Resultatrapport på ældreområdet Nr. 3, 2016

Resultatrapport på ældreområdet Nr. 3, 2016 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen til og med juni 2016 (2. kvartal) primært. Rapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er: 1. Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt 2. Aktiv og selvhjulpen længst muligt 3. Frederiksberg består af aktive medborgere 4. Tryghed - hjælp når behovet opstår Rapporten giver et overblik over mål og resultater på en række forskellige områder, som hver især understøtter realiseringen af de overordnede målsætninger fra ældrepolitikken. Overblikket muliggør løbende justeringer og tilpasninger af aktiviteter og indsatser. Derudover fungerer rapporten som grundlag for forslag til nye investeringer og prioriteringer, der f.eks. kan indgå i budgetprocessen. Rapporten er bygget op på baggrund af de aktuelle registreringer og målinger, som foretages i kommunen. Efterhånden som det løbende arbejde med registrering og dokumentation videreudvikles, bliver rapporten justeret. I det omfang der bliver formuleret konkrete målsætninger for området vil resultatrapporten følge op på disse. Budget 2016 I denne og efterfølgende resultatrapporter indarbejdes opfølgning på beslutningerne vedtaget i budget 2016. Der sker i det omfang, det er relevant i forhold til at følge indsatsernes effekt på ældreområdet. 1

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Status på målsætninger... 3 2 Indledning... 4 3 Aktiv og selvhjulpen længst muligt... 5 3.1 Status på tildeling af hverdagsrehabilitering og hjemmehjælp... 6 3.2 Status på effekt af hverdagsrehabilitering vedrørende hjemmehjælp... 8 3.2.1 Flere nye og nuværende hjemmehjælpsmodtagere skal tilbydes hverdagsrehabilitering... 8 3.2.2 Flere skal gennemføre et træningsforløb med positiv effekt... 9 3.2.3 Effekten af hverdagsrehabilitering skal øges... 10 3.3 Status på omlægning af hjemmehjælpsydelser... 11 3.4 Status på hverdagsrehabilitering på hjemmesygeplejeområdet... 14 4 Tryghed - hjælp når behovet opstår... 17 4.1 Akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser... 18 4.2 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST)... 20 4.3 Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik)... 21 4.4 Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik)... 21 4.5 Ventetider og kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser... 23 4.6 Ventedage i psykiatrien... 23 4.7 Ventedage til plejeboligpladser... 24 4.8 Nødopkald... 27 2

1 Status på målsætninger Nedenstående oversigt giver et overblik over aktuel status på de målsætninger, som resultatrapporten følger op på. Oversigten viser målsætningen og tilhørende indikatorer samt en angivelse af status. Status angives med en grøn, gul eller rød lampe: Grøn lampe fortæller, at målsætningen indfris efter planen. Gul lampe fortæller, at der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen Rød lampe fortæller, at der er problemer med at indfri målsætningen. Status Målsætninger Indikatorer Opfølgning Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt Tilknytning til arbejdsmarkedet længst Ældre borgere i arbejde eller uden for arbejdsstyrken 3 mulig Årligt Aktiv og selvhjulpen længst muligt 3 Status på hjemmehjælp Kvartalsvist 2 Effekt af hverdagsrehabilitering på hjemmehjælpsområdet Kvartalsvist Status på omlægning af hjemmehjælpen jf. budget 2016: - Intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed 2 3 Øget selvhjulpenhed - Omlægning af hovedrengøring til ekstra Kvartalsvist rengøring 3 - Effektiv tidsudnyttelse ved anvendelse af pakker 3 - Bedre arbejdsgange med hjælpemidler 2 - Effekt af hverdagsrehabilitering i hjemmesygeplejen 3 Effekt af inkontinensindsatsen Kvartalsvist Frederiksberg består af aktive medborgere Sikre tilbud til alle ældre borgere og Analyse af fordeling af 79 midler 3 styrke samarbejdet mellem frivillige foreninger og Frederiksberg Kommune Årligt Tryghed - hjælp når behovet opstår 2 Akutte og akutte forebyggelige indlæggelser Kvartalsvist Færre indlæggelser Status på Udgående Sygeplejerske Team (UST) 3 Kvartalsvist Ventedage (somatik og psykiatri) efter endt 3 Minimere ventedage efter endt hospitalsbehandling Kvartalsvist hospitalsbehandling Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser 3 Kvartalsvist 3 Minimere ventetid Ventedage pr. borger til plejebolig Kvartalsvist 3 Hjælp når behovet opstår Status på nødopkald Kvartalsvist Signaturforklaring: 3 Målsætningen indfris efter planen 2 Der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen 1 Der er problemer med at indfri målsætningen Aktuelle målsætninger, deres status og indikatorer gennemgås nærmere i de enkelte afsnit nedenfor. 3

2 Indledning Der var godt 17.700 borgere over 65 år i Frederiksberg Kommune i 2015. Mange gør brug af et eller flere kommunale og regionale tilbud på sundheds- og omsorgsområdet. De væsentligste kommunale tilbud fremgår af nedenstående figur. Figur 1 Antallet af ældre (65 + årige) fordelt på kommunale sundheds- og omsorgstilbud. Kilde: FKLIS, afgrænset til 65 + årige Note: Opdateres kun 1 gang årligt (ved årskifte) Udviklingen på de enkelte områder bliver gennemgået mere uddybende under de respektive afsnit i rapporten. Som tidligere nævnt vil der i de kommende resultatrapporter blive set nærmere på stigningen i hjælpemidler fra 2014 til 2015. 4

3 Aktiv og selvhjulpen længst muligt Frederiksberg Kommunes ældrepolitik fra 2013 bygger på den grundopfattelse, at ældre både kan og vil selv. En målsætning i ældrepolitikken er derfor, at Frederiksbergs borgere skal have et sundt, trygt og aktivt liv så længe som muligt. Ældre i kommunen skal opleve, at de kan opnå størst mulig selvhjulpenhed med udgangspunkt i egne forudsætninger. Et væsentligt element i at indfri ældrepolitikken i forhold til denne målsætning er hverdagsrehabilitering og den rehabiliterende tankegang, som Frederiksberg Kommune har arbejdet med gennem en længere årrække. På hjemmehjælpsområdet blev konkrete mål for hverdagsrehabiliteringen vedtaget med budget 2015, SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen. Der er mål for 4 områder, som der følges op på i resultatrapporten. Med det vedtagne budget for 2016 udvikles hjemmehjælpsområdet yderligere. Det sker ved en omlægning, hvor der iværksættes en række initiativer, som skal sikre: At flere borgere bliver selvhjulpne og uafhængige af hjælp. At hjælpen målrettes mod borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, så borgere med omfattende behov kan prioriteres. Afhjælpning/mere intensiveret forebyggelse af inkontinens. Øget egenomsorg ved visse hjemmesygeplejeydelser vedrørende medicin, sårskifte og lignende ikke-komplekse opgaver. I seneste resultatrapport blev de første opgørelser til opfølgning på disse tiltag præsenteret. I denne rapport føres de videre og udvikles, således at Sundheds- og Omsorgsudvalget fortsat kan følge status på implementeringen. Opgørelserne udvikles og udvides i de kommende resultatrapporter. Indhold i dette kapitel Som følge af ovenstående er afsnittene som følger: Status på hjemmehjælp Status på hverdagsrehabilitering på hjemmehjælp Status på omlægning af hjemmehjælpsområdet Status på hverdagsrehabilitering på hjemmesygeplejeområdet 5

