VESTERVANG UDVIDELSE AF HUSDYR PRODUKTIONEN Vestervangsvej 37, 8970 Havndal, Nørhald Kommune Mariager Nørhald Mellerup Voer Purhus Hevringholm Randers Rougsø Tammestrup Sønderhald Langå Midtd Hadsten Rosenholm Rønde TILLÆG TIL REGIONPLAN 2005 OG VVM-REDEGØRELSE Silkeborg Them Gjern Ry Hinnerup Hammel Århus Galten Hørning ÅRHUS AMT ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ SEPTEMBER Skanderborg 2006 Odder Ebe
Udgiver: Århus Amt Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Udgivelsesår: 2006 Titel: Redaktion: Foto: Layout: VESTERVANG Udvidelse af husdyrproduktionen Nørhald Kommune Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 Natur og Miljø Irene Bjerrum Paulsen Århus Amt Kirsten Lavtsen ISBN: Elektronisk udgave: 87-7906-383-7 Oplag: Udskrives fra nettet Sideantal: Grundmateriale: 24 + bilag T0-kort: Udtegnet på grundlag af tekniske kortdata. Kortets informationer må ikke afdigitaliseres eller anvendes kommercielt Øvrige kort: Kort- og Matrikelstyrelsen Denne rapport findes kun som digital udgave. Den kan ses på Natur og Miljøs hjemmeside www.aaa.dk/nm
8GYLGHOVHDIKXVG\USURGXNWLRQHQSn9HVWHUYDQJ9HVWHUYDQJVYHM 1 UKDOG.RPPXQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH VLGH,QGOHGQLQJ 2 5HJLRQSODQWLOO JRJ990UHGHJ UHOVHWLO5HJLRQSODQ Retningslinie 3 Redegørelse 3 Resumé af VVM-redegørelsen 5 990UHGHJ UHOVH 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 1.1 Placering og udformning 6 1.2. Husdyrproduktion 7 1.3 Arealer 7 1.4 Forbrug 8 1.5 Næringsstofregnskab 9 1.6 Øvrige afkast og transport 11 2. Alternative løsninger og 0-alternativ 2.1 Alternative løsninger 12 2.2 0-alternativ 12 3. Beskrivelse af omgivelserne og påvirkning af disse 3.1 Nabobebyggelse og trafik 13 3.2 Grundvand 13 3.3 Overfladevand 15 3.4 Naturområder 19 3.5 Landskabelige forhold og nybyggeri 22 3.6 Øvrige forhold 22 4. Afværgeforanstaltninger 22 5. Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne 22 6. Sammenfattende vurdering 6.1 Amtsrådets forslag 22 6.2 Fravalgte alternativer 22 %LODJ 1. Oversigtskort 2. Bedriftens bygningsanlæg 3. Bedriftens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 4. Udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder 5. Resume af bemærkninger i første offentlighedsfase 6. Forslag til miljøgodkendelse 1
,QGOHGQLQJ Århus Amt offentliggør hermed sit forslag til regionplantillæ g med tilhørende VVMredegørelse for udvidelsen af husdyrproduktionen på ejendommen Vestervang, Vestervangsvej 37, 8970 Havndal. Gården ligger i Nørhald Kommune. Husdyrproduktionen på bedriften Vestervang ønskes godkendt til 343 DE (dyreenheder). Ejendommen har i dag søer, smågrise og slagtesvin, hvilket ønskes udvidet og omlagt til smågrise og slagtesvin (FRATS). I forbindelse med udvidelsen ønskes der opført to nye stalde og en ny gylletank på 3.000 m 3. Regionplantillæ gget og VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlæ gning (samlebekendtgørelsen) og tilhørende bekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002 om æ ndring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlæ gning. 'HWKLGWLGLJHVDJVIRUO E Århus Amt offentliggjorde i perioden 8. december 2004 til 5. januar 2005 "Debatoplæ g for udvidelse af svineproduktionen på Vestervang, Nørhald Kommune. Amtet modtog tre bemæ rkninger. Se resumé af bemæ rkningerne i bilag 5. 990UHGHJ UHOVHQ Da husdyrproduktionen på Vestervang bliver større end 250 DE, er der udarbejdet en sæ rlig vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en VVM-redegørelse. Heri er redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på bedriften og for påvirkningen af miljøet i bred forstand, herunder grundvand, overfladevand, landskab og natur samt konsekvenserne for de omkringboende. 0LOM JRGNHQGHOVH Husdyrbrug med mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om sæ rligt forurenende virksomheder. Det indebæ rer, at kommunen skal udarbejde en miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og VVMredegørelsen er koordineret mellem kommunen og amtet, så der kan foretages en offentlig høring af de to forslag samtidig. Forslaget til miljøgodkendelse ses i bilag 6. Nørhald Kommune kan miljøgodkende husdyrproduktionen på Vestervang under forudsæ tning af, at det foregår i overensstemmelse med regionplantillæ ggets retningslinier og VVMredegørelsen. 'HWYLGHUHIRUO E Efter offentlighedsfasen skal forslaget behandles af Århus Amts udvalg for Miljø og Trafik igen. Udvalget vil træ ffe beslutning om hvorvidt regionplanforslaget kan endelig vedtages, og dermed om den ansøgte husdyrproduktion bliver mulig 2
5HJLRQSODQWLOO JRJ990UHGHJ UHOVHWLO5HJLRQSODQIRUXGYLGHOVH DIKXVG\USURGXNWLRQHQSn9HVWHUYDQJ1 UKDOG.RPPXQH 5HWQLQJVOLQLH I Regionplan 2005 for Århus Amt suppleres Retningslinien 7.2 Anlæ g, der påvirker miljøet i væ sentlig grad (VVM) med et nyt stykke: På landbrugsbedriften Vestervang, Vestervangsvej 37, 8970 Havndal, matr.nr. 10 A m.fl. Dalbyneder By, Dalbyneder i Nørhald Kommune kan svineproduktionen udvides op til 343 DE. I forbindelse med udvidelsen kan der opføres to nye staldbygninger og en ny gylletank. Vurderingerne af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for ovenstående retningslinie, er baseret på følgende forudsæ tninger for produktionen: Det samlede overskud af kvæ lstof på markerne må ikke overstige det nuvæ rende overskud på 42.000 kg N/år Det samlede overskud af fosfor på markerne, må ikke overstige 0, når fosfortallet er over 4. Dog kan der væ re 380 kg P/år i overskud i modtaget husdyrgødning. Minimum 2 m bræ mmer fra kronekanten langs alle vandløb ved udbringnings arealer 5HGHJ UHOVH Retningslinien er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2005 for Århus Amt. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) og tilhørende æ ndringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002. Projektet og dets virkning er beskrevet i VVM-redegørelsen. Der opstilles forudsæ tning i forhold til overskud af kvæ lstof og fosfor fordi den yderste del af Randers Fjord og Hevring Bugt er udlagt som internationalt naturbeskyttelsesområde, og med skæ rpet målsæ tning i regionplanen. Opfyldelse af den skæ rpede målsæ tning sker blandt andet ved at reducere næ ringsstoftilførslen, som det i VMM-redegørelsen er vist vil ske i dette projekt. Forbedringen i næ ringsstofregnskabet er opnået dels ved at arealet ejet til Vestervang omlæ gges fra økologisk til konventionel drift. Det medfører et højere udbytte og mindre kvæ lstoffiksering via bæ lgplanter. Desuden reduceres indholdet af både protein og fosfor i foderet til dyrene og mæ ngden af foder reduceres i forhold til normerne. Hvis fosfortallet (Pt) kommer under 4 på markerne kan der tilføres fosfor. Ved Pt = 4 eller over må der ikke væ re et overskud af fosfor på markerne. Dette skyldes, at ved Pt under 4 bindes fosfor så hårdt i jorden at udvaskning er usandsynlig. Jo højere Pt dels større bliver jordens mæ tning med fosfor og des større bliver risikoen for at fosfor kan udvaskes. 3
