Modul 11: Kompleks klinisk virksomhed Afsnit B16 Regionshospital Viborg

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Viborg Generel Klinisk Studieplan Modul 11: Kompleks klinisk virksomhed Afsnit B16 Regionshospital Viborg Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Regionshospitalet Viborg, Skive ledes af en hospitalsledelse, chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientpleje, patientbehandling og hospitalerne drift. Hospitalsledelsen er ansvarlig for en hensigtsmæssig planlægning og organisation af hospitalernes samlede virksomhed. Afsnit B16 er en del af børneafdelingen, Regionshospitalet Viborg, Skive og er placeret på Regionshospitalet Viborg. Børneafdelingen består af 3 sengeafsnit. Der er tilhørende ambulatorium og akut børnemodtagelse. Afdelingsledelsen på børneafdelingen består af oversygeplejerske og overlæge. Til afdelingen er tilknyttet et antal overlæger med forskellige specialeområder, 1. Reservelæger samt reservelæger og medicinstuderende. Afsnitsledelsen på B16 består af afdelingssygeplejerske og souschef. For mere information se B16 s hjemmeside: http://www.regionshospitaletviborg.dk/afdelinger/b%c3%b8rneafdeling/sengeafsnit+b16 Samarbejdsrelationer På afsnittet er der ansat sygeplejersker, social- og sundheds assistenter, sygehjælpere og en pædagog. Vi har desuden en sekretær og har tilknyttet psykologer, socialrådgiver, diætist samt fysio- og ergoterapeuter. Plejeformen er kontaktsygepleje, hvor den enkelte familie er tilknyttet et plejeteam på to personer. Afsnittet har faste børnelæger tilknyttet. Patient/borger kategorier B16 er normeret til 15 børn. Børnene indlægges enten akut, sub-akut eller via venteliste. Vi har børn i alderen 0-15 år, dog flest fra 0-3 år. Børnene bliver bl.a. indlagt med forskellige infektionssygdomme, astma/allergi, trivselsproblemer og med øre-, næse- halssygdomme. Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit B16 og uddannelsesansvarlig Afd. B Side 1 af 15

Centrale kliniske problemstillinger Sygepleje til børn og forældre Sygepleje til børn med respiratoriske lidelser Sygepleje til børn med trivselsproblemer Sygepleje til dehydrerede børn Sygepleje til børn med anden etnisk baggrund Sygepleje til børn med feber Sygepleje til børn med smerter Sygepleje til børn med infektionssygdomme Sygepleje til børn med sygdomme i nyre- og urinveje Sygepleje til børn med øre- næse- og halssygdomme Sygepleje ved indlæggelser og udskrivelser, samarbejde med pårørende Sygepleje til indkaldte børn med endagsindlæggelse Etiske dilemmaer i sygeplejen til børn Information, vejledning og undervisning af barn/forældre Tværfaglige og tværsektorielle forhold Læger, diætist, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog, hospitalsklovne, portører, sekretærer, børnehaver, skoler, SFO, sundhedsplejersker, klinisk mikrobiologisk afd., klinisk biokemisk afd., billeddiagnostisk afd., intensiv og øvrige medicinske afd. på Regionshospitalet Viborg og andre hospitaler i Danmark. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Børnene indlægges akut, sub-akut og via venteliste. Indlæggelsesforløbene varierer meget alt efter diagnose. Indlæggelsestiden kan vare fra et ½ døgn til 3 uger. Vintermånederne er ofte præget af luftvejsinfektioner; som småbørns astma, pneumoni og hos de mindste RS Virus. Sygeplejefaglige opgaver Der fokuseres på viden indenfor curologi (læren om sygepleje), patientologi (læren om det at være patient), filosofi, religion, etik, sygdomslære og farmakologi. Indholdet tager afsæt i praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden. Sygeplejefaget Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan identificere sygeplejebehov ud fra sygeplejeanamnese, journal og indlæggelsesstatus o Modtage en patient herunder udfører indlæggelsessamtale o Læse spg epikrise fra Børnemodtagelsen o Dataindsamling o Indsamle data i forhold til barnet, herunder observere og beskrive barnets udseende, fremtoning, farve, bevægelse, bevidsthedsniveau, og barnets ernæringstilstand og værdier f.eks puls, BT, TP,RF og SAT o Vurdere forældrenes tilstand og tilbyde dem relevant støtte og omsorg o Læse EPJ, journal, bilag fra samarbejdspartnere Fx socialrådgiver, Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit B16 og uddannelsesansvarlig Afd. B Side 2 af 15

