Kvalitetsredegørelse 2014 Bistrupskolen Rudersdal Kommune 1
1. Indledning Kvalitetsredegørelsen er et kommunalt styringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungerer som grundlag for en lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsredegørelserne for hver enkelt skole i kommunen er sammen med den fælles kommunale kvalitetsrapport de centrale dokumenter i den kommunale mål- og resultatstyring på skoleområdet. Redegørelsen tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål og indeholder en afrapportering og vurdering af skolens resultater. Skolens resultater sammenlignes med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet på de enkelte parametre. Redegørelsen indeholder endvidere en beskrivelse af, hvilke initiativer skoler ønsker at tage. 2. Sammenfattende helhedsvurdering Bistrupskolen er en privilegeret folkeskole i Rudersdal Kommune, da det er en folkeskole, der på mange områder har bedre vilkår end så mange andre folkeskoler i Danmark. Socioøkonomisk set er det en skole med mange resursestærke familier. Endvidere er Bistrupskolen privilegeret, da de børn, der er elever på skolen kan lide at gå i skole på Bistrupskolen. Eleverne trives, fordi de har et godt læringsudbytte af den undervisning, der tilbydes dem. Og børnene trives fordi det pædagogiske personale er dygtige og kompetente med de rette formelle, faglige kvalifikationer. Det pædagogiske personale forstår at løfte børnenes faglige potentiale til et godt fagligt resultat, der samlet set ligger over landsgennemsnittet. Forældrene bakker desuden op om deres børn og den indsats, skolens ansatte yder. Skolen er for nylig ombygget og gennemrenoveret for at kunne imødekomme de forventninger, der er til undervisningen set i forhold til dens form og indhold samt til implementeringen af folkeskolereformen. Denne redegørelse er på sin vis bagudrettet, hvad angår det benyttede statistiske materiale, men de tilgængelige resultater viser på udvalgte områder særlige tendenser og giver således fremadrettet anledning til at iværksætte en særlig indsats fra det pædagogiske personale i forhold til den enkelte elev. Bistrupskolens samlede resultater i de nationale test og i afgangsprøveresultater ligger over landsgennemsnittet på alle områder. Skolen ligger dog under det kommunale gennemsnit for Rudersdal Kommune og i forhold til de socioøkonomiske forhold med meget resursestærke forældre, er det Bistrupskolens mål at præstere bedre. Det er særligt inden for læsning på mellemtrinet, der kan synes et behov for et løft, hvorfor læsning og læseforståelse fremadrettet skal indgå som et særligt indsatsområde i alle fag i hele skoleforløbet. Matematik på mellemtrinet kan ligeledes løftes, og også her bliver der iværksat en særlig indsats for at sikre, at alle børn på Bistrupskolen bliver så dygtige, som de kan. Tilsyneladende er der forskel i den læring og det udbytte piger og drenge har på Bistrupskolen. Dette vil ligeledes blive et indsatsområde fremadrettet på Bistrupskolen. 2
3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-5 i redegørelsen). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for opfølgningen på skolens opgaveløsning gennem det seneste år. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i Rudersdal Kommune opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen og får en kompetencegivende uddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 3
4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Nationale testresultater og socioøkonomisk reference Bistrupskolen nationale test 2013/14 difference ml. resultat og forventet resultat på baggrund af elevernes socioøkonomiske baggrund Overordnet set klarer Bistrupskolen sig bedre end landsgennemsnittet af folkeskoler i Danmark og udmærket i forhold til de andre folkeskoler i Rudersdal Kommune. Alligevel synes der i de seneste tre skoleår (2011/2012 til 2013/2014) at have været udfordringer på mellemtrinnet vedrørende elevernes udbytte af undervisning omkring læsning og læsefærdigheder samt matematik. På baggrund af de foreliggende nationale test er der statistisk set potentiale til at løfte elevernes faglige udbytte yderligere, dette set ud fra, hvad der kan forventes med den socioøkonomiske baggrund, eleverne på Bistrupskolen har. De hidtidige resultater for læsning og matematik på mellemtrinnet betyder, at der fremadrettet skal rettes større fokus på den enkelte elevs læring og udbytte af undervisning. Dette gøres ved at sætte tydeligere individuelle mål, kontinuerlig evaluering af målopfyldelse samt justering i forhold til de opstillede mål i fagene. 4
