Tilsynsrapport Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? jf. dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med følgende forhold: Økonomiske forhold - herunder udvalgte budget- og regnskabsmæssige forhold. Sikkerhed for børnene - inde og ude herunder bygningstilsyn, legepladssikkerhed og brandtilsyn Sundhed - herunder kost og hygiejne Pædagogiske læreplaner herunder børnemiljøvurderinger, sprogvurdering og stimulering Politiske målsætninger Evt. Brugertilfredshed Områdelederne har i deres daglige virke ansvar for og tilsyn med alle disse forhold. Desuden er der etableret systematik vedr. gennemgang af legepladser, brandtilsyn, APV m.m. Tilsynet med de økonomiske forhold - herunder udvalgte budget- og regnskabsmæssige forhold føres desuden ved regelmæssig opfølgning mellem områdeleder og forvaltningens økonomiafdeling. Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg På et møde i Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i august 2014 traf udvalget beslutning om den nuværende tilsynsmodel for de kommunale institutioner. Denne tilsynsmodel omhandler det pædagogiske tilsyn, som føres af en pædagogisk konsulent og retter sig mod de pædagogiske læreplaner herunder børnemiljøvurdering, mod sprogvurdering og sprogstimulering samt mod kommunale politikker og strategier. Formålet med dette pædagogiske tilsyn er for det første at sikre, at de kommunale dagtilbud lever op til dagtilbudsloven gennem arbejdet med pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og sprogstimulering samt til kommunale politikker og strategier og at tilbuddene lever op til det kommunale serviceniveau i forhold til personalenormering og personalesammensætning. For det andet er formålet med tilsynet, at medvirke til at udvikle pædagogisk kvalitet i tilbuddene gennem dialog og stimulering af den faglige refleksion. Tilsynet skal ligeledes opsamle viden og tendenser fra den pædagogiske praksis med henblik på at igangsætte og kvalificerer initiativer til fortsat udvikling af kvaliteten. Det pædagogiske tilsyn baserer sig på to tilsynsbesøg hvert andet år i alle børnehuse. Besøgene foretages af en pædagogisk konsulent. Besøgene er opdelt således, at der på første tilsynsbesøg vil være fokus på afdelingens lovmæssige og lokalpolitiske forpligtigelser, og det andet besøg vil have fokus på udviklingen af den pædagogiske kvalitet. Det gælder for begge besøg at Tilsynet skal være dialogbaseret Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling Tilsynet skal skabe værdi for dagtilbud, forvaltning og politikere Der er i alt 27 Børnehuse og i løbet af 2 år gennemføres en tilsynsrunde i alle børnehuse. 1
Inden det første tilsynsbesøg indsender den enkelte afdeling deres evaluering af de pædagogiske læreplaner, dokumentation for arbejdet med sprogvurdering og sprogstimulering samt dokumentation for personalenormering og kvalifikationer til forvaltningen. Det indsendte materiale bruges af den pædagogiske konsulent til at planlægge besøgene. Under det første tilsynsbesøg har den pædagogiske konsulent lejlighed til at iagttage organisering af hverdagen i børnehuset, de fysiske rammer og indretningen af læringsmiljøer. Endvidere er der afsat tid til dialog med pædagogisk personale og med den faglige leder. Efter første besøg udarbejder den pædagogiske konsulent en tilsynsrapport, som er en kort skriftlig opsamling, hvoraf det fremgår, om der arbejdes tilfredsstillende med de pædagogiske læreplaner, med de kommunale politikere og strategier og med sprogvurdering og sprogstimulering, om der er særlige opmærksomhedspunkter eller anbefalinger, kritiske kommentarer eller deciderede påbud. De kritiske kommentarer og påbuddene vil kun blive brugt i helt særlige tilfælde, hvor der er tale om grov og åbenlys pligtforsømmelse. Tilsynsrapporten sendes til den faglige leder i børnehuset og til den pågældende områdeleder og opfølgning på tilsynet påhviler disse. I tilfælde af kritiske kommentarer og påbud orienteres Skole- og Dagtilbudschefen. Det andet tilsynsbesøg vil have form af et fyraftensmøde for alle medarbejdere i det enkelte børnehus. På mødet arbejdes der i en proces, hvor fokus er på udviklingen af den pædagogiske kvalitet. Processen faciliteres af en pædagogisk konsulent. Temaet for mødet aftales på baggrund at det første besøg. Når tilsynsbesøgene i alle børnehuse er gennemført efter 2 år, udarbejder forvaltningen en sagsfremstilling til Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget. Sagsfremstillingen redegør for, hvordan de kommunale dagtilbud lever op til dagtilbudsloven gennem arbejdet med pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og sprogstimulering samt til de kommunale politikker og strategier. Der redegøre ligeledes for generelle tendenser i den pædagogiske praksis, som kunne danne grundlag for politiske drøftelser og initiativer. Tilsynsrapporten skal ligeledes sikre at udvalget mindst hvert andet år drøfter evalueringerne af de pædagogiske læreplaner jf. Dagtilbudslovens 10. Stk. 2. 2
