3. semester Udvidet bioanalytisk diagnostik

Relaterede dokumenter
3. semester Udvidet bioanalytisk diagnostik

4. semester Bioanalytisk diagnostik i praksis

5. semester - Overgangsordning

Studieplan Folkesundhedsvidenskab Semester 3

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKER UDDANNELSEN 3. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Studieplan Humanbiologi Semester 3

OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER. 6. semester - overgangsordning Bioanalytisk udviklings- og forskningsmetodik. Bioanalytikeruddannelsen i Odense

Studieplan Socialpsykologi og Samarbejde Semester 3

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

2. semester Bioanalytisk diagnostik

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

2. semester Bioanalytisk diagnostik

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 2. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Studieplan Bioanalytisk Diagnostik Semester 2

Studieplan Sundhedsøkonomi Semester 3

OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER. 5. semester. Udviklingsorienteret Bioanalytisk diagnostik. Bioanalytikeruddannelsen i Odense

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Uddannelsen i bioanalytisk diagnostik

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 1. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Studieplan Bioanalytisk diagnostik Semester 3

OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER. 1. semester Bioanalyse og professionskendskab. Bioanalytikeruddannelsen i Odense

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER. 1. semester Bioanalyse og professionskendskab. Bioanalytikeruddannelsen i Odense

Studieaktiviteter for modul 9 Bioanalytikeruddannelsen. Biomedicinsk laboratorieanalyse i et tværgående perspektiv

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

1. semester Bioanalyse og professionskendskab

3. Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse

Fag Mål Indhold på Uddannelsesinstitution Indhold i klinik Anbefalet litteratur. søgedatabaser.

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser

12. Modulbeskrivelse

Studieplan Biostatistik Semester 3

Studieaktiviteter for modul 11 Bioanalytikeruddannelsen. Klinisk modul SB 514

Modul 11 Klinisk modul

Semester- beskrivelse

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

Studieplan Bioanalyse Semester 2

Studieaktiviteter for modul 5 Bioanalytikeruddannelsen

Studieplan Biostatistik Semester 1

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

Studieplan Biostatistik Semester 2

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Semester- beskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Studieplan Kvalitetssikring og udvikling Semester 1

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

Semester- beskrivelse

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Nuklearmedicinsk studieretning

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Studieplan Kommunikation Semester 1

Studieplan Etik og professionsetik Semester 1

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Studieplan Videnskabsteori og forskningsmetodik Semester 1

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

STUDIEORDNING BIOANALYTIKER- UDDANNELSEN. Gældende fra 1. august 2019

Studieplan Kvalitetssikring og udvikling Semester 2

Studieplan Bioanalyse Semester 1

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

Studieplan Radiografisk patientologi/ Filosofi, videnskabsteori og etik 2. Semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

Uddannelsesplan 6. SEMESTER

Studieordning for uddannelsen til. Professionsbachelor i Bioanalytisk diagnostik

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER

Semester- beskrivelse

Studieplan Kvalitetssikring og udvikling Semester 2

Færdigheder den studerende kan under vejledning og med en vis grad af selvstændighed planlægge, udføre, dokumentere og begrunde biokemiske

Semester- beskrivelse

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 5. Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER. Studieplan Kommunikation. 2. Semester. Radiografuddannelsen i Odense. Forår 2017

Studieplan Bioanalytisk diagnostik Semester 1

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen. Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen

1.0. Indledning Rammer for modulbeskrivelsen

Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik

Generel klinisk studieplan

Modul 6 overgangsordning

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR I Bioanalytisk diagnostik

Bioanalytikeruddannelsen

Studieaktiviteter for modul 8 Bioanalytikeruddannelsen. Molekylærbiologiske og genetiske analyser

Transkript:

OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER 3. semester Udvidet bioanalytisk diagnostik Professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik Odense Efterår 2018

Indhold 1. Semesterets fokus og temaer...3 2. Mål for læringsudbyttet...3 3. Struktur og fagligt indhold...5 3.1 Omfang og fordeling af ECTS... 5 3.2 Semestrets fag... 5 4. Studieaktiviteter...6 5. Læringsudbytte for teoretisk forløb...7 5.1 Generelle læringsudbytter... 7 5.2 Sundhedsvidenskabelige fag... 8 5.3 Naturvidenskabelige fag...11 5.4 Humanistiske fag... 14 5.5 Samfundsvidenskabelige fag...15 5.6 Patient- og borgerudfordringer i praksis (IPT)... 17 5.7 Forudsætninger for prøven... 17 6. Læringsudbytte for klinisk forløb... 18 6.1 Generelle læringsudbytter... 18 6.2 Sundhedsvidenskabelige fag... 18 6.3 Naturvidenskabelige fag...19 6.4 Forudsætninger for prøven... 20 7. Prøve... 21 7.1 Bedømmelseskriterier... 21 7.2 Sundhedsvidenskabelige fag... 21 7.3 Naturvidenskabelige fag... 24 7.4 Humanistiske fag... 27 7.5 Samfundsvidenskabelige fag... 28 7.6 Prøveform... 29 7.7 Produktkrav... 29 7.8 Bedømmelsesgrundlag... 29 7.9 Bedømmelse... 29 7.10 Prøvetid... 30 7.11 Prøvested... 30 7.12 Censur... 30 7.13 Krav til opnåelse af karaktererne 02 og 12... 30 2

