Stamoplysninger på institutionen: Navn på institution Gylling Børnehus Gylling Skolegade 12, 8300 Odder Telefonnummer

K VALITETSRAPPORT G Y LLING BØRNEHUS 2013 Stamoplysninger på institutionen: Navn på institution Gylling Børnehus Adresse Gylling Skolegade 12, 8300 Odder Telefonnummer 87803966 Ledernavn Helle Pedersen 1

Formål... 3 Den Kommunale Kvalitetsmodel... 3 Tema 1 Ledelse... 4 Ledelsesniveau... 4 Tema 2 Ressourcer... 5 Kapacitet... 5 Personaleresurser og åbningstid... 6 Særlige indsatser og specialtilbud... 6 Institutionens struktur... 7 BørneIntra i daginstitutionen... 7 Tema 3 Medarbejdere... 8 Personalets kvalifikationer... 8 Personalepolitik... 8 Tema 4 Metoder/Processer... 10 Observationsmetoder i det pædagogiske arbejde... 10 Drøftelser af børns trivsel, læring og udvikling... 11 Forældresamtaler... 12 Tema 5 Brugerresultater... 13 Hjemmeside... 13 Kommunal frokostordning... 13 Forældretilfredshedsundersøgelse 2012... 14 Tema 6 Medarbejderresultater... 16 Afholdelse af MUS... 16 Sygefravær... 16 Trivselsmåling fra 2012... 16 Tema 7 Faglige resultater... 17 Pædagogisk læreplan... 17 De pædagogiske læreplaner... 18 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige... 21 Kompetencehjulsresultater... 23 Overgang til skole og fritidstilbud... 27 Skoleudsættelser... 28 Tema 8 Øvrige nøgleresultater... 29 Lokale indsatser... 29 Budgetoverholdelse... 29 2

Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den fungerer som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør et element i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres yderligere af en dialog med dagti l- buddene. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endv i- dere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvi k- ling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer første gang i 2011 og herefter udarbejdes den hvert andet år indenfor 1. kvartal. Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 nedenstående kommunal kval i- tetsmodel anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Det er samme model, der har dannet udgangspunkt for temaerne i ledelsesaftalerne i Odder Kommunes styringskoncept. Kvalitetsmodellen er bygget op med tema 1-4 som indsatser og tema 5-8 som resultater Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring Odder Kommunes kvalitetsrapport for dagtilbud er således bygget op omkring temaerne fra kvalitetsmodellen 3

Tema 1 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: Oktober og november 2013 Udfyldes af lederen Anciennitet Hvor længe har du været ansat i den nuværende institution? Skriv antal år og måneder. Hvor længe har du i alt haft ansættelse svarende til din grunduddannelse inden for det pædagogiske område (dvs. fraregnet ansættelse i andre jobtyper, orlov m.v.). Skriv antal år og måneder. Ledelsesniveau Ledelsens uddannelsesniveau Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere i daginstitution Ledere med diplomuddannelse 1 100% eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang 0 0% med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 0 0% 1 Med ledere forstås her ledere, der er ansat på lederkontrakt. 4

Tema 2 Ressourcer Dette afsnit fokuserer på de ressourcemæssige rammer for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Bygningsforhold m2 inde 442 m2 ude 1386,30 Kapacitet Antal indskrevne 2 0-2 årige i daginstitution til vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til børnehavetakst Dækningsgrad 5 (Regnskabstal) helårsbørn 3 4 (Regnskabstal) - - - 55,67 101,22 55 Antal pladser (Budgettal) 2 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 3 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (f tæller et barn, der benytter dagtilbud fra 01.04.09 31.12.09, som ¾ helårsbarn) 4 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 5 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 5

