GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen Evaluering af GLAS og projekt Reload NOTAT Dato: 18. september 2012 Af: Tine Hansen og Cristine Dyhrberg Evalueringsresultater To af Social- og Sundhedsforvaltningens rehabiliterings projekter i Arbejdsmarkedsafdelingen er nu afsluttet og effekten af indsatserne er blevet evalueret. Resultaterne præsenteres nedenfor for henholdsvis Projekt Reload og GLAS Gladsaxe Aktiv og Sund (tidligere Gladsaxe Aktive Sygemeldte). Arbejdsmarkedsafdelingens tredje rehabiliteringsprojekt Projekt job i sigte afsluttes ultimo 2012, hvorefter projektet evalueres, og resultaterne forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. GLAS Gladsaxe Aktiv og Sund Projekt GLAS er et samarbejde mellem Arbejdsmarkedsafdelingen, Forebyggelsescenteret og Træningsenheden, hvor der fokuseres på at yde en tidlig borgercentreret, sammenhængende og tværfaglig indsats. GLAS anvender resultater fra TTA- projektet (Tilbage Til Arbejdet) og har desuden udviklet egne samarbejdsmæssige metoder. Projektet blev startet med sygedagpengemodtagere som målgruppe. Siden er målgruppen på grund af gode resultater blevet udvidet til at omfatte kontanthjælpsmodtagere match 2. Projektet er afsluttet og der er på baggrund af de gennemførte forløb evalueret på effekten i forhold til succeskriterier for projektet: 50 % af deltagerne bliver helt eller delvis raskmeldte. Succeskriteriet vedrørende 50 % raskmeldte dækker over: Borgere raskmeldt op til 30 dage efter endt forløb. Borgere der har delvist genoptaget deres arbejde under forløb eller op til 30 dage efter forløbet. Borgere der i forbindelse med deltagelse i GLAS opstarter praktikforløb. Ved indlemmelsen af kontanthjælpsmodtagere i projektet blev succeskriterierne for denne gruppe defineret som følger: Borgeren kan matches 1 og vurderes således at være arbejdsmarkedsparat. Borgeren deltager i praktik eller job med løntilskud. Borgeren har opnået ansættelse i ordinært job. Evaluering af indsatsen Som det fremgår af tabel 1, har 157 borger været i et GLAS forløb i projektperioden; 136 sygedagpenge modtagere og 21 kontanthjælpsmodtagere. Målet for projektet var, at 50 % af deltagerne blev helt eller delvist raskmeldt senest 30 dage efter deltagelse i projektet. I tabel 1 opgøres projektets resultater. J. nr. 00.01.00P20 1
Tabel 1 Sygedagpenge og kontanthjælp Sygedagpengemodtagere Kontanthjælps modtagere Antal deltagere 157 136 21 Raskmeldte antal 77 76 1 Raskmeldte andel 49,04% 55,90% 4,80% Note: Antal raskmeldte borgere efter deltagelse i projekt GLAS. Optællingen er foretaget før og efter deltagelse i projekt GLAS. Data er opsamlet fra 1. juli 2010 til 31. marts 2012. Data opstilles som akkumulerede data for hele perioden. Mængden af forløb gennemført af kontanthjælpsmodtagere er så relativ lille, at det er svært at drage nogle endelige konklusioner for denne gruppe. Den lave raskmeldingsprocent for kontanthjælpsmodtagere skal dog ikke tolkes således, at indsatsen ikke har effekt overfor denne målgruppe. Snarere vidner det om en målgruppe med sværere og ofte også mere langvarige problematikker, som kræver længere tid og flere gentagende indsatser for at opnå varige resultater. Da succeskriteriet for GLAS er formuleret i forhold til gruppen af sygemeldte og der her er set en raskmeldingsprocent over det målsatte, finder forvaltningen, at der med GLAS metoden er blevet udviklet en meget effektiv og positiv indsats, der i praksis viser effekten af den rehabiliterende og tværfaglige indsats. På grund af GLAS projektets positive resultater, er projektet i dag forankret som normal drift, så metoden anvendes som en fast del af indsatsen for sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der ud over ledighed også har helbredsproblemer. Yderligere har den tværfaglige, rehabiliterende metode, der er blevet udviklet i projektperioden, fungeret som inspiration for udviklingen af Jobcenterets nye Afklaringsvifte på Gammelmosevej. Projekt Reload Fokus i Projekt Reload var at få unge med svære psykiske lidelser til at blive en del af fremtidens arbejdskraft frem for