3.1 Status på tildeling af hverdagsrehabilitering og hjemmehjælp Omlægningen af hjemmehjælp i regi af tiltagene fra budget 2016 begynder at sætte sig spor i den overordnede udvikling i antallet af visiterede timer og antallet af visiterede borger. Særligt i juni og juli. Det hænger sammen med, at der i de første måneder af 2016 har været fokus på forberedelse og klargøring af tiltagene. Efterhånden som tiltagene implementeres og sættes i drift ses det forventede fald i både antal visiterede borgere og visiterede timer. Der gives en nærmere status på tiltagene fra budget 2016 senere i rapporten. Figur 2 Udvikling i visiterede timer og visiterede borgere, fra 65 år og ældre Kilde: Care, visiterede timer, 83, dog ikke mad-, vaskeri- og indkøbsordningen, træningsydelser og ydelser finansieret af ældremilliarden og klippekortsordning. Data kan have ændret sig i forhold til tidligere pga. opdatering, efterregistrering og kvalitetssikring. Note: Omfatter borgere fra 65 år. Afslag, frafald og bevillinger Med til billedet af antallet af borgere, som er visiteret til hjemmehjælp, hører også antallet af ansøgninger og afgørelser i form af afslag, frafald og bevillinger. Ansøgninger fordelt på antal, nye ansøgere og eksisterende modtagere af hjemmehjælp er opgjort i tabel 2A. Nye ansøgere om hjemmehjælp er borgere, som ikke har fået hjemmehjælp før og som søger om hjemmehjælp. Af tabel 2A fremgår det, at 4 pct. eller 4 nye ansøger frafaldt eller fik afslag på deres ansøgning i 2. kvartal 2016. Tabel 2A viser også, at hverdagsrehabilitering (Servicelovens 83a) i 2. kvartal 2016 bevilges til næsten hver 2. af alle nye, som søger om hjemmehjælp. Eksisterende modtagere af hjemmehjælp, som søger om hjemmehjælp, er borgere der får hjemmehjælp i forvejen og som søger om øget hjemmehjælp. Af tabel 2A fremgår det, at 10 procent eller 26 eksisterende modtagere af hjemmehjælp frafaldt eller fik afslag på deres ansøgning i 2. kvartal 2016. Dette er en stigning i forhold til 1. kvartal 2016. 6

Tabel 2A viser derudover, at hverdagsrehabilitering (Servicelovens 83a) i 2. kvartal 2016 bevilges til godt og vel hver 3. af alle eksisterende modtagere af hjemmehjælp. De eksisterende modtagere af hjemmehjælp som søger om nye eller forøgede ydelser kan tidligere have været tilbudt et hverdagsrehabiliteringsforløb. Det kan f.eks. have været da de oprindeligt søgte om hjemmehjælp for første gang, eller hvis de tidligere har ansøgt om mere hjemmehjælp. Der gives afslag, hvis borgeren ikke er i målgruppen for hjemmehjælp ligesom en række borgere selv vælger at frafalde ansøgningen når målgruppen og rammerne for at få hjemmehjælp oplyses. Tabel 2A Ansøgninger om hjemmehjælp fordelt på bevillinger, afslag og frafald 2016 Sagsafgørelse 1. kvartal 2. kvartal Eksisterende modtagere af hjemmehjælp Pct Pct Afslag hjemmehjælp ( 83) 2% 7% Afslag hverdagsrehabilitering ( 83a) 1% 2% Bevilling hjemmehjælp ( 83) 66% 58% Bevilling hverdagsrehabilitering ( 83a) 29% 31% Frafald ansøgning om hjemmehjælp 2% 1% I alt 100% 100% Antal 283 245 Nye ansøgere af hjemmehjælp Afslag hjemmehjælp ( 83) 2% 1% Afslag hverdagsrehabilitering ( 83a) 3% 0% Bevilling hjemmehjælp ( 83) 66% 52% Bevilling hverdagsrehabilitering ( 83a) 30% 44% Frafald ansøgning om hjemmehjælp 0% 3% I alt 100% 100% Antal 117 113 Kilde: Care. Omfatter alle aldersgrupper. Adskiller sig fra figur 3, da datakilden ikke er den samme og da figur 3 ikke indeholder hverdagsrehabilitering på ordningerne (mad, vask og indkøb). Der arbejdes på at afdække forskellen og foretage eventuelle korrektioner. Note: Data i 1. kvartal 2016 adskiller sig fra tidligere pga. valideringer, efterregostringer og opdateringer af data. Note: Summer ikke nødvendigvis til 100 pct. pga. afrundinger. Udsvinget i antallet af eksisterende modtagere, som har søgt om mere hjemmehjælp i 1. kvartal 2016, hænger sammen med, at mange selv henvendte sig til visitator med ønske om mere hjemmehjælp. Det er formegentligt sket i lyset af den forestående omlægning besluttet med budget 2016. 7

3.2 Status på effekt af hverdagsrehabilitering vedrørende hjemmehjælp Siden marts har antallet af borgere, som starter et hverdagsrehabiliterende træningsforløb ligget på et relativt højt niveau. Antallet af startede forløb har således svinget mellem 49 og 73. Trods niveauet indfris målsætningen om 80 startede forløb ikke. Antallet af afsluttede forløb med positiv effekt steget over perioden, og med 45 afsluttede forløb med positiv effekt i juli nærmes målet på 50 om måneden, men det indfries ikke. Som nævnt i tidligere resultatrapporter arbejder visitationen, den kommunale hjemmepleje og den ambulante genoptræningsenhed fokuseret og målrettet med en række tiltag, som skal øge antallet af startede forløb og antallet af forløb med positiv effekt (se f.eks. resultatrapport nr. 1. 2016, SOU 1/2-2016 punkt 11). Siden den hverdagsrehabilitende tankegang blev indført i Frederiksberg Kommune har der kontinuerligt været fokus på at lære, forbedre og udvikle indsatsen, så endnu flere borgere kan blive selvhjulpne. Der foregår således en omfattende afdækning og vurdering af, om der er borgere, som har træningspotentiale, og som kan bringes tættere på at blive uafhængige af hjælp. Antallet af træningsforløb som kan startes op hænger derfor tæt sammen med træningspotentialet i borgergruppen, hvilket i høj grad også er baggrunden for den manglende målopfyldelse. Dog, for at SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen fra budget 2015 kan realiseres i 2016, skal der ske en mindre forøgelse af både antallet af startede forløb og af andelen af forløb, der afsluttes med positiv effekt. Derfor har indikatoren fået farven gul (Der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen) i statusoversigten i afsnit 1. Alle som anmoder om hjemmehjælp for første gang eller om nye eller øgede hjemmehjælpsydelser, gennemgår et afklarings- og træningsforløb i eget hjem med udgangspunkt i de daglige opgaver og aktiviteter, der søges hjælp til. Afklaringsforløbet starter med besøg af visitator, som vurderer funktionsniveau og træningspotentiale i relation til de konkrete opgaver, der volder borgeren besvær. Herefter udarbejdes en rehabiliteringsplan sammen med borgeren. Hvis visitator vurderer at borgeren kan klare sig uden hjælp via vejledning og/eller træning, men borgeren ikke ønsker at indgå i det tilbudte afklarings- og træningsforløb gives borgeren afslag på hjemmehjælp. Afklarings- og træningsforløbet består af hjemmetræner og terapeuters samarbejde med borgeren med henblik på at opnå hel eller delvis selvhjulpenhed. Når det samlede afklarings- og træningsforløb er gennemført, vurderer en terapeut i samarbejde med borger og visitator igen behovet for varig hjælp til de opgaver, som borgeren anmodede om. Hvis borgeren selv kan klare alle eller dele af de daglige opgaver, som der er søgt om hjælp til, afsluttes træningen. Hvis det ikke er muligt for borgeren at opnå fuld selvhjulpenhed, visiteres borgeren til den nødvendige hjemmehjælp. De konkrete mål for hverdagsrehabiliteringen på hjemmehjælpsområdet blev vedtaget med budget 2015, Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen. Indfrielsen af de enkelte mål uddybes og gennemgås nærmere i de følgende afsnit. 3.2.1 Flere nye og nuværende hjemmehjælpsmodtagere skal tilbydes hverdagsrehabilitering Siden marts 2016 har antallet af hverdagsrehabiliteringsforløb der er startet ligget relativt højt, jf. figur 3A. Målet på 80 startede forløb om måneden er realiseret med 63 til 88 pct. i perioden fra marts til juli. Målet er dog endnu ikke nået. 8