I tidligere screenede projekter indgår nogle af ansøgers arealer som udbringningsarealer. I disse screeninger er der i alt accepteret et fosfor-overskud på 380 kg P/år. Denne VVMredegørelse æ ndre ikke på screeninger af andre projekter, men den modtagne gylle indgår i ansøgers gødningsregnskab, derfor kan der væ re et overskud af fosfor i gødningsregnskabet, som stammer udefra. Forudsæ tningen om 2 m bræ mmer langs alle vandløb, både dem med en i forvejen lovpligtig bræ mme og dem uden, opstilles for at sikre vandløbene mod utilsigtet overfladisk afstrømning af gylle. Overholdelse af forudsæ tningerne vil kunne dokumenteres via en årlig opgørelse af kvæ lstof- og fosforregnskab, som indsendes til kontrolmyndigheden, evt. som løbende gennemsnit over 3 år. Hvis der på et senere tidspunkt skulle komme en gylleaftale ind som udbringningsareal, vil det blive forudsat, at den ikke udnyttelige del af gylle, jf. plantedirektoratets regler, afsat til aftalearealer, skal medregnes i Vestervangs overskud, således at det samlede overskud af kvæ lstof ved udvidelsen ikke overstiger overskuddet ved nu-driften. Det forventes, at forudsæ tningerne fastlæ gges via vilkår i den miljøgodkendelse, som Nørhald Kommune udarbejder til godkendelse af produktionen i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Væ sentlige udvidelser af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæ g, forudsæ tter tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier og nye VVM-undersøgelser i henhold til samlebekendtgørelsen. Såfremt projektets forudsæ tninger æ ndres, skal dette forelæ gges Århus Amt, så amtet får lejlighed til at tage stilling til, om æ ndringen skal screenes for VVM-pligt. I tilfæ lde af, at æ ndringen kan væ re til skade for miljøet, kræ ver den godkendelse gennem et nyt regionplantillæ g med tilhørende VVM-redegørelse jf. samlebekendtgørelsen. Århus Amts regionplanretningslinier og målsæ tninger om det åbne land (jordbrug, natur og landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2005, og retningslinier og målsæ tninger for vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3. 4
5HVXPpDI990UHGHJ UHOVHQ Forpagteren af Vestervang, Vestervangsvej 37 ønsker et husdyrhold på 343 DE svarende til 10.000 smågrise og 10.000 slagtesvin på ejendommen. Der opføres to nye stalde, en til smågrise og en til slagtesvin og der opføres en ny gylletank på 3.000 m 3 i forbindelse med udvidelsen. Vestervang ligger 1 km fra både Dalbyover og Dalbyneder i Nørhald Kommune. Til bedriften hører der 324,44 ha udbringningsareal for husdyrgødning, heraf hører 98,8 ha til Vestervang. Det betyder, at der udbringes gødning fra 1,4 DE/ha. Den næ rmeste nabobeboelse ligger 270 m fra den nye stald. Det er vurderet, at udvidelsen ikke vil væ re til gene for naboerne. Produktionen vil give et fald i overskuddet af både kvæ lstof og fosfor, dog er overskuddet af fosfor stadig over 0. Alle udbringningsarealer ligger i et område, der i amtets regionplan er udpeget som jordbrugsområde. Udbringningsarealerne ligger i et område, der er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). Da kvæ lstofoverskuddet pr. ha falder samtidig, er det er vurderet, at husdyrproduktionen ikke vil påvirke grundvandsressourcen uacceptabelt i forhold til anvendelse og målsæ tning. Vestervang s arealer afvander til Randers Fjord og Hevring Bugt. Hevring Bugt og den ydre del af Randers Fjord er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. Udpegningen omfatter Habitatområde nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, EFfuglebeskyttelsesområde nr. 15 Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlig del samt Ramsarområde nr. 11Da områderne i forvejen er meget påvirket af høje tilførsler af næ ringsstoffer og fordi der er en sæ rlig forpligtigelse til at begræ nse påvirkningen af internationale beskyttelsesområder, forudsæ ttes i regionplantillæ gget at det samlede kvæ lstofoverskud ikke stiger i forhold til nudriften og at overskuddet af fosfor reduceres til 0 De næ rmeste naturområder, er vurderet ikke at blive påvirket af den øgede ammoniak fordampningen fra stald og lager 5
990UHGHJ UHOVH %HVNULYHOVHDIHMHQGRPPHQ 3ODFHULQJRJXGIRUPQLQJDIDQO JJHW Bedriften Vestervang ligger på Vestervangsvej 37, 8970 Havndal. Gården er beliggende nordøst for Dalbyovre og syd for Dalbyneder, afstanden til begge bysamfund er ca. 1 km. Både bedriften og udbringningsarealerne ligger i et område, der i Regionplanen 2005 for Århus Amt er udpeget som jordbrugsområde. På ejendommen ansøges om en samlet produktion på 343 DE, fordelt på 10.000 smågrise og 10.000 slagtesvin. På Vestervang er der på nuvæ rende tidspunkt et produktionsanlæ g til 170 søer, 3.900 smågrise og 2.700 slagtesvin. Udover staldbygningerne er der to gylletanke og et stuehus med udhuse. Areal hvor den nye stald ønskes opført I forbindelse med udvidelsen ønskes der opført to nye staldbygninger, en på 1.300 m2 til smågrise og en på 2.800 m 2 til slagtesvin og en ny gylletank på 3.000 m3. Desuden ønskes der opført en ny lade på 400 m 2. Alle nye bygninger opføres i tilknytning til de eksisterende bygninger. Se bilag 2. 6