at blive fremtidens førtidspensionister. Målgruppen for projektet var kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere eller sygedagpengemodtagere mellem 18-29 år med psykiske problemer Målgruppen var kendetegnet ved: - Ringe eller slet ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. - En stor del har ikke en afgangseksamen fra folkeskolen - Langt størsteparten har ikke gennemført en ungdomsuddannelse - En historik med afbrudte aktiveringsforløb og hyppige sygemeldinger. Målgruppen havde enten én eller flere af følgende barrierer: - Komplekse angst- og depressionslidelser (socialangst, panikangst, fobier) J. nr. 00.01.00P20 2
- Andre psykiske udfordringer (vredesproblematikker, lavt selvværd) - OCD, ADHD, Bordeline - Psykosociale problemer på baggrund af kaotisk opvækst. Hensigten med indsatsen var at skabe en positiv forstyrrelse i en række unge menneskers liv og være med til at omdirigere nogle af de livsforløb, der har retning direkte mod permanent passiv forsørgelse, isolation og mistrivsel. Indsatsen i Projekt Reload er flerstrenget, specialiseret og målrettet og indeholder blandt andet indsatser som psyko-edukation, kognitiv træning, empowerment, fælles motion og kostvejledning. Derudover har det været et kardinalpunkt i projektet, at virksomhedscentre indgår, idet der er evidens for, at det har en god effekt. Der var opstillet følgende succeskriterier for Projekt Reload: Effektmål: - 50 pct. af projektets deltagere opnår ordinært job eller uddannelse på ordinære vilkår (SU) - 10 pct. af projektets deltagere opnår løntilskudsjob Resultatmål: a. Beskæftigelsesrettet er parat til at deltage i forløb med job som mål er blevet mere afklaret med hvilke jobmuligheder de har - minimum 75 pct. af deltagerne der ikke opnår job, uddannelse eller løntilskud har forbedret deres kvalifikationer. b. Afklaring har fået mere tro på, at de kan få et job eller gennemføre en uddannelse. c. Livskvalitet oplever et bedre fysisk og psykisk helbred. Evaluering af indsatsen Effektmål: Projektets aktiviteter og resultater for de 54 unge, som har deltaget i projektet, fremgår af tabel 2 og 3 nedenfor. Tabel 2 Antal visiteret til Reload 54 Igangsatte virksomhedspraktikker 62 Gennemførte virksomhedspraktikker 62 Antal løntilskud 7 Antal ordinær uddannelse 15 Antal ordinært job 7 Antal på fleksjob 0 Antal IKKE i arb, udd, eller løntilskud 26 J. nr. 00.01.00P20 3
Ordinært job Uddannelse på ordinære vilkår Løntilskudsjob Fleksjob Parat til at deltage i forløb med job, uddannelse som mål Er mere afklaret med hvilke jobmuligheder de har Har forbedret sine kvalifikationer Har fået mere tro på at de kan få job eller uddannelse Oplever bedre fysisk helbred Som det fremgår af tabel 2 er der etableret flere virksomhedspraktikker end antal visiterede unge. Det skyldes, at nogle unge har været i virksomhedspraktik mere end en gang i projektperioden. Tabel 3 Borgere overgået til: Borgere som har udviklet kompetencer: Antal 7 15 7 0 36 41 38 41 31 I procent 40,7% 12,9% 66,7% 75,9% 70,3% 75,9% 57,4% Mål 50% 10% 75% 75% 75% 75% 75% Med en afgang til ordinær beskæftigelse og uddannelse på 40,7 % må projekt Reload siges at være en succes, selv om projektets målsætninger om, at 50 % af de unge skulle komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, ikke er opfyldt. For målgruppen bestående af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 er effekten af aktivering gennemgående lille 1, og det er således imponerende, at projektet næsten indfriede sin ambitiøse målsætning om, at halvdelen af deltagerne skulle komme i ordinært job eller uddannelse. Resultatmål: Da projektet indgår som et af flere projekter i et forsøg under arbejdsmarkedsstyrelsen, har jobcenter Gladsaxe ikke haft fuld kontrol over hvordan projektets registreringssystem blev udformet. For resultatmålene livskvalitet, afklaring og beskæftigelsesrettet forbedring er der blevet indsamlet data for hele målgruppen og ikke kun for de unge, der ikke er kommet i uddannelse og beskæftigelse. Det skyldes, at man ikke på det første registreringstidspunkt vidste, hvem der senere kom i beskæftigelse/uddannelse, og systemet kunne ikke sortere efterfølgende. Forvaltningen har derfor ikke haft mulighed for at evaluere på gruppen af unge, som ikke kom i job eller uddannelse, separat. Den følgende opgørelse gælder derfor den samlede deltagergruppe. Langt størstedelen af deltagerne har oplevet en positiv udvikling, idet 75,9 % er mere afklaret med hvilke jobmuligheder de har og har fået mere tro på at de kan få job eller uddannelse, mens 70,3 % har forbedret sine kvalifikationer, hvilket tilnærmelsesvist er en opfyldelse af resultatmålet. 