Figur 3A Hverdagsrehabilitering - Antallet af borgere, som påbegynder et træningsforløb. Kilde: Care, visiterede timer. Omfatter alle aldersgrupper. Uden vurderingsbesøg og uden de hverdagsrehabiliterende forløb som er en del af SOU01 A fra budget 2016, som der følges selvstændigt op på. Anm.: Tallene kan ændre sig i forhold til tidligere pga. arbejdet med at kvalitetssikre data og præcisere opgørelsen. 3.2.2 Flere skal gennemføre et træningsforløb med positiv effekt Antallet af forløb der afsluttes med positiv eller uændret effekt er steget markant i juni og juli, jf. figur 3B. Det hænger sammen med, at der nu sker en afslutning af det store antal af forløb som startede i marts. Figur 3B Hverdagsrehabilitering - Antallet af borgere, som har afsluttet et træningsforløb - med positiv effekt* på afslutningstidspunktet. Kilde: Care, visiterede timer. Omfatter alle aldersgrupper. Uden de hverdagsrehabiliterende forløb som er en del af SOU01 A fra budget 2016, som der følges selvstændigt op på. Anm.: Tallene kan ændre sig i forhold til tidligere pga. arbejdet med at kvalitetssikre data og præcisere opgørelsen. *) Træningsforløb som har ført til hel eller delvis selvhjulpenhed eller fasthold funktionsniveauet 9

Som en forudsætning for SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen fra budget 2015 er det målet, at der hver måned i 2016 skal afsluttes 20 forløb blandt nye modtagere af hjemmehjælp og 30 forløb blandt eksisterende modtagere med positiv effekt. Med til billedet hører også, at en mindre andel af nye ansøgere af hjemmehjælp får afslag eller frafalder deres ansøgning. Se tabel 2A. Derudover ydes der også rehabiliterende træning til borgere, som ansøger om vaskeri-, madeller indkøbsordning. Disse fremgår ikke af figuren, som alene vedrører ansøgninger om hjemmeplejetimer f.eks. rengøring eller personlig pleje. 3.2.3 Effekten af hverdagsrehabilitering skal øges I budget 2015 er der fastsat mål for hvornår og hvor meget effekten skal øges af hverdagsrehabilitering. Målet er, at succesraten hæves i 2016 til 55 pct., således at 8 pct. point flere afslutter et forløb med positiv effekt end i 2014, se figur 4. Figur 4 Målsætning for effekten af hverdagsrehabilitering for 2016, andel af borgere med positiv effekt* Kilde: Care. Omfatter alle aldersgrupper. *) Træningsforløb som har ført til hel eller delvis selvhjulpenhed eller fasthold funktionsniveauet. Status på udviklingen er pt., at foreløbigt 53 pct. af forløbene i 2016 er afsluttet med en positiv effekt umiddelbart efter endt træning, og foreløbigt er indsatsen tæt på målopfyldelse. Den kommunale hjemmepleje og den ambulante genoptræningsenhed har stort fokus på, at forbedre og udvikle træningen, så borgerne får størst udbytte. Samtidig påvirkes resultatet af 10

antallet af borgere, som får afbrudt træningen pga. sygdom, hospitalsindlæggelse o.l. 57 borgere har fra januar til juli fået afbrudt træningen. Det skal bemærkes, at tallene for 2016 er foreløbige i det der stadig afsluttes forløb. For både 2015 og 2016 gælder desuden at effekten over tid først endelig kan opgøres henholdsvis ultimo 2016 og ultimo 2017. Tallene i figur 4 er opdateret i forhold til tidligere resultatrapporter pga. valideringer og kvalitetssikring. Det giver nogle andre tal, men ændrer ikke ved indhold og konklusioner. Succesraten har i 2016 ikke betydning for antallet af forløb, som skal afsluttes med positiv effekt idet antallet fortsat, jf. effektiviseringen SOU01 fra budget 2015, skal være på 50 pr. måned. Forøgelsen af succesraten handler således alenen om at antallet af frafald skal mindskes og at flere skal have effekt af træningen. 3.3 Status på omlægning af hjemmehjælpsydelser Den omlægning og omstilling af hjemmehjælpsområdet der, som nævnt, er vedtaget med budget 2016 (i tiltagene SOU01A-E En hjemmepleje målrettet effekt for borgeren ) har overordnet følgende mål: At flere borgere skal blive selvhjulpne og uafhængige af hjælp. At hjælpen skal målrettes mod borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, så borgere med omfattende behov prioriteres. Med budget 2016 er fokus således ikke kun på, at flere skal tilbydes hverdagsrehabilitering. Fokus er også på målretning af ydelser til borgere med behov. Omlægningen består af: 1) Intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed 2) Omlægning af hovedrengøring til ekstra rengøring 3) Effektiv tidsudnyttelse ved anvendelse af pakker 4) Bedre arbejdsgange med hjælpemidler Visitationen har sammen med leverandørerne af hjemmehjælp siden budget 2016 blev vedtaget arbejdet intensivt med at planlægge og gennemføre implementeringen af de 4 tiltag. Implementeringen foregår efter en nøje tilrettelagt plan, hvor der er taget ekstra hensyn til den enkelte borgere. Der er fokus på den gode og smidige proces med grundig afdækning af den enkelte borgers situation og behov. I de følgende afsnit gives en status på hver af de 4 tiltag. I statusoversigten i afsnit 1 har hele omlægningen fået farven grøn (målsætningen indfries efter planen), selvom tiltaget: Intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed og Bedre arbejdsgange med hjælpemidler har fået farven gul (Der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen). Baggrunden er at tiltaget: Omlægning af hovedrengøring til ekstra rengøring er mindre udgiftsdrivende end forventet i den vedtagne effektivisering samt at Bedre arbejdsgange med hjælpemidler forventes at balancere økonomisk. Der følges op på den økonomiske situation i forventede regnskaber. 11