Afstand fra staldanlæ g til: Eksisterende Nye stalde Husdyrgødningsbeke stalde ndtgørelsens krav Beboelse på samme ejendom 60 m 100 m 15 m Nabobeboelse 340 m 270 m 50 m Landsbyafgræ sning Ca. 1 km Ca. 1 km 300 m Samlet bebyggelse i det åbne Ca. 1 km Ca. 1 km 300 m land Vandløb, sø eller vandhul Godt 1 km Godt 1 km 15 m Naboskel og privat fæ llesvej 30 m 30 m 15 m * Husdyrgødningsbekendtgørelsen (bek. nr. bek. nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæ ssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.) fastsæ tter disse krav for husdyrbrug med slagtesvin op til 210 DE. Afstande for husdyrbrug med slagtesvin med mere end 210 DE skal fastsæ ttes i miljøgodkendelsen. $QWDOOHWRJDUWHQDIKXVG\U Der ansøges om en produktion på 343 DE, fordelt på 10.000 smågrise og 10. 000 slagtesvin. Dyr Staldsystem Nuvæ rende drift Antal/DE Ansøgt drift Antal/DE Søer Delspalte 170/39,5 - Smågrise Delspalte 3.900/22,3 10.000/57,1 Slagtesvin Delspalte 2.700/71,7 10.000/285,74 I alt 133,6 DE 342,9 DE +XVG\UJ GQLQJRJRSEHYDULQJVNDSDFLWHW: Den årlige produktion af gylle fra 343 DE bliver ca. 6.200 tons. Ejendommen har på nuvæ rende tidspunkt 1 gyllebeholder på 2.500 m 3. I forbindelse med udvidelsen ønskes etableret endnu en gylletank, på 3.000 m 3. Dermed opnås en opbevaringskapacitet på 5.500 m 3, svarende til ca. 11 måneders produktion. Dermed er kravet til 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. Der gøres en aktiv indsats for at sikre, at der dannes et tæ t flydelag i tankene. $UHDOHU De udbringningsarealer, der ejes til Vestervang ligger omkring gården. Arealerne til de to andre ejede ejendomme ligger ca. 10 km syd for Vestervang. Samlet areal Heraf til udbringning af husdyrgødning (ha) (ha) fra den ansøgte produktion Ejet, Gjessinggård, Sølund 606,75 309,02 Forpagtet/lejet, Vestervang 98,1 98,1 og Sødringholm Skov Total 705,55 407,12 7
+DUPRQLNUDY Ifølge lovgivningen beregnes harmonikravet for hele bedriften, hvilket kan væ re flere ejendomme. Produktionen på den samlede bedrift bliver 342,9 DE og derudover modtages gylle fra 154,8 DE fra en økologisk mæ lkeproducent til Gjessinggård. Dermed udbringes gylle fra 497,6 DE på bedriftens egne arealer. Det kræ ver ifølge lovgivningen et harmoniareal på 355,4 ha. Til den samlede bedrift ejes og forpagtes 407,1 ha. Dog er der indgået MVJ-aftaler på 40,5 ha, som derfor ikke kan bruges til udbringning af husdyrgødning på nuvæ rende tidspunkt. Dermed er der 366,6 ha til udbringning, og dermed er harmonikravet opfyldt. $UHDONUDY Kravet til egen jord skal opfyldes for den enkelte ejendom. For 0-120 DE skal til ejendommen ejes 25 % af harmoniarealet, fra 120-250 DE skal der ejes 60 % af harmoniarealet og for det antal DE som er over 250 skal ejendommen eje 100 % af harmoniarealet. Dog har op til 1/3 af kravet opfyldes ved andre ejede ejendomme eller 5-årige forpagtnings- og gylleaftaler. Den ansøgte produktion på Vestervang på 343 DE, medfører et arealkrav på 143,57 ha og et reduceret arealkrav på 96,2 ha. Til Vestervang ejes 98,8 ha, hvilket opfylder det reducerede arealkrav. Den resterende del af arealkravet opfyldes af jord ejet på andre ejendomme. )RUEUXJ Her beskrives de stof- og energimæ ngder, der tilføres for at opretholde produktionen før og efter udvidelse med hensyn til: Vand, energi, foderstoffer, handelsgødning og kemikalier. Årligt Enhed Nuvæ rende forbrug Fremtidigt forbrug forbrug Foder Tons 1.000 2.830 Handelsgød Kg N 2.100 10.400 ning El kwh 121.000 200.000 Vand m 3 800 1.300 Bræ ndstof L 10.000 12.000 9DQG Bedriftens vandforsyning sker fra privat vandvæ rk. Forbruget fordeler sig på drikkevand til dyrene, vask af dyr, stalde og maskiner, spildvand og husholdning. Det årlige forbrug forventes at blive ca. 1.300 m 3. Overskydende vand fra produktionen ledes med gyllen til lagertanke. (O Elforbruget fordeler sig på foderhåndtering, ventilation, gødningshåndtering, belysning og husholdning. Det årlige forbrug er nu på ca., 121.000 kwh og det forventes at blive ca. 200.000 kwh ved den ansøgte produktion. %U QGVWRI Det årlige forbrug af bræ ndstof er nu ca. 10.000 l dieselolie og det fremtidige forbrug forventes at blive ca. 12.000 l ved den ansøgte drift. Bræ ndstof anvendes primæ rt til 8
markarbejde, transport af foder og gødningshåndtering. )RGHURJJ GQLQJ Til den nuvæ rende produktion anvendes udelukkende hjemmeblandet foder. Der bruges 700 tons hvede og byg, hvoraf en del er hjemmeavlet. Derudover købes ca. 300 tons forskellige mineralblandinger og tilskudsfoder. I alt 1.000 tons foder. Ved den ansøgte produktion vil al foder blive købt fæ rdigblandet. Der vil blive købt 630 tons til smågrisene og 2.180 tons til slagtesvinene. Det årlige forbrug af handelsgødning på ejendommen bliver ca. 10.400 kg N. Der købes ikke fosfor-gødning..hplndolhurjphglflq Disse produkter opbevares i overensstemmelse med arbejdstilsynets regler i et aflåst rum. Eventuelle rester og affald afleveres på den kommunale modtageplads. 1 ULQJVVWRIUHJQVNDE.Y OVWRIHPLVVLRQ Beregning af ammoniakfordampning fra stalde, gødnings-opbevaringsanlæ g og udbringningsarealer. I alle stalde er gulvtypen delspalte gulv, det gæ lder både den nuvæ rende produktion og den ansøgte produktion. Beregningen er foretaget i amtsregnearket version 2.2. Årlig ammoniakfordampning Nu-drift 133 DE Ansøgt drift 343 DE Stald 1.669 kg N 3.725 kg N Lager 269 kg N 566 kg N Udbringningsarealer 1.122 kg N 2.356 kg N Total 3.060 kg N 6.647 kg N 1 ULQJVVWRIUHJQVNDESnPDUNQLYHDX Kvæ lstof N, kg Nu-drift 133,6 DE Ansøgt drift 342,9 DE Fosfor P, kg Nu-drift 133,6 DE Ansøgt drift 342,9 DE Produceret ab lager 12.972 27.719 3.164 5.216 Tilført med handelsgødning 2.061 10.371 - - Deposition, fra kommunetabel 5.400 5.400 - - (DMU), 14,7 kg /ha Udsæ d 1.500 1.326 244 218 Fiksering med bæ lgplanter 22.947 13.807 - - Indkøbt husdyrgødning 13.531 13.531 2.259 2.259 9
Indkøbt vinasse 15.989 5.507 222 76 Afgræ sning, kvier -669-669 -182-182 Fjernes med afgrøderne -30.436-42.843-5.253-7.061 NH 3 fordampning -1.122-2.356 - - Overskud til jordpulje, udvaskning, 42.173 31.793 454 526 og denitrifikation Allerede screenet P overskud (gylle -379-379 modtaget fra et andet projekt) Ejede og forpagtede arealer til 366,6 366,6 366,6 366,6 udbringning af husdyrgødning, ha Overskud pr. ha 115 87 0,2 0,4 Udbringning og anvendelse af husdyrgødning skal foregå i henhold til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæ ssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. I den nuvæ rende produktion dyrkes markerne økologisk. I forbindelse med udvidelsen omlæ gges markdriften til at indeholde 98,8 ha konventionelt dyrket hvede og 297,5 ha økologisk dyrket sæ dskifte med 20 % kløvergræ s. Dermed mindskes arealet med kløvergræ s, æ rtehelsæ d og andre kvæ lstoffikserende afgrøder. Det betyder også, at der kommer en afgrøde ind, som har en højere kvæ lstofnorm, hvorfor bedriftens samlede kvæ lstofkvote stiger og dermed også det samlede forbrug af kvæ lstof. Omlæ gningen betyder desuden, at der dyrkes fæ rre bæ lgplanter/kløvergræ s og at kvæ lstoffikseringen med bæ lgplanter falder. Ved omlæ gningen opnås desuden et højere udbytte på den konventionelle drift i forhold til den økologiske, hvorved der høstes mere kvæ lstof på markerne. For at mindske indholdet af både kvæ lstof og fosfor i gødningen, vil der i den ansøgte drift blive fodret med fæ rre foderenheder (FE), som har et lavere indhold af både kvæ lstof og fosfor end normerne angiver. Som forudsæ tning for beregningen af indhold i husdyrgødningen er følgende oplysninger anvendt. Smågrise Slagtesvin Foderforbrug/FE Norm 1,97 2,86 Oplyst 1,77 2,72 Råprotein/FE, g Norm 163,6 157,4 Oplyst 165,74 150,71 P/FE, g Norm 5,6 4,9 Oplyst 5,27 4,24 N, ab dyr/dyr 0,48 2,71 P, ab dyr/dyr 0,09 0,43 10
