14/12619 -Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: Indførsel af velfærdsteknologi i Ældre og handicap Ansvarlige for projektet Projektejer Jan Møller Iversen Projektleder Projektidé Baggrund Udpeges i Ældre og Handicap Ældre og handicap påbegynder nu arbejdet med at indføre velfærdsteknologi. I første omgang for at forbedre velfærd og trivsel for kommunens borgere, i anden omgang med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet for kommunens ansatte og i andre omfange med henblik på at vurdere, hvorvidt der kan være effektviseringsgevinster forbundet med indførelsen af velfærdsteknologi. I forhold til effektiviseringer satses der i første omgang på teknologier, der er kendte og på teknologier, der forventes at give et Return on Investment løbet af 12 18 måneder. For at optimere arbejdet med udvikling og implementering af velfærdsteknologiske løsninger deltager Ældre- og Handicap aktivt i Business Region Aarhus partnerskabet omkring velfærdsinnovation. Partnerskabet giver os mulighed for at lave mere evidensbaserede investeringer i velfærdsteknologi, idet vi kan trække på de erfaringer og det forarbejde, som andre kommuner har gjort sig på området. Derudover vil Ældre og Handicap selv forestå test, udvikling og implementering, der deles med de øvrige kommuner i Business Region Aarhus samarbejdet. Desuden giver partnerskabet mellem de 11 kommuner os mulighed for at indgå i større udviklings- og OPI samarbejder på det velfærdsteknologiske område, fordi der er flere kommuner til at trække indsatsen. Samtidig giver den øgede kvantitet i efterspørgslen, qua de 11 kommuner, mulighed for udviklingssamarbejde med vores lokale virksomheder. Den velfærdsteknologiske udvikling i Skanderborg Kommune og partnerskabet i Business Region Aarhus skaber også et stort potentiale for at samarbejde med lokale virksomheder i udviklingsarbejder og dermed bruge satsningen på velfærdsteknologi som driver for erhvervsudvikling. Projektet skal inddrage de lokale virksomheder i de projekter der igangsættes. Dette kan gøres som OPI-samarbejder, men også som tilbagevendende workshops, hvor virksomheder og praktikerne på området mødes og diskuterer løsninger, samt hvor virksomheder får øget indblik i daglige udfordringer og praktikere får viden om nye teknologiske muligheder. 1
Skanderborg Kommune og den østjyske byregion har en høj andel af virksomheder inden for health care, og vi har, bl.a. fra det sociale område, gode erfaringer med virksomhedssamarbejder omkring Living Labs. Arbejdet med udvikling og implementering af velfærdsteknologi i f.eks. det nye plejecenter eller hos borgerne skaber en platform for at udvikle nye samarbejder med det lokale og regionale erhvervsliv, som gennem efterspørgslen på nye løsninger forbedrer deres vilkår for udvikling og vækst. Arbejdet med velfærdsteknologi bidrager dermed til at realisere målene i Erhvervspolitik for Skanderborg Kommune om etableringen af flere samarbejder mellem kommune og virksomheder om udvikling og afprøvning af nye løsninger og teknologier. Målet er, at fokusere på implementering og udvikling af velfærdsteknologiske løsninger på områder, hvor det giver en social, faglig, økonomisk eller erhvervsmæssig merværdi Når vi ældre og handicap arbejder med velfærdsteknologi vil vi have fokus på følgende hovedområder: 1. Brugerne 2. Teknologien 3. På vores organisation og vores personale Mål og indhold 4. Økonomi. Ovenstående udgør den cirkel, som vi vil arbejde med velfærdsteknologi i. Isoleret i hver enkelt del og ikke mindst det indbyrdes samspil mellem de 4 delelementer. Så når et stykke velfærdsteknologi fremadrettet anskaffes i Ældre og handicap, skal vi igennem beskrivelse og analyse af de ovennævnte 4 elementer i et samlet hjul. Derudover skal der være fokus på effektmåling, så når projekter implementeres bredt, så er der den nødvendige evidensbaserede viden om hvad der virker, hvordan og for hvem. Et øget fokus på effektmåling, vil også skabe værdi i Business Region Aarhus samarbejdet, da det giver de andre kommuner større mulighed, for at inddrage positive business cases, når resultaterne er evidensbaserede. Der vil evt. være mulighed for at søge støtte til effektmåling i velfærdsteknologipartnerskabet. Der forudsættes meget korte beskrivelser af nedenstående og meget korte analyseindsatser. Ad 1. Brugerne Fokus på brugerne vil tage afsæt i følgende En behovsafdækning. Herunder hvad problemstillingen/erne er og hvad de præcise behov og ønsker er. Beskrivelse screening af målgruppen. Definition, beskrivelse og størrelse af 2