Ad 1) Intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed Processen med den intensive revisitation (jf. SOU01 A fra budget 2016) var ved slutningen af juli oppe på 530 borgere. Processen er således fortsat godt på sporet og forventes fortsat afsluttet ultimo 1. kvartal 2017. Omkring 1.700 borgere forventes revisiteret i alt når processen er færdig. Målet er, at op mod 75 pct. opnår helt eller delvis selvhjulpen via træning, vejledning, råd m.m. Ved slutningen af juli var det tilfældet for ca. 40 pct., hvorfor indikatoren har fået farven gul (Der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen) i statusoversigten i afsnit 1. Grunden til, at andelen af helt eller delvis selvhjulpne ikke er højere, er, som nævnt i seneste resultatrapport, at der i de første måneder af implementeringen af forslaget har været mange borgere, som selv har henvendt sig. Borgere som selv henvender sig, har ofte et behov for mere hjemmehjælp. Derudover bliver borgerne i målgruppen for tiltaget naturligt svækkes som tiden går. De bliver syge, bliver indlagt på hospital eller svækket af andre grunde. Det betyder, at de får behov for mere hjemmehjælp, og at den andel af borgere i målgruppen for tiltaget, som kan gøres helt eller delvis selvhjulpen falder over tid. Det er dog fortsat vurderingen, at andelen af borgere, som kan gøres helt eller delvis selvhjulpne kan blive højere. Visitationen vil derfor iværksætte korrigerende initiativer, så flere kan blive mere uafhængig af hjælp. Figur 5A Status pr. ultimo juli på tiltaget: Intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed (SOU01 A fra Budget 2016), antal revisiterede borgere Kilde: Egne registreringer Den intensive revisitation består af en konkret individuel vurdering af hver eneste borger i målgruppen for forslaget, dvs. borgere som kun modtager praktisk hjælp, oftest kun rengøring, i under 1-1,5 time i gennemsnit om ugen. Revisitationen er grundig og omfattende, består af flere eller udvidede møder med borgeren, en fornyet udvidet funktionsvurdering af helbred og træningspotentiale, en motivationsproces, øget koordination m.m. 12

Det fysiske møde mellem visitator og borger er helt centralt i revisitationen. Det handler om, at se borgeren og dennes ressourcer og behov, og det handler om at sikre det korrekte match mellem borger og tilbud. Nogle borgere skal have øget vejledning, nogle skal tilbydes træning og nogle skal visiteres til de rette hjælpemidler og vejledes til bedre redskaber for at blive mere selvhjulpne. Nogle skal uændret fortsætte med den hjælp de modtager. Ad 2) Omlægning af hovedrengøring til ekstra rengøring Som nævnt i seneste resultatrapport er processen med omlægning af hovedrengøring til ekstra rengøring (SOU01 B fra budget 2016) afsluttet og alle borgere med ekstra behov for rengøring har fået tildelt ekstra rengøring. Visitationen har fremadrettet fortsat fokus på, om der er borgere, der har behov for ekstra rengøring. Ad 3) Effektiv tidsudnyttelse ved anvendelse af pakker Dette tiltag (SOU01 C) består af 2 dele, der begge er implementeret med det resultat, at den økonomiske effekt forventes indfriet. Der følges selvstændigt op på den økonomiske udvikling i forventede regnskaber. Del 1: Omlægning af besøgspakken Rengøring omfattende støtte Som nævnt i seneste resultatrapport er omlægningen af besøgspakken Rengøring omfattende støtte gennemført for alle borgere (næsten 400). Baggrunden for omlægningen af besøgspakken Rengøring omfattende støtte var en gennemgang af pakken efter omlægning fra enkeltydelser. Gennemgangen viste, at tiden kan reduceres da bl.a. tid til ankomst og afgang samt til klargøring og oprydning mindskes. Således kan tiden til pakken reduceres med 10 minutter fra 80 til 70 minutter, hvilket er sket. Del 2: Omlægning fra enkeltydelser til besøgspakker Omlægningen fra enkeltydelser til besøgspakker er teknisk set sket ultimo 2015, men visitationen har sammen med leverandørerne af hjemmehjælp nøje fulgt konsekvenserne i 1. halvår af 2016. Dette for at sikre, at omlægningen var foretaget korrekt. Status efter 1. halvår er, at samlingen i pakker, som forventet, har givet større fleksibilitet for hjemmehjælper og borger og har dermed givet bedre kvalitet samt muliggjort en tidsmæssig effektivisering. Baggrunden for beslutningen om en total omlægning fra enkeltydelse til besøgspakker handlede blandt andet om, at sikre større fleksibilitet og kvalitet, til gavn for den enkelte borger, ved leveringen af hjemmehjælp end hvad det var muligt med de minutstyrede enkeltydelser. Beslutningen blev taget i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 8/6-2015 (punkt 61). Erfaringerne fra pilotprojektet indikerede, at samlingen af ydelser i besøgspakker gav mulighed for en tidsmæssig effektivisering netop ved at flere ydelser er samlet. Det kan f.eks. give en mere effektiv udførelse af opgaven samt reducere tid til ankomst og afgang. Pakkerne giver således en mere effektiv opgavevaretagelse uden, at det har betydning for de ydelser der tilbydes borgerne. På baggrund af pilotprojektet var der samlet set en forventning om en tidsmæssig besparelse, som blev indarbejdet i tiltaget SOU01 C: Effektiv tidsudnyttelse ved anvendelse af pakker og vedtaget med budget 2016. Omlægningen var og er en stor opgave, som påvirker alle modtagere af hjemmehjælp, arbejdsgange i Visitationen såvel som leveringen af hjemmehjælp af leverandørerne. Den tekniske omlægning fra enkeltydelser til besøgspakker blev færdiggjort ultimo 2015, men processen blev ikke endelig afsluttet idet Visitationen i første halvdel af 2016 nøje fulgte konsekvenserne af omlægningen i tæt samarbejde med leverandørerne. Det handler om, at være sikker på, at omlægningen er foretaget korrekt for hver enkelte borger. Forvaltningen har foretaget en nærmere analyse af de borgere som fik deres ydelser omlagt til pakker i 2015 og som primo august stadig modtager hjemmehjælp, for at se på hvordan 13