YULJHDINDVWRJWUDQVSRUW $IIDOGVSLOGHYDQGRJUHJQYDQG Døde dyr bortskaffes ved, at destruktionsanstalten afhenter dem på ejendommen. Indtil afhentning op bevares de døde dyr i en lukket beholder og bortskaffes i henhold til bekendtgørelse nr. 633 af 11. september 1990 om destruktion m.v. Husholdningsaffald afhentes af den kommunale dagrenovation. Spildevand fra produktionen udgør knap 600 m 3 pr. år og afledes til gylletanken. Husspildevand ledes til en septiktank, som tømmes efter behov. 7UDQVSRUW På offentlig vej vil der foregå transport af smågrise til ejendommen og afhentning af slagtesvin fra ejendommen. Desuden vil der væ re transporter med foder, gylle m.v. Det tilstræ bes, at transporterne foregår inden for normal arbejdstid. Antal transporter pr. år Nu-drift Ansøgt drift Afhentning af slagtesvin 50 50 Levering af grise - 50 Afhentning af døde dyr 25 50 Ø vrige, bl.a. olie, handelsgødning m.m. 5 10 Gylle 300 250 Gylle til beholder ved. Ø ster Tørslev - 100 Foder - 50,DOW Stigningen i antallet af transporter vil dels væ re ved levering af smågrise og dels ved at øget antal kørsler med gylle og at der fremover indkøbes foder, som skal transporteres til gården. Udbringning af gylle vil i størst muligt omfang ske på egne markveje. Der er ca. 10 km til de udbringningsarealer der ligger læ ngst væ k. Transporten af gylle fra Vestervang til Gjessinggård vil komme til at gå gennem landsbyerne Dalbyover og Ø ster Tørslev. For at minimere eventuelle gener ved gylletransporten gennem disse landsbyer, vil der blive bygget en gylletank på et areal syd for Ø ster Tørslev, og transport af gylle vil ske i tidsrummet 8.30-15.00. Herved vil gener i forhold til skole og arbejdstrafik minimeres. Transporten vil desuden ske i lukkede beholdere. 6W M Støj ved den nuvæ rende produktion kommer primæ rt fra ventilation, som permanent støj. Der vil væ re periodevis støj i forbindelse med foderfremstilling, fodring, pumpning af gylle m.m. Disse aktiviteter vil i videst muligt omfang foregå inden for normal arbejdstid. Der forventes ingen væ sentlig æ ndringer i støjniveauet. 11
Støjniveauet skal overholde græ nsevæ rdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder på 55/45/40 db(a) dag, aften og nat ved næ rmeste beboelse. /XJW De primæ re kilder til lugt fra husdyrproduktionen vil væ re fra staldene samt fra gyllebeholderne og ved transport og udbringning af gylle på markerne. Udspredning af gylle sker inden for en kort periode om foråret og efter høstede græ safgrøder. Lugtgener fra gyllebeholderne og udbringning skal minimeres ved at overholde husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om opbevaring og håndtering af gylle. Lugtemissionen, LE/s, er af ansøger vurderet til 43.000 LE/s ved de gamle stalde og 138.000 LE/s fra den nye stald..hplndolhu Anvendelse og håndtering af bekæ mpelsesmidler skal ske i henhold til gæ ldende lov, dvs. at den/de der anvender sprøjtemidler, skal væ re i besiddelse af et sprøjtecertifikat/-bevis, og der skal føres journal og sprøjtemidlernes anvendelse og dosering. Opbevaring sker i aflåst rum. Efter udvidelsen forventes forbruget af pesticider på bedriften at stige, da jorden på Vestervang ikke læ ngere vil blive drevet økologisk. Kemikalieaffald (bl.a. rester af sprøjtemidler og emballage) opbevares i et aflåst rum og eventuelle rester afleveres på den kommunale modtageplads. $OWHUQDWLYHO VQLQJHURJDOWHUQDWLY $OWHUQDWLYHO VQLQJHU Der er ikke alternativer med hensyn til placering staldene, idet de opføres i tilknytning til de øvrige bygninger på Vestervang. Produktionsanlæ gget og arealet der anvendes til konventionel drift bliver dermed knyttet til den samme ejendom. DOWHUQDWLY Svineproduktionen på Vestervang fastholdes på 134 DE svarende til 170 søer, 3.900 smågrise og 2.900 slagtesvin. Produktionen vil forsæ tte på dette niveau, så læ nge det er rentabelt. 0-alternativet medfører at ansøger, på kort sigt, ikke får mulighed for økonomisk væ kst og antallet af arbejdspladser i lokalområdet vil ikke stige. På læ ngere sigt kan der blive tale om tab af indtjening og arbejdspladser. 0-alternativet betyder, at der ikke opstilles forudsæ tninger for begræ nsning af kvæ lstof og fosforoverskud. %HVNULYHOVHDIRPJLYHOVHUQHRJYXUGHULQJDISnYLUNQLQJHQDIGLVVH Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter gribe ind i en ræ kke bestående forhold i omgivelserne. Projektet overholder bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og landbrugsloven. 12
1DEREHE\JJHOVHRJWUDILN I afsnit 1.1 er angivet afstande til næ rmeste beboelser, næ rmeste landsbyafgræ nsning, næ rmeste vandhul og naboskel. Alle græ nser i husdyrgødningsbekendtgørelsen er overholdt. Den nye stald ligger ca. 270-300 m nord og syd for de næ rmeste beboelser og godt 1 km i luftlinje fra landsbyafgræ nsningen ved Dalbyovre og Dalbyneder. Dermed opfyldes afstandskravene i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der er ingen byzone inden for en afstand af 10 km. Næ rmeste internationale naturbeskyttelsesområde ligger ca. 4,5 km både nord og syd for gården. Mod øst er der 6,5 km til internationalt naturbeskyttelsesområde. I afsnit 1.6 er en tabel hvor antallet af transporter gjort op. Stigningen i antallet af transporter vil ske dels ved levering af smågrise, dels ved et øget antal kørsler med gylle og dels ved at der fremover vil blive indkøbt foder, som skal leveres. For at minimere generne ved øget transport med gylle, vil ansøger bygge en gylletank ved de ejede arealer syd for Ø ster Tørslev. Gyllen vil blive transporteret hertil løbende over året, og transporten kan foregå midt på dagen, hvor omkringboende generes mindst muligt. 