1. Semesterets fokus og temaer Fokus i semestret er bioanalytisk diagnostik, som opnås gennem teoretisk, klinisk og simulationsbaseret undervisning. Der er særlig fokus på analysering, fortolkning, kvalitetssikring og dokumentation af analyser og undersøgelser. Der er desuden fokus på anvendelse af sundhedsteknologi i patientforløb indenfor områderne forebyggelse, screening, diagnosticering, monitorering og/eller rehabilitering i et mono- og tværprofessionelt samarbejde. Uddannelsens tilrettelæggelse tager afsæt i 6 forskellige temaer, som er defineret nationalt og fremgår af Studieordning for Bioanalytikeruddannelsen, UCL. På dette semester arbejdes med nedenstående 5 temaer: Bioanalyse Kvalitetssikring af bioanalyse Biomedicin og bioanalytisk diagnostik Professionsforståelse og bioanalytisk diagnostik Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse 2. Mål for læringsudbyttet Ved semesteret afslutning har den studerende opnået nedenstående læringsmål. Skemaet under pkt. 5 og 6 angiver hvilke udvalgte områder/emner, der arbejdes med på semestret. Den studerende: Kan forstå og reflektere over centrale områder inden for sundheds- og naturvidenskab herunder bioanalyse, biomedicin samt sundhedsteknologi. Kan forstå og reflektere over relevansen af udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i forhold til forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige sammenhænge og relevans i relation til kvalitetssikring, patientforløb og -sikkerhed samt økonomi. Har viden om og kan forstå borger- og patientforløb og kan indgå i tværprofessionelt samarbejde herom. Har viden om etik og kan reflektere over professionsrelaterede etiske problemstillinger Har viden om og kan forstå innovation som metode til udvikling af praksis Har viden om udvalgte metoder og standarder for kvalitetssikring og patientsikkerhed og kan reflektere over deres anvendelse. 3

Den studerende: Kan vurdere kvaliteten af udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, og begrunde disse i relation til sundhedsteknologi, diagnostik og behandling og i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og organisatoriske forhold. Kan anvende professionsrelevant informations-, kommunikations- eller velfærdteknologi, som i størst mulig omfang indtænker borgerens egne ressourcer Kan anvende, vurdere og begrunde udvalgte metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kan reflektere over deres anvendelse Kompetencer Den studerende: Kan håndtere og påtage sig anvendelsen af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst. Kan udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov. 4

3. Struktur og fagligt indhold 3.1 Omfang og fordeling af ECTS Semesterets 30 European Credit Transfer System(ECTS)-point er fordelt med 29 teoretiske ECTS heraf 2 tværprofessionelle ECTS samt 1 kliniske ECTS. Semester finder sted på uddannelsesinstitutionen på nær enkelte kliniske elementer. 3.2 Semestrets fag Sundhedsvidenskab 15 ECTS ECTS-Point Teori Klinik Bioanalyse 3,25 0,5 Kvalitetssikring og udvikling 1,0 0,5 Bioanalytisk diagnostik 1,0 Biomedicin 7,0 Folkesundhedsvidenskab 0,75 Praksisinnovation og entreprenørskab 1 Naturvidenskab 11,5 ECTS Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 3,0 0,5 Biostatistik 2,0 Humanbiologi 2,0 Molekylærbiologi 3,0 Teknologisk innovation 1,0 Humanvidenskab 0,5 ECTS Kommunikation 0,25 Etik og professionsetik 0,25 Samfundsvidenskab 3,0 ECTS Jura 0,5 Socialpsykologi og samarbejde 1,5 Sundhedsøkonomi 0,5 5

skabsteori og forskningsmetodologi 0,5 4. Studieaktiviteter ECTS-Point Teori Klinik Bioanalytikeruddannelsernes studiemiljø er kendetegnet ved, at de studerende er medskabende af eget studieforløb, og det er således funderet i, at de studerende selvstændigt og aktivt deltager samt involveres i uddannelsens aktiviteter. Semestrets aktiviteter er nærmere beskrevet i planerne for de enkelte emner på itslearning. Målet med de planlagte studieaktiviteter er, at de studerende får de bedste muligheder for at tilegne sig de beskrevne læringsudbytter. Studiet tilrettelægges med aktiviteter inden for 4 kategorier, der hver er karakteriseret ved; hvem der initierer og har ansvaret, og hvem der deltager i aktiviteten: Kategori 1 (K1): Initieret af underviser. Deltagelse af underviser og studerende Kategori 2 (K2): Initieret af underviser. Deltagelse af studerende Kategori 3 (K3): Initieret af studerende. Deltagelse af studerende Kategori 4 (K4): Initieret af studerende. Deltagelse af studerende og underviser Der skemalægges gennemsnitligt 30 lektioners studieaktiviteter pr. uge. Derudover forventes det, at den studerende selvstændigt arbejder 10 timer om ugen, således at en gennemsnitligt studieuge svarer til 40 timers arbejde for den studerende. Fordelingen af lektioner i de forskellige kategorier fremgår af semesters planer på itsleaning. 6