udviklingen har været. Analysen omfatter 2.098 borgere. Udfordringen ved analysen er, at en række af borgerne naturligt vil stige i hjemmehjælp efterhånden som de ældes eller svækkes pga. sygdomme, hospitalsindlæggelser m.m. Analysen ser derfor bort fra borgere, som siden omlægningen til pakker er steget mere end 15 minutter om ugen i visiteret tid. Stigninger udover dette antages ikke at have med pakkeomlægningen at gøre. På den baggrund viser analysen at omlægningen har ført til en mere effektiv udnyttelse af tiden for 1.338 borgere, svarende til ca. 64 pct. I gennemsnit har der været tale om, at der, som følge af reduceret tid til ankomst, afgang og bedre arbejdstilrettelæggelse m.m., har kunnet reduceres 10 minutter om ugen. På baggrund af analysen kan det derfor konkluderes, at den økonomiske effekt vedtaget med SOU01 C forventes indfriet. Der følges selvstændigt op på den økonomiske udvikling i forventede regnskaber. Ad 4) Bedre arbejdsgange med hjælpemidler Tiltaget med bedre arbejdsgange med hjælpemidler (SOU01 E fra budget 2016) er efter planen under forberedelse og implementering. Tiltaget kræver bl.a. en række logistiske forberedelser og ændringer. Først når disse er implementeret vil relevante borgere blive revisiteret til den nye forbedrede ydelse. Ca. 200-250 borgere vurderes at være i målgruppen for forslaget. Ultimo juli var 44 borgere visiteret til den nye ydelse. Det var forventet at tiltaget var fuldt implementeret ultimo maj. Indarbejdelsen af erfaringerne fra de første visitationer har udskudt den fulde implementering, som forventes på plads i løbet af 3. kvartal 2016. Forsinkelsen betyder isoleret set, at den forventede økonomiske gevinst i budget 2016 ikke kan indfris fuldstændigt. Dette er baggrunden for, at indsatsen i statusoversigten i afsnit 1 har fået farven gul (Der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen). 3.4 Status på hverdagsrehabilitering på hjemmesygeplejeområdet Med vedtagelsen af budget 2016 er hverdagsrehabiliteringen også udvidet til hjemmesygeplejen. Følgende to tiltag er sat i værk: A. Afhjælpning af inkontinens/mere intensiveret forebyggelse. B. Øget egenomsorg ved visse hjemmesygeplejeydelser vedrørende medicin, sårskifte og lignende ikke-komplekse opgaver. I de følgende 2 afsnit gives en status på implementeringen af hvert af tiltagene. Opgørelserne udvides og udvikles i de kommende resultatrapporter, blandt andet med fokus på, at kunne opgøre effekten af tiltagene. Ad A) Afhjælpning af inkontinens/mere intensiveret forebyggelse Med vedtagelsen af budget 2016 blev tilbuddet til borgere med inkontinens udvidet. Udvidelsen har medført en stigning på 129 pct. i 2. kvartal 2016 i antallet af borgere, der deltager i et kommunalt behandlingsforløb. 64 anvendte tilbuddet i 2. kvartal. Resultatet viser, at udvidelsen af inkontinensklinikken er kommet godt fra start. Målet er, at endnu flere gør brug af tilbuddet og dermed bliver helt eller delvist afhjulpet med inkontinens. I alt giver klinikken mulighed for godt 100 behandlingsforløb i kvartalet. Dette niveau forventes fortsat først opnået i 2. halvår af 2016, og resultatet i 2. kvartal 2016 indikerer, at udviklingen er godt på vej. Klinikken bygger videre på en række kommuners erfaringer (bl.a. fra Odsherred Kommune) med, at en styrket og tidlig indsats overfor inkontinens kan føre til, at flere borgere får helt eller delvist afhjulpet deres problem. Det øger livskvaliteten for den enkelte borger, som lettere vil kunne deltage i sociale aktiviteter og det mindsker kommunens udgifter til bl.a. bleer. 14

Klinikken står ikke alene. Øvrige behandlingssteder for inkontinens er egen læge eller på hospitaler på gynækologiske, urologiske eller kirurgiske afdelinger. Inkontinens er et meget tabubelagt område og generelt findes der mange borgere, som ikke søger hjælp eller som først sent søger om hjælp. Sundhedsstyrelsen anslår, at på landsplan er det alene hver 4. kvinde med urininkontinens, som henvender sig til læge med problemer, og at kun 2,6 pct. (ca. 8.000) af alle med urininkontinens (ca. 300.000) henvises til ambulant undersøgelse på hospitaler om året 1. Omsat til Frederiksberg svarer det til, at der henvises ca. 150 borgere om året ud af potentielt godt 5.500. Der er således et stort behov for tilbud, som kan tiltrække borgere med inkontinens. Hertil kommer at der findes forskellige grader af inkontinens og dermed forskellige behov for behandling. Det er et godt resultat, at udvidelsen af klinikken i 2. kvartal 2016 har ført til en stigning på 129 pct. (svarende til 36 flere borgere end 4. kvartal 2016) i antallet af nye borgere, som modtager et behandlingstilbud vedr. inkontinens. Antallet af nye borgere er således steget fra 28 i 4. kvartal 2015 til 64 i 2. kvartal 2016, jf. figur 10. Hertil skal bemærkes, at klinikken først har været i fuld drift fra marts, da januar og februar er blev brugt til ombygning, rekruttering og uddannelse af medarbejdere. Klinikken har ikke været lukket i januar og februar. Figur 5B Status pr. ultimo februar på tiltaget: Afhjælpning af inkontinens/mere intensiveret forebyggelse, antal nye borgere Kilde: Inkontinensklinikken Ad B) Øget egenomsorg ved visse hjemmesygeplejeydelser vedrørende medicin, sårskifte og lignende ikke-komplekse opgaver. Pr. primo august 2016 er 71 hverdagsrehabiliterende forløb startet i hjemmesygeplejen. Der kan endnu ikke følges op på effekten, da antallet af afsluttede forløb, med relevant og kvalificeret data til en effektmåling, endnu er for få. Der vil blive fulgt op på effekten i næste resultatrapport. 1 Sundhedsstyrelsen, Urininkontinens hos kvinder, 2009, København. 15

Med hverdagsrehabilitering i sygeplejen vil borgerne modtage træning så borgeren selv kan varetage visse ydelser vedrørende medicin, sårskifte og lignende ikke-komplekse opgaver. For borgeren betyder det en større uafhængighed fra kommunen og en større frihed. F.eks. vil borgerne blive mindre begrænset i deres sociale liv. Det betyder også at der vil være en mulighed for at nedsætte hyppigheden, hvormed der foretages sygeplejefaglig indsats. Således vil en borger med et sårbind f.eks. selv kunne skifte sårbind 1 gang om ugen, mens hjemmesygeplejen skifter det hver 2. gang. Herved fastholdes et sygeplejefagligt tjek af sårets tilstand. Det vurderes, at den sygeplejefaglige kvalitet ikke berøres af denne tilpasning. Ved vurdering af træningspotentiale anlægges der en sygeplejefaglig vurdering både i forhold til ydelsestype og borgerens samlede funktionsniveau m.v. 16

4 Tryghed - hjælp når behovet opstår Mange mennesker vil på et tidspunkt i livet opleve at få behov for hjælp til pleje, sygepleje eller lignende. Opfyldelsen af dette behov er centralt i ældrepolitikken, hvor en af hovedmålsætningerne er, at skabe tryghed ved at sikre hjælp, når behovet opstår. Her fremhæves det bl.a., at Frederiksberg Kommune skal prioritere hjælp efter behov frem for standardløsninger, da dette er med til at skabe tryghed. Det kan være i form af hjemmepleje, rehabilitering, hjemmesygepleje, plejebolig eller sundhedsydelser fra den regionale sektor (behandlinger på hospitaler mv.). I det følgende gives en status på udviklingen på de mest centrale områder i forhold til at sikre hjælp når behovet opstår: Indlæggelser: Akutte og akutte forebyggelige indlæggelser Indsatser for at undgå hospitalsophold: Udgående Sygeplejerske Team (UST) Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik): Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Kapacitetsudnyttelse af rehabiliteringspladserne Ventetider: Ventedage i psykiatrien Ventetider plejebolig, rehabilitering og genoptræning samt ældreboliger Nødopkald 17