fysioterapeut. Selvstændigt kan analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse o Kan identificere og analysere sygeplejefænomener hos barnet o Kan prioritere og begrunde prioriteringen af de valgte sygeplejefænomener o Kan forklare mulige årsagssammenhænge og konsekvenser for barnet Selvstændigt kan opstille mål for sygeplejen, planlægge, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og/eller pårørende under hensyntagen til patientens ønsker, ressourcer eller risici f.eks. o Børn med feber o Børn med respirationsbesvær o Børn med infektion f.eks pneumoni, pyelonephritis, meningitis og sepsis Selvstændigt kan tilrettelægge sygeplejen ud fra planlagte mål, koordinere ud fra faglighed og udføre sygeplejen ud fra anvendte retningslinjer o Kan planlægge og udføre sygeplejen til ca. 2-3 børn/familier og justere plejen ved behov Selvstændigt kan fagligt vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver hos tildelte børn og familier for at sikre et godt indlæggelsesforløb for barnet og familien f.eks o Et forløb med barn fra modtagelse til udskrivelse Kan mundtligt og skriftligt formidle sygepleje med anvendelse af et tydeligt fagsprog o I rapportsituationer, konferencer, tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere, vagtskifte, refleksioner med medstuderende o Information til patient og pårørende udfra pædagogiske overvejelser Kan dokumentere sygeplejeresultat i det anvendte dokumentationsredskab f.eks o Dokumentere i EPJ o Sygeplejeepikriser o Observationsskemaer Kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger f.eks. o Assistere ved anlæggelse af sonde o Assistere ved anlæggelse af venflon o Droppleje o Sugning i næse og mund o Mundpleje o Iltbehandling o Temperaturmåling o BT-måling o SAT-måling o Puls måling o Vejledning/instruktion af babyhailer Kan søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit B16 og uddannelsesansvarlig Afd. B Side 3 af 15

interventionsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer o Kan anvende afsnittets kliniske retningslinier, instrukser, forløbsbeskrivelse og standarder fra E-dok som f.eks. nævnt under sygeplejens metoder o Kan bruge afsnittets litteratur som opslagsmateriale Kan argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra faglige begreber o I rapportsituationer, konferencer, refleksioner med vejledere og medstuderende o Studiebog Er ansvarsbevidst og har overblik over udvalgte patientforløb o Tager ansvar for tildelte patienter o Konfererer den planlagte sygepleje, observationer og begrundelser herfor med vejleder/sygeplejerske o Kender og overholder sit kompetenceområde Filosofi, religion og etik Målet med undervisningen er, at studerende: Udfører omsorg under hensyntagen til barnets/forældrenes medbestemmelse og autonomi o Respektere barnets/forældrenes meninger og holdninger o o Blufærdighed Inddrager sygeplejeetiske retningslinier og Sundhedsloven i sin argumentation Identificerer og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen o Blufærdighed o Barnet og forældrenes ønsker og forventninger o Barnets nedsatte kognitive formåen o Blodprøvetagning, dropanlæggelse m.fl. o Respektere forældrenes mening og holdninger f.eks i forhold til amning og rygning o Tavshedspligten Formidler viden under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse o Information om behandling, risici m.m. o Information om livsstil f.eks. rygning og overvægt o Handler moralsk ansvarlig under hensyntagen til det enkelte barn/familie o Kan tilpasse sygeplejen til det enkelte barn/families situation og ønsker/behov Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse overbevisning og/eller eksistentielle behov o F.eks. inddrager sygeplejeetiske retningslinier og Sundhedsloven i sin argumentation o Kan inddrage tolk o Kan tage hensyn til specielle kostønsker o Kan det have betydning i relation til barn/forældre, når personale har en Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit B16 og uddannelsesansvarlig Afd. B Side 4 af 15

