Fremtidens professionelle Indflyvning til fusion

Relaterede dokumenter
Dannelse til livsduelighed Et erhvervsperspektiv på livskompetencer

Uden ledelse er digitalisering skadelig!

Nye krav? Hvordan ruster vi kommende generationer af unge til at skabe værdi for andre?

Fortsat i Front Fællesskab om erhvervsklimaudvikling

Fag, identitet og organisation Hvorfor fag og fagforeninger er vigtigere en nogensinde

Skolebestyrelsen som forandringsmotor

Fremtidens skole Hvordan ruster vi kommende generationer af unge til at skabe værdi for andre?

Ledelse der virker i et samfund i forandring

Erhvervsuddannelser i fremtiden Kvalitet og Kompetencekrav

Arbejdskraft til Midtjylland i Vækst Et perspektiv på det offentlige som rammebetingelse

Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne i fremtidens uddannelsesbillede

Ny Nordisk Skole Et erhvervsperspektiv

Fremtidens arbejdsmarked og kompetenceefterspørgsel

Udfordringer til fremtidens virksomheder og hvad det stiller af krav til medarbejderne

Forandring, dogmer og livsduelighed. Lars Goldschmidt

Videnssamfund og livsduelighed

Fremtidens kompetencer Hvilke egenskaber skal fremtidens børn og elever besidde?

Den refleksive leder Lederens arbejde med sig selv

Sådan skaber ledere forandringer Arbejdsmiljøledelse der lykkes

Den der mangler viden savner den sjældent Rådgivning af kunder, der ikke vil

Fusionsledelse i vadestedet under globaliseringens betingelser

Begejstring skaber forandring

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

Ledelse og lobbyisme Et perspektiv på uddannelsespolitisk interessevaretagelse

Pædagogisk diplomuddannelse

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Forretningsmodeller til fremtiden?

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Synergi og arbejdsdeling mellem stærke professioner

FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH

Videre ad gode veje til indflydelse

Offentlige investeringer

Digital dannelse - et mål blandt flere

FREMTIDENS DIGITALE KOMPETENCER KOMPETENCER TIL ET DIGITALT ARBEJDSLIV

EXECUTIVE FORUM 2018

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

VIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab

Pædagogiske-didaktiske tendenser

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Erhvervsminister Brian Mikkelsen

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

Lars Goldschmidt DI Organisation for erhvervslivet Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse CBS DTU Management. Disposition

DIGITALISERING. Aktuelle indsatser på AU og i Økonomi og Bygninger AARHUS NIELS JØRGEN RASMUSSEN UNIVERSITET 24. JANUAR 2018 VICEDIREKTØR

i erhvervslivets udvikling

KOMPETENCER TIL ET DIGITAL ARBEJDSLIV

Velfærd gennem digitalisering

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Videnmedarbejderen Primadonna, familiemenneske eller tragisk helt?

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Kompetencestrategi

Mød virksomhederne med et håndtryk

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Baseret på Digitaliseringsstrategi Det digitale UCL

Bilag 2. Diskussionsoplæg: Talenter og digitale kompetencer i verdensklasse

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

V / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Fokusgruppeundersøgelse vedrørende datalogistuderendes selektionskriterier i forbindelse med job, studiejob og praktikforløb

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked

VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

STRATEGI. Professionshøjskolen Absalon

Ny Nordisk Skole Til inspiration

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

På kanten af arbejdsmarkedet en del af samfundet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

STRATEGI Udfordringerne i perioden

Fra klasselokale til bestyrelseslokale. De 5 bedste måder til at forberede de studerende på morgendagens arbejdsplads

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag.

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Rikke Christoffersen Denning 2017

En attraktiv arbejdsplads kræver lederskab og retning Direktionens udfordringer?

Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

Analysens baggrund og ambition

Evaluering it i fagene

Samfundsansvar (CSR) i NK-Forsyning A/S. Behandlet på bestyrelsesmødet den 25. november 2016

IT og digitalisering i folkeskolen

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT

ITU PROFESSIONAL COURSES. Styrker din professionelle faglighed inden for specifikke it-relaterede områder.