4.1 Akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser Når det kommer til akutte indlæggelser ligger Frederiksberg Kommune i de seneste måneder lidt over gennemsnittet for alle kommuner i Region Hovedstaden, se figur 6. Det vurderes at være et naturligt udsving, som ikke kan tilskrives større forandringer. Stiger udsvinget yderligere, vil forvaltningen tage de nødvendige initiativer. Ved akutte forebyggelige indlæggelser fastholdes niveauet over for gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden, altså akutte indlæggelser, som kommunerne forventeligt kan forebygge se figur 7. Som orienteret om i seneste resultatrapport, er der nedsat en taskforce, der har afdækket problematikken og igangsat en række initiativer, til at nedbringe antallet af akutte indlæggelser. Disse tiltag kan dog endnu ikke ses af statistikken, da de først er iværksat fra juni 2016, hvilket er baggrunden for, at indsatsen fortsat i statusoversigten i afsnit 1 har fået farven gul (Der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen). Oplysningerne om akutte og akutte forebyggelige indlæggelser fås fra Statens Serum Institut, og de har kun offentliggjort data til og med april 2016. Akutte indlæggelser Figur 6 Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre (65 + årige) Kilde: esundhed. Anm. Tallene vedrørende 2015 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder, dog senest i marts 2016. Tabel 6A Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre (65 + årige), Frederiksberg. 2016 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Antal 502 556 644 586 612 518 - - - - - - Kilde: esundhed. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. 18

Frederiksberg Kommune lå fra september 2015 og frem til januar 2016 under gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden. Siden februar og frem til april ligger kommunen over, men følger udviklingen for gennemsnittet af kommunerne i Region Hovedstaden. Frederiksberg Kommune svinger med 2-3 akutte indlæggelser pr. 1.000 ældre omkring gennemsnittet for alle kommuner i Region Hovedstaden, hvilket vurderes, at ligge indenfor de naturlige udsving. Det faktiske antal akutte indlæggelser blandt ældre fremgår af tabel 6A. Tabellen viser at antallet af indlægget svinger omkring 500 600 akutte indlæggelser pr. måned. Akutte forebyggelige indlæggelser Figur 7 Akutte forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65 + årige) Kilde: esundhed. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. Anm. Forebyggelige diagnoser defineres efter Region Hovedstadens definition, som ikke medtager sukkersyge og som noget nyt heller ikke medtager tryksår. Tabel 7A Udvikling i antal akutte forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65 + årige), Frederiksberg. 2016 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Antal 111 110 145 126 137 108 - - - - - - Kilde: esundhed. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. Opgørelsen viser, at Frederiksberg Kommune følger den gennemsnitlige udvikling blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Dog er der 1-2 flere akutte forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre på Frederiksberg end hos gennemsnittet af de øvrige kommuner. Forskellen synes fortsat at være relativ stabil gennem den viste periode. 19

Det faktiske antal forebyggelige akutte indlæggelser fremgår af tabel 7A. Niveauet svinger mellem 110-130 forebyggelige indlæggelser pr. måned. 4.2 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST) Det Udgående Sygeplejerske Team (UST) er oprettet bl.a. for at mindske antallet af unødvendige indlæggelser. UST har typisk omkring 5-600 kontakter i kvartalet jf. figur 8, hvilket vidner om at tilbuddet benyttes og har effekt. 2. - 4. kvartal 2015 er ekstraordinær lav. Som nævnt i seneste resultatrapport kan det henføres til et tilfældigt men uheldigt sammenfald af ledige stillinger, som har betydet at åbningstiden har været reduceret. Alle stillinger er igen fuldt besatte, og åbningstiderne på alle hverdage er tilbage på normal tid fra 8-22. Det Udgående Sygeplejerske Team er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg/Bispebjerg Hospital, hvor borgere, som potentielt kan blive indlagt, kan modtage besøg i hjemmet/plejebolig af en sygeplejerske. Sygeplejerskerne vurderer herefter, om de kan behandle borgerens tilstand tilstrækkeligt til, at borgeren kan undgå indlæggelse. Dette foregår i dagtimerne i et tæt samarbejde med praktiserende læger og uden for deres åbningstid med lægerne på 1813. UST sygeplejerskerne har desuden tæt samarbejde med lægerne på Akut Medicinsk Modtageafdeling (AMA). Det er samlet set vurderingen, at det er hensigtsmæssigt med den udgående indsats i forhold til at undgå indlæggelser eller genindlæggelser. Figur 8 Kontakter til Udgående Sygeplejerske Team, besøg i hjemmet Kilde: Frederiksberg Hospitals database over USTs aktivitet. Anm.: 2. kvartal 2015 1. kvartal 2016 er manuelle optællnger foretaget af Frederiksberg Hospital. 20

4.3 Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik) Frederiksberg Kommune arbejder målrettet på at sikre, at borgerne efter hospitalsindlæggelse kommer hurtigt hjem med den fornødne støtte eller genoptræning, således at borgerne i videst mulige omfang kan fortsætte deres dagligdag som før indlæggelsen. I denne forbindelse har Frederiksberg Kommune særligt fokus på at udskrivninger fra hospitalet ikke skal forsinkes af unødig ventetid inden borgeren kan komme i eget hjem, i plejebolig eller på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba. Efter udskrivning fra hospital er der typisk fire forløb for håndtering af borgernes behov: 1. En borger udskrives fra hospitalet til eget hjem, evt. med støtte/træningsindsats fra hjemmepleje og/eller hjemmesygepleje. 2. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvor borgeren også boede før indlæggelsen på hospitalet. 3. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvortil borgeren er nyvisiteret, dvs. borgeren boede ikke i plejebolig før indlæggelsen på hospitalet. 4. En borger udskrives fra hospitalet til genoptræning/rehabilitering på Døgnrehabiliteringsenheden Valby/Lioba og hjemsendes herfra eller nyvisiteres til pleje- eller ældrebolig. Vedrørende forløb 3 og 4 om udskrivning fra hospital til plejebolig eller døgnrehabilitering er det en forudsætning, at der er en ledig plejebolig eller rehabiliteringsplads. For de tilfælde, hvor der ikke er en ledig plejebolig har kommunen gennem de senere år oprettet fleksible døgnpladser som giver mulighed for at plejehjemsgodkendte borgere kan tilbydes en midlertidig plads i ventetiden, hvis ventetiden på en plejebolig ikke kan arrangeres forsvarligt i eget hjem. Er der ikke plads på de fleksible døgnpladser, vil borgeren vente på hospitalet (3) eller på døgnrehabiliteringsenheden Valby/Lioba (4). Som det fremgår senere (af figur 9) er antallet af ventedage stort set ophørt, således at ventedage på hospitalet er minimalt og begrundet i hensyn til borgeren. Forvaltningen monitorerer konsekvent udviklingen i personer, som meldes færdigbehandlet af hospitalerne samt belægningen på de fleksible døgnpladser. Dette for at sikre så kort ventetid som mulig efter endt hospitalsbehandling. 4.4 Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Frederiksberg Kommune fortsætter det lave niveau for antallet af ventedage efter endt hospitalsbehandling. Blandt de øvrige kommuner i regionen er der siden februar 2016 en faldende tendens. I Frederiksberg Kommune har stort set ingen borgere ventedage efter endt hospitalsbehandling, og de som har venter i kort tid er med en borgerfokuseret faglig begrundelse. 21