4.2. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, på Bistrupskolen 2013/2014, sammenholdt med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet Bistrupskolens elever har i de gennemførte test i dansk og læsning samlet set klaret sig bedre end det øvrige landsresultat, men som tidligere nævnt ses der en forskel på Bistrupskolens resultater og det gennemsnitlige resultat for hele Rudersdal Kommune. Ud fra de nationale test i læsning kan vi se, at indskolingen på Bistrupskolen i skoleårene 2012/13 og 2013/14 ligger over landsgennemsnittet og på niveau med de øvrige skoler i Rudersdal Kommune, mens læsning på mellemtrinnet i samme år ikke klarer sig tilsvarende godt. Her ligger klasserne lavere end Rudersdal Kommunes gennemsnit, men dog stadig over landsgennemsnit. Bistrupskolens mål er at arbejde for, at det fremadrettede gennemsnit for Bistrupskolens elever på mellemtrinnet i lignende test skal på niveau med gennemsnittet for Rudersdal Kommune. Der skal derfor arbejdes med en målrettet og tydelig strategi for læsning i alle fag i alle klasser fra skolestart til afgang fra Bistrupskolen efter 9. klasse. Inklusionsteamet vil have en særlig forpligtigelse i forhold til at støtte op om det ønskelige faglige løft i dansk og matematik i de kommende år. Det skal bl.a. ske igennem deltagelse i fag- og årgangsteams med fokus på og dialog omkring kommunikation og sproglig udvikling, som er et beskrevet kompetencemål indskrevet i de nye forenklet mål for fagene. Her vil vejlederen for 5
dansk som andetsprog og læsevejlederen have en særlig opgave med at få igangsat og kvalificeret arbejdet med at implementere de fra ministeriet opstillede mål for området. Der vil som supplement til den almindelige undervisning fortsat udbydes individuelle faglige forløb, som det kendes det i dag, herunder RR, VAKS, guided reading and writing samt forløb særligt tilrettelagt elever med dyslektiske udfordringer samt forløb særligt tilrettelagt modtagerklassebørn. På Bistrupskolen har vi i mange år haft det mål, at alle elever skal kunne gå til de afsluttende prøver i dansk, matematik og engelsk efter 9. klasse. Fremadrettet vil vi kvalificere dette mål til også at indebære, at flere opnår at bestå med mindst 02. Inklusionsteamet har en vigtig rolle i forhold til at understøtte den almindelige undervisning med særligt tilrettelagte forløb for de fagligt svageste elever i udskolingen, så målet bliver muligt. Der arbejdes allerede med specifikke tilrettelagte tiltag inden for læsning: LUS: LæseUdviklingsSkema til tydeliggørelse af elevernes læseudvikling, dette arbejde opstartes i 0. klasse og videreføres op gennem skoleforløbet på mellemtrinnet. RR: Reading Recovery, et særligt tilrettelagt læseundervisning på 1. og 2. klassetrin samt VAKS på 3. og 4. klassetrin for elever med skriftsproglige vanskeligheder (se handleplan for læsning). På Bistrupskolen er der generelt fokus på daglig læsetræning, læseforståelse samt fokus på faglig læsning i alle fag. Derudover tilbydes faglig støtte til elever i DSA (dansk som andetsprog) og faglig støtte til læse- /staveudfordrede elever - herunder ipad som læse-/skriveteknisk hjælpemiddel samt læseforståelsesstrategier. I det kommende skoleår indføres et morgenbånd, hvori der bl.a. kan gennemgøres daglig læsetræning for at understøtte og fastholde elevernes læseudvikling. I det kommende skoleår planlægger vi desuden at påbegynde et arbejde omkring sprog og faglig læsning i relation til de nye forenklerede mål, hvori disse fokusområder tydeliggøres og dermed lettere end før kan omsættes til læringsmål og indarbejdes i klassernes årsplaner. Læsning i alle fag arbejde med mål, feedback og målopfyldelse skal fremadrettet indgå som et fast element i det fremtidige teamsamarbejde mellem skolens pædagogiske medarbejdere, ligesom det indgår i den løbende dialog skoleledelsen fører med det pædagogiske personale i forhold til den daglige undervisningspraksis og i de fastlagte teamsamtaler. 6