Børnetal mv. I alt drenge piger Vuggestuebørn 0 0 0 Børnehavebørn 55,75 24,75 30,50 Tosprogede børn Børn med handicap 2,25 1,25 1 0 0 0 Personaleresurser og åbningstid Personaleresurser Antal helårsbørn 6 og åbningstid opgjort i fuldtidspladser 7 pr. pædagogisk medarbejder 8 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 9 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. Vuggestue - - - Børnehave 7,62 51 2 Særlige indsatser og specialtilbud Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året 1,33 0 0 6 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (f tæller et barn, der benytter dagtilbud fra 01.04.09 31.12.09, som ¾ helårsbarn) 7 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 8 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 9 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 6

Institutionens struktur Kort beskrivelse af institutionens struktur Gylling Børnehus var indtil 31. december 2012 en selvejende Institution under foreningen Frie Børnehaver og Fritidshjem. I dag er Gylling Børnehus en del af Gylling Skole & Børnehus. Vi har en normering på 50-55-60, og en meget positiv tilsøgning og venteliste, der gør at vi har flere børn indskrevet end vi er normeret til. Vi har udelukkende fuldtidspladser og har fuld åbningstid på 51 timer. Efter vores indtræden i samdriften med Gylling Skole har vi ingen faste lukkedage og tilbyder i dag pasning lokalt hele året rundt. I ferier samarbejder vi med sfo personalet om børnene for hele institutionen Gylling Skole & Børnehus. BørneIntra i daginstitutionen Kort beskrivelse af måden Børneintra bruges i institutionen. I samarbejde med bestyrelsen for Gylling Børnehus valgte vi udelukkende at b e- nytte hjemmesidedelen af Børneintra. Vi har længe haft et ønske om at blive koblet på Gylling Skoles intra og da vi i 2012 arbejdede meget målrettet med forberedelserne til en sammenlægning, gav det ikke mening for os at benytte Børneintra. I dag benytter vi Skoleintra og har i Gylling Skole & Børnehus fået en fælles platform at kommunikere på. Alle børn i Gylling oprettes i Skoleintra. I børnehaven ønsker vi at fastholde den mundtlige og direkte dialog med forældrene, så kommunikationen om det enkelte barn ligger ikke på Intra. 7

Tema 3 Medarbejdere Dette afsnit handler blandt andet om de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæ s- sige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbu d- dene har. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Personalets kvalifikationer (Udfyldes af lederen) Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse 10 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse Antal fuldtidsstillinger 4,83 66 % 0 0% 2,48 34 % 0 0% 0 0% 1 Elever tæller som ikke uddannet personale. Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale (alle medarbejdere, der har med børnene at gøre) Personalepolitik Udfyldes af lederen i samarbejde med tillidsmanden: Hvilke skriftlige personalepolitikker har institutionen udarbejdet? Med en politik menes besluttede, skriftlige retningslinjer for et givet område vedrørende personalet. Sæt kryds(-er) ud for hver politik område. Sæt gerne kryds i begge kolonner 10 Elever tæller som ikke uddannet personale. 8

Udarbejdet af institutionen Udarbejdet af Odder Kommune Ingen skriftlig politik Ledelsens rolle Personalesamarbejde Afvikling og fratrædelse Informationsteknologi (IT) Seniorpolitik Sygdomspolitik Arbejdsmiljø fysisk og psykisk Rekruttering og ansættelse Kompetenceudvikling Kommunikation og information Medarbejdersamtaler Alkoholpolitik og misbrugspolitik Stillingsbeskrivelser Sorg, krise, Andet: skriv Kommentar: 9