Sygdomslære anden kultur, religion eller sprog? Målet med undervisningen er, at studerende: Har viden om afsnittets mest almindelige somatiske sygdomme og kan anvende denne viden i relation til udvalgte patienter o Børn med astma og småbørnsastma o Børn med feber, feberkramper o Børn med sygdomme i nyre- og urinveje o Børn med infektionssygdomme Kan planlægge, tilrettelægge og medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, f.eks o Røntgenundersøgelse, ultralyd-, CT og MR scanning o RS sug o Trakealsug o Blærescanning o Urinstix o Blodprøvetagning Kan identificere patientens sundhedstilstand i relation til undersøgelser, behandlinger og observationer hos udvalgte patienter o Herunder inddrage barnets køn, alder, ernæringstilstand o F.eks. et dehydreret barn eller et barn med infektion (sammenholde observationer med undersøgelsesresultater) Kan udføre observationer af patienten før, under og efter undersøgelse og behandling samt sygeplejehandlinger i relation hertil f.eks. o Efter indgivelse af medicin (smertestillende, Beta 2 agonist) Kan vurdere og reagere på patientens sygdomssymptomer og respons på behandling f.eks. o Et barn med respirationsbesvær o Et barn med feber o Et barn med smerter Farmakologi Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan beherske medicinadministration korrekt til tildelte børn o Kendskab til medicinrummets opdeling, ACT-koden o Korrekt effektuering af lægemiddelordination Patientidentifikation Lægemiddel Styrke, dosis, mængde Administrationsmåde Doseringstidspunkt Korrekt registrering af ophældt medicin Kan beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte børn f.eks. Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit B16 og uddannelsesansvarlig Afd. B Side 5 af 15

o o o o Pamol Inhalationsmedicin IV antibiotika Stesolid Selvstændigt kan observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning samt evt. interaktion og reagere på disse hos tildelte børn f.eks. o Pamol o Inhalationsmedicin o IV antibiotika o Stesolid Kan undervise den tildelte i dennes medicinhåndtering o Pamol o Inhalationsmedicin o Stesolid o Peroralt antibiotika Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger Håndhygiejne ved ophældning Sikre mod berøring / kontakt med medicin (allergi) Opbevaring Holdbarhed Bortskaffelse af medicinrester Isolationsregler Kan selvstændig søge information om lægemidler i Lægemiddelkataloget / Medicin.dk Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Vi arbejder, via holdningsdiskussioner på personalemøder/konferencer/temadage/arbejdsgrupper og relevante kurser med: Personlig/faglig bevidstgørelse Kompetenceudvikling Kritisk forholde os til hvordan vi yder den bedste omsorg/pleje Udvikling af faglig ekspertise indenfor specialområder Aktuelle arbejdsgrupper: Udarbejdelse af kompetenceprofiler for sygeplejersker Udvikling af informations- og undervisningsmateriale til familien/indkaldelsesbreve Udbygning af undervisningstilbud til personalegruppen Udvikling af kontaktpersonssystemet Udarbejdelse af kliniske retningslinjer/dokumenthåndbog Udarbejdelse af standarder/checklister/manualer Udarbejdelse af uddannelsespapirer til sygeplejerskeudd. 2008 Intern efteruddannelse af børnesygeplejersker Spiseprojekt efter Grass-modellen Børneafdelings hjemmeside Grupperne er nedsat ud fra den enkeltes interesser og ressourcer. Gruppens arbejde bliver fremlagt og diskuteret med hele personalegruppen, og hver gruppe udarbejder et skriftligt Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit B16 og uddannelsesansvarlig Afd. B Side 6 af 15