Undervisning og vejl. Simulationstræning Feedback Introduktioner mv. Punktpraktik Bioanalytiker - Spot on.. Semesterprøver og lign Studieopgaver Journal- /rapportskrivning Udarbejdelse af oplæg e-læringsopbjekter Evalueringer Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende deling Opsamling på gr.arbj. Vejledning Holdmøde Workshop Egen forberedelse Selvstændige studieaktiviteter Studieteam arbj. Litteratursøgning 5. Læringsudbytte for teoretisk forløb Det teoretiske forløb på semesteret er tilrettelagt med specifikke emner inden for de enkelte fag. Alle fag og emner bidrager i samspil med den kliniske del til, at de studerende opnår mål for læringsudbyttet beskrevet i punkt 2. Der udarbejdes studieplaner til de enkelte fag, hvor aktiviteter, detaljerede læringsmål og litteratur fremgår. 5.1 Generelle læringsudbytter Emner Mål for læringsudbytte Alle Identificere egne læringsbehov Anvende korrekt professionsfagsprog Reflektere over sammenhæng og samspil mellem semesterets emner Kompetencer 7

Emner Mål for læringsudbytte Evaluere og udvikle egne indsatser i læreprocesser 5.2 Sundhedsvidenskabelige fag Bioanalyse 3,25 ECTS - Underemner Mål for læringsudbytte Fysiologiske systemer: - PAP farvning Kemi/Biokemi: - Biokemi II A/M principper: - DNA-oprensning - Immunhistokemi Forklare det histokemiske princip i en PAP-farvning Forklare analyseprincipperne ved fotometrisk bestemmelse af enzymers katalytiske koncentration Forklare analyseprincippet bag samt udførslen og kvalitetssikringen af udvalgte immunkemiske analyser og eksemplificere analyserne kliniske anvendelse. Forklare analyseprincipperne bag og udførslen af udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker samt eksemplificere deres kliniske anvendelse Udføre og kvalitetssikre fotometrisk bestemmelse af et eksemplarisk enzyms katalytiske koncentration Identificere og diskutere typiske fejlkilder ved bestemmelse af enzymers katalytiske koncentration Udføre en PAP-farvning Identificere og diskutere typiske fejlkilder ved udførslen af udvalgte immunkemiske teknikker Identificere og diskutere typiske fejlkilder ved udførslen af udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 ECTS Sundhedsvæsnet: - Kvalitet i sundhedsvæsnet A/M principper: Forklare udvalgte nuklearmedicinske undersøgelser i forhold til diagnostik og behandling 8

- Underemner Mål for læringsudbytte - Nuklearmedicinske analyser - DNA-oprensning - PCR Forklare metoder og standarder for kvalitetssikring og patientsikkerhed Forklare metoder til kvalitetssikring af udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker herunder anvendte kontrolsystemer Forklare udvalgte kvalitetssikringsbegreber og procedure i relation til klinisk praksis Vurdere kvaliteten af udvalgte nuklearmedicinske undersøgelser og begrunde disse i relation til sundhedsteknologi, diagnostik og behandling Reflektere over anvendelsen af metoder og standarder for kvalitetssikring og patientsikkerhed Vurdere patient- og personalemæssige arbejdsmiljø- og sikkerhedsforhold i relation til Nuklearmedicinske undersøgelser og/eller behandlinger Vurdere kvaliteten af udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker samt begrunde relevante procedurer Bioanalytisk diagnostik 1 ECTS Fysiologiske systemer: Inflammation I Kemi/Biokemi: - Biokemi II Beskrive begreber, principper, udfordringer og løsninger ved Point Of Care Testing (POCT) Forklare analyseprincippet ved en udvalgt POCTanalyse Forklare anvendelsen af udvalgte inflammationsmarkører i forbindelse med diagnostik og monitorering Identificere, vurdere og diskutere fejlkilder ved anvendelse af POCT-udstyr Biomedicin 7 ECTS Fysiologiske systemer: - Calciumforstyrrelser 9

- Underemner Mål for læringsudbytte - Special histologi - Lever - Inflammation I - Autoimmune lidelser - Cytologi - Cancer - Hæmostase Kemi/Biokemi: - Metabolisme - Biokemi II Beskrive den histologiske opbygning af thyreoidea og endokrine pancreas og relatere dette til den fysiologiske funktion Beskrive udvalgte patofysiologiske tilstande Forklare og begrunde diagnostiske analyser og metoder i forhold til udvalgte patofysiologiske tilstande Beskrive cervix cytomorfologisk Forklare grundlæggende enzymkinetiske begreber og principper ved bestemmelse enzymers katalytiske koncentration Forklare og begrunde måling af udvalgte enzymers katalytiske aktivitet i plasma i forhold til udvalgte patofysiologiske tilstande Beskrive de vigtigste trin i lipidmetabolismen Forklare reguleringsmekanismer i den humane metabolisme Den studerende kan ved hjælp af lysmikroskopet identificere Thyreoidea og endokrine pancreas Cervix, herunder portio, transformationszonen samt endocervix Cervixcancer Præmaligne og maligne celler i en cervixcytologisk prøve Forskellige celletyper i cytospin fra cervixcytologisk prøve Folkesundhedsvidenskab 0,75 ECTS Sundhedsvæsnet: - Cancer screening - Epidemiologi - Genetisk rådgivning Forklare formålet med epidemiologi og basale epidemiologiske begreber Beskrive udvalgte metoder inden for epidemiologi Reflektere over egnede kommunikationsmetoder i forbindelse med genetisk rådgivning. 10