Tema 4 Metoder/Processer Observationsmetoder i det pædagogiske arbejde Anvender I skriftlige pædagogiske observationsmaterialer og/eller metoder med henblik på at reflektere over en barns og/eller en børnegruppes indbyrdes relationer og/eller rel a- tioner til en eller flere af de ansatte? Ja Nej Hvis ja til ovenstående spørgsmål: Hvor ofte bliver materialet og/eller metoderne anvendt af en eller flere af pædag o- gerne? [kun én markering mulig] En gang om måneden eller oftere 2-3 gange i kvartalet 2-3 gange hvert halve år Sjældnere Ved ikke Kommentar: De anvendes efter behov, og altid når vi ændrer på gruppesammensætningen ved nyt skoleår. Hvis ja til ovenstående spørgsmål: I hvilke sammenhænge bliver materialet anvendt [mulighed for op til 5 svar] I forhold til børn med handicap modtager vi ikke I forhold til udsatte børn I forhold til tosprogede børn I forhold til almindelige børn I forhold til forberedelse til samtaler med forældre I forhold til samarbejde med eksterne samarbejdspartnere Andet: Kommentar: Vi laver på alle børn minimum 1 gang årligt. Beredskabsplaner for børn Udfyldes af lederen. Hvilke skriftlige beredskabsplaner har institutionen for håndtering af følgende situationer hos børnene. Med beredskabsplaner menes besluttede, skriftlige retningslinjer for et givet område vedrørende børnegruppen. 10

Sæt kryds(-er) ud for hvert område. Udarbejdet af institutionen Sorg og krise Alkoholproblemer Vold X Børn der bliver væk X Børn der ikke hentes X Ingen skriftlig politik Findes der i institutionen andre beredskabsplaner for håndtering af situationer hos bø r- nene? Ja Nej Hvis ja, beskriv hvilke: Procedure for opsyn med børn i Gylling Børnehus. Handleplaner for børn med særlige behov (besvares kun af institutioner der modtager støttetimer) Udarbejder I skriftlige handleplaner i forhold til: a)børn med handicap: Ja altid. X Hyppigt. Sjældent. Aldrig. b)to-sprogede børn: Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. X c)udsatte børn: Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. Kommentar: Det bliver obligatorisk med indførelsen af kompetencehjulet. Drøftelser af børns trivsel, læring og udvikling I hvilke sammenhænge drøfter I børns trivsel, læring og udvikling? At drøfte børn skal her forstås som faglig refleksion over enkelte børns eller flere børns trivsel og udvikling med henblik på at finde nye og bedre handlemuligheder for børn og personale. 11

I hvilke sammenhænge drøfter I børns trivsel, læring og udvikling? Angiv herefter ud for hvert punkt institutionens vurdering af udbyttet for børnene. 1= lavt udbytte 2= mellemstort udbytte 3= højt udbytte I det direkte arbejde med børnene - når det er muligt i mellemrummene Anvendelse Udbytte sæt X 1-3 1 På stuemøder, afdelingsmøder, o.l. 3 På personalemøder for hele personalet 3 På pædagogmøder det vil sige møder, hvor det kun er de uddannede pædagoger, der deltager Andet (skriv).. Foretager vi ikke Forældresamtaler Planlagte forældresamtaler Med en planlagt forældresamtale menes en samtale, der på forhånd er aftalt mellem inst i- tutionen og den pågældende forælder. Inden eller lige ved barnets start: a) Afholder I en planlagt forventningssamtale, hvor personale og forældre udveksler forventninger til barnets start og ophold i institutionen? Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. b)i den første tid barnet går i institutionen: Afholder I planlagte forældresamtaler med det enkelte barns forældre ( 3 mdr. s samtale ) Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. c)afholder I andre planlagte forældresamtaler med det enkelte barns forældre mens ba r- net går i institutionen? (forældresamtaler, forældrekonsultationer o.l.)? Ja Nej Hvis ja til ovenstående Når personalet forbereder de planlagte forældresamtaler: Anvendes der skriftlige not a- ter? 12

Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. Ud over selve invitationen modtager forældrene skriftligt forberedelsesmateriale inden samtalen? Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. Hvis I laver skriftlige notater før, under og efter samtalen opbevares disse notater da i institutionen med henblik på næste forældresamtale med det pågældende barn? Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. Kommentar. Tema 5 Brugerresultater Hjemmeside I hvor høj grad mener du som leder af institutionen, at I jeres hjemmeside giver et rimeligt dækkende indtryk af jeres institution udadtil I meget lav grad I lav grad I mellem grad I høj grad I meget høj grad Hjemmeside Ikke udarbejdet Kommunal frokostordning Deltager institutionen i den kommunale frokostordning? Ja Nej 13