produkt, som gør den nye viden tilgængelig for alle Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder På afsnit B16 kan den studerende f.eks. se eller anvende nedenstående metoder: EPJ (sygeplejeprocessen) Sygeplejekonferencer og tværfaglige konferencer Tværfaglige møder Patientvejledninger Kliniske Retningslinjer E-dok Dokumenthåndbog Undersøgelsesbogen Sygeplejefaglig vejledning Metoder, som udvikler sygeplejen i afsnittet se afsnit udviklings- og forskningsområder og tiltag Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I hospitalets Uddannelsesafdeling er ansat en uddannelseskoordinator og fire uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere på afsnittene. Se konkrete kontaktpersoner (udannelsesansvarlige og uddannelseskoordinator): http://www.regionshospitaletviborg.dk/uddannelse/grunduddannelse/sygeplejerske/kontakt+os Kliniske vejledere afsnit B16: http://www.regionshospitaletviborg.dk/uddannelse/grunduddannelse/sygeplejerske/klinisk+undervisning/klinisk+undervi sning+i+afdelingerne/sengeafsnit+b16?edition=1 Introduktionen til klinikken foregår på sygeplejeskolen før hvert modul og varetages af de uddannelsesansvarlige og uddannelseskoordinatoren. De uddannelsesansvarlige har ansvaret for at anvise uniformer og omklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hospitalet. Den studerende bliver tilknyttet en klinisk vejleder, som er ansvarlig for den studerendes kliniske forløb. Den studerende bliver også tilknyttet en eller flere sygeplejersker fra plejegruppen. Den første dag introduceres den studerende til afsnittet. Den kliniske vejleder planlægger den studerendes arbejdstid under hensyn til modulbeskrivelsen samt den studerendes ønsker. Den kliniske vejleder sender velkomstmail til den studerende ca. 14 dage før start i klinisk undervisning. Det forventes, at den studerende giver tilbagemelding på modtagelsen af velkomstmailen. Den studerende udarbejder en individuel klinisk studieplan og ugeplaner i samarbejde med Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit B16 og uddannelsesansvarlig Afd. B Side 7 af 15

klinisk vejleder. Ugeplanlægningen kan foruden de individuelle aftaler indeholde: Arbejdstid Studiedag/e Beskrivelse af fokus/patientforløb i ugens løb Hvornår planlægningssamtalen finder sted Hvornår foregår evaluering/næste uges planlægning Refleksion i afsnittet samt tid og sted for fællesrefleksion med den uddannelsesansvarlige Planlagte og fastelagte studieaktiviteter Intern klinisk prøve Hvilke kliniske vejledere og sygeplejersker den studerende er tilknyttet Planlægningssamtale En af de første dage i afholdes planlægningssamtale med den studerende og den kliniske vejleder, hvor det kliniske undervisningsforløb planlægges og gensidige forventninger drøftes. Det forventes at den studerende er velforberedt til samtalen og har udarbejdet: Præsentation (CV) Status over det hidtidige forløb Udkast til den individuelle kliniske studieplan Læringsmiljø /Studiemiljø Den kliniske vejleder er ansvarlig for undervisning og vejledning af den studerende i konkrete patientsituationer. Det tilstræbes, at den kliniske vejleder fortrinsvis er i dagvagt og max. har en weekendvagt i måneden, hvor den studerende kan være med. Den kliniske vejleder kan også være med til at igangsætte og følge op på en refleksionsproces hos den studerende. B16 har et rum til rådighed til klinisk undervisning efter kl. 13.00, og vi har en del litteratur på afsnittet, dette må benyttes i den kliniske periode. På B16 bliver alle sygeplejeoplysninger/data samt medicinadministration dokumenteret i EPJ. Derfor har den studerende adgang til EPJ, dokumenthåndbøger og internet på B16. Den studerende og klinisk vejleder synliggør den studerendes fokusområder for hele plejegruppen ved at hænge ugeplaner op på opslagstavlen på sygeplejekontoret. Den studerende får tildelt børn sammen med den kliniske vejleder/sygeplejerske, som passer til det aktuelle læringsudbytte/fokus. Overvejelser omkring læring: I begyndelsen af det kliniske undervisningsforløb er den kliniske vejleder/sygeplejerske rollemodel for den studerende, senere byttes rollerne om, for at udvikle øget selvstændighed hos den studerende. Meget af den selvstændige sygepleje udføres, mens den kliniske vejleder er til stede, for at kunne give kvalificeret feedback til den studerende og for at kunne reflektere sammen med den studerende. Vi forsøger at afdække, hvordan den studerende opnår den bedste læring, og er åbne overfor brug af forskellige studiemetoder. Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit B16 og uddannelsesansvarlig Afd. B Side 8 af 15

