Økonomisk Kandidateksamen Makro 1, 2. årsprøve, efterårssemestret 2006 (Tre-timers prøve uden hjælpemidler) Alle spørgsmål ønskes besvaret. Ved vurderingen vægter alle delspørgsmål lige meget. Opgave 1 Denne opgave er vedlagt to figurer, der illustrerer reallønnens cykliske egenskaber for hhv. Danmark og USA. Hver figur plotter for en årrække den årlige procentvise ændring i reallønnen mod den årlige ændring i BNP i faste priser, begge i forhold til året før. (For Danmark er der tale om reallønnen i industrien, for USA i den private sektor). 1.1 Uddrag hvad du synes, figuren for Danmark siger om reallønnens cykliske egenskaber i Danmark, altså om reallønnens tendens, eller fravær af tendens, til systematisk at falde eller stige sammen med BNP. 1.2 Gør tilsvarende for USA og sammenlign dine konklusioner mht. reallønnens cykliske egenskaber mellem Danmark og USA. Synes en forhåndsformodning om enten en meget tæt positiv korrelation eller en meget tæt negativ korrelation mellem ændringer i realløn og BNP-ændringer at vinde støtte i det empiriske materiale? 1.3 Læg til grund at de konjunkturmæssige udsving i BNP overvejende har rod i efterspørgselsstød, så produktivitetsstød er af underordnet betydning. Forklar hvorfor de empirisk fundne cykliske egenskaber for reallønnen kan siges ikke at være konsistente med det såkaldte sticky-wage teorigrundlag for en aggregeret udbudskurve af formen: Y = Ȳ + α (P P e ). (i den fra pensum kendte notation). Kan du pegepåetandetteorigrundlag,der ikke nødvendigvis er inkonsistent med den fundne cykliske karakter af reallønnen? Opgave 2 Nedenstående fire ligninger udgør en kortsigtsmodel for en lukket økonomi. Y Ȳ = z + φf δ (r r), φ > 0, δ > 0, (IS) r = i π e +1, (RR) π = π e + 1 Y Ȳ + v, α α > 0, (AS) i = r + π e +1 + h (π π ), h > 0. (PP)
I IS-kurven (IS) er z et midlertidigt efterspørgselsstød, som antages at svinge tilfældigt omkring nul, mens f er et mål for den finanspolitiske stabiliseringsindsats, som kan antage positive eller negative værdier. Realrenten er kaldt r, ogφ og δ er parametre. Den naturlige realrente, r, erdefineret som den realrente, der i fravær af efterspørgselsstød (z =0) ogfinanspolitisk stabilisering (f =0) giver en efterspørgsel efter output netop lig med det naturlige output Ȳ. Ligningen (RR) definerer periodens realrente som forskellen mellem den nominelle rente, i, og den forventede inflationsrate frem til næste periode, π e +1. I udbuds- eller Phillipskurven (AS) er v et midlertidigt udbudsstød, der svinger tilfældigt omkring nul, og α er en parameter. Et positivt outputgab Y Ȳ såvel som et udbudsstød v>0bidrager til at skabe en inflation fra den forrige til den betragtede periode, π, der er større end den i forrige periode forventede inflation π e (og omvendt). Endelig beskriver (PP) pengepolitikken. For at skabe maksimal gennemsigtighed og troværdighed omkring pengepolitikken er centralbanken alene forpligtet til at sikre prisstabilitet, dvs. en passende lav og stabil inflationsrate. Centralbanken antages at have (indirekte) kontrol over periodens nominelle rente, i, og at kende til den generelt forventede inflationsrate frem til næste periode, π e +1. Den opfylder sin forpligtelse ved at styre den nominelle rente i overensstemmelse med reglen (PP), hvor π er en passende lav inflationsmålsætning, og h er en politikparameter. Modellens endogene variable er Y, π, r og i, mens alle andre variable er eksogene. 2.1 Redegør for hvordan ligevægtsbetingelsen for outputmarkedet, Y = C + I + G, sammen med antagelser om: 1) en lineær forbrugsfunktionen, C = a + b(y T ), 0 <b<1, ogenlineærinvesteringsfunktion, I = c dr, d>0, hvor parametrene a og c (men ikke b og d) er konjunkturafhængige og lig med hhv. ā og c i en konjunkturmæssig normalsituation, og 2) at offentlige udgifter, G, ogskatteprovenu,t,ifraværaffinanspolitisk stabilisering antager værdierne hhv. Ḡ og T samt definitionen af den naturlige realrente r ovenfor netop leder til en IS-kurve som i(is)ovenfor,hvor: z = φ = δ = (a ā)+(c c), 1 b 1 1 b, f =(G bt ) (Ḡ b T ), og d 1 b. 2