Opsamling fra tilsynsbesøg i kommunale børnehuse i 2015-16 Indledning: I 2015-16 er der ført pædagogisk tilsyn i dagtilbud under dagtilbudsloven, og denne rapport er den samlede status på tilsynsbesøgene i Hjørring Kommune. Rapporten omhandler 26 børnehuse hvoraf 2 omfatter både børnehave og vuggestue, 12 er integrerede og 12 består udelukkende af børnehave. Pædagogiske læreplaner herunder børnemiljøvurdering I alle Børnehusene arbejdes der tilfredsstillende indenfor alle læreplanens temaer i den pædagogiske praksis. Dette sker både gennem planlagte aktiviteter og ved tilrettelæggelse og indretning af mere uformelle lærings og legemiljøer. Ikke alle børnehuse har udarbejdet handlingsrettede, specifikke og målbare mål for alle læreplanens temaer. Der synes dog, i de fleste børnehuse at være en systematik omkring arbejdet f.eks. ved, at der arbejdes med temaerne efter et årshjul, samt at der anvendes smittemodel eller tegn på læring som planlægnings og evalueringsværktøj til udvalgte temaer og aktiviteter. Der er imellem børnehusene forskel på, i hvor høj grad, at læreplanen er et aktivt planlægningsværktøj og evalueringsværktøj, og i hvor høj grad børnene involveres i valg af emner, i dokumentation og i evaluering. Der er ligeledes forskel på, i hvor høj grad dokumentation af det pædagogiske arbejde anvendes som datagrundlag for fælles refleksion og læring, altså evaluering. Vi ved fra forskning, at det højner kvaliteten af det pædagogiske arbejde til gavn for børnenes læring, udvikling og trivsel, når læreplanen i høj grad anvendes som planlægnings- og evalueringsværktøj, og når børnene inddrages i valg af emner, i dokumentation og evaluering, og når der på baggrund af data foretages fælles refleksion og læring. I forbindelse med den styrkede pædagogiske læreplan, der forventes at komme fra Socialministeren i foråret 2017 kunne det være hensigtsmæssigt at styrke vidensdeling, således at alle børnehusene udvikler praksis hen imod det, som er beskrevet herover og som vi ved styrker kvaliteten. Jf. dagtilbudsloven skal der udarbejdes læreplaner for både vuggestue og børnehave, hvis der er begge aldersgrupper er i et børnehus. Der er flere børnehuse, der endnu ikke har udarbejdet læreplaner for de 0-2årige. Dette vil være et opmærksomhedspunkt, når den styrkede læreplan kommer og i forbindelse med tilsynsrunden 2017-18. Børnemiljøet skal beskrives som en del af de pædagogiske læreplaner og evalueres sammen med disse hvert andet år. Det er ikke en fast praksis i alle børnehusene og bør derfor indgå som en del af den vidensdeling der skal foregå omkring den styrkede pædagogiske læreplan. Sprogvurderinger og sprogstimulering I Hjørring kommune anvendes ministeriets sprogvurderingsmateriale. Enkelte børnehuse sprogvurderer alle 3-årige og flere børnehuse har kendte kriterier og procedurer for, hvornår et barn skal sprogvurderes. I en del børnehuse sprogvurderes der relativt få børn, og tilsynet har 3
her påpeget, at det er vigtigt, at det sikres alle de børn sprogvurderes, hvor der er den mindste bekymring om sprog eller adfærd. Resultatet af sprogvurderingerne indikerer om barnet fremadrettet skal have generel, fokuseret eller særlig indsats og dermed om småbørnskompetenceteam herunder PPR skal på banen. Dette vil fortsat være et fokuspunkt i den kommende tilsynsrunde. Kommunale mål og strategier Der blandt børnehusenes faglige ledere og blandt mange medarbejdere et godt kendskab til og en forståelse for sammenhængen mellem de kommunale mål og strategier, og disse ses som meningsfulde af både leder og medarbejdere. Børne-, Unge, - og Familiepolitikken Afspejles og danner grundlag for de kommunale strategier Fælles ansvarsstrategi Inklusion Alle børnehusene arbejder med inklusion og med at udvikle en inkluderende praksis. Inklusionsvejledernes særlige kompetencer anvendes i forskelligt omfang, både i de enkelte børnehuse og i områderne. En del børnehuse anvender systematisk analysemodel. Det tværfaglige distriktssamarbejde Det tværfaglige distriktssamarbejde virker især gennem de etablerede småbørnskompetenceteam. I mange børnehuse gives der udtryk for værdien i, at kunne få sparring og vejledning om helt konkrete udfordringer omkring et barn. Der synes dog at være forskel på, i hvilket omfang pædagogerne gør brug af teamet. Derudover nævnes det i nogle børnehuse, at der