Det bliver altid respekteret, at den studerende ikke indgår i normeringen, og derfor har mulighed for at tilrettelægge sit forløb, så det bliver studiemæssigt så optimalt som muligt for den enkelte. For at få det fulde udbytte af læringsmiljøet på B16 forventes, at den studerende: Møder velforberedt, dvs. med udgangspunkt i egne erfaringer, viden og holdninger har gjort sig skriftlige overvejelser i forhold til læringsudbyttet for modulet, og er startet på den individuelle kliniske studieplan Sætter sig ind i B16 s uddannelsestilbud Sætter sig ind i modulbeskrivelsen og den generelle kliniske studieplan for B16 Bruger E-portfolien studie-, refleksions- og kommunikationsredskab med klinisk vejleder Aktivt og engageret arbejder med at nå læringsudbyttet Tager ansvar for egen læring Overholder aftaler Deltager i plejefællesskabet Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning Ved planlægningssamtalen strukturerer den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang om ugen planlægges der med en evaluerings og planlægningssamtale hvor målene for den forløbne uge evalueres og den efterfølgende uge planlægges Den studerende får dagligt før-, under- og eftervejledning. Desuden reflekterer den studerende i relation til sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder. Der planlægges med, at der en gang om ugen afsættes tid til refleksion over udvalgte sygeplejesituationer. Derudover er vejledning og refleksion rettet mod, at den studerende lærer at dokumentere, udvikler fagsprog, udvikler overblik og arbejder med at relatere erfaringer fra en sygeplejesituation til andre situationer Vi har ønske om at anvende empowerment evaluering som redskab ved statussamtale med teoretisk underviser Fælles refleksion som planlagt studieaktivitet afholdes med den uddannelsesansvarlige i afsnittet. Her får studerende mulighed for på tværs af afsnittene at diskutere emner og erfaringer fra klinisk undervisning Studieredskaber: E-portfolio er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder en præsentations- og en arbejdsportfolio, som den studerende skriver i. Individuel klinisk studieplan og ugeplaner er en del af e-portfolio Den studerende giver klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig og teoretisk underviser Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit B16 og uddannelsesansvarlig Afd. B Side 9 af 15

adgang til e-portfolien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, for at optimere den studerendes læring Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfor de sidste 2 uger af det kliniske forløb Den studerende modtager en mail via Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg med oplysninger om evalueringsproceduren Den studerende drøfter sin evaluering med klinisk vejleder ved den afsluttende samtale Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelses ansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur I klinisk undervisning er pensum på 30-50 sider pr. ects point. Pensum afspejler modulets læringsudbytte og bygger på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Opgivet pensum er på 450 sider. Derudover søger den studerende selv litteratur, bl.a. i forbindelse med studieaktiviteter. Den studerende dokumenterer sit samlede pensum i e- portfolien. Børnesygepleje: (341 sider) Jørgensen, M, Kronborg, H (2007) Lille menneske stor udvikling 0-3 år. Forlaget Skalmeje (32 sider) (www.forlagetskalmeje.dk ) Jørgensen, M, Kronborg, H (2008) Lille menneske 3-6 år. Forlaget Skalmeje (31 sider) (www.forlagetskalmeje.dk) Skovby, F, Schiøtz PO (2006). Praktisk pædiatri. Munksgaard Danmark, København 2001: Kap. 2. Den normale udvikling s. 19-22 (3 sider) Skovby, F, Schiøtz PO (2006). Praktisk pædiatri. Munksgaard Danmark, København 2001: Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit B16 og uddannelsesansvarlig Afd. B Side 10 af 15