4.3. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til matematik i de nationale test Andel elever med gode resultater i matematik, Bistrupskolen, 2013/2014, sammenholdt med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet Bistrupskolens elever har i de seneste tre års nationale test i matematik opnået en bedre score end landsgennemsnittet. Der kan hvert år ses en forskel på resultaterne mellem folkeskolerne i Rudersdal Kommune, her scorer Bistrupskolens 6. klassetrin lavere end det kommunale gennemsnit. Som med læsning og dansk er der på Bistrupskolen taget initiativ til en målrettet indsats for at sikre den enkelte elevs læring og et samlet set større udbyttet af den undervisning der tilbydes på Bistrupskolen. Som med læsning og dansk skal der i faget matematik fremadrettet arbejdes med mål, feedback og målopfyldelse for den enkelte elev omkring matematik og matematisk forståelse som et fast element i det fremadrettede professionelle teamsamarbejde mellem alle skolens pædagogiske medarbejdere. Dette indgår i den løbende dialog skoleledelsen fører med det pædagogiske personale omkring deres undervisningspraksis. 7
4.4. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning, på Bistrupskolen, 2013/2014, sammenholdt med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet Andelen af dygtige læsere på Bistrupskolen har for 2. og 4. klasse ligget på det kommunale gennemsnit i Rudersdal Kommune, der ligger betydeligt over landsgennemsnittet for dygtige læsere. Rudersdal Kommune ligger mellem 5-30 % -point over landsgennemsnittet. Bistrupskolens elever har fulgt dette flot for 2. og 4. klasserne, mens der ses et fald i seneste test for 6. klasserne. Andelen af dygtige læsere på 8. klassetrin på Bistrupskolen i sidste skoleårs nationale test ligger der imod markant over det øvrige kommunale gennemsnit for Rudersdal Kommune. Indsatsen for at løfte antallet af dygtige læsere skal som tidligere beskrevet opnås gennem en tydelig indsats omkring læsning, læseforståelse og sprogforståelse i dialog mellem de enkelte fagog årgangsteams samt ledelsen. 8
4.5. Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år Andel af de allerdygtigste elever i matematik, Bistrup Skole, 2013/2014, sammenholdt med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet Andelen af allerdygtigste elever i matematik på Bistrupskolen er skiftende i forhold til resultaterne fra de seneste tre skoleår (2011/12 til 2013/14). Lige som ved læsning er der behov for en målrettet og tydelig indsats for at sikre matematisk forståelse for alle elever. En indsats, der kan åbne fagets særlige kvaliteter for alle elever uanset talenter for faget. I de kommende skoleår iværksættes et mere målrettet arbejde omkring faglig læsning i matematik i skolens fagudvalg. 9
5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning uanset social baggrund skal reduceres år for år Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, 2013/2014, sammenholdt med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet På Bistrupskolen har andelen af elever med dårlige læseresultater i de seneste tre skoleår (2011/12 til 2013/14) samlet set fulgt det gennemsnitlige niveau, der er i Rudersdal Kommune. Det kan konstateres, at der på skolens mellemtrin til stadighed er brug for en vedholdende målrettet indsats med at sikre den gode læse- og sprogforståelse. Indsatsen er beskrevet tidligere. 10
5.3. Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i de nationale test uanset social baggrund skal reduceres år for år Andel elever med dårlige resultater i matematik, Bistrup skole, 2013/2014 sammenholdt med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet På Bistrupskolen er der som ved læsning, overensstemmelse mellem det kommunale gennemsnit og Bistrupskolens andel af elever, der har udfordringer med matematik og en matematisk forståelse. I afsnit 4.1 er der nævnt den særlige opmærksomhed som skolens professionelle og skolens ledelse skal have på mellemtrinnets elever for igennem en gennemskuelig og målrettet indsats at sikre, at alle elever uanset social baggrund opnår sikre kompetencer i matematik og matematisk forståelse. 11
6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges [Når resultaterne af trivselsmålingerne bliver klar forventet i primo april vil Skole og Familie trække disse og sende dem til de enkelte skoler.] 12
7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen 7.1. Karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Rudersdal 13
Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Rudersdal Som nævnt indledningsvis er Bistrupskolen netop blevet færdig med en omfattende renovering og ombygning på hele skolen. En proces, der har strakt sig over mere end fire år. I den forbindelse har skolens elever og professionelle været igennem en del udfordringer og prøvelser, hvad angår de fysiske forhold, hvor alle har skullet bidrage og være særdeles fleksible og mobile. Endvidere har mange af de ellers gode undervisningsfaciliteter og -teknologier ikke har været tilgængelige. Endvidere har der været udskiftning i skolens ledelse med nye ledere på alle ledelsesposter. Denne periode og proces med en høj personalegennemstrømning har trods de professionelles ellers dedikerede indsats givetvis haft en indflydelse på de resultater, som skolens elever har opnået ved folkeskolens afgangsprøver de seneste oplyste skoleår. Fremadrettet vil der fra Bistrupskolens pædagogiske personales og ledelses side iværksættes en endnu tydeligere indsats omkring den enkelte elevs læring og progression gennem hele skoleforløbet fra eleven starter i 0. klasse til eleven forlader Bistrupskolen efter prøven i 9. klasse og derfra kan forsætte sin uddannelse i den rette ungdomsuddannelse. På Bistrupskolen synes der som i resten af Rudersdal Kommune at være behov for at se på, om piger og drenge alle får lige meget ud af deres skolegang. På Bistrupskolen er der statistisk set tydelige forskelle på det faglige udbytte, som piger får overfor det drenge får. Pigerne klarer sig betydeligt bedre end drengene i dansk over kommunegennemsnittet, mens drenge klarer sig på landsgennemsnittet. I matematik forholder det sig lige modsat: Drengene klarer sig over det kommunale gennemsnit, mens pigerne scorer lavere end landsgennemsnittet. Med disse oplysninger tyder det på, at der fremadrettet skal skabes en større opmærksomhed på nødvendigheden af at differentiere den daglige praksis, så både piger og drenge bliver tilpas udfordret og løfter sig som nævnt tidligere. 14
7.2. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag fordelt på køn Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole og køn, 9. klasse Karaktergennemsnit i dansk pr. skole og køn, 9. 15
klasse Karaktergennemsnit i matematik pr. skole og køn, 9. klasse, Rudersdal 16
8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Rudersdal 17
Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik, pr. skole og køn, 9. klasse, Rudersdal På Bistrupskolen ligger antallet af elever, der har afsluttet folkeskolen med et resultat under 02 positivt væk fra landsgennemsnittet. Alligevel har der været fire elever på Bistrupskolen, hvor det ikke er lykkedes skolen at yde den rette hjælp, som et barn indskrevet i folkeskolen ellers kunne forvente. Dette resultat medfører, at der fremadrettet arbejdes med en forstærket individuel målrettet indsats for de mest udfordrede elever. 18
9. Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Rudersdal, skoleår 2013/14 På Bistrupskolen tilfredsstiller personalets samlede formelle kompetencer allerede de landspolitiske mål om linjefagsdækning. Der må dog forventes udfordringer med at få dækket enkelte fag med linjefagsuddannede lærere og/eller personale med tilsvarende kompetencer. Faget fysik/kemi er særligt følsomt, og Bistrupskolen afsøger konstant mulighederne for at tiltrække mere personale med netop disse kvalifikationer og kompetencer. Denne udfordring deles ligeledes af de øvrige skoler i Rudersdal Kommune. 19
10. Inklusion Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Rudersdal (bopælskommune) Bistrupskolen er kendetegnet ved en mangfoldighed i elevsammensætningen, hvilket præger skolens daglige liv. Dette ses som en styrke for det enkelte barns hele udvikling og læring. Denne forskellighed er til stadighed en positiv udfordring i personalets daglige arbejde med at skabe en folkeskole, hvor alle elever oplever lige mulighed for deltagelse i de faglige og sociale læringsmiljøer. Inklusionsarbejdet på Bistrupskolen har til formål at støtte op om dette arbejde med forebyggende, underbyggende og indgribende indsatser, der skal være med til at fremme, at der på Bistrupskolen tilbydes rum og plads til alle elevers læring. Arbejdet med at inkludere varetages af alle, der er ansat på skolen, og de understøttes i deres arbejde af skolens inklusionsteam, som består af lærere og pædagoger med forskellige specialer inden for inklusionsområdet. Foruden inklusionsteamet har skolen som led i TIFO oprettet et ressourceteam bestående af tre fra det pædagogiske personale med særlige kompetencer indenfor DSA, inklusion, LKT og læsevejledning, hvor kollegaer skal hente råd og vejledning i forhold til det daglige arbejde med at inkludere alle elever. Ressourceteamet bliver flittigt benyttet af personalet og vidner om, at der på Bistrupskolen er en stor ansvarsfølelse hos den enkelte medarbejder i forhold til at tage aktivt del i alle elevers læring og trivsel. Fremadrettet skal der i inklusionsprocessen sættes yderligere fokus på at fremme de ressourcer elevsammensætningen rummer, så de kommer i anvendelse til gavn for den enkelte elev selv og for alle elever i læringsprocessen. 20