9XUGHULQJ Det vurderes, at udbringningen af gylle vil medføre lugtgener, som må betegnes som almindeligt forekommende i et landbrugsområde. Forøgelsen af transporter vil langt overvejende ske i dagtimerne. Det vurderes at det ikke at give anledning til væ sentlige gener for omkringboende. *UXQGYDQG Amtsrådet har i Regionplan 2005 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod forurening, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares. Dette er bl.a. udmøntet i en kortlæ gning af amtets grundvandsressourcer med inddeling af amtet i områder med sæ rlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med almene drikkevandsinteresser (OD) og områder med begræ nsede drikkevandsinteresser (OBD). I områderne med sæ rlige drikkevandsinteresser skal drikkevandet ifølge regionplanretningslinierne i sæ rlig grad beskyttes mod forurening, og etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås. I områder med almene drikkevandsinteresser skal grundvandet beskyttes mod forurening. Der er i Regionplan 2005 tillige foretaget en udpegning af nitratfølsomme vandindvindingsområder, hvor grundvandet kan væ re sæ rligt truet. Det fremgår af retningslinierne, at der i disse områder skal udvises sæ rlig opmæ rksomhed overfor risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ved etablering af nye eller større udvidelser af intensive husdyrbrug. Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæ g (nr. 871 af 21.9.2001) er drikkevandskvalitetskravet for nitrat i vand højst 50 mg/l. Ifølge vejledningen til cirkulæ ret om regionplanlæ gning for VVM-pligtige husdyrbrug er målsæ tningen for nitratfølsomme OSD-områder, at nitratindholdet holdes under 25 mg/l i grundvandet. Hvis VVM-redegørelsen godtgør, at dette krav ikke kan overholdes, kan regionplantillæ gget ikke vedtages endeligt. Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav til drikkevand og dermed er egnet til drikkevandsformål, kan grundvand med nitratindhold på 25-50 mg/l væ re problematisk for vand- og naturområder. Grundvandet indgår i vandets kredsløb, og har dermed stor 13
indflydelse på kvaliteten af overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I upåvirkede naturområder har overfladevandet typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l. Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i forhold til det aktuelle områdes natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser. Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give anledning til kvæ lstofudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af grundvandet. I den forbindelse er der pt. fastsat et generelt krav om en maksimal udspredning af husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha pr. år. I en VVM-sag kan der stilles skæ rpede krav til udspredning af husdyrgødning med henblik på, at en fastsat maksimal udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og vigtige grundvandsmagasiner beskyttes. %HGULIWHQVXGEULQJQLQJVDUHDOHU 'HORPUnGH Delområde 1 udgøres af forpagtede arealer ved Dalbyover og Dalbyneder. Området ligger i et kuperet moræ nelandskab dannet under sidste istid. Overfladejorden består af sandblandet ler og lerblandet sand. Boringer i området viser, at der er højtliggende kalk, op til over kote +40 i området. Lagene over kalken er i det store hele ukendte, da boringerne i området er meget sparsomt beskrevne. Flere steder er lagene over kalken meget tynde. Det primæ re grundvandsmagasin udgøres af kalken og strømningen er mod øst til sydøst. Der ser ud til at væ re frie magasinforhold. Dalbyneder Vandvæ rk og Dalbyover Vandvæ rk, Maglekilde ligger godt 400 meter henholdsvis vest og nord for udbringningsarealerne. Dalbyneder Vandvæ rk har mellem 20 og 30 mg nitrat pr liter og Dalbyover har mellem 25 og 40 mg pr liter. I begge er der en stigende tendens. 'HORPUnGH Delområde 2 udgøres af ejede arealer mellem Tvede og Ø ster Tørslev. Området ligger, som delområde 1, i et kuperet moræ nelandskab dannet under sidste istid. Overfladejorden består af sandblandet ler og lerblandet sand. Boringer i området viser, at der er kalk i -5 til -15 ved Tvede, mens den ligger højere læ ngere mod nord. Lagene over kalken er af meget varierende tykkelse og beskaffenhed. Ligesom i område 1 er boringerne mangelfuldt beskrevne. Det primæ re grundvandsmagasin udgøres af kalken Grundvandsstrømningen er østlig til nordøstlig og magasinet er tilsyneladende en vekslen mellem frie og spæ ndte forhold. Tvede Vandvæ rk ligger ca. 450 meter syd for næ rmeste udspredningsareal. Der er et nitratindhold på ca. 20 mg pr liter og tendensen er stigende. Alene ud fra beliggenheden af vandvæ rket i forhold til arealerne og grundvandets strømningsretning vurderes bedriften ikke at ville få uacceptabel indflydelse på vandkvaliteten på Tvede Vandvæ rk. Alle arealer i begge delområder, ligger uden for områder med sæ rligt drikkevand (OSD) og uden for 300 m beskyttelseszonen omkring vandvæ rkernes indvindingsboringer. Ingen udbringningsarealer ligger inden for områder udpeget som nitrat følsomme (NFO). Uden for 14
disse områder er der ikke opstillet sæ rlige krav i regionplanen. Derfor vurderes arealerne at væ re beskyttet af de generelle regler for landbruget. Desuden falder kvæ lstof overskuddet fra 115 til 87 kg N/ha, jf. afsnit 1.5, hvorved risikoen for udvaskning af nitrat falder. 9XUGHULQJOverskuddet af kvæ lstof pr. ha på ejede og forpagtede arealer falder og dermed falder risikoen for nitrat udvaskning. Da belastningen på alle arealer falder, vurderes det, at de generelle regler for landbruget, er tilstræ kkelige til at beskytte grundvandet. Udvidelsen vil dermed væ re i overensstemmelse med regionplanens mål og retningslinier for grundvandsressourcen. 2YHUIODGHYDQG I Regionplan 2005 for Århus Amt har Amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal væ re så tæ t på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Alle vandområder er tildelt en af følgende målsæ tninger: $6N USHWPnOV WQLQJVandområder, som ikke må påvirkes af menneskelige aktiviteter. Målsæ tningen for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må væ re påvirkede af menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af jorden eller fra lokale forureningskilder gennem luften. For kystvande er denne naturtilstand ikke opnåelig, da den generelle forureningspåvirkning af Kattegat har betydning i alle kystvande i Århus Amt. Skæ rpet målsæ tning for kystvande betyder derfor, at der ikke må ske en påvirkning fra lokale forureningskilder, der kan hindre opfyldelse af målsæ tningen. Alle fjorde og kystvande samt mange søer og vandløb, der ligger i internationale naturbeskyttelsesområder, har skæ rpet målsæ tning. Skæ rpet målsæ tning anvendes dog også i enkelte vandområder, som ikke ligger i internationale naturbeskyttelsesområder. %*HQHUHOPnOV WQLQJ Vandområder, som højst må væ re svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Målsæ tningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må medføre en svag påvirkning af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal væ re så god, at anvendelsen af vandområderne ikke indebæ rer sundhedsrisiko. &/HPSHWPnOV WQLQJ Vandområder, som tillades væ sentligt påvirket af næ rmere angivne, menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væ sentligt påvirkede af spildevandsudledninger eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsæ ttes dog, at påvirkningerne begræ nses til de aktiviteter, der har udløst den lempede målsæ tning. 