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN

Transkript:

Fremtidens professionelle 27. Jun.. 17 Fremtidens professionelle Indflyvning til fusion Lars Goldschmidt

Fremtidens professionelle har: Professionsidentitet som afløser for klasseidentitet Fokus på at gøre kolleger og kunder stærkere og mere selvberoende Dyb indsigt i fagets teori og metoder på et niveau over den aktuelle anvendelse Adgang til og brug af global viden og teknologi med relevans for sit arbejde Fremtidens professionelle: Tager ansvar for egen kompetenceudvikling Er loyalt civil ulydig og drivkraft i forandringer Ser andre anderledes professionelle som en mulighed og styrke Mestrer eget arbejdsliv 2

Disposition Fremtidens professionelle Min baggrund Vi lever af at skabe værdi for andre Udvikling i arbejdsfunktionerne. Viden, digitalisering og robotisering Perspektiver i fusion Forudsætninger for succes 3

Mit observationspunkt Blandet offentlig privat baggrund Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen Mærsk Olie og Gas AS, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Foreningen af Rådgivende Ingeniører Goldschmidt Rise and Shine I/S Diverse bestyrelse Konkurrencekraft, kompetencebehov Miljø- og energipolitik Ordentlighed og værdiskabelse Serie fusionist

At skabe værdi for andre Vi lever af at skabe oplevet værdi for andre mennesker over hele verden i samarbejde med mennesker, der er forskellige fra os selv, i konkurrence med dygtige mennesker fra hele verden, på basis af viden fra hele verden I vidensamfundet skaber viden værdi når den møder kunden i en for kunden anvendelig fremtrædelsesform Arbejdspladser forudsætter konkurrencekraft KK = S * Rb * Rs / O Snedighed, Rammebetingelser, Råstyrke, Omkostninger Sammenhængende dele af værdikæden Forny eller forsvind 5

Udvikling i arbejdsfunktionerne Stadig færre kroner per produceret enhed. I det offentlige som i det private. Forny eller forsvind/bryd sammen Ny viden relevant for arbejdets produkter og udførelse udvikles med stadig større hastighed over hele verden. Nye teknologier specielt digitalisering og robotisering vil få indflydelse på langt de fleste arbejdsprocesser Alle opgaver med karakter af databehandling og gentagelse vil kunne udføres med mindre menneskelig arbejdskraft Arbejdets indhold og de rammer arbejde og dets resultater skal fungere i udvikler sig med så høj hastighed : at regelstyring ikke kan følge med at faglige kompetencer hele tiden skal opdateres 6

Ny viden tilgængelig og nødvendig Materialer: fra stål til plast til biopolymere Sundhed: fra piller til genetisk omprogrammering Didaktik: fra undervisning i klasselokale til in situ læring Nye produktionsmetoder: fra svejsning til limning Nye kommunikationsformer: fra trykt presse og tv til sociale medier 7

Efterspørgsel efter arbejdskraft Dygtige meget dygtige medarbejdere på alle pladser Medarbejdere der kan og vil skabe værdi for andre Begejstrede medarbejdere, der gør det, der skal til, i en turbulent virkelighed Medarbejdere, der kan forstå og arbejde fornyende på basis af ny viden og teknologi fra hele verden Medarbejdere der kan oversætte fra abstrakt ide til konkret service eller produkt translationskompetence Alle fag og uddannelser - men nogle mere end andre Markant underskud af teknisk, naturfagligt, og sundhedsfagligt kvalificerede på alle uddannelsesniveauer 8

Fornyelseskompetence Evnen til at se og opsøge forskelle i behov og muligheder Evnen til at søge efter løsninger i et åbent løsningsunivers Evnen til at overskride og kombinere på en faglig kompetent måde Evnen til at introducere det nye og være fornyer og afviger i en organisation Tryghed i kompetencen til at møde nye udfordringer ikke i status quo Vildskab og begejstring 9

Perspektiver i fusion Krydsbefrugtning mellem uddannelsesområder Digitalisering som fællesvilkår didaktisk og i de forskellige arbejdsområder Fælles professionsdannelse Dybde i faglige miljøer Didaktisk nytænkning Synlighed i markedet og uddannelsespolitisk indflydelse Ændret indflydelse for eksterne interessenter 10

Student centreret ressourcesyn Den væsentligste studieressource er den studerende selv 2000 timer per år Læringsinstitutionen tilbyder ressourcer der kan optimere anvendelsen af den studerendes tid Herunder: Adgang til globale læringsressourcer Materialitet i læringsmiljøerne maskiner, praktiske øvelser etc. Sparring og anden interaktion med fagligt og didaktisk stærke professionelle Digitalt støttet learning management der giver: Den studerende overblik over studieindsats og progression. Adgang til relevante læringsressourcer Lærerene fagligt udgangspunkt for eget arbejde og overblik over elevernes indsats, problemer og fremdrift 11

Forudsætninger for succes Respekt for alle fagområder Klare valg og beslutninger Digital strategi Værdig afsked med fortiden Bestyrelser med styr på særinteresserne Fasthed i føringen Opmærkso0mhed på nedskæringer som rammebetingelse Nissen flytter med medmindre den aflives 12