11. Nøgletal angående skolens drift 11.1 Sygefravær blandt medarbejderne i procent Bistrupskolen Januar Febuar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Sygefravær 2013 5,0 7,6 4,3 3,8 3,8 2,4 2,3 1,0 4,2 2,6 2,6 5,0 Sygefravær 2014 6,4 6,4 4,4 2,8 5,8 3,9 1,4 3,4 7,5 7,0 9,1 8,0 Bistrupskolen har et lavt sygefravær blandt lærerne. De relativt høje fraværsprocenter i efteråret 2014 dækker over enkelte læreres langtidssygdom i forbindelse med planlagte operationer. Renses statistikken for denne type fravær på over 14 dage, har Bistrupskolen Rudersdal Kommunes laveste sygefravær hos lærerne i 2014. Der har således ikke været taget initiativer til en særlig indsats for at nedbringe sygdom blandt lærerne på baggrund af sygefraværsstatestikken. 11.2 Personaleomsætning Profitcenter H04 tekst Profitcenter H05 tekst _Antal cpr tiltrådt før samme dato sidste år og sidste måned _Antal personer seneste måned Periodens løntimer omregnet til fuldtidsansatte Personaleoms ætning Bistrupskolen Ledelse og administration 2 2 1,732 0,0% SFO/SFK Bistrupskolen 16 20 18,704 20,0% Skoledel Bistrupskolen 32 44 37,479 27,3% Bistrupskolen Sum: 50 66 57,915 Bistrupskolen har som mange andre folkeskoler i landet oplevet en øget personaleomsætning i forbindelse med starten på dette skoleår. Konkret har vi på Bistrupskolen sagt farvel og goddag til 16 medarbejdere i det seneste år det er børnehaveklasseledere, lærere, SFO-medarbejdere og ledere. Af disse er én person gået på pension, to er stoppet efter deres midlertidige ansættelse er løbet ud, fire personer er bevilget orlov, to er stoppet pga. uansøgt afsked og syv personer har aktivt søgt og fået anden beskæftigelse på andre skoler og i andre erhverv. Bistrupskolen har hidtil ikke haft svært ved at rekruttere kompetente ansøgere til de stillinger som andre er rejst fra, og kun en enkelt stilling har været besat med vikar i en måned i efteråret 2014. 11.3 Økonomiske nøgletal Overførsel fra 2014 til 2015 Overførsel fra 2013 til 2014 Skolenavn Skole SFO/SFK I alt Skole SFO/SFK I alt Bistrupskolen -2.263-659 -2.922-2.451-108 -2.559 Bistrupskolens samlede underskud er i 2014 øget med 363.000 kr., og da der var budgetteret med en reduktion på lige godt 1,3 mio.kr., er det samlede merforbrug i forhold til skolebestyrelsens oprindelige budget på 1,7 mio. kr. Af dette er ca. 1,3 mio. kr. ekstraordinære lønudgifter fordelt med 300.000 kr. til barsler og langtidssygdom og knapt 700.000 kr. i udgifter i forbindelse med fratrædelser (feriepenge mm.). Lærernes løn er steget, og denne udgift er 150.000 kr. støre end 21
forventet. Endelig har skolen efter modregning af diverse refusioner brugt ca. 200.000 kr. mere på vikarudgifter end oprindeligt budgetteret jf. problemstillingen nævnt under 11.1. Der har været ekstraordinære udgifter i forbindelse med et større indbrud på skolen (160.000 kr.) og ved etablering af personalearbejdspladser (320.000 kr.). Skolens beregningsgrundlag er justeret ned med næsten 500.000 kr. efter budgetlægning. Den betydeligste del af denne nedjustering er en reduktion i tidlig SFO-start som følge af fejlagtige tildelinger fra tidligere år. Skolens samlede ekstraordinære omkostninger i 2014 har eksklusiv udgifter til skolens ombygning beløbet sig til 2,3 mio. kr., og dette har medført en forøgelse af underskuddet på godt 1,7 mio. kr. Bistrupskolen har i løbet af 2014 betalt store udgifter i forbindelse med ombygning på skolen. Dette omfatter anskaffelse af nødvendigt inventar og it-hjælpemidler, rettelser af mindre fejl og mangler fra byggeprocessen. Her af har skolen fået refunderet 1,1 mio. kr. i 2014 og i yderligere 630.000 kr. i 2015 Der er nu en balance i skolens økonomi, og vi forventer at komme ud af 2015 med et resultat der samlet set reducerer skolens underskud med mindst 1,6 mio. kr. Det vil sige, at underskuddet for 2015 ikke forventes at komme over 1,3 mio. kr. Vi har således reduceret vores underskud med mere end halvdelen ift. det oprindeligt forventede resultat. 22