Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

Relaterede dokumenter
INFORMATIONSMATERIALE OM FORSØGS- OG UDVIK- LINGSPROGRAM OM VIDENSBASERET IMPLEMENTE- RING AF EUD-REFORMEN

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

GT/Signaturplakat

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

EUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

HVORDAN FASTHOLDER VI FLERE UNGE PÅ EUD?

VID Erhvervsuddannelser

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Praktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse

UNDERVISNING OG LÆRING

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Hvem lærer eleverne at tjekke om der er kaffe på kanden? - om uddannelse, læring og pædagogik på Sopu.

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Simulation Træning rettet mod et sundhedsvæsen i forandring. v/ Louise Gerber & Mark A. Mortensen

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Unge og uddannelse hvorfor og hvordan?

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Lektiehjælp og faglig fordybelse

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV. I Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser står der;

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

Temadag om Sammenhængende uddannelsesforløb i EUD. Bjerringbro den 6. marts 2019

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Vi uddanner til praksis sammen med praksis

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Februar FGU - kompetenceudvikling

Uddannelseshandleplan

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Drejebog. Inspiration. Inspiration til at planlægge læringsforløb og aktiviteter. på erhvervsskoler

IMPLEMENTERINGS- MODEL

Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Læringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager?

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

Ny skole Nye skoledage

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

SOSU-STV Dagens program:

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Realkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015

Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet

Helhedsorienteret undervisning.

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Synlig læring i 4 kommuner

STRATEGI Udfordringerne i perioden

Handlingsplan for øget gennemførelse

Fokus på elevernes læring og motivation

Implementering af Moodle på SOSU STV. ved SOSU STV S v. Jens Kolstrup, direktør og Gitte Jensen, vicedirektør

Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

ROSKILDE VEJLEDNING. Uddannelseinstitutioner

Transkript:

Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af EUD-reformen HVAD ER PLAKAT & SIGNATURPROJEKT? Formålet? Bedre og mere tydelig sammenhæng mellem skole- og praktikperioder Målgruppen? Elever fra og med grundforløb 2 Indhold? To elementer: plakat og signaturprojekt Mere motiverede elever Styrket samarbejde mellem elev, skole og praktiksted Bedre forståelse for formålet med både skole og praktik vekseluddannelsesprincippet SKOLE- PERIODER PRAKTIK- PERIODER Skolemål og praktikmål GRUNDFORLØB PLAKATEN ET FÆLLES REDSKAB Viser hvilke kompetencer eleven skal opbygge gennem uddannelsen på tværs af skole- og praktik Tager udgangspunkt i uddannelsens opbygning Et konkret og visuelt redskab Afsæt for fælles forståelse og dialog mellem eleven, skolen og praktikstedet SIGNATURPROJEKTET - DEN RØDE TRÅD I TILTAGET En opgave eleven arbejder med på tværs af fag, skole og praktik Tager udgangspunkt i fagområdet og uddannelsens kerneelementer Skal give eleven mulighed for at vise løbende faglig progression

ERHVERVSRETTET LÆRINGSMILJØ MED TILTAGET WORKING ON YOUR SKILLS HVAD ER WORKING ON YOUR SKILLS Working on your skills i tema 1 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af EUDreformen Formålet? Styrke elevernes oplevelse af et erhvervsrettet læringsforløb Målgruppen? Elever fra og med grundforløb 2 Indhold? To elementer: Konkret redskab og arbejdsmetode Eleverne bliver bedre klædt på til deres fremtidige erhverv Eleverne bliver mere motiverede for at deltage i undervisningen Styrket kobling mellem undervisningen og elevernes fremtidige erhverv 2 Arbejdsmetode FØR: FORBEREDELSE UNDER:AFPRØVNING EFTER: REFLSKSION Øvelserne tager afsæt i en praksissituation, som beskrives i redskabet Praksissituationen deles op i sekvenser Eleverne fordeler roller (assistent, borger mv.) Eleverne formulerer og nedskriver læringsmål for øvelserne Eleverne øver praksissituationen flere gange Eleverne justerer øvelserne undervejs og skifter fx roller Eleverne fremviser øvelsen for underviseren Underviseren giver løbende eleverne feedback Når eleverne har afprøvet praksissituationen, reflekterer de over øvelsen Eleverne drøfter, hvad der var godt, hvad de lærte og hvordan de kunne have grebet øvelsen anderledes an Underviseren giver afsluttende feedback

ET TILTAG TIL OMLÆGNING AF LÆRINGSRUM OG BRUG AF RKV FOR VOKSNE ERHVERVSSKOLEELEVER Omlægning af læringsrum i tema 3 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunder-støttelse af implementering af EUD-reformen HVAD ER OMLÆGNING AF LÆRINGSRUM? Formålet? At skabe et læringsmiljø til elever med forskellige forudsætninger og læringsbehov, som skal modtage læring på forskellige tidspunkter Målgruppen? Voksne elever, undervisere og RKV-ansvarlige Indhold? Introforløb, logbog, fleksible læringsrum og en fælles didaktisk metode INTRO- FORLØB ELEVENS LOGBOG FÆLLES DIDAKTISK METODE FLEKSIBLE LÆRINGS- RUM Tiltaget muliggør Eleverne tager differentierede og ansvar for egen individuelle læringsforløb læring Tiltaget skaber tæt kobling mellem teori og praksis