- Underemner Mål for læringsudbytte Beregne basale epidemiologiske parametre Reflekter over kvaliteten af cancer screenings programmer i relation til metodiske, etiske og patientrelaterede forhold 5.3 Naturvidenskabelige fag Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 3 ECTS - Underemner Mål for læringsudbytte A/M principper: - Elektrokemi - Separationskemi - Radiofysik - Helsefysik Forklare de elektrokemiske analyseprincipper Forklare hvordan elektrokemiske målinger kan bruges til koncentrationsbestemmelse af en komponent samt kvalitetssikringen af disse Beskrive eksempler på klinisk anvendelse af elektrokemiske målinger Forklare princippet ved udvalgte separationsteknikker Beskrive eksempler på klinisk anvendelse af separationsteknikker Forklare udvalgte nuklearmedicinske undersøgelser i forhold til diagnostik og behandling. Beskrive metoder og standarder for kvalitetssikring og patientsikkerhed Beskrive udvalgte PET/CT undersøgelser Beregne forskellige elektrokemiske forhold Vurdere kvaliteten af udvalgte nuklearmedicinske undersøgelser og begrunde disse i relation til sundhedsteknologi, diagnostik og behandling. Reflektere over anvendelsen af metoder og standarder for kvalitetssikring og patientsikkerhed Vurdere patient- og personalemæssige arbejdsmiljø- og sikkerhedsforhold i relation til nuklearmedicinske undersøgelser og/eller behandlinger. 11

- Underemner Mål for læringsudbytte Anvende henfaldsligningen til udregning af radioaktive lægemiddel doser til patientundersøgelser. Beskrive resultaterne fra udvalgte PET/CT undersøgelser i relation til eksemplariske cancersygdomme. Beregne radioaktive lægemiddel doser til patienter ud fra henfaldsligningen Biostatistik 2 ECTS Biostatistik: - Biostatistik III Forklare udvalgte statistiske hypotesetest Begrunde valg af statistisk hypotesetest Forklare centrale begreber og metoder til vurdering af en analyses kliniske værdi Udføre og anvende udvalgte statistiske hypotesetests til vurdering af biologiske data Beregne og vurdere centrale parametre, der indgår i en klinisk metodevurdering Kompetencer Konkludere på opstillede hypoteser ved anvendelse af relevant statistisk test Diskutere og vurdere analysers kliniske værdi Humanbiologi 2 ECTS Fysiologiske systemer: - Endokrinologi - Calciumomsætning - Thyreoidea - Endokrin pancreas - Lever - Hæmostase Forklare begreberne negativ og positiv feedback Forklare forskellige hormongruppers fysiologiske funktion Forklare hypothalamus- og hypofysehormoners fysiologiske funktion Beskrive den anatomiske opbygning af binyrerne 12

- Underemner Mål for læringsudbytte Forklare udvalgte binyrebark og marv hormoners fysiologiske funktion Beskrive den calciums fysiologiske funktion Forklare den fysiologiske funktion for henholdsvis PTH, D3-vitamin samt calcitonin Beskrive den anatomiske opbygning af thyreoidea Forklare thyreoidea og thyreoideahormonernes fysiologiske funktion Beskrive den anatomiske opbygning af endokrine pancreas Forklare insulin, glukagon samt adrenalins fysiologiske funktion Forklare leverens fysiologiske funktion Beskrive leverens histologiske opbygning og relatere dette til den fysiologiske funktion Forklare udvalgte patofysiologiske tilstande i relation til koagulationssystemet Molekylærbiologi 3 ECTS Fysiologiske systemer: -Basal molekylærbiologi - PCR Forklare det centrale dogme Forklare DNA og RNA organisering i forskellige DNAog RNA-baserende processer Forklare DNA-baserende og posttranskriptionelle processer og reguleringen af disse i relation til det centrale dogme Forklare den humane organismes genetiske opbygning og funktion Forklare begrebet genetisk variation og beskriv forskellige typer af genetisk variation Forklare principperne og begreberne i mendelsk og non-mendelsk nedarvning Forklare begrebet cytogenetik og sætte det i relation til kromosomfejl og humane sygdomme Forklare hvordan strukturelle ændringer i det humane genom kan være forbundet med udviklingen af sygdomme Forklare analyseprincipperne bag og udførslen af udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker samt eksemplificere deres kliniske anvendelse 13

- Underemner Mål for læringsudbytte Færdighed Anvende mendelsk og non-mendelsk begreber og principper i forhold til nedarvning og patientudredning Begrunde udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikkers anvendelse i den kliniske praksis herunder evaluere og fortolke analyseresultater Identificere og diskutere typiske fejlkilder ved udførslen af udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Teknologi 1 ECTS Teknologi: - Teknologiforståelse Forklare for TEKU-modellen og begreber knyttet til denne Færdighed Anvende TEKU modellen som analysemetode ift. professionens teknologier Diskutere fordele og ulemper ved implementering af ny teknologi i professionen og sundhedsvæsnet Identificere egne digitale kompetencer og - udviklings behov Kompetencer Vurdere og diskutere teknologiens betydning for professionsudøvelsen 5.4 Humanistiske fag Kommunikation 0,25 ECTS - Underemner Mål for læringsudbytte Kommunikation og Samarbejde: - Kommunikation Forklare vigtigheden af kommunikation indenfor bioanalytisk diagnostik / diagnostisk sparring 14