2.2 Visat(RR)og(PP)sammenførertilligningenr = r + h (π π ) og forklar og kommentér denne ligning. Vis dernæst at den sammen med (IS) fører til følgende AD-kurve: Y Ȳ = z + φf δh (π π ), (AD) og beskriv mekanismen bag den negative sammenhæng mellem π og Y. Redegør for og illustrér i et Y -π-diagram (Y ud ad den vandrette akse og π op ad den lodrette) hvordan AD-kurvens udseende afhænger af h, idet det for denne illustration antages, at z = f =0. Forklar og illustrér hvordan AD-kurven skifter ved efterspørgselsstød z 6= 0. Den samlede kortsigtsmodel er nu kogt ned til AS-kurven (AS) og AD-kurven (AD) med endogene variable Y og π. Alle andre variable er eksogene. 2.3 Betragt en situation hvor π e = π, og tag udgangspunkt i z = v = f =0. Illustrér den hertil hørende (initiale) kortsigtsligevægt i et Y -π-diagram med såvel ASsom AD-kurve. Illustrér dernæst effekten på kortsigtsligevægten af efterspørgselsstød z 6= 0og forklar de økonomiske tilpasninger. Redegør under grafisk illustration for at højere værdier af h indebærer mere afdæmpning af såvel output- som inflationsudsving i forbindelse med efterspørgselsstød. Illustrér og forklar endelig effekten på kortsigtsligevægten af udbudsstød v 6= 0. Redegør for at større værdier af h i forbindelse med udbudsstød indebærer mere afdæmpning af inflationsudsving, men mindre afdæmpning (forstærkning) af outputudsving. 2.4 Det oplyses (og skal altså ikke vises), at når modellen løses for de endogene variable Y og π, og man betragter tilfældet π e = π, og ser bort fra finanspolitisk stabilisering (f =0)fås: Y = Ȳ + α α + δh z αδh v, (1) α + δh π = π + 1 α + δh z + α v. (2) α + δh Beskriv hvordan hhv. efterspørgsels- og udbudsstød påvirker Y og π ihenholdtil(1) og (2). Redegør for, at disse effekter er i overensstemmelse med de konklusioner, der på et grafisk grundlag nåedes i Spørgsmål 2.3. Det skal fra nu antages, at staten fører systematisk stabiliserende finanspolitik efter reglen: f = q Y Ȳ, q > 0, (FP) 3
hvor q er en finanspolitisk parameter. Modellen består herefter af fem ligninger, nemlig (IS) - (PP) ovenfor samt (FP), og de endogene er Y, π, r, i og f. 2.5 Vis at i den ny model fører ligningerne (IS), (RR), (PP) og (FP) til følgende AD-kuve: Y Ȳ = z 1+φq δh 1+φq (π π ). (AD ) Lad først z =0og illustrér og forklar indholdet i (AD ) og redegør herunder for betydningen af politikparametrenes størrelser. Redegør dernæst for hvordan efterspørgselsstød z 6= 0skifter AD-kurven og betydningen af q herfor. Den ny kortsigtsmodel er nu bragt ned til ligningerne (AS) og (AD ) med endogene Y og π. 2.6 Vis at løsningerne for Y og π idennymodeler: π = Y = Ȳ + α α + αφq + δh z 1 α + αφq + δh z + αδh α + αφq + δh v α + αφq α + αφq + δh v + αδh α + αφq + δh (πe π ) (3) α + αφq α + αφq + δh πe + δh α + αφq + δh π (4) 2.7 Antag nu om den forventede inflationsrate, π e, at aktørerne har modelkonsistente forventninger og danner π e på basis af (4), idet de til grund lægger de bedste bud på støddene z og v, mankanhaveperiodenfør,nårπ e dannes, nemlig z = v =0(idet z og v begge svinger tilfældigt omkring nul). Vis at denne idé om rationelle forventninger i denne model netop fører til π e = π og kommentér dette. Angiv løsningerne for Y og π for tilfældet med rationelle forventninger. 2.8 Overvej på baggrund af de løsningsudtrtyk for Y og π, du kom frem til i Spørgsmål 2.7, om staten synes at kunne opnå noget stabiliseringsmæssigt ved at supplere en pengepolitik ført efter reglen (PP) med en finanspolitik ført efter (FP). (Vink: Det kan her være en fordel at dele diskussionen op, så det først antages, at der kun forekommer efterspørgselsstød, dernæst at der kun forekommer udbudsstød og endelig, at der forekommer en blanding af begge slags stød). 4
Reallønnens cykliske egenskaber, Danmark, 1972-2004 10 1975 8 1973 Procentvis ændring i realløn fra året før 6 1974 1972 1987 4 1976 1998 1990 2 2004 1993 2002 1999 1986 1994 2000 1978 0 1982 1985-3 -2-1 0 1989 1 2 3 4 5 6 7 1980 1977 1983 1984 1981-2 -4 Procentvisvis ændring i realt BNP fra året før Reallønnens cykliske egenskaber, USA 5