologi: Der er set mange forskellige former for produkter, som skal hjælpe på børns balance. Eftersom målgruppen var børn, ønskede vi især at inkludere noget leg, samtidig med at de trænede deres balance og motorik, men også at der var en form for indlæring. Der er ikke mange produkter, hvor der er inkluderet indlæring og balance, derfor kan vores produkt være en smule nyt, selvom der i forvejen, som sagt, findes mange forskellige produkter på dette marked... Nedenfor vises et eksempel på en evaluering af eget arbejdets kvalitet ved hjælp af en konklusion: s. 43: Konklusion Vi kan konkludere, at efter dette forløb har vi produceret et produkt, som henvender sig til hjerneskadede børn. Dette opfylder hermed projektoplæggets krav og vores egen problemformulering. Vi tog udgangspunkt i problemstillingen omkring hjerneskadede børn. Efter analyse af problemet og udarbejdning af forskellige løsningsforslag er vi kommet frem til et produkt, som genoptræner balanceevnen ved hjerneskadede børn. Ved vores produkt ønskede vi et sammenspil mellem høresansen og synssansen, derudover skulle leg også inkluderes, eftersom målgruppen var børn... Nedenunder ses en teknologiudvikling, som både kan ses som en lineær - og interaktivudvikling: s. 36 : Den lineære udviklingsproces Der findes både en lineære udviklingsproces og en interaktiv. Når man ser på en teknologiudvikling i en lineære proces ser man på processen som en opskrift, hvor man ikke kan gå tilbage i den og lave om, eller man gør det i hvert til fald ikke. Processen starter i en videnskab, hvor man følger processen og ikke vender tilbage og laver om. Det er i dette projekt ikke det mest hensigtsmæssige at gøre, da man låser mig meget fast på sine beslutninger og derned ikke har mulighed for at lave de små ændringer, som kan have store betydninger i et projektarbejde.

Den interaktive proces Den interaktive udviklingsproces er mere oplagt, at kigge i dette projekt da man kan analysere et problem og opstille krav til det uden man låser sig fast på sine beslutninger. Man kan sige, at denne form for proces opbygges ved analyse og syntese i en løbende proces. Ved en analyse undersøger man noget, som man kan ud fra sine faglige midler, hvor man i en syntese sammensætter noget ud fra den viden man har fået kendskab til i sin analyse. Nedenfor ses et eksempel via en teknologianalyse en interaktiv proces: s. 37 : Teknologianalyse Teknik: I processen, hvor tæpperne, cirklerne og skoene, skal laves, vil materialerne til ydre-tæppet og cirklerne blive fremstillet i bævernylon, som er 50 % bomuld og 50 % nylon. Det er et slidstærkt stykke stof, som gør det særdeles velegnet til børn, som godt kan være lidt barske overfor sådanne ting. Derudover er det også godt, at det er slidstærkt når man skal gå på det. På den ene side er stoffet blev imprægneret, så det får en helt blank overflade. Derfor skal den ru overflade øverst, så man ikke kan glide på det. Det indvendige tæppe bliver lavet ud af 100 % bomuld, som har en middel slidstyrke Viden: Alle processerne kan laves på maskiner og vi ønsker at produktionen skal sendes til

udlandet, som en masseproduktion. Vi vil gerne have gjort vores produkt så bredt som muligt, hvilket vil sige, at folk verden over kan købe produktet, eftersom alle børn kan blive hjerneskadede. De kan købe det over internetbutikker, på denne måde bliver det også udbredt til mange lande. Masseproduktionen vil være lettere ved hjælp af disse maskiner og bliver dermed ikke en særlig kompliceret proces, eftersom den hjælp man kan få nu, som arbejder her ses på maskinernes funktion Organisation: I første omgang vil virksomheden være ret lille, derfor vil det også være nemmere, at sende produktionen til udlandet, da det kan være billigere at producere dér. Dog skal miljøkravene stadig opfyldes, hvilket der er blevet set problemer med, at det ikke altid bliver gjort i udlandet. Arbejderne skal ikke være under sundhedsskadelig produktion og derudover skal vores miljøkrav opfyldes, herunder gerne ingen forurening Produkt: I starten kan det blive svært at sælge produktet til udlandet, men det er vores målsætning. Indtil da kan der eventuelt være en lille virksomhed i Danmark denne kan også forblive, hvis produktionen sendes til udlandet, så vil virksomheden i Danmark blot være overhovederne for produktionerne, arbejderne m.m. De vil være chefer for det. Dette produkt kan tilfredsstille nogle behov og løse nogle problemer for både forældre til de hjerneskadede børn og terapeuterne som står for genoptræningen. Derudover vil det også løse nogle problemer for selve de hjerneskadede børn, som har problemer med deres balance, men samtidig vil der også være en indlæringsproces. Virksomhedens arbejdere, altså lønmodtagerne, har en hvis interesse for at lave et godt produkt, så det kan sælges, men også få løn (måske endda en bedre løn). Forbrugerne af produktet har en interesse for at få stor nydelse og mening af produktet det skal være et produkt som kan bruges hele tiden for dem. Derudover vil de helst ikke give så meget for det, men samtidig er der nogle som tænker på miljøet. Ofte ser man at hvis produktionen ikke har været miljøvenlig, er det dårligere kvalitet og kan sælges til billigere priser. Hertil ønsker vi at finde en kombination, så vi opnår en god brugsværdi, hvor vi tilfredsstiller alle menneskernes behov i virksomheden og forbrugerne.