9DQGO E Ved karakterisering af vandløb arbejder man dels med målsæ tningerne og dels med de konstaterede forureningsgrader. Vandløbenes forureningstilstand bedømmes på en skala fra I til IV, hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede vandløb. 'DOE\QHGUH% N De forpagtede arealer ved Vestervang ligger som minimum 350 m fra den B3-målsatte Dalbynedre Bæ k. Udspredning af gylle på arealerne vil således ikke medføre en risiko for Dalbynedre Bæ k..dqdohul5ne\. U Vest for Udbyhøj Vasehuse ligger et forpagtet areal langs med C-målsatte kanaler i Råby Kæ r. Der er ikke et lovfæ stet krav om 2 m bræ mmer langs disse vandløb, men der bør holdes en afstand på 2 m fra kronekanten ved udspredning af og sprøjtning, da en 2 m-bræ mme sikrer vandløbet mod direkte tilledning og/eller overfladisk afløb. 15
Smådyrsfaunaen i vandløb er meget følsomme overfor lavt ilt-indhold i vandet. Overfladisk afstrømning af gylle til vandløb, vil betyde en tilførsel af organisk materiale. Nedbrydningen af det organiske materiale bruger ilt, hvorved ilt-indholdet i vandet falder. I C-målsatte vandløb løber vandet langsomt, hvorved der sker en langsom gen-iltning af vandet. Derfor er smådyrs-faunaen meget udsatte for lavt indhold, hvis der skulle ske en overfladisk afstrømning af gylle. 7YHGHc De ejede arealer ligger omkring gården Gjessinggård. Arealerne ligger nord for Tvede By langs Tvede Å. Åen er B1-målsat hvilket betyder, at forholdene i åen skal væ re så den kan fungere som gyde- og yngel opvæ kstområde for laksefisk, primæ rt ørreder. Stræ kningen af åen opfylder i hovedparten af forløbet målsæ tningen med den konstaterede forureningsgrad II. Kun en mindre del af de ejede arealer ligger helt ned til åen og terræ net hæ lder kun svagt. Arealerne fremstår på luftfotos ekstensivt udnyttede (græ sning) og derfor vurderes det, at overholdelse af bræ mmebestemmelsen og bestemmelser vedr. udbringning af husdyrgødning er tilstræ kkelig til at sikre fortsat målopfyldelse. De nordvestlige udbringningsarealer ligger langs stræ kning af Tvede Å som er B2-målsat. Det sydøstligste areal er registreret som overdrev, og det forventes således ikke, at arealerne tilføres gylle. Langs arealet mellem Tvede Å og den C-målsatte Kanal i Ø ster Tørslev Kæ r bør der langs kanalen holdes en afstand af 2 m til vandløbets kronekant, for at sikre vandløbet og smådyrsfaunaen deri mod overfladisk afstrømning af gylle. 7YHGH.LUNH% N Den sydligste del af arealerne ligger omkring Tvede Kirke Bæ k som er B1-målsat, og opfylder målsæ tningen med den konstaterede forureningsgrad II. Bæ kken løber gennem 3 eng og det forventes således ikke, at arealerne tilføres gylle..dqdohul7yhgh(qjh Ø stligst ligger et areal i Tvede Enge op til en stræ kning af Kanaler i Tvede Enge som er B3- målsat. Det vurderes at overholdelse af bræ mmebestemmelsen og bestemmelser vedr. udbringning af husdyrgødning er tilstræ kkelig til at sikre vandløbet. 6DPOHWYXUGHULQJDIYDQGO E Samlet set vurderes det, at højt målsatte vandløb som har en 2 m-bræ mme og som ligger omgivet af 3 arealer eller er ekstensivt udnyttede, kan fortsæ ttes med nuvæ rende drift uden risiko for vandløbet. På arealer som ligger langs vandløb, som ikke er med den lovpligtige 2 m bræ mme, bør der af hensyn til miljøtilstanden i vandløbet og stoftransportmæ ssigt holdes en afstand af 2 m til vandløbets kronekant. 6 HURJYDQGKXOOHU Udspredningsarealet mod nordvest ligger op til et område, hvor terræ n hæ ldningen er > 12 % og med 100 meters afstand til B-målsat vandhul. Selvom arealet ned til vandhullet skråner 16
meget, vurderes afstanden så stor, at der ikke er risiko for overfladisk afstrømning af gylle til vandhullet, når reglerne for udbringning af husdyrgødning overholdes. Der ligger ingen søer inden for afstrømningsoplandet. )RUXGV WQLQJ På alle udbringningsarealer, der støder direkte op til et vandløb, etableres en mindst 2 m bræ mme fra vandløbets kronekant. 9XUGHULQJLIRUKROGWLOYDQGO ERJV HU Med en forudsæ tning om 2 m bræ mmer, ved alle vandløb, sikres, at der ikke løber husdyrgødning direkte i vandløbene. I de vandløb, som ikke lever op til målsæ tningen, vurderes den væ sentligste årsag at væ re dårlige fysiske forhold i vandløbet. Vandhullet i næ rheden af et udspredningsareal vurderes ikke at kunne blive påvirket, når reglerne for udbringning af husdyrgødning overholdes. Da bedriftens overskud af både kvæ lstof og fosfor falder, vurderes det, at udvidelsen af husdyrproduktionen vil væ re i overensstemmelse med regionplanens retningslinier og målsæ tninger for søer og vandløb i området.,qwhuqdwlrqdohqdwxuehvn\wwhovhvrpungh5dqghuv)mrugrj+hyulqj%xjw Regionplanenes retningslinie: Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder skal der i den videre planlæ gning og administration i sæ rlig grad arbejdes for naturbeskyttelse og naturforbedring. Udvidelsen vil medføre, at produktionens overskud til jordpulje og udvaskning vil reduceres fra 42.173 kg N/år til 31.793 kg N/år svarende til en reduktion på omkring 10.000 kg N/år. Produktionens fosforoverskud vil stige fra 75 kg P/år til 147 kg P/år svarende til en stigning fra 0,2 kg P pr. ha til 0,4 kg P pr. ha pr. år, jf. afsnit 1.5. Afvandingen sker til dels den ydere del af Randers Fjord via pumpekanaler i Råby Kæ r dels til Hevring Bugt via Storevejle Bæ k. Afstrømningen fordeler sig således, at omkring 12,6 % afstrømmer til Hevring Bugt og 87,4 % til den ydre del af Randers Fjord Da kvæ lstoftabet til vandmiljøet reduceres er der ikke foretaget vurderinger af retentionen af kvæ lstof fra rodzone til kyst. Fosfortabet til vandmiljøet afhæ nger bl.a. af bindingskapaciteten i jorden på udbringningsarealerne. Hvis det antages, at der ikke sker nogen binding af fosfor vil omkring 19 kg P afstrømme til Hevring Bugt og 128 kg P afstrømme til den ydre del af Randers Fjord fra det ansøgte projekt. 8GSHJQLQJVJUXQGODJ Hevring Bugt og den ydre del af Randers Fjord er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. Udpegningen omfatter Habitatområde nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlig del samt Ramsarområde nr. 11 Dele af Randers og Mariager Fjorde og havet udfor. I relation til denne sag omfatter udpegningsgrundlaget fra EF- Habitatdirektivets bilag II arterne: Havlampret, Flodlampret, Stavsild og Spæ ttet sæ l og naturtyperne: 1130 Flodmundinger, 1110 - Sandbanker med lavvandet vedvarende dæ kke af havvand, 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe og 1160 Større lavvandede bugter og vige. Relevant udpegningsgrundlag fra EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I er Pibe- og 17