- Underemner Mål for læringsudbytte Etik og professionsetik 0,25 Sundhedsvæsnet: - Genetisk screening Demonstrere viden om kommunikationsmetoder i forhold til den kommunikative betydning i dialog og relations skabelse Beskrive etiske positioner relateret til genetiske undersøgelser samt metoder til etik refleksion Forklare og eksemplificere etiske problemstillinger i relation til genetiske undersøgelser Reflektere over formålet med og kvaliteten af udvalgte genetiske screeningsundersøgelser Diskutere fordele og ulemper ved anvendelsen af genetiske screeningsundersøgelser 5.5 Samfundsvidenskabelige fag - Underemner Mål for læringsudbytte Jura 0,5 ECTS Sundhedsvæsnet: - Datalovgivning - Biobanker og etik - Sundhedsjura - Jura - genetik Angive relevante love og bekendtgørelser i relation til patienters retsstilling, biobanker, skabsetisk Komité og genetiske undersøgelser Overordnet beskrive indholdet af relevante love og bekendtgørelser i relation til patienters retsstilling, biobanker, skabsetisk Komité og genetiske undersøgelser Beskrive formål, opbygning og funktion af Det skabsetiske Komitésystem Identificere og diskutere problemstillinger ved indsamling, opbevaring og anvendelse af biologiske materiale fra mennesker 15

- Underemner Mål for læringsudbytte Socialpsykologi og samarbejde 1,5 ECTS Sundhedsøkonomi 0,5 ECTS Kommunikation og Samarbejde: - Kulturteori - Krise - konflikt Sundhedsvæsnet: - Sundhedsøkonomi - Velfærdsstatsteorier Forklare Cullbergs kriseteori Eksemplificere brugen af assertiv kommunikation samt forklare disse i relation til konflikthåndtering Forklare udfordringer i samspillet mellem forskellige kulturer Anvende Cullbergs kriseteoretiske elementer i relation til stress, angst og krise. Demonstrere forståelse for konflikters opståen samt anvende konkrete konflikthåndteringsredskaber Strukturere en samtale mellem bioanalytiker og patient med anden etnisk baggrund Forklare de samfunds- og sundhedsøkonomiske sammenhænge, der nødvendiggør en fordeling og prioritering af ressourcerne til sundhedsvæsnet Beskrive forskellige velfærdsmodeller til fordeling af velfærd Beskrive principperne for prioritering af sygehuslægemidler Diskutere og reflektere over konsekvenserne ved forskellige modeller til fordeling og prioritering inden for sundhedsvæsnet skabsteori og forskningsmetodologi 0,5 ECTS skab, forskning og innovation: - Litteratursøgning I - Kritisk læsning I - Poster Beskrive kriterier, der anvendes ved kritisk læsning af videnskabelig litteratur Anvende kriterierne for kritisk læsning på udvalgt materiale 16

5.6 Patient- og borgerudfordringer i praksis (IPT) Patient- og borgerudfordringer i praksis er et tværprofessionelt innovationsforløb i området for sundhedsuddannelser af tre ugers varighed. Forløbet svarer til 4,5 ECTS, og i bioanalytikeruddannelsen bidrager følgende fag til forløbet: Bioanalyse, kvalitetssikring og - udvikling, bioanalytisk diagnostik, biomedicin, folkesundhedsvidenskab, praksisinnovation og entreprenørskab, teknologisk innovation, socialpsykologi og samarbejde, videnskabsteori og forskningsmetodologi samt sundhedsøkonomi Formålet med forløbet er, at den studerende udvikler kompetencer til at indgå i tværprofessionelle samarbejder og bidrage til at skabe nye og holdbare løsninger på de udfordringer, der løbende opstår for borgere og organisationer i forbindelse med velfærdsydelserne samt udvikler kompetencer til at agere innovativt, entreprenant og til at anvende teknologier. For flere informationer herunder læringsudbytter samt oplysninger og deltagelses-, mødepligt og godkendelse af IPT forløbet, se separat forløbsbeskrivelse: http://esdhweb.ucl.dk/1362388.ipt%20forl%c3%b8bsbeskrivelse%20e2018.pdf 5.7 Forudsætninger for prøven Mødepligt og aktiv deltagelse i holdmøder Uddannelsesfaglig vejleder kan give dispensation fra dette i særlige tilfælde. Mødepligt og aktiv deltagelse i 6 øvelser ud af de 8 øvelser på semesteret, herunder godkendelse af evt. produkt Mødepligt og aktiv deltagelse i forløbet om teknologiforståelse Godkendt IPT-forløb Deltager den studerende ikke i disse aktiviteter, kan den studerende få mulighed for at udarbejde en afløsningsopgave eller anden form for studieaktivitet som prøveforudsætning. Aftale om evt. afløsningsopgave skal være på plads senest 2 uger efter aktiviteten har fundet sted. Den studerende er selv ansvarlig for at kontakte aktivitetens underviser med henblik på at indgå aftalen. Ved grov overtrædelse får den studerende ikke den mulighed, og kan derfor ikke blive indstillet til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. Er indholdet af afløsningsopgaver eller første genaflevering ikke redeligt og kan disse derfor ikke godkendes, vil den studerende ikke blive indstillet til prøven og har derved brugt et prøveforsøg. De manglende forudsætninger skal opfyldes før den studerende kan indstilles til omprøve. 17