Forældretilfredshedsundersøgelse 2012 Nedenstående er et uddrag af forældretilfredshedsundersøgelsen i 2012 for Gylling Børnehus. Uddraget er struktureret efter tre parametre Den pædagogiske indsats, Samarbejdet med personalet og Samlet tilfredshed med barns dagtilbud som tilsammen udgør succesmål for forældretilfredsheden. I vurderingen af hvorvidt succesmålene er nået, er der konstrueret en tilfredshedsskala, der spænder fra 1-5, hvor 5 svarer til maksimal forældretilfredshed. Førend succesmålet betragtes opfyldt, skal en fastsat grænse på 3,5 på skalaen som minimum opnås. 1. Den pædagogiske indsats Figuren nedenfor viser forældrenes samlede tilfredshed i forhold de spørgsmål, der ti l- sammen anvendes i vurderingen af den pædagogiske indsats. Figur. 1 Pædagogisk indsats 14

Som figuren indikerer, er forældre til børn i Gylling Børnehus overordnet set yderst tilfredse med den pædagogiske indsats Videre fremgår det, at forældretilfredsheden er større i Gylling Børnehus på alle de målte parametre sammenlignet med den gennemsni t- lige tilfredshed i hele Odder Kommune. Den laveste tilfredshedsscore er på 4,15, som dermed klart overskrider den fastsatte tilfredshedsgrænse på 3.5. Særligt tilfredse er forældrene med personalets indsat for at få barnet til at føle sig trygt og glad, da der i henhold til dette aspekt opnås en tilfredshedsscore på 4,52. 2. Samarbejdet med personalet I forhold til samarbejdet med det pædagogiske personale fremgår det af figur 2, at foræ l- dre til børn i Gylling Børnehus evaluerer samarbejdet med personalet meget positivt. Tilfredshedsscorerne placerer sig i intervallet mellem 4,41 og 4,44, hvilket er lidt højere end gennemsnittet for Odder Kommunes institutioner samlet set. Dette er således klart over den fastsatte tilfredshedstærskel, hvorfor forældre til børn i Gylling Børnehus synes yderst tilfredse med samarbejdet med personalet. Figur 2. Samarbejdet med personalet 3. Samlet tilfredshed med barns dagtilbud Når forældre er blevet spurgt til den samlede tilfredshed med Gylling Børnehus, illustrerer figuren nedenfor, at forældrene tilsammen placerer sig på 4,56 på tilfredshedsskalaen fra 1-5. Herved fremgår det, at forældrenes aggregerede tilfredshedsevalueringer af Gylling Børnehus er meget positive. 15

Figur 3. Samlet tilfredshed Tema 6 Medarbejderresultater Afholdelse af MUS (Medarbejderudviklingssamtaler) Tilbydes alle medarbejdere en MUS årligt? Ja Nej Har lederen inden for de sidste 12 måneder afholdt MUS med alle eller kun nogle af medarbejderne? Ja med alle medarbejderne Ja, men kun med nogle af medarbejderne Nej ikke afholdt mus inden for de sidste 12 måneder Sygefravær Sygefravær Sygefravær i procent i 2012 11 Det pædagogiske personale Institutionen 1,83 4,70 Odder Kommunes daginstitutioner (inkl. Dagplejen) Trivselsmåling fra 2012 Nedenstående er et uddrag af trivselsmålingen i 2012 for Gylling Børnehus. Job og organisering Af trivselsmålingen fra 2012 fremgår det, at 90,3 procent af medarbejderne inden for dagpasningsområdet kender deres ansvarsområder. Derudover giver 88,9 procent udtryk for, at de ved, hvad der forventes af dem i arbejdet. Videre tilkendegiver 84,1 procent, at 11 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: 16 Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie.