Kap. 9. Ernæring s. 121-132 (12 sider) Skovby, F, Schiøtz PO (2006). Praktisk pædiatri. Munksgaard Danmark, København 2001: Kap. 10. Mave-tarm sygdomme s. 133-153 (21 sider) Skovby, F, Schiøtz PO (2006). Praktisk pædiatri. Munksgaard Danmark, København 2001: Kap. 12. Infektionssygdomme s. 163-187 (25 sider) Skovby, F, Schiøtz PO (2006). Praktisk pædiatri. Munksgaard Danmark, København 2001: Kap. 13. Luftvejssygdomme s. 189-204 (16 sider) Skovby, F, Schiøtz PO (2006). Praktisk pædiatri. Munksgaard Danmark, København 2001: Kap. 15. Sygdomme i nyrer og urinveje 231-147 (17 sider) Lind, B, Rasmussen, H (2002). Børn sundhed og sygepleje. Munksgaard Danmark, København 1999: Kap. 1. Fakta om børns sundhed og sygelighed i Danmark side 15-23 (8 sider) Lind, B, Rasmussen, H (2002). Børn sundhed og sygepleje. Munksgaard Danmark, København 1999: Kap. 3. Barnets vækst og udvikling side 59-120 (61 sider) Lind, B, Rasmussen, H (2002). Børn sundhed og sygepleje. Munksgaard Danmark, København 1999: Kap. 4. Sundhedspleje side 123-158 (35 sider) Lind, B, Rasmussen, H (2002). Børn sundhed og sygepleje. Munksgaard Danmark, København 1999: Kap. 6. Børn på hospital side 203-219 (16 sider) Lind, B, Rasmussen, H (2002). Børn sundhed og sygepleje. Munksgaard Danmark, København 1999: Kap. 7. Børn/indlæggelse side 221-228 (7 sider) Lind, B, Rasmussen, H (2002). Børn sundhed og sygepleje. Munksgaard Danmark, København 1999: Kap. 8. Pleje af det syge barn side 233-258 (25 sider) Lind, B, Rasmussen, H (2002). Børn sundhed og sygepleje. Munksgaard Danmark, København 1999: Kap. 9. Sygepleje til børn med særlige behov side 269-300 (31 sider) Sundhedsstyrelsen (2008). Ren luft til ungerne: Beskyt børn mod passiv rygning (1 side) Artikler (62 sider) Pedersen, Susanne Højlund (1998). Børns fortolkning af patientrollen. Tidsskrift for sygeplejeforskning 2/1998, side 8-27 (20 sider) Kristensen, Ingeborg (2000). Raske børn bliver også indlagt. Sygeplejersken 6/2000 (4 sider) Hedegaard Møller, BH., Hall, Elisabeth OC. (2007). Når hospitalet bliver familiens andet hjem. Tidsskrift for sygeplejeforskning 2/2007, side 22-28 (7 sider) Højlund, Susanne (1996) Medindlagte forældre. Sygeplejersken 1/1996, side 32-34 (3 sider) Gasquoine, Susan E (2005). Mothering a hospitalized child: it s the little things that matter. Journal of Child Health Care 2005, side 186-195 (9 sider) Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit B16 og uddannelsesansvarlig Afd. B Side 11 af 15

http://chc.sagepub.com/cgi/content/abstract/9/3/186 Hall, Elisabeth OC (2007). Familien og sygeplejen i går, i dag, i morgen. Tidsskrift for sygeplejeforskning 3/2007, side 3-9 (7 sider) Skiveren, J og Frandsen, J. (2001). Vurdering af smertens intensitet hos den smertepåvirkede patient. Sygeplejersken 19/2001, side 27-38 (12 sider) Filosofi, religion og etik: (47 sider) Bøger Breievne, G. & henriksen, B.L. (1996). Religion, livsanskuelse og sygepleje. I: Kristoffersen, N. J. (red.), Almen sygepleje 2. patient og sygeplejerske. Samspil, oplevelse og identitet. (S. 259-271). København: Gads forlag. (12 sider) Glasper, EA and Richardson, J. (2005). Ethics in children's nursing (Chapter 20). In, Glasper, EA and Richardson, J. (eds.) A textbook of children's and young people's nursing. UK, Churchill and Livingstone, 309-316. (7 sider) Artikler Birkler, J (2006). Etik som refleksion og handling. I: Klinisk sygepleje. Nr. 4 (4 sider) Birkler, J (2009). Når etikken bliver synlig. I: klinisk sygepleje 4/2009. (8 sider) Edlund-Sjöberg, M. et al. (2001). Ethical reflection on patient care situations- a study in a group of swedish nurse students. I: International nursing perspectives Gennaio/marzo vol. 1-N.1, s. 15-22. (7 sider) Pedersen, H.L. (2003). Sygepleje til muslimske patienter. I: sygeplejersken 19/2003 (3 sider) Turner, TH (2010). Parental preference or child well-being: an ethical dilemma. 2010 Feb;25(1):58-63. Epub 2009 Jul 2 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20117678 (6 sider) Farmakologi: (3 sider plus E-dok. dokumenterne) Bøger Olsen, I. (2002). Farmakologi for sygeplejestuderende (s. 54-57). København: Munksgaard Dabmark (3 sider) E-dok 2.9.1.1 Ansvar for ordination. http://e-dok.rm.dk/edok/e_7601ada.nsf/ui2/20458a9d10776e80c1257659003fdf88?opendocument Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit B16 og uddannelsesansvarlig Afd. B Side 12 af 15