Figur 9 Ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre Kilde: esundhed. Ældre er personer på 65 år og op efter. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. Tabel 9A: Gennemsnitligt antal ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre, Frederiksberg. Samlet antal 2016 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. ventedage 4 0 1 8 6 3 - - - - - - Antal borgere 1 0 1 5 4 2 - - - - - - Gennemsnitlige antal ventedage 4,0 0,0 1,0 1,6 1,5 1,5 - - - - - - Kilde: esundhed. Der kan forekomme forskelle til figur 9, da datagrundlaget ikke er fuldstændigt ens. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. Det lave niveau i Frederikberg Kommune betyder, at der er få borgere som venter efter endt hospitalsbehandling, langt de fleste hjemtages samme dag, som de meldes færdigbehandlet. For de borgere som venter, er det gennemsnitlige antal ventedage få og altid borgerfokuseret fagligt begrundet. Det ses i tabel 9A. Den næste fase (efter hospitalsbehandling) i et borgerforløb kan blandt andet være et ophold på en af kommunens fleksible døgnpladser se nedenfor. 22

4.5 Ventetider og kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Generelt er billedet, at der er behov for de fleksible døgnpladser og, at pladserne stort set er fuldt belagte. Udsvingene i behovet for de fleksible døgnpladser kan tilskrives udsving i udbuddet af ledige plejeboliger og det svingende funktionsniveau hos borgere, som er visiteret til plejebolig. Det tilstræbes at borgere visiteret til plejebolig afventer denne i eget hjem og kun hvis dette ikke er muligt, tilbydes en fleksibel døgnplads i ventetiden. Figur 10 Fleksible døgnpladser, kapacitetsudnyttelse og antal pladser Kilde: Manuel registrering og Care Anm.: Opgørelsen er lavet som den faktiske udnyttelse af de potentielle månedlige takstdøgn. Forvaltningen har mulighed for ved særligt ekstraordinært pres at benytte evt. anden ledig kapacitet til midlertidige fleksible døgnpladser. Derfor kan udnyttelsesprocenten overstige 100 pct., hvilket har været tilfældet i december 2015 og forklarer den høje udnyttelsesprocent der. I forbindelse med sammenlægningen af Døgnrehabiliteringsenheden på hospitalgrunden vil alle de fleksible døgnpladser ligeledes blive samlet der. 4.6 Ventedage i psykiatrien Tabel 11 Ventedage (psykiatri) efter endt hospitalsbehandling. Samlet antal 2016 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. ventedage 0 30 0 10 0 0 - - - - - - Antal borgere 0 1 0 1 0 0 - - - - - - Gennemsnitligt antal ventedage 0 30 0 10 0 0 - - - - - - Kilde: Esundhed, alle uanset alder. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere. 23

Resultatopgørelserne er baseret på få personer og der er ofte, i sagens natur, tale om komplekse forløb med stærkt varierende ventetider som følge af udredningsbehov, behov for specialtilbud mv. Tabel 11 viser det samlede antal ventedage for de borgere, som er udskrevet i pågældende måned. Antallet af ventedage er alle ventedage den pågældende borger har ventet i, og altså også dage, som går ud over den pågældende måned. 4.7 Ventedage til plejeboligpladser I 2. kvartal 2016 har der været ekstraordinært mange, som har sagt ja til den bolig, som de har fået anvist. Således har hele 81 med et specifikt ønske sagt ja, hvilket er dobbelt så mange som normalt. Samtidig har 2. kvartal været præget af overflytning fra buffer-institutioner til OK-Huset Lotte og OK-Huset Akaciegården i forbindelse med planen for plejehjemsmodernisering. Det betyder, at ventetiderne rykker sig, hvilket ses af figur 12 nedenfor. Ventetiden for borgere der siger ja, er således faldet for både borgere med og uden specifikt ønske. Omvendt er ventetiden uændret for borgere, som afventer et specifikt tilbud. Der er et politisk ønske om, at der højst er 2 måneders ventetid for alle borgere som er godkendt til plejebolig (med eller uden specifikt ønske). Denne ventetid kan ikke opfyldes indenfor de gældende kvalitetsstandarder, hvorfor der afsættes selvstændig sag om denne problematik på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 26. september 2016. Figur 12 Ventedage pr. borger, plejebolig Kilde: Care og egen opgørelse. Opgørelsen kan ændre sig i forhold til tidligere pga. kvalificering og opdatering af data. Anm: Ventetid vedrørende plejebolig uden specifikt ønske beregnes fra godkendelse/seneste tilbud til forvaltningen giver et tilbud som borgeren accepterer. I begge opgørelser af ventetid til plejebolig med specifikt ønske indgår udenbys borgere ikke. 4 sociale pladser, som er placeret på plejecentrene, men benyttes til borgere under Socialudvalget indgår i opgørelsen. 24

Borgere uden specifikt ønske/med garanti Ventetiderne til plejeboliger for borgere uden specifikt ønske ligger i 2015 og primo 2016 på et niveau på omkring 15-25 dage med et ekstra ordinært lavt niveau i 2. kvartal 2016. For borgere som er visiteret til plejebolig, men som ikke har et specifikt ønske er der jf. lovgivningen en garanti om tilbud af en plejebolig inden for 2 måneder eller 60 dage. Denne garanti overholdes fortsat. Borgerne kan vælge at takke nej til et tilbud, hvorfor ventetiden reelt kan være kortere eller længere, da ventetiden opgøres fra godkendelse/seneste tilbud til borgeren siger ja. 2 Borgere med specifikt ønske Ventetiden for borgere med specifikt ønske, som afventer et tilbud ligger generelt på et niveau på 180-250 dage i gennemsnit. Det gælder for omkring 90-100 borgere i kvartalet. For borgere, som har sagt ja til et tilbud, er ventetiden i gennemsnit 90-110 dage med ekstra ordinært lavt niveau i 2. kvartal 2016. Det gælder for omkring 30-50 borgere i kvartalet, og som nævnt ekstra ordinært i 2. kvartal med 81. Tallene kan have ændret sig fra tidligere opgørelser pga. efterregistreringer og rettelser. Der er et politisk ønske om, at der højst er 2 måneders ventetid for alle borgere som er godkendt til plejebolig. Dette uanset om borgeren søger specifikt eller bredt i hele kommunen. Ønsket kan imidlertid ikke opfyldes indenfor de gældende kvalitetsstandarder, da borgere, som søger et specifikt plejecenter, kan takke nej til et andet tilbud og forblive på ventelisten. Der fremsættes selvstændig sag om denne problematik på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 26. september. Årsagen til at ventetiden for borgere som siger ja til et tilbud er lavere end ventetiden for borgere som afventer et tilbud er bl.a., at ventetiden til specialiserede pladser er meget lav. Det trækker gennemsnittet ned. De specialiserede pladser er primært pladser til demente. Ventetiden til plejeboliger for borgere med specifikt ønske er blevet præciseret i forhold til tidligere opgørelser. Hvor det tidligere var ventetiden fra godkendelse/seneste tilbud til borgeren siger ja, der blev opgjort, er det nu: 1) Ventetiden fra godkendelse til ophør på ventelisten, hvor borgeren siger ja til en bolig (fra godkendelse til borger siger ja til tilbud). 2) Ventetiden fra godkendelse frem til kvartalets afslutning, hvis borgeren endnu ikke har modtaget et tilbud i kvartalet (afventer tilbud). Således er hele ventetiden med fra borger er godkendt til borger siger ja til et tilbud. Eller hvis borger stadig venter på et tilbud, så er ventetiden med frem til udgangen af aktuelt kvartal. For at kunne følge op på den politisk målsætning om den samme ventetid for borgere med specifikt og ikke-specifikt ønske, arbejder forvaltningen på, at opgøre et fælles mål for ventetiden til plejeboliger. Nedenfor i tabel 12A angives antallet af borgere på venteliste med et specifikt ønske. Af tabellen fremgår, at i 2. kvartal 2016 var der 132 borgere med et specifikt ønske. Ud af de 132 sagde 81 borgere ja til et tilbud. Yderligere 15 er ophørt på ventelisten af andre grunde. 2 Forvaltningen arbejder på en opgørelse, som viser ventetiden fra godkendelse til 1. tilbud, hvad enten der siges ja eller nej, da det er den ventetid plejeboliggarantien omfatter. 25