deres arbejdsopgaver er meningsfulde, hvilket er en vigtig indikator for trivsel. 84,1 pr o- cent af medarbejderne har oplevelsen af, at de får tilstrækkeligt med tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde, de udfører. Af målingen fremgår det videre, at 68,3 procent er tilfredse med kvaliteten af det arbejde der udføres. Her er der således plads til forbedri n- ger. Læring og udvikling 84,1 procent af medarbejderne giver udtryk for, at de har mulighed for at lære nyt gennem arbejdet. Videre tilkendegiver 90,4 procent, at de kan bruge deres evner og færdigheder i arbejdet. Dette er et godt resultat, idet læring gennem jobbet er en vigtig param e- ter i den enkelte medarbejders trivsel. 77,7 procent af de ansatte er tilfredse med de m u- ligheder de har for efter- og videreuddannelse. Tema 7 Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, da g- tilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsl o- ven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression. Pædagogisk læreplan Dette afsnit skal udfyldes af lederen og skal belyse sammenhænge mellem pædagogisk praksis og institutionens dokumenter. Udarbejdelse af den pædagogiske læreplan Hvornår blev den pædagogiske læreplan udarbejdet? 2006 Hvornår blev den pædagogiske læreplan opdateret sidst? 2011 Anvendelse af den pædagogiske læreplan I hvor høj grad mener du som leder af institutionen at I anvender jeres pædagogiske læreplan som pejlemærke for jeres daglige pædagogiske praksis I meget lav grad I lav grad I mellem grad I høj grad I meget høj grad Læreplan Ikke udarbejdet 17

De pædagogiske læreplaner 12 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner he r- under også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der lægges vægt på en beskrivelse af resultater og effekter frem for metoder og processer: Metode til evaluering (f temperaturmåling, Ecers-skalaen, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pæd a- gogiske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: maj 2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj Årsrapporter udarbejdes i maj måned på alle børnegrupper. Her forholdes de pædagogiske temaer med de faktiske tiltag og indsatser i årets løb. Alsidig personlig udvikling Vi arbejder altid med personlig udvikling og vi lægger stor vægt på at både at støtte og udfordre børnene på deres individuelle niveau, men også tænke børnene ind i sociale og inkluderende sammenhænge. Mål for arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål Sociale kompetencer Mål for arbejdet med temaet Evalue- ringsresul- Det er vores mål, at barnet oplever sig selv som en betydningsfuld del af fællesskabet. Fortsætte den differentierede tilgang til børnene. Det er vores mål, at barnet oplever sig selv som en betydningsfuld del af fællesskabet. Det er gennem legen at barnet styrker de sociale kompetencer tilegner sig læring og erfaringer i forhold til at indgå i relationer med andre. Der skal være plads til forskellighed. Vi kommer godt omkring temaet i det daglige og vi prioriterer legen højt. 12 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 18

tat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål Vi støtter børnenes leg og initiativer og styrker de sociale relationer ved at være ved siden af dem ved at være sammen med dem og ved at guide dem i legen. Børnene opdrages til, at det er ikke alle der må det samme. Der stilles forskellige krav til børn og det accepterer de. Vi skal være opmærksomme på hvad opdelingen i huset gør med den nuværende struktur, hvor de ældste er på øverste etage. Går der noget tabt når børnene ikke er blandet aldersmæssigt? Styrken er at de kommende skolebørn er integreret som gruppe inden skolestarten. Sproglig udvikling Mål for arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål Krop og bevægelse Mål for Det er vores mål, at børnene oplever glæde ved at bruge kroppen. arbejdet med temaet Vores have er indrettet så den indbyder til fysiske udfoldelser. Vi har store klatretræer, svingtove, forskellige typer hængekøjer, sansegynger, en cykelbane og forskellige typer belægning. Vi er gode til at komme ud. Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål 19 Det er vores mål, at børnene lærer at bruge sproget, så de kan begå sig og udtrykke sig overfor andre. Der er stor opmærksomhed på sproget i de daglige samlinger for grupperne. Børnene niveau-deles og stimuleres derefter, enten med sang, fortælling eller dialogisk læsning. Der skal en særlig indsats til omkring de tosprogede. Vi har 10 % tosprogede børn i Gylling. De er hovedsageligt børn fra Østeuropa og der ligger en særlig udfordring her, som vi skal være opmærksomme på. Vi kan blive bedre til at komme på ture, men økonomien og manglende transportmuligheder til og fra Gylling sætter sine begrænsninger. Naturen og naturfænomener Mål for Det er vores mål, at børnene udviser glæde og respekt for naturen. arbejdet med temaet

Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål Vi bruger naturen i og omkring Gylling og er bevidste om betydningen af, at børnene selv får mulighed for at undersøge og eksperimentere. Vi kunne godt komme mere ud af huset. Kulturelle udtryksformer og værdier Mål for arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål Det er vores mål, at give børnene kendskab til så mange forskellige kulturelle udtryksformer om muligt. Denne værdi kommer vi godt omkring og arbejder bevidst med materiale valg og måden vi præsenterer børnenes værker. Vi prioriterer dette mål og bruger en del økonomi på taa kørsel, for at vi klan deltage i kulturelle arrangementer og sammenhænge i Odder. Vi starter samarbejde med skolens musiklærere og bruger dem til den musiske del af temaet her i børnehuset. Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 13 Mål for arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål Alle børn er særlige børn, og alle børn har særlige behov. Vi tager hånd om børn med svære vanskeligheder, og vores mål er, at de får den hjælp, de har behov for. Vi arbejder løbende på at integrere børn med særlige behov men hvordan måler man om det lykkedes? Er det lykkedes hvis pædagogens indsats bliver overflødig? Vi kan ikke give en samlet vurdering, da det er individuelt. Det er en vanskelig opgave at evaluere på. Ofte hænger den inkluderende opgave ikke sammen med de tildelte ressourcer, så det fordrer stor rummelighed fra de øvrige børn og voksne i huset. Vi oplever rummeligheden er der. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Mål for Alle børn er særlige børn, og alle børn har særlige behov. 13 Dagtilbudsloven 1 20

arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål Vi tager hånd om børn med svære vanskeligheder, og vores mål er, at de får den hjælp, de har behov for. Med fokus på rummeligheden og inklusionen, har vi formået at skabe plads til alle børn i Gylling Børnehus. Børnene er rummelige og inkluderende overfor børn med særlige behov. Vi skal fortsætte det gode arbejde og fremtiden byder på yderligere inklusion. Arbejdet med et godt børnemiljø 14 som en integreret del af det pædagogiske arbejde At skabe de bedst mulige rammer for alle børn i Gylling Børnehus, med det sigte at alle børn trives i dagligdagen. Mål for arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål Vi måler det på glade og trygge børn. Vi lytter til børnene og er opmærksomme på deres signaler. Vi benytter relationscirkler som udgangspunkt for samtaler om børns trivsel. Vi skal have formuleret vores mål og metode for arbejdet med børnemiljø. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 15 Jf. dagtilbudslovens 11 stk. 4 udarbejdes og offentliggøres en plan for Byrådets mål og rammer for sprogvurderingerne og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Odder Kommunes plan for sprogvurderingen kan ses via dette link: 727-2011-123700 Sprogvurderingsplan for Odder Kommune.doc 14 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 15 Dagtilbudsloven 11 21

