Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis



Relaterede dokumenter
Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændige konsultationer i almen praksis

KURSER 2019 PRAKSISPERSONALE PLO - EFTERUDDANNELSE

Specialuddannede sygeplejersker og arbejdstid

NOTAT Indberetning af utilsigtede hændelser blandt sygeplejersker

(Pipaluk er navnet på det Telemedicinske udstyr, som findes i bygderne).

Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Notat: Genindlæggelser i psykiatrien

PLO Analyse Ansatte i almen praksis

Lønstatistik for privatansatte 2018

NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner

NOTAT. Spørgeskemaundersøgelse om psykiatri 2016

EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

Lønstatistik. for privatansatte Stærkt kort til din lønforhandling

Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Sundheds- og Ældreudvalget (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status

På vej mod ny psykiatriplan

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Kræft Muskelskeletlidelser. lænderyg, artrose, osteoporose)

Konference om Det nære sundhedsvæsen: Hvordan udvikler vi samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne? Torsdag 27.

NOTAT Personale ansat i almen praksis

PRAKSISNÆRE UDDANNELSER OG KLINISKE KARRIEREVEJE

Notat: Socialsygeplejersker

NOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker

Medlemsmøde for Konsultationssygeplejersker. Tirsdag den 19. marts 2019 DSR

Lægedage. Velkommen til Lægedage

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression

Bilag til Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne

NOTAT Specialiserede sygeplejeopgaver i kommunerne 2017

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse

Kommunal træning 2014

Kliniske ekspertsygeplejersker

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

Fakta om almen praksis

Kliniske ekspertsygeplejersker

NOTAT Patienter på gange, i opholdsrum og lignende på hospitaler

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

EKSTERNT NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker 2016

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Aktivitetsstatistik. Kilde: CSC Scandihealth. Kilde: CSC Scandihealth

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Få mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i område 2

Evaluering af integreret kursus i hjerte og lunger. 2. semester kandidat, Sundhedsfaglig kandidat. Forår 2016

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Normering i retspsykiatrien

Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa.

Kommunal genoptræning

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

Akkreditering af speciallægepraksis - status pr

Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

PLO Analyse Høj tilfredshed med almen praksis

Afrapportering af LUP Somatik 2013

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser blandt psykiatriske patienter

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Fakta Psykiatrispørgeskemaundersøgelse D) Dårlig udnyttelse af psykiaternes tid

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Fakta om almen praksis

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Fysioterapeuter i lægepraksis

Hospitalsmodelprojekt

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Nationale temaspørgsmål

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Regionalt benchmarkmateriale

NOTAT Danskernes syn på sundhedsvæsenet

Nordjylland. Til Regionsrådet. Høringssvar til Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Sygeplejen i fremtiden?

Transkript:

NOTAT DSR Analyse Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i perioden fra den 11-29. august 2008 gennemført en undersøgelse af konsultationssygeplejerskers arbejdsområder og vilkår i almen praksis, speciallægepraksis og infirmerier. Fakta om undersøgelsen De inviterede sygeplejersker er blevet afgrænset og rekrutteret via DSR s medlemsregister og udgøres af alle, som er ansat i lægekonsultationer 1 med overenskomst med PLA eller relativ for lægekonsultationer 2 eller ansat på et infirmeri 3. I alt 1471 konsultationssygeplejersker blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. Heraf har 883 besvaret spørgeskemaet svarende til en svarprocent på 60 %. Respondenterne afviger ikke signifikant fra populationen i forhold til alder og autorisationsanciennitet. 87 % af respondenterne arbejder i en almen lægepraksis, 12 % i en speciallægepraksis og under 1 % på et infirmeri. I denne gennemgangen vil der kun blive fokuseret på de konsultationssygeplejersker, der arbejder i en almen lægepraksis (n=758). Undersøgelsens hovedresultater: Alder, anciennitet og region Respondenterne er fordelt på alder, arbejdspladsregion og anciennitet som følgende: Tabel 1 Tabel 2 Alder Arbejdspladsregion < 30 år 1 0,1 % Hovedstaden 187 24,7 % 30-39 år 122 16,1 % Sjælland 126 16,7 % 40-49 år 372 49,1 % Syddanmark 158 20,9 % 50-59 år 245 32,3 % Midtjylland 180 23,8 % 60+ år 18 2,4 % Nordjylland 105 13,9 % Total 758 100 % Total 756 100,0 % 1 Kategori=6 og art af kategori=2 2 Overenskomst=16 + 17 3 Kategori=7 og art af kategori=5. 1