Tabel 12A Borgere på venteliste til plejeboliger med specifikt ønske fordelt på ophørsårsag mv. Eksisterende borgere på venteliste 2015 2016 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 97 72 91 96 97 101 Nye på venteliste 37 53 47 44 50 31 I alt 134 125 138 140 147 132 Afgang fra venteliste: 62 34 42 43 46 96 - Har sagt ja til plejebolig 49 30 31 31 39 81 - Fraflyttet kommunen 1 0 0 1 0 0 - Ændret ventelistestatus* 4 3 5 6 1 3 - Døde 8 1 6 5 6 12 Heraf: Borgere der venter på omflytning til andet plejecenter 27 31 30 26 21 13 Udenbys borgere 27 23 20 20 24 15 Kilde: Care. Bemærk, at borgere som venter på en parbolig tælles dobbelt, hvis begge borgere er godkendt til plejebolig. 4 pladser til borgere på socialområdet indgår i opgørelsen. Borgere som søger udenbys plejehjem indgår ikke. *) Omfatter borgere som skifter fra at have et specifikt ønske til at have et uspecifikt ønske. Dermed overgår de til ventelisten for uspecifikke ønsker. 26

4.8 Nødopkald Antallet af borgere, som har foretaget et nødopkald er steget i 1. og 2. kvartal 2016 med over 550 opkald mod normalt 4-500 opkald i kvartalet. Baggrunden er, at flere borgere har et nødkald. Der er således sket en stigning på 100 personer i 1. kvartal 2016, i forbindelse med, at de nu håndteres nødopkald fra ældreboligerne på Brevduebanen. På trods af stigningen fastholdes responstiden, ja faktisk er den faldet i 2. kvartal 2016. Det indikerer at ordningen fungerer og kan håndtere større stigninger i antallet af opkald uden at det går udover service. Det ses ved, at den gennemsnitlige responstid, som normalt ligger på mellem 17 og 18 minutter, fastholdes i 1. kvartal 2016 og falder i 2. kvartal 2016. Og det ses ved, at målsætningen om at mindst 90 pct. af opkaldene er besvaret indenfor 30 minutter indfries med 94 pct. i 1. kvartal 2016 og 97 pct. i 2. kvartal 2016. Samtidig har indførelsen af elektroniske låse mindsket køretiden for personalet. Figur 13 Antal borgere der har benyttet nødopkald Kilde: Egne registreringer, opgørelsen kan ændre sig pga. efterregistreringer. Responstid ved nødopkald Den gennemsnitlige responstid ligger på normalt på omkring 17-18 minutter, jf. figur 14. Den er faldet i 2. kvartal 2016, hvilket kan hænge sammen med sommerferie, hvor mange derfor ikke gør brug af nødkaldet da de er på sommerferie eller har besøg af pårørende. Det vil altid være en sygeplejerske, som tilser og vurderer borgere, der har alarmeret via nødkald. Indimellem vil en hjemmehjælper eller assistent allerede være på stedet, når sygeplejersken ankommer, hvis denne f.eks. har været i nærheden af borgerens bopæl. Det erstatter dog aldrig tilsynet af en sygeplejerske. Enkelte nødopkald er såkaldte serviceopkald, hvor borgene skal have hjælp til at gå på toilettet, skifte ble og lignende. I disse tilfælde tilkaldes en hjemmehjælper, som assisterer borgeren. Serviceopkald indgår ikke i opgørelsen. 27

Figur 14 Responstid ved nødopkald, minutter Kilde: Egne registreringer. Note: Opgørelsen adskiller sig fra tidligere opgørelser da en responstid på 30 min. i tidligere opgørelser har talt som et ikke opfyldt mål. Dette er ændret så en responstid på 30 min. nu tæller som et opfyldt mål. 90 pct. af nødopkaldene skal have en responstid på højest 30 minutter I forhold til nødopkald har Sundheds- og Omsorgsudvalget på mødet den 20. august 2012 vedtaget en målsætning om, at mindst 90 pct. af nødopkaldene skal have en responstid, der indebærer, at en hjemmesygeplejerske skal være fremme hos borgeren inden for højest 30 minutter. Da nødopkald altid skal vurderes af en sygeplejerske, kan der i flere tilfælde godt have været en hjemmehjælper på stedet inden de 30 minutter, men det er sygeplejerskens ankomsttidspunkt, der tæller. Målopfyldelsen er opgjort i figur 15. Som det fremgår indfries dette mål, endda med meget høj opfyldelse i 2. kvartal 2016. Det afspejler dels hjemmesygeplejens evne til at løse og forbedre opgaven, dels indførelsen af elektroniske låse mindsket køretiden for personalet. Hjemmesygeplejen arbejder målrettede med at få skal opleve at vente på sygeplejersken. Bl.a. gennemgås hændelsesforløbet særskilt for hvert enkelt af de forløb, hvor borgeren har måttet vente mere end 30 minutter på sygeplejerskens ankomst med henblik på læring og forbedring. Gennemgangen viser, at det ofte er i tilfælde med flere nødopkald på samme tid eller problemer med parkering, som betyder en forlængelse af ventetiden. 28

Figur 15 Responstid under og over 30 minutter, andel Kilde: Egne registreringer. Note: Opgørelsen adskiller sig fra tidligere opgørelser da en responstid på 30 min. i tidligere opgørelser har talt som et ikke opfyldt mål. Dette er ændret så en responstid på 30 min. nu tæller som et opfyldt mål. 29