Sangsvane, Klyde, Hjejle, Fjord-, Hav- og Dvæ rgterne. Desuden er kystområdet i Hevring Bugt vigtigt fourageringsområde for en ræ kke dykæ nder i vinterperioden. Det gæ lder Bjergand, Ederfugl, Sortand, Fløjlsand, Hvinand og Stor Skallesluger. Sidst men ikke mindst er området vigtigt rasteområde for en betydelig del af verdensbestanden af Lysbuget knortegås. I forbindelse med administrationen af bekg. 477 om afgræ nsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder skal amtet sikre, at der ikke gives tilladelser, der kan hindre opfyldelsen af bevaringsmålsæ tningerne for de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Sangsvaner 0nOV WQLQJ Den skæ rpede målsæ tning om et kun svagt forstyrret plante- og dyreliv i det internationale naturbeskyttelsesområde i Hevring Bugt og den ydre del af Randers Fjord er ikke opfyldt. Dette skyldes, at bundfaunaen i de dybere dele af området rammes af tilbagevendende iltsvind og at ålegræ s og tangplanter begræ nses af en for voldsom overbegroning af forureningsbetingede påvæ kstalger. F.eks. er udbredelsen af ålegræ s i den ydre del af Randers Fjord reduceret med mere end 99 % i forhold til tilstanden i begyndelsen af dette århundrede. Disse forhold skyldes en for høj tilførsel af næ ringsstoffer, herunder specielt kvæ lstof, fra oplandet til kystområdet. En reduceret udbredelse af ålegræ s og tangplanter samt en ustabil forekomst af bundfauna medfører en forringet kvalitet af området som spisekammer for en ræ kke af de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde, bl.a. arterne af svaner, gæ s og dykæ nder. Desuden vil markante iltsvindshæ ndelser som f.eks. iltsvindet i 2002 medføre negative effekter også for de øvrige arter i udpegningsgrundlaget. 18
Kvæ lstoftabet til kyst vil reduceres betydeligt ved gennemførelse af projektet og der er intet til hindring for, at gennemføre projektet med hensyn til æ ndringer i kvæ lstoftabet til Randers Fjord og Hevring Bugt. Udbringningsarealerne ligger i områder, hvor der ifølge administrationsgrundlaget forventes fosforbalance ved gennemførelse af æ ndringer i husdyrproduktion. Der er ikke fosforbalance i projektet, da fosforoverskud til jordpulje og udvaskning stiger fra 75 kg P pr. år til 147 kg P pr. år, hvilket svarer til en stigning på 72 kg P/år. Overskuddet pr. ha i den ansøgte situation er beregnet til 0,4 kg P/ha. Det vurderes, at dette er inden for variationerne mellem forskellige år, og det er sandsynligt, at der, som gennemsnit over 3 år, kan opnås fosforbalance. Både i den nuvæ rende og den ansøgte produktion modtages gylle fra andre projekter. Disse projekter er tidligere screenet af Århus Amt, og i den forbindelse er accepteret et fosforoverskud på i alt 379 kg P/år. Dette projekt æ ndrer ikke på andre screenede projekter, dermed kan ansøger i sit gødningsregnskab have et overskud af fosfor på 379 kg P, som stammer fra modtaget husdyrgødning. )RUXGV WQLQJ Ejendommens samlede kvæ lstof overskud må ikke overstige 42.000 kg N/år. Fosfor-overskuddet fra produktionen på ejendommens arealer skal væ re 0, dog er et overskud på i alt 379 kg P/år accepteret i screening af andre projekter, med udbringningsarealer ejet af ansøger. 9XUGHULQJLIRUKROGWLO5DQGHUV)MRUGRJ+HYULQJ%XJW Det vurderes, at med de opstillede forudsæ tninger, om at kvæ lstofoverskuddet ikke må stige i forhold til den nuvæ rende produktion og at der ikke må væ re et fosfor overskud på det ejede og forpagtede arealer fra den ansøgte produktion, så vil næ ringsstofbelastningen af det internationale naturbeskyttelsesområde ikke stige. På baggrund af forudsæ tningerne vurderes det, at udvidelsen af husdyrproduktionen vil væ re i overensstemmelse med Århus Amts Regionplanens retningslinier og målsæ tninger for internationale naturbeskyttelsesområder. 1DWXURPUnGHU Ifølge Regionplan 2005 for Århus Amt skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres i de områder, der er udpeget som naturområder og mulige naturområder. Heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 skal bevares, og naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. RPUnGHU Naturbeskyttelseslovens 3 indebæ rer umiddelbart, at tilstanden af de omfattede arealer ikke må æ ndres. Ændringen kan væ re direkte i form af f.eks. opdyrkning, tilplantning eller opfyldning, eller den kan væ re indirekte ved æ ndret drift eller foranstaltninger på de tilstødende arealer. Flere former for driftsæ ndringer på naboarealer kan påvirke tilstanden på tilstødende beskyttede naturarealer, i denne sammenhæ ng specielt forøget kvæ lstofbelastning af de beskyttede naturarealer med ammoniakfordampning, overfladeafstrømning og udsivning fra udbringningsarealer som følge af æ ndret praksis for gødskning, og/eller deposition af ammoniak, der fordamper fra punktkilder (stalde, gyllebeholder og evt. markstakke), 19