6. Læringsudbytte for klinisk forløb Det kliniske forløb på semester 3 er tilrettelagt som en punktpraktik af én uges varighed. Alle fag og emner bidrager i samspil med den teoretiske del til, at de studerende opnår mål for læringsudbyttet beskrevet i punkt 2. 6.1 Generelle læringsudbytter Emner Mål for læringsudbytte Alle Professionsdannelse Læringsbehov og processer Opgaveskrivning Færdighed Identificere egne læringsbehov Anvende korrekt professionsfagsprog Reflektere over sammenhæng og samspil mellem semesterets emner 6.2 Sundhedsvidenskabelige fag Emner Mål for læringsudbytte Bioanalyse 0,5 ECTS Den studerende skal præsenteres for: Prøve- og/eller patient/donor håndtering Beskrive og begrunde relevant prøve og/eller patient/doner håndtering Forklare udvalgte bioanalytiske procedurer Den studerende kan præsenteres for: Identifikation af biomarkører Udføre dele af udvalgte bioanalytiske procedurer Funktionsanalyser Billeddiagnostik Kvalitetssikring og udvikling 0,5 ECTS Den studerende skal præsenteres for: Kvalitetssikring Den studerende kan præsenteres for: Akkreditering Definere forskellige metoder til kvalitetssikring og - udvikling Beskrive de væsentligste fejlkilder ved relevante bioanalytiske procedurer og beskrive hvordan disse kan forebygges og afhjælpes 18

Udføre relevante kvalitetssikringsprocedurer 6.3 Naturvidenskabelige fag Emner Mål for læringsudbytte Laboratoriemedicinske undersøgelser og -analyser 0,5 ECTS Den studerende skal præsenteres for et eller flere af nedenstående Biokemiske principper Kromatografiske principper Immunkemiske principper Histokemiske principper Cytologiske principper Billeddiagnostiske principper Elektrografiske principper Molekylærbiologiske principper Fysiologiske undersøgelser Transfusionsmedicin Identifikation af mikroorganismer Resistensbestemmelse Arbejdsmiljø Kemikaliesikkerhed Biosikkerhed Beskrive udvalgte analyse- /undersøgelsesprincipper Angive sikkerhedsforanstaltninger ved udvalgte bioanalytiske procedurer Under vejledning håndtere udvalgte bioanalytiske procedurer og tilhørende sikkerhedsforanstaltninger 19

6.4 Forudsætninger for prøven Obligatorisk aktiv deltagelse i punktpraktik i uge 40 på OUH Deltager den studerende ikke i punktpraktikken, kan den studerende få mulighed for at udarbejde en afløsningsopgave eller anden form for studieaktivitet som prøveforudsætning. Aftale om afløsningsopgave skal være på plads senest 2 uger efter aktiviteten har fundet sted. Den studerende er ansvarlig for at kontakte semester ansvarlig med henblik på at indgå aftalen. Ved grov overtrædelse får den studerende ikke den mulighed, og kan derfor ikke indstilles til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. Er indholdet af afløsningsopgaver ikke redeligt og kan disse derfor ikke godkendes, og vil den studerende ikke blive indstillet til prøven og har derved brugt et prøveforsøg. De manglende forudsætninger skal opfyldes før den studerende kan indstilles til omprøve. 20

7. Prøve Semestret afsluttes med en ekstern individuel teoretisk skriftlig prøve. Datoen for prøven fremgår af skemaet for semesteret. 7.1 Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne udgøres af udvalgte læringsudbytter, som nedenfor er angivet for prøven. Den studerende udprøves inden for fagområderne sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskab. Generelt Emner Bedømmelseskriterier Alle Anvende korrekt professionsfagsprog Reflektere over sammenhæng og samspil mellem semesterets emner 7.2 Sundhedsvidenskabelige fag Bioanalyse 3 ECTS - Underemner Bedømmelseskriterier Fysiologiske systemer: - PAP farvning Forklare det histokemiske princip i en PAP-farvning Kemi/Biokemi: - Biokemi II A/M principper: - DNA-oprensning - Immunhistokemi Forklare analyseprincipperne ved fotometrisk bestemmelse af enzymers katalytiske koncentration Forklare analyseprincippet bag samt udførslen og kvalitetssikringen af udvalgte immunkemiske analyser og eksemplificere analyserne kliniske anvendelse. Forklare analyseprincipperne bag og udførslen af udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker samt eksemplificere deres kliniske anvendelse 21

- Underemner Bedømmelseskriterier Identificere og diskutere typiske fejlkilder ved bestemmelse af enzymers katalytiske koncentration Identificere og diskutere typiske fejlkilder ved udførslen af udvalgte immunkemiske teknikker Identificere og diskutere typiske fejlkilder ved udførslen af udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 ECTS Sundhedsvæsnet: - Kvalitet i sundhedsvæsnet A/M principper: - Nuklearmedicinske analyser - DNA-oprensning - PCR Forklare udvalgte kvalitetssikringsbegreber og procedure i relation til klinisk praksis Forklare udvalgte nuklearmedicinske undersøgelser i forhold til diagnostik og behandling Forklare metoder og standarder for kvalitetssikring og patientsikkerhed Forklare metoder til kvalitetssikring af udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker herunder anvendte kontrolsystemer Reflektere over anvendelsen af metoder og standarder for kvalitetssikring og patientsikkerhed Vurdere kvaliteten af udvalgte nuklearmedicinske undersøgelser begrunde disse i relation til sundhedsteknologi, diagnostik og behandling. Vurdere patient- og personalemæssige arbejdsmiljø- og sikkerhedsforhold i relation til Nuklearmedicinske undersøgelser og/eller behandlinger. Vurdere kvaliteten af udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker samt begrunde relevante procedurer 22