samarbejdes tværfagligt omkring de igangværende børnesager. Tilsynet har ikke i tilsynsrunden specifikt stillet spørgsmål herom, og kan derfor heller ikke vurdere hvorvidt dette er generelt. Brobygning og overgange Alle børnehuse arbejder med brobygning og overgange. I flere distrikter foregår brobygning mellem dagtilbud og skole i tæt samarbejde mellem børnehusene og den aftagende skole og der arbejdes systematisk med overgangsmarkører, fællesskaber og relationer og mellem dagtilbud og skole. Arbejdet evalueres løbende og inddrager børneperspektivet og forældrene. I de fleste børnehuse synes der ikke at være samme systematik for brobygningen og overgangene mellem hjem og dagtilbud, mellem vuggestue og børnehave (hvis det er hvert sit børnehus) og mellem dagpleje og børnehave. Strategi for pædagogisk praksis herunder dialog og udviklingsværktøjet KVALid Strategien for pædagogisk praksis og KVALid anvendes som arbejdsredskab i de fleste institutioner. Da tilsynsrunden begyndte i foråret 2015 var redskabet forholdsvis nyt og det ses tydeligt i tilsynsrapporterne at børnehusene der først har haft tilsynsbesøg i 2016 er kommet meget længere i brugen af værktøjet. Det antages, at ved næste tilsynsrunde er alle godt i gang med brugen af dialogværktøjet. 4
Det er lykkedes for flere børnehuse at koble strategien og KVALid med de pædagogiske læreplaner og det opleves som meningsfuldt i forhold til både planlægning, refleksion og evaluering. Medielæringsstrategien Flere børnehuse er kommet langt med medielæringsstrategien og digitale medier er en naturlig del af hverdagen og det pædagogiske arbejde. Mange børnehuse er godt i gang og enkelte børnehuse gør ikke særlig meget brug af digitale medier. I de sidstnævnte har tilsynet i tilsynsrapporten anbefalet, at de udarbejder en handleplan for, hvordan de kan komme i gang. I flere børnehuse gives udtryk for værdien af dagtilbudsområdets mediedidaktiske vejleder i forhold til både at komme i gang med brugen af digitale medier, men også som én der kan sikre fortsat udvikling på området. De fysiske rammer indretning og læringsmiljøer Vi ved fra forskning, at de fysiske rammer, indretningen af gode lege og læringsmiljøer og inddragelse af børnene heri er betydningsfulde for børnenes læring, trivsel og udvikling. Der er stor variation i de fysiske rammer i de enkelte børnehuse. Nogle enkelte børnehuse er ikke oprindeligt tænkt som institutionsbyggeri og er f.eks. parcelhuse der igennem en årrække er blevet tilbygget og renoveret men udfordrer alligevel både arbejds- og børnemiljøet. Andre børnehuse er nybyggede eller gennemrenoverede og lever i langt højere grad op til Hjørring kommunes Ønskede tilstande for de fysiske rammer. Det som tilsynet fokuserer på er hvordan det pædagogiske personale udnytter og indretter de fysiske rammer med læringsmiljøer der understøtter børnenes leg og læring. Der arbejdes i alle børnehuse tilfredsstillende med det fysiske læringsmiljø. Der er dog imellem børnehusene variation af, i hvor høj grad indretningen er fleksibel, tydelig, tilgodeser den aktuelle børnegruppens behov og interesser, lægger op til både små og store legefællesskaber, er reflekteret i forhold til børnenes læring, og om hvorvidt dokumentation er en passiv eller aktiv del af læringsmiljøet. Ligeledes er det forskelligt i hvor høj grad børnene inddrages i etablering og udvikling af lege- og læringsmiljøer. Det fysiske læringsmiljø forventes at blive et tværgående mål i den nye og styrkede læreplan og kunne med fordel også være et tema i den kommende tilsynsrunde. Konklusion Samlet set viser det pædagogiske tilsyn i 2015-16, at dagtilbuddene i Hjørring Kommune driftes i overensstemmelse med lovgivningen på dagtilbudsområdet og med Hjørring Kommunes mål og strategier, Den ydelse, der leveres til forældre og børn, er i overensstemmelse med det serviceniveau, Byrådet har besluttet for dagtilbud i kommunen. Tilsynet oplever en stor mangfoldighed i forhold til at skabe bedst mulig trivsel, læring og udvikling for alle børn, og der opleves en faglig stolthed hos både personale og ledelse i institutionerne. I Børnehusene gives 5
dog udtryk for, at det til tider kan være svært, at få ressourcerne til at slå til i forhold til at udøve den ønskede kvalitet. Tilsynsbesøgene er præget at gode og konstruktive dialoger fyldt med praksisfortællinger fra hverdagen og refleksioner herover. Lederne og de pædagogiske personale giver udtryk for tilfredshed med tilsynet. De oplever tilsynet som en mulighed for i en konstruktiv dialog at synliggøre og reflektere over deres daglige pædagogiske praksis. Ingen af tilsynene har givet anledning til yderligere kommentarer eller henstillinger. 6