målgruppen. Fysiske funktionsnedsættelser hos målgruppen. Kognitive funktionsnedsættelser hos målgruppen. Barrierer i/hos målgruppen. Beskrivelse af målgruppens omgivelser. Ad 2. Teknologi. Når der arbejdes med teknologi vil arbejdet tage afsæt i følgende: En teknologivurdering. Teknologivurderinger omfatter en markedsscreening (internationalt)nationalt. Tilgængelighed af en eller flere teknologier. Designmæssige overvejelser. Hvad er kompensationspotentiale i det enkelte velfærdsteknologiske tiltag. Ønskes der kompensationspotentiale i det hele taget og hvis nej, hvad er alternativet. Er velfærdsteknologien selvinstruktiv eller kræves der oplæring. Holdbarhed Tidligere erfaringer/aktiviteter. Bl.a. begrundet i økonomiaftalen for indeværende tages der afsæt i teknologier indenfor følgende hovedgrupper: Telemedicinske løsninger, f.eks. i forhold til ældre KOL borgere. Hjælp til løft Vasketoiletter Bedre brug af hjælpemidler. Handler ikke blot om teknologi, men også om tilgangen til borgeren Spiserobotter i botilbud og hjemmeplejen. Organisering Ad 3. Organisation og personale. I forhold til organisation og personale foretages følgende overvejelser: Medarbejdere. Motivation, ressourcer, arbejdsmiljø og barrierer beskrives Organisation. Parathed, organisering, Kultur. Institutionens/ledelsens indstilling og strategi. Barrierer. Organisation. I ældre og handicap er arbejdet p.t. ikke forankret. Til trods for at ovenstående beskrivelse af arbejdet er efter et KISS princip, så kræver et solidt arbejde med indførelse af velfærdsteknologi ressourcer. Der er p.t. ikke ressourcer til arbejde i Ældre og handicap, så 3
enten skal området tilføres ressourcer eller også skal der prioriteres om i opgaveløsningen i fagsekretariatet.. Arbejdet med indførelse af velfærdsteknologi forankres ledelsesmæssigt i fagsekretariatet ældre og handicap. I fagsekretariatet etableres en projektgruppe der, med Mikkel Buch og Laila Lindhart i spidsen, driver arbejdet med indførelse af ny velfærdsteknologi. 3/4 medarbejder fra Strategisk Center, Kultur, Borgere & Planlægning indgår i projektgruppen. Medarbejderne fra Strategisk Center vil hhv. have ansvaret udadtil ifht. Business Region Aarhus satsningen samt fungere som drivkraft indadtil, der hjælper projektgruppen med koordinering af projekter ifht. Business Region Aarhus satsningen, samt intern kommunikation og koordinering. Samtidig understøtter Strategisk Center samarbejdet om velfærdsinnovation ved at synliggøre erfaringer og projektmuligheder fra de øvrige østjyske kommuner til Skanderborg. Projektgruppen kan nedsætte ad hoc arbejdsgrupper med 1 til 2 medlemmer. Ad hoc arbejdsgrupperne nedsættes til konkrete implementeringsprojekter i de forskellige fagsekretariater/fagområder eller på tværs i organisationen. Der nedsættes endelig en styregruppe bestående af Bente Hornbæk, Malene Blæsberg og Jan Møller Iversen. Ressourcer Tidsramme Tidsforbrug Økonomi Projektet igangsættes ultimo februar 2014. Projektet er fortløbende, men det forventes at de første projekter er igangsat i foråret 2014, samt at der er løbende fokus på skarpe tidsplaner og resultater. Som beskrevet i ovenstående organiseringsafsnit Ad 4. Økonomi. I forhold til økonomi indgår følgende overvejelser: Ressourcer. Udgifter til indkøb, vedligeholdelse. Implementeringsudgifter. Kursus og efteruddannelse. Tid. Miljø, klima, sundhed Ressourcebesparelse. Tidsforbrug og arbejdstilrettelæggelse. 4
Skanderborg Kommune Sammenhænge til erhvervspolitikken og den erhvervspolitiske udvikling i Skanderborg Kommune. Risikovurdering Risikovurdering Det er væsentligt at projektet prioriteres højt i Ældre og Handicap og KBP, samt sammentænkes med indsatserne i Business Region Aarhus partnerskabet. Derudover kræver projektet en løbende kommunikation med kontraktholdere. 5