Bioanalytisk diagnostik 1 ECTS - Underemner Bedømmelseskriterier Fysiologiske systemer: Inflammation I Kemi/Biokemi: - Biokemi II Beskrive begreber, principper, udfordringer og løsninger ved Point Of Care Testing (POCT) Forklare anvendelsen af udvalgte inflammationsmarkører i forbindelse med diagnostik og monitorering Identificere, vurdere og diskutere fejlkilder ved anvendelse af POCT-udstyr Biomedicin 7 ECTS Fysiologiske systemer: - Calciumforstyrrelser - Special histologi - Lever - Inflammation I - Autoimmune lidelser - Cytologi - Cancer - Hæmostase Kemi/Biokemi: - Metabolisme - Biokemi II Beskrive den histologiske opbygning af thyreoidea og endokrine pancreas og relatere dette til den fysiologiske funktion Beskrive udvalgte patofysiologiske tilstande Forklare og begrunde diagnostiske analyser og metoder i forhold til udvalgte patofysiologiske tilstande Beskrive cervix cytomorfologisk Forklare grundlæggende enzymkinetiske begreber og principper ved bestemmelse enzymers katalytiske koncentration Forklare og begrunde måling af udvalgte enzymers katalytiske aktivitet i plasma i forhold til udvalgte patofysiologiske tilstande Beskrive de vigtigste trin i lipidmetabolismen Forklare reguleringsmekanismer i den humane metabolisme Forklare analyseprincippet ved en udvalgt POCTanalyse Folkesundhedsvidenskab 1 ECTS Sundhedsvæsnet: - Cancer screening - Epidemiologi - Genetisk rådgivning Forklare formålet med epidemiologi og basale epidemiologiske begreber Beskrive udvalgte metoder inden for epidemiologi 23

- Underemner Bedømmelseskriterier Beskrive hvorledes genetisk screening anvendes i sundhedsvæsnet Reflektere over egnede kommunikationsmetoder i forbindelse med genetisk rådgivning. Beregne basale epidemiologiske parametre Reflekter over kvaliteten af genetisk screening i relation til etiske og patientrelaterede forhold 7.3 Naturvidenskabelige fag Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 3 ECTS - Underemner Bedømmelseskriterier A/M principper: - Elektrokemi - Separationskemi - Radiofysik - Helsefysik Forklare de elektrokemiske analyseprincipper Forklare hvordan elektrokemiske målinger kan bruges til koncentrationsbestemmelse af en komponent samt kvalitetssikringen af disse Beskrive eksempler på klinisk anvendelse af elektrokemiske målinger Forklare princippet ved udvalgte separationsteknikker Beskrive eksempler på klinisk anvendelse af separationsteknikker Forklare udvalgte nuklearmedicinske undersøgelser i forhold til diagnostik og behandling Beskrive metoder og standarder for kvalitetssikring og patientsikkerhed Beskrive udvalgte PET/CT undersøgelser Beskrive resultaterne fra udvalgte PET/CT undersøgelser i relation til eksemplariske cancersygdomme. Beregne radioaktive lægemiddel doser til patienter ud fra henfaldsligningen 24

- Underemner Bedømmelseskriterier Beregne forskellige elektrokemiske forhold Vurdere kvaliteten af udvalgte nuklearmedicinske undersøgelser begrunde disse i relation til sundhedsteknologi, diagnostik og behandling. Reflekterer over anvendelsen af metoder og standarder for kvalitetssikring og patientsikkerhed Vurdere patient- og personalemæssige arbejdsmiljø- og sikkerhedsforhold i relation til nuklearmedicinske undersøgelser og/eller behandlinger. Anvende henfaldsligningen til udregning af radioaktive lægemiddel doser til patientundersøgelser. Biostatistik 2 ECTS Biostatistik: - Biostatistik III Forklare udvalgte statistiske hypotesetest Begrunde valg af statistisk hypotesetest Forklare centrale begreber og metoder til vurdering af en analyses kliniske værdi Udføre og anvende udvalgte statistiske hypotesetests til vurdering af biologiske data Beregne og vurdere centrale parametre, der indgår i en klinisk metodevurdering Kompetencer Konkludere på opstillede hypoteser ved anvendelse af relevant statistisk test Diskutere og vurdere analysers kliniske værdi Humanbiologi 2 ECTS Fysiologiske systemer: - Endokrinologi - Calciumomsætning - Thyreoidea - Endokrin pancreas Forklare begreberne negativ og positiv feedback Forklare forskellige hormongruppers fysiologiske funktion 25