Tabel 3 Tabel 4 Autorisationsanciennitet Erfaring i en konsultation < 5 år 6 0,8 % < 5 år 400 52,8 % 5-9 år 44 5,8 % 5-9 år 176 23,2 % 10-14 år 113 14,9 % 10-14 år 95 12,5 % 15-19 år 160 21,1 % 15-19 år 40 5,3 % 20-24 år 175 23,1 % 20-24 år 27 3,6 % 25-29 år 119 15,7 % 25-29 år 10 1,3 % 30 + år 141 18,6 % 30 + år 8 1,1 % Total 758 100,0 % Total 758 100,0 % Kursusaktivitet, efteruddannelse og kompetenceudvikling 23 % (n=171) af konsultationssygeplejerskerne har udover deres sygeplejerskeuddannelse afsluttet en specialuddannelse eller en videregående uddannelse. Fordelingen af disse uddannelser er som følgende: Tabel 5 Specialuddannelse i anæstesiologisk sygepleje 14 8 % Specialuddannelse i intensiv sygepleje 54 32 % Specialuddannelse i infektionshygiejne - - Specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje 2 1 % Specialuddannelse i sundhedspleje 15 9 % Uddannelse fra Sygeplejerskehøjskole, diplomstudiet ect. 25 15 % Lederuddannelse 9 5 % Videregående uddannelse på masterniveau eller tilsvarende 1 <1 % Forskeruddannelse 1 <1 % Anden uddannelse udover sygeplejerskeuddannelsen 79 46 % Note: Fordeling er beregnet i forhold til de respondenter, der har svaret ja til spørgsmål om specialuddannelse eller en videregående uddannelse Blandt de der har en special- eller videregående uddannelse vurderer 87 % (n=149) af konsultationssygeplejerskerne, at de har gavn af denne/disse. 89 % (n=669) af konsultationssygeplejerskerne angiver at have været på et eller flere kurser/efteruddannelser á mindst ½ dags varighed inden for de seneste 12 måneder. 78 % (n=584) rapporterer et behov for mere uddannelse for at kunne varetage de nuværende arbejdsfunktioner indenfor for primært specialrettede kurser, sygeplejefaglige emner samt sundhedsfremme og forebyggelse. 83 % (n=627) angiver, at de har mulighed for at tage mere uddannelse. Blandt de der har et behov for uddannelse, har 85 % (n=495) mulighed for at tage mere uddannelse. Sidst vurderer en stor andel (67 %, n=495), at der er behov for at introduktionskursus for sygeplejersker, der gerne vil starte i praksis. 2

Arbejdsstruktur Konsultationssygeplejerskerne arbejder ofte i klinikker, hvor der er tre eller flere læger ansat (59 %, n=448). Oftest er der dog kun én sygeplejerske, én lægesekretær og ingen bioanalytikere ansat. I de klinikker konsultationssygeplejerskerne er ansat, har 90 % (n=677) eget lokale til at udføre deres arbejdsopgaver. Blandt de der ikke har eget lokale, deler konsultationssygeplejerskerne oftest lokale med andre faggrupper. Arbejdsområde 99 % (n=730) af de adspurgte konsultationssygeplejersker ansat i almen lægepraksis, varetager selvstændigt konsultationer defineret ved at patienten udelukkende ses af sygeplejersken den pågældende konsultation. Disse selvstændige konsultationer varetager sygeplejerskerne i 97 % (n=708) af tilfældene dagligt. De konsultationstyper, som sygeplejerskerne varetager selvstændigt, er følgende: Tabel 6 Udredning og iværksættelse af behandlinger for infektioner 495 68 % Udredning og iværksættelse af andre behandlinger 379 52 % Udførsel og vejledning af sygepleje relateret til lette lidelser (fx hudlidelser, vorter, 720 99 % eksem, sår, suturer) Udførsel og vejledning af sygepleje relateret til vaccinationer (fx af børn, ved allergi, 700 96 % ved rejser eller influenza) Opfølgende kontroller og regulering af behandling (fx astmabehandling, AK-, BT- og 635 88 % insulinbehandling) Forebyggende helbredsundersøgelser og livstilssamtaler 634 88 % Undervisning og vejledning inden for kost, motion, rygning og usikker sex 601 82 % Undervisning og vejledning inden for patientens egen håndtering af sygdom og 487 67 % symptomer (fx selvregulering af astmabehandling, AK-, BT- og insulinbehandling) Akutfunktion inden for telefonisk visitation og vejledning 565 77 % Akutfunktion inden for behandling af akutte tilstande 367 50 % Akutfunktion inden for udførelsen besøg ved akut henvendelse 86 12 % Andre konsultationstyper 223 31 % Note: Fordeling er beregnet i forhold til de respondenter, der har svaret ja til spørgsmål om selvstændig varetagelse af konsultationer. 3