ET TILTAG TIL OMLÆGNING AF LÆRINGSRUM OG BRUG AF RKV FOR VOKSNE ERHVERVSSKOLEELEVER Omlægning af læringsrum i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af EUD-reformen HVAD ER OMLÆGNING AF LÆRINGSRUM? Formålet? At skabe et læringsmiljø til elever med forskellige forudsætninger og læringsbehov, som skal modtage læring på forskellige tidspunkter Målgruppen? Voksne elever, undervisere og RKV-ansvarlige Indhold? Introforløb, logbog, fleksible læringsrum og en fælles didaktisk metode INTRO- FORLØB ELEVENS LOGBOG FÆLLES DIDAKTISK METODE FLEKSIBLE LÆRINGS- RUM Tiltaget muliggør Eleverne tager differentierede og ansvar for egen individuelle læringsforløb læring Tiltaget skaber tæt kobling mellem teori og praksis

FORUDSÆTNINGER FOR GOD IMPLEMENTERING AF VIDENSBASEREDE TILTAG PÅ ERHVERVSSKOLERNE Skolens organisatoriske kapacitet er en vigtig drivkraft for succesfuld implementering af nye tiltag i kvalitetsarbejdet. 1 LEDELSE af implementeringsprocessen handler bl.a. om at prioritere, udstikke retning og allokere de nødvendige ressourcer. Organisatorisk kapacitet handler om tre ting: 1. Ledelse 2. Kompetencer 3. Organisering Når de tre ting er til stede, er der større sandsynlighed for, at det nye tiltag skaber positive forandringer på skolen og gør en forskel for både elever og undervisere. 2 3 KOMPETENCER til god implementering kan både bestå i faglig viden, erfaringer fra lignende projekter og kompetencer til at lede forandringsprocesser. ORGANISERING af implementeringsarbejdet handler om en klar opgave- og ansvarsfordeling, så alle på skolen ved, hvilke rolle de har. Inddragelse af faglige kompetencer fra både uddannelsesspecifikke fag og grundfag er en drivkraft for implementering af nye tiltag At arbejde med vidensbaserede tiltag giver nye kompetencer, som kan bruges på tværs af projekter og tiltag LEDELSE ORGANISATORISK KAPACITET GODE EFARINGER FRA FORSØGS- OG UDVIKLINGSPROGRAMMET En tydelig tovholder skaber overblik og engagement Tid er en vigtig ressource i implementeringen af nye tiltag Opbakning fra skolens øverste ledelse er med til at skabe fælles fokus KOMPETENCER ORGANISERING Bred involvering på skolen skaber motivation, legitimitet og opbakning til tiltaget Klare retningslinjer fx minimumskrav, tidsplaner og rollefordeling hjælper alle til at løfte deres opgaver i implementeringen

HVAD? HVORFOR? HVORDAN? VIDENSBASERET KVALITETSARBEJDE PÅ ERHVERVSSKOLERNE HVORFOR ARBEJDE VIDENSBASERET? Viden, der virker skaber tiltag, der virker og kommer elever og undervisere til gavn Bedre og mere effektivt kvalitetsarbejde på erhvervsskolerne Vidensbaseret arbejde bidrager til at skabe mere viden og udvikle erhvervsskolesektoren VIDENSBASERET ARBEJDE I UDVIKLINGSPROJEKTER FOR ALLE ERHVERVSSKOLER Kortlægning af bedste tilgængelige viden fra forskning og praksis Formidling af viden på en praksisnær måde Enkelte skoler udvikler konkrete tiltag med afsæt i viden, aktuelle behov og lokal kapacitet Andre skoler oversætter tiltagene til egne lokale kontekster og afprøver dem i praksis Ny viden om tiltag, der virker KVALITET HVORDAN ARBEJDE VIDENSBASERET SOM ERHVERVSSKOLE? - GODE ERFARINGER FRA FORSØGS- OG UDVIKLINGSPROGRAMMET EN TOVHOLDER på skolen kan tage ansvar for at bringe viden i spil blandt undervisere FLERE ERHVERVSSKOLER kan fx i netværk arbejde sammen om at fremme vidensbaseret arbejde SKOLENS KAPACITET har betydning for, om skolen kan indgå i udvikling og/eller afprøvning af vidensbaserede tiltag UDVIKLING af vidensbaserede tiltag kan foregå med afsæt i korte, handlingsanvisende vidensopsamlinger SKOLENS KULTUR for kvalitetsarbejde har betydning for, om viden, der virker, bringes i spil