Ammoniak er et næ ringsstof for planterne, og da det er en luftart, kan det transporteres over store afstande. Hvis det transporteres til naturligt næ ringsfattige naturtyper, vil de plantearter, der er tilpasset et lavt indhold af næ ringsstoffer, blive udkonkurreret af mere næ ringsstofkræ vende plantearter med det resultat, at mangfoldigheden i den pågæ ldende naturtype reduceres, eller naturområder forsvinder. I forvejen er de naturligt næ ringsfattige naturtyper generelt truede her i landet, fordi baggrundsbelastningen af kvæ lstof mange steder allerede i dag er betydeligt over, hvad de kan tåle. Naturarealer er i amtets Regionplan målsat ud fra hvor væ rdifuldt arealet kan blive. Når et areal er besigtiget, bliver det desuden væ rdisat ud fra den aktuelle status efter samme skala. $PnOV WQLQJDer vil normalt kun blive givet tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. Amtsrådet vil i nødvendigt omfang medvirke til at sikre naturtypen gennem plejeforanstaltninger. %PnOV WQLQJ Der vil kun i sæ rlige tilfæ lde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. &PnOV WQLQJ Der vil i sæ rlige tilfæ lde kunne gives tilladelse til indgreb efter en konkret vurdering. Nord for ejendommen ligger en øst-vestgående dal med Dalbyneder Bæ k. I den øvre ende af dalen og på dalens sydside er der flere overdrev, ligesom dalbunden rummer mose og sø. Overdrev n523-02 og 03-ov ligger nordøst for ejendommen og er besigtiget af amtet i 2004. På stejle partier i den vestlige del er der forekomst af mange karakteristiske arter typiske for overdrev på sur-neutral bund: alm. mæ lkeurt, græ sbladet fladstjerne, lyng-snerre, tormentil, hunde-viol, alm. kamgræ s, læ ge-æ renpris, bølget bunke, mark-frytle, prikbladet perikon m.fl. Der er desuden enkelte arter, som normalt indikerer kalkholdig bund: knoldet mjødurt, alm. knopurt, hjertegræ s og alm. hundegræ s. Overdrev med bølget bunke 20
Overdrev n523-01-ov ligger på en dalskræ nt øst for Dalbyneder. Ved besigtigelse i 2004 var lokaliteten hårdt græ sset af heste og nedtrampet. Overdrevet var i 1991 græ sset af ungkreaturer og havde dengang en artsrig flora med krat-fladbæ lg, hjertegræ s, alm. kamgræ s, liden klokke, bugtet kløver, udstrakt kløver, kantet perikon, knold-ranunkel, kornet stenbræ k, fåre-svingel, dunet vejbred m.fl. (JBR 1991). Overdrev n522-01-ov ligger ligeledes på dalskræ nten øst for Dalbyneder. Ved besigtigelse i 2004 var den helt tilgroet i høje urter, men indeholdt dog arter som knoldet mjødurt og alm. knopurt, der indikerer tilstedevæ relse af kalkholdig bund. Den aktuelle væ rdi var C, men ved genoptagelse af græ sning vurderes der at væ re potentiale for en højere naturvæ rdi. Naturområderne er B-målsat i amtets Naturkvalitetsplan 2005. En B-målsæ tning indebæ rer, at der kun i sæ rlige tilfæ lde gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. 9XUGHULQJDIKXVG\USURGXNWLRQHQVSnYLUNQLQJDIQDWXURPUnGHU Tålegræ nsen for overdrev på sur-neutral bund er fastsat til 10-20 kg N/ha/år, mens den for overdrev på kalkholdig bund er fastsat til 15-25 kg N/ha/år (Skov- og Naturstyrelsen, 2005). Selvom de konkrete overdrevslokaliteter indeholder arter typisk for kalkholdig bund, er de dog domineret af vegetation, som er karakteristisk for overdrev på sur-neutral bund. Da floraen er forholdsvis artsrig med mange lavtvoksende arter, vurderes tålegræ nsen at ligge i den lave ende af intervallet for overdrev på sur-neutral bund, dvs. 10-15 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i Nørhald Kommune er opgivet til 14,7 kg N/ha/år. Den nuvæ rende belastning er på ca. 15 kg N/ha/år, og tålegræ nsen vurderes dermed ikke at væ re overskredet. Depositionen til overdrev mod nordvest er beregnet til 0,5 kg N/ha/år, mens det til overdrev øst for Dalbyneder er 0,6 kg N/ha/år, en forøgelse på henholdsvis 0,2 og 0,3 kg N/ha/år. Da den samlede belastning ikke overskrider tålegræ nsen, vurderes projektet ikke at påvirke overdrevene væ sentligt. %LODJ,9DUWHU Risikoen for påvirkning af bilag IV-arter ofte vil væ re i form af en risiko for påvirkning af levestederne, herunder vandhuller beliggende i tilknytning til udspredningsarealerne. Amtet har ikke konkret kendskab til forekomst af bilag IV-arter i området. Overskuddet af fosfor på anlæ gget er stort set uæ ndret, mens det samlede overskud af kvæ lstof ifølge beregningerne vil falde. Ammoniakfordampningen stiger i en grad, som er uvæ sentlig for den omgivende natur. På denne baggrund vurderes, at eventuelle bilag IV-arter i området ikke vil blive væ sentligt påvirket. 9XUGHULQJ Det vurderes, at ingen af de næ rmest liggende naturområder, registreret efter naturbeskyttelseslovens 3, vil blive væ sentligt påvirket af den ansøgte drift. Dermed opfyldes Regionplanens retningsline for naturbeskyttelsesområder. Det vurderes desuden, at idet naturen ikke påvirkes væ sentligt, vil eventuelle ikke-registrerede bilag IV-arter heller ikke blive væ sentligt påvirket. 21
6 UOLJW) OVRPPH/DQGEUXJVRPUnGHU6)/ En del af de ejede arealer ligger i SFL-områder, og der er MVJ-aftaler på to arealer, som ligger inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde. Disse arealer kan ikke benyttes til udbringning af husdyrgødning, så læ nge der er MVJ-aftaler på arealerne. /DQGVNDEHOLJHIRUKROGRJQ\E\JJHUL Der er ingen landskabelige, kultur eller andre udpegninger i regionplanen, der hvor den nye stald ønskes opført. YULJHIRUKROG Århus Amt vurderer, at husdyrproduktionen på Vestervang ikke vil få væ sentlig indvirkning på omgivelserne i øvrigt, herunder på de klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæ ologiske kulturarv, offentlighedens adgang til landskabet eller de som følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold. $IY UJHIRUDQVWDOWQLQJHU Afvæ rgeforanstaltninger er beskrevet i kapitel 3 og kan opsummeres således: Der bringes ikke husdyrgødning ud i en bræ mme på 2 m fra kronekanten på alle vandløb. Det samlede kvæ lstofoverskud må ikke stige i forhold til nu-driften, i alt 42.000 kg N/år. Det samlede fosforoverskud må ikke overstige 0 kg P/år. (YHQWXHOOHPDQJOHUYHGRSO\VQLQJHUQHRJYXUGHULQJHUQH VVM-redegørelsen og vurderingerne er baseret på de oplysninger, der er modtaget fra ansøger, og på amtets egne oplysninger om områdets natur- og miljøforhold og dets sårbarhed. Det er amtets vurdering, at der ikke er væ sentlige mangler i oplysningerne, og at alle væ sentlige miljøpåvirkninger indgår i vurderingen. 6DPPHQIDWWHQGHYXUGHULQJ $PWVUnGHWVIRUVODJ 9XUGHULQJ Den ansøgte udvidelse af kvæ gbesæ tningen på Vestervang vil kunne ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for grundvand, overfladevand, landskab og natur, under forudsæ tning af, at de stillede forudsæ tninger efterkommes. )UDYDOJWHDOWHUQDWLYHU Alternativet til den ansøgte produktion vil væ re at bibeholde produktionen på 134 DE. I dette tilfæ lde vil der ikke kunne opstilles forudsæ tninger om kvæ lstof- og fosforoverskud fra bedriften, hvorfor overskuddet kan blive større end det er ved den ansøgte produktion. Bilag 1. Oversigtskort 2. Bedriftens bygningsanlæ g 3. Bedriftens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 4. Udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder 5. Resume af bemæ rkninger i 1. offentlighedsfase 6. Forslag til miljøgodkendelse 22