- Underemner Bedømmelseskriterier - Lever - Hæmostase Forklare hypothalamus- og hypofysehormoners fysiologiske funktion Beskrive den anatomiske opbygning af binyrerne Forklare udvalgte binyrebark og marv hormoners fysiologiske funktion Beskrive den calciums fysiologiske funktion Forklare den fysiologiske funktion for henholdsvis PTH, D3-vitamin samt calcitonin Beskrive den anatomiske opbygning af thyreoidea Forklare thyreoidea og thyreoideahormonernes fysiologiske funktion Beskrive den anatomiske opbygning af endokrine pancreas Forklare insulin, glukagon samt adrenalins fysiologiske funktion Forklare leverens fysiologiske funktion Beskrive leverens histologiske opbygning og relatere dette til den fysiologiske funktion Forklare udvalgte patofysiologiske tilstande i relation til koagulationssystemet Molekylærbiologi 3 ECTS Fysiologiske systemer: - Basal molekylærbiologi - PCR Forklare det centrale dogme Forklare DNA og RNA organisering i forskellige DNAog RNA-baserende processer Forklare DNA-baserende og posttranskriptionelle processer og reguleringen af disse i relation til det centrale dogme Forklare den humane organismes genetiske opbygning og funktion Forklare begrebet genetisk variation og beskriv forskellige typer af genetisk variation Forklare principperne og begreberne i mendelsk og non-mendelsk nedarvning Forklare begrebet cytogenetik og sætte det i relation til kromosomfejl og humane sygdomme Forklare hvordan strukturelle ændringer i det humane genom kan være forbundet med udviklingen af 26

- Underemner Bedømmelseskriterier Forklare analyseprincipperne bag og udførslen af udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker samt eksemplificere deres kliniske anvendelse Færdighed Anvende mendelsk og non-mendelsk begreber og principper i forhold til nedarvning og patientudredning Begrunde udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikkers anvendelse i den kliniske praksis herunder evaluere og fortolke analyseresultater Identificere og diskutere typiske fejlkilder ved udførslen af udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker 7.4 Humanistiske fag - Underemner Bedømmelseskriterier Kommunikation 0,25 ECTS Etik og professionsetik 0,25 Kommunikation og Samarbejde: - Kommunikation Sundhedsvæsnet: - Genetisk screening Forklare vigtigheden af kommunikation indenfor bioanalytisk diagnostik / diagnostisk sparring Demonstrere viden om kommunikationsmetoder i forhold til den kommunikative betydning i dialog og relations skabelse Beskrive etiske positioner relateret til genetiske undersøgelser samt metoder til etik refleksion Forklare og eksemplificere etiske problemstillinger i relation til genetiske undersøgelser Reflektere over formålet med og kvaliteten af udvalgte genetiske screeningsundersøgelser Diskuteres fordele og ulemper ved anvendelsen af genetiske screeningsundersøgelser 27

7.5 Samfundsvidenskabelige fag Jura 0,5 ECTS - Underemner Bedømmelseskriterier Sundhedsvæsnet: - Datalovgivning - Biobanker og etik - Sundhedsjura - Jura - genetik Angive relevante love og bekendtgørelser i relation til patienters retsstilling, biobanker, skabsetisk Komité og genetiske undersøgelser Overordnet beskrive indholdet af relevante love og bekendtgørelser i relation til patienters retsstilling, biobanker, skabsetisk Komité og genetiske undersøgelser Beskrive formål, opbygning og funktion af Det skabsetiske Komitésystem Identificere og diskutere problemstillinger ved indsamling, opbevaring og anvendelse af biologiske materiale fra mennesker Socialpsykologi og samarbejde 1,5 ECTS Kommunikation og Samarbejde: - Kulturteori - Krise - konflikt Forklare Cullbergs kriseteori Eksemplificere brugen af assertiv kommunikation samt forklare disse i relation til konflikthåndtering Forklare udfordringer i samspillet mellem forskellige kulturer Anvende Cullbergs kriseteoretiske elementer i relation til stress, angst og krise. Demonstrere forståelse for konflikters opståen samt anvende konkrete konflikthåndteringsredskaber 28

- Underemner Bedømmelseskriterier Sundhedsøkonomi 0,5 ECTS Sundhedsvæsnet: - Sundhedsøkonomi - Velfærdsstatsteorier Forklare de samfunds- og sundhedsøkonomiske sammenhænge, der nødvendiggør en fordeling og prioritering af ressourcerne til sundhedsvæsnet Beskrive forskellige velfærdsmodeller til fordeling af velfærd Beskrive principperne for prioritering af sygehuslægemidler Diskutere og reflektere over konsekvenserne ved forskellige modeller til fordeling og prioritering inden for sundhedsvæsnet skabsteori og forskningsmetodologi 0,5 ECTS skab, forskning og innovation: - Litteratursøgning I - Kritisk læsning I - Poster Beskrive kriterier, der anvendes ved kritisk læsning af videnskabelig litteratur 7.6 Prøveform Semesteret afsluttes med en skriftlig tilstedeværelsesprøve i uge 4. 7.7 Produktkrav Der udleveres et prøvesæt ved prøvens begyndelse. I prøvesættes angives vægtningen af de enkelte opgaver. Der kan samlet gives maksimalt 100 point. Elektronisk besvarelse af udleveret prøvesæt uploades som pdf-fil i Wiseflow. 7.8 Bedømmelsesgrundlag Den studerendes skriftlige besvarelse 7.9 Bedømmelse Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen ved intern bedømmelse. 29

7.10 Prøvetid Prøven varer 4 timer. 7.11 Prøvested University College Lillebælt, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1. 7.12 Censur Prøven bedømmes med ekstern censur. 7.13 Krav til opnåelse af karaktererne 02 og 12 Ved den samlede prøve kan den studerende maksimalt opnå 100 point. For at opnå karakteren 02, skal den studerende opnå minimum 50 point. For at opnå karakteren 12, skal den studerende opnå minimum 90 point. Point 0-15 15-50 50-55 55,5-67 67,5-79,5 80-89,5 90-100 Karakter -3 00 02 4 7 10 12 30