16.2.6 Dobbelttjek af medicin på børneafdelingen 16.2.8 IV-medicin på AMA og B06 og B16 sygeplejeinstruks 2.9.3 Lægemiddeladministration - identifikation af patient 16.3.3 Selvadministration af lægemidler på Børneafdelingen 16.9 Sedering af børn 16.10 Smertestillende behandling af børn 16.10.1 Svage til moderate smerter 16.10.2 Stærke smerter 16.10.6 Lokalbedøvende plaster til børn. Vejledning til anvendelsen 16.1.8 Intravenøs medicin for børneafdelingen http://e-dok.rm.dk/edok/e_760109.nsf/ui2/467f8af977935177c12569c800396717?opendocument http://e-dok.rm.dk/edok/e_760109.nsf/ui2/244cfd825e4a340ec12576dc0082bf0a?opendocument http://e-dok.rm.dk/edok/e_760109.nsf/ui2/958198657ed7dafbc125759900471a7f?opendocument http://e-dok.rm.dk/edok/e_7601ada.nsf/ui2/60ff92e69c0e75b7c125746e0029942e?opendocument http://e-dok.rm.dk/edok/e_760109.nsf/ui2/2d7edb1274f6a965c12576dc007d7e87?opendocument http://e-dok.rm.dk/edok/e_760109.nsf/ui2/57a25d2050923474c12569c800391977?opendocument http://e-dok.rm.dk/edok/e_760109.nsf/ui2/75eaddd409633932c12569c800391a08?opendocument http://e-dok.rm.dk/edok/e_760109.nsf/ui2/516808d7a360623bc12569c8003919d5?opendocument http://e-dok.rm.dk/edok/e_760109.nsf/ui2/66a7b298c394fce9c12569c8003919ae?opendocument http://e-dok.rm.dk/edok/e_760109.nsf/ui2/3513feae41b7bbdcc125757700472a5c?opendocument Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit B16 og uddannelsesansvarlig Afd. B Side 13 af 15

7.2 Anafylaksi http://e-dok.rm.dk/edok/e_760109.nsf/ui2/1c4da811a38425b4c12569c8003919ad?opendocument I alt 453 sider Pjecer/Forældrevejledninger (Børneafdelingen). Findes på afdelingen Almen pædiatri (alm. børnesygdomme) (1 side) Falsk strubehoste: (1 side) Feber: (1 side) Feberkramper: (1 side) Fokølelse: (1 side) Lungebetændelse: (1 side) Mave-tarminfektion: (1 side) Mellemørebetændelse: (1 side) Paracetamol smertebehandling: (1 side) RSV: (1 side) Ufrivillig afføring: (1 side) Virusinfektion: (1 side) Øjenbetændelse: (1 side) Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige opgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige opgaver Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Instrumentel sygeplejehandling. Den planlagte studieaktivitet placeres i e-portfolien i præsentationsportfolien og dokumenteres i den individuelle kliniske studieplan Fælles refleksion Deltage i fastlagt studieaktivitet: Patientforløb. Den fastlagte studieaktivitet placeres i e-portfolien i præsentationsportfolien og Udarbejdet af kliniske vejledere afsnit B16 og uddannelsesansvarlig Afd. B Side 14 af 15