De patientgrupper som konsultationssygeplejerskerne har selvstændig konsultation overfor er følgende: Tabel 7 Børn/unge Voksne Akut syge (fx brandsår, forstuvning) 345 47 % 421 58 % Let/moderat syge (fx astma, eksem, infektioner, hudlidelser) 604 83 % 717 98 % Kroniske syge (fx cancer, psykiske lidelser, KOL, karsygdomme) 141 19 % 585 80 % Misbrugssyge (alkohol, stof og tobaksafhængige) 71 10 % 497 68 % Gravide og barsel 27 4 % 283 39 % Døende 8 1 % 82 11 % Andre patienttyper 89 12 % 146 20 % Note: Fordeling er beregnet i forhold til de respondenter, der har svaret ja til spørgsmål om selvstændig varetagelse af konsultationer. 48 % (n=355) vurderer, at lægen varetager konsultationer, som de selv kunne varetager. Disse konsultationer, som de selv mener at kunne varetage uden lægen, er følgende: Tabel 8 Udredning og iværksættelse af behandlinger for infektioner 190 54 % Udredning og iværksættelse af andre behandlinger 120 34 % Udførsel og vejledning af sygepleje relateret til lette lidelser (fx hudlidelser, vorter, 259 73 % eksem, sår, suturer) Udførsel og vejledning af sygepleje relateret til vaccinationer (fx af børn, ved allergi, 246 69 % ved rejser eller influenza) Opfølgende kontroller og regulering af behandling (fx astmabehandling, AK-, BT- og 272 77 % insulinbehandling) Forebyggende helbredsundersøgelser og livstilssamtaler 276 78 % Undervisning og vejledning inden for kost, motion, rygning og usikker sex 279 79 % Undervisning og vejledning inden for patientens egen håndtering af sygdom og 240 68 % symptomer (fx selvregulering af astmabehandling, AK-, BT- og insulinbehandling) Akutfunktion inden for telefonisk visitation og vejledning 202 57 % Akutfunktion inden for behandling af akutte tilstande 117 33 % Akutfunktion inden for udførelsen besøg ved akut henvendelse 57 16 % Andre konsultationstyper 57 16 % Note: Fordeling er beregnet i forhold til de respondenter, der har svaret ja til spørgsmål om konsultationer, som sygeplejersken vil kunne varetage selvstændigt uden lægen. 4

De patientgrupper som konsultationssygeplejerskerne vurderer at kunne varetage selvstændige konsultation overfor er følgende: Tabel 9 Børn/unge Voksne Akut syge (fx brandsår, forstuvning) 154 43 % 222 63 % Let/moderat syge (fx astma, eksem, infektioner, hudlidelser) 227 64 % 324 91 % Kroniske syge (fx cancer, psykiske lidelser, KOL, karsygdomme) 90 25 % 264 74 % Misbrugssyge (alkohol, stof og tobaksafhængige) 78 22 % 248 70 % Gravide og barsel 32 9 % 174 49 % Døende 19 5 % 104 29 % Andre patienttyper 20 6 % 33 9 % Note: Fordeling er beregnet i forhold til de respondenter, der har svaret ja til spørgsmål om konsultationer, som sygeplejersken vil kunne varetage selvstændigt uden lægen. Senere i skemaet spørges der til hvor tit konsultationssygeplejerskerne varetager forskellige opgaver: 94 % (n=689) varetager dagligt analyseopgaver (fx blodprøvetagning, EKG, podning) 89 % (n=658) varetager dagligt administrative opgaver 64 % (n=472) varetager dagligt opgaver, der ikke er sygeplejerelateret Visioner for fremtiden som konsultationssygeplejerske En stor andel af konsultationssygeplejerskerne (89 %, n=665) kan forestille sig, at der ansættes klinisk ekspertsygeplejersker i fremtidens lægehuse, og 72 % (n=537) kunne overveje at uddanne sig til klinisk ekspertsygeplejerske, såfremt denne uddannelse udbydes. 5