1 Rosdahl og Petersen, Modtagere af kontanthjælp, SFI,2006 http://www.fleksjobber.dk/la/meddelelser/rapport/modtagere_af_kontanthjaelp.pdf J. nr. 00.01.00P20 4
Projektet er målrettet en gruppe med svære problematikker, der kan kræve flere på hinanden følgende indsatser for at opnå den ønskede effekt både behandlingsmæssigt og i relation til beskæftigelsesrettede tiltag. Dette kommer fx til udtryk i, at nogle deltagere har været i gentagne praktikker (Tabel 2). Målgruppens udfordringer taget i betragtning er det meget positivt, at langt over halvdelen af deltagerne er blevet klar til job eller uddannelse, som det fremgår under Parat til at deltage i forløb med job eller uddannelse som mål (66,7 %) i tabel 3. 2 Når der er målt på deltagernes parathed til både uddannelse og beskæftigelse og ikke alene sidstnævnte, som det var formuleret i målsætningen, skyldes det at jobcenterets første prioritet for unge, der kan blive uddannelsesparate, altid er uddannelse. Det er derfor misvisende alene at evaluere på beskæftigelsesparathed. Det er desuden projektlederens vurdering, at nogle af deltagere ikke er parate til forløb med job som mål, fordi de fortsat lider af tunge behandlingskrævende problematikker. Derfor er det meget opløftende, at 57,4 % angiver, at de oplever bedre fysisk helbred efter forløbet. Selvom målet ikke fuldstændigt indfries, må det på grund af målgruppens svære problematikker vurderes som en betragtelig styrke for projektet, at over halvdelen oplever fysisk bedring. Der kan ikke evalueres på projektets målsætning om psykisk bedring, fordi der i registreringssystemet ikke er indsamlet data om forbedret psykisk helbred, men udelukkende fysisk. Det er dog projektlederens klare indtryk, at den psykiske bedring i mange tilfælde har været en forudsætning for den progression, der er sket på de andre projektmål, og at projektets fast tilknyttede psykolog har haft afgørende betydning for projektets gode resultater. Projekt Reloads positive erfaringer med at integrere motion og kognitiv træning med virksomhedsforløb har inspireret til udviklingen af Jobcenterets igangværende projekt Parat til job målrettet kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 mellem 18 og 65 år med psykiske problemstillinger. Projektet er en del af Arbejdsmarkedsstyrelsen forsøgsprogram KVIK (Koordineret og virksomhedsrettet Indsats for start- og kontanthjælpsmodtagere) og finansieres under puljen svage grupper i kanten af arbejdsmarkedet. Erfaringerne fra Projekt Reload og er også blevet brugt i forbindelse med den metodiske udvikling af Afklaringsviftens tilbud til ledige med psykiske problemstillinger. Såvel motionen som gruppeterapien har styrket de unges relationer med mentor og med de øvrige projektdeltagere, der kommer til at fungere som deltagernes netværk fremadrettet. Yderligere har projektet været med til at pege på områder, hvor der i Gladsaxe Kommune er et behov for at udvikle en tværgående indsats. Her tænkes især på en indsats målrettet borgere med svær ADHD. 2 Når resultaterne vdr. parathed at deltagelse i forløb med job eller uddannelse som mål ikke lever op til 75 % målsætningen, skyldes det formentlig, at dette resultatmål i projektets registreringssystem reelt er blevet afdækket ved at spørge til, hvem der er klar til udannelse og beskæftigelse, og ikke blot hvem der er parat til at deltage i forløb med job og uddannelse som mål. Således er den progression, der reelt er målt på, mere vidtgående end den i projektbeskrivelsen tiltænkte. J. nr. 00.01.00P20 5