Odder Kommune tilbyder sprogvurdering til de 3-årige børn hvor der, efter pædagogisk overvejelse, formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Plan for mål og rammer for sprogvurdering i institutionen Hvilket Kompetencehjulet materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Efter en individuel afvejning af børnene, beslutter pædagogerne hvem der skal laves en sprogvurdering på. Det er pædagogerne omkring barnet. Generel indsats Hver dag samles alle børnegrupper med deres voksne i en ½ time og vi synger, fortæller historie, rimer osv. Vi har forskellige materialer som fortælledukker, rim/remsebøger, sangbøger både købte og hjemmelavede, egne bøger og biblioteksbøger. Fokuseret indsats Vi opdeler børnene i grupper efter niveau og ikke kun efter alder. Inden frokost mødes børnene og læser, rimer, synger osv, målrettet deres indlæringsniveau. Her benytter vi f.eks. dialogisk læsning. Særlig indsats Vi har en stor børnegruppe fra Østeuropa og disse samles i yderligere sproggrupper og understøttes i det danske sprog, sammen med de øvrige børn med sprogvanskeligheder. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: der har været uklarhed i Odder Kommune om hvilket materiale institutionerne skulle anvende. Vi har ikke lavet sprogvurderinger i 2012, da det eksisterende materiale ikke havde den virkede effekt. 22

Sprogvurderinger Børn Procent/andel af institutionens 3- årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Generel indsats 0 0% Fokuseret indsats 0 0% Særlig indsats 0 0% Kompetencehjulsresultater Som nedenstående figur 4 viser, har børnene fra årgang 2009 i Gylling Børnehus en gennemsnitsalder på ca. 4,4 år. Pindene ved de seks kompetencehovedområder indikerer, hvorvidt børnene i å r- gang 2009 følger den kompetencemæssige udvikling, som kan forventes for den pågældende aldersgruppe. Som nedenstående figur viser, følges udviklingen i henhold til temaerne sprog, natur og naturfænomener, sociale kompetencer, personlige kompetencer samt krop og bevægelse. 23

Figur 4. Fordeling over kompetencer for institutionens børn fra årgang 2009 Note: Data medregner alle børn - også børn med støttetimer og børn i ressourcegrupper. Børnene fra Gylling Børnehus årgang 2009 ligger på næsten alle parametre over eller på linje med det forventede resultat for aldersgennemsnittet. Kun på en parameter under kultur og kulturelle udtryksformer ligger årgangen lidt under aldersgennemsnittet. Det drejer sig om musik og sang, som kommunikation. 24

Figur 5. Fordeling over kompetencer for institutionens drenge årgang 2009 Note: Data medregner alle børn - også børn med støttetimer og børn i ressourcegrupper. Ovenstående figur 5 viser, at drengene fra årgang 2009 i Gylling Børnehus har en gennemsnitsalder på ca. 4,4 år. Sammenlignes figur 5 og figur 6 fremgår det, at pigerne har kompetencer på et højere niveau end drengene, selvom de er jævnaldrende. Dette er ikke kontroversielt, da piger typisk udvikles og modnes tidligere end drenge. Drengenes kompetenceudvikling følger dog også pænt det kompetenceniveau, de burde have i forhold til deres aldersgennemsnit. Drengene placerer sig således over det, der kan forventes af børn på 4,4 år på flere parametre. På få parametre falder drengenes kompetencer dog under den udvikling, der kunne forventes. Det er særligt temaet kultur og kulturelle udtryksformer, der fremmes langsomt. Her er drengene under aldersgennemsnittet på 4 parametre. Det drejer sig om musik og sang som kommunikation, musikalsk fantasi, viden og værdier, musikkens håndværksmæssige side samt billedsproglig udvikling. Lavest ligger drengene på musik og sang som kommunikation. 25

Figur 6. Fordeling over kompetencer for institutions piger årgang 2009 Note: Data medregner alle børn - også børn med støttetimer og børn i ressourcegrupper. Ovenstående figur 6 viser, at pigerne fra årgang 2009 i Gylling Børnehus også har en gennemsnitsalder på ca. 4,5 år. Som figuren indikerer, har pigerne på stort set alle parametre et højere niveau, end deres aldersgennemsnit tilsiger. Særligt godt klarer pigerne sig i forhold til sproglige og bevægelsesfærdigheder, mens deres kompetenceudvikling i forhold til kultur og kulturelle udtryksformer fremmes lan g- somst. Dog følger pigerne også her den udvikling, som kan forventes ud fra deres alder. 26

Overgang til skole og fritidstilbud 16 Det beskrives, hvordan institutionen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Institutionens organisering af og arbejde med børns overgange Overgangen fra Børnehave til skole. At skulle begynde at gå i skole er en stor begivenhed, hvor barnet starter på et nyt kapitel i sit liv. For at sikre en positiv oplevelse for alle, har vi tilrettelagt et forløb, som skal gøre overgangen tryg. Januar Forældre til kommende skolebørn inviteres til forældresamtaler i børnehaven, med henblik på barnets skoleparathed. Jan./feb. Forældrene vil modtage informationspapirer fra skolen. Indskrivning til den kommende børnehaveklasse sker digitalt, hvor forældrene skal bruge Nemid. I Indskrivningsperioden inviterer skolen børn og forældre til et skolebesøg, hvor forældre og børn vil få mulighed for at se børnehaveklassen og skolefritidsordningen. Børnehaveklasselederen, personale fra fritidsordningen, skolelederen og evt. en repræsentant for skolebestyrelsen og skolekredsen vil være til stede. Der gives informationer og der er mulighed for at få besvaret eventuelle spørgsmål. Der serveres frisk frugt samt kaffe og te i børnehaveklassen. April Fra april og frem til sommerferien kan de kommende børnehaveklassebørn komme i praktik i skolefritidsordningen. Med forældrenes samtykke får børnene lov at besøge Fritteren / Sfo på egen hånd i tidsrummet 12-14. Besøgene finder sted i grupper på 3-5 børn. Børn er også velkomne på besøg i børnehaveklassen. Aftalen laves af pædagogerne i børnehaven og børnehaveklasselederen. April-juni Børnehaveklasselederen er sammen med de kommende skolebørn en gang om ugen i børnehuset for at lære dem at kende og for at lave aktiviteter med dem. Maj/juni De kommende børnehaveklassebørn går i skole i 3 dage. Pædagoger fra børnehaven og børnehaveklassen arrangerer et emneforløb på skolen, så de nye børn kan snuse til, hvordan det er at gå i bh.klasse. Juni Forældremøde på skolen med børnehaveklasselederen, personale fra fritidsordningen, skolelederen og en repræsentant fra skolebestyrelsen. Her vil forældrene få praktiske oplysninger om livet i skolen og i fritidsordningen. August Børnehaveklassen starter samme dag som de øvrige elever. Forældre er meget velkomne første skoledag. September Forældremøde i børnehaveklassen. I ferierne samarbejder Gylling SFO og Børnehus om pasning af børnene, så der også derigennem skabes tryghed. 16 Dagtilbudsloven 7 stk. 5. 27

Skoleudsættelser Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 0 0 % af antal 6-årige drenge Piger 1 12,5 % af antal 6-årige piger I alt 1 7,14 % af antal 6-årige 28

Tema 8 Øvrige nøgleresultater Lokale indsatser Her beskrives resultaterne af institutionens individuelle mål og indsatser samt nye mål og indsatsområder I 2012 lagde vi mange kræfter i den forestående sammenlægning. Vi havde stor fokus på at få inddraget både bestyrelse, forældre og personalet i hele processen. Vores mål var at få undersøgt og tilegnet os viden om hvad en sammenlægning ville betyde for borgere, forældre, børn og personale i Gylling. Vi tog alle på besøg i Veng Skole & Børnehus of fik mange spørgsmål afklaret her. Vi købte en konsulent ind fra Region Midt LAB til at forestå forældreaftener, personale aftener og til at sparre med på ledelses niveau. Desuden søgte vi i fællesskab en innovationspulje hos Odder Kommune og fik tildelt 100.000 kr til at etablere samdriften. Vores mål fremadrettet er at skabe de bedst mulige rammer og indhold for alle der er en del af Gylling Skole & Børnehus. Budgetoverholdelse Regnskab 2012 Forbrug Budget Over/underskud Institutionen 3.680.355,49 3.950.291 269.936