Administrationens 1. budgetvurdering 2019-2022
Administrationens 1. budgetvurdering April 2018 Administrationens 1. budgetvurdering 2019-2022 Budgetvurderingen har til formål at give Byrådet administrationens første vurdering af den økonomiske situation og de perspektiver, der kan give Byrådet det strategiske afsæt for budgetperioden 2019-2022. Forord I budgetvurderingen beskrives kommunens overordnede økonomiske situation og forventningerne til de økonomiske rammer for budgetperioden. Herudover beskrives de udfordringer, som er kommet til på udgiftssiden efter budgetvedtagelsen i efteråret 2017. Der er på nuværende tidspunkt ikke en ny vurdering af indtægtssiden, da den afventer indgåelse af aftale om tilskuds- og udligningsordningen, som skulle være indgået primo april, og økonomiaftale mellem KL og regeringen som forventes indgået medio juni. En ny dato for indgåelse af aftalen om tilskud- og udligningsordningen kendes ikke pt. Et nyt samlet overblik over budgettet gives i administrationens 2. budgetvurdering, som foreligger til budgetseminaret i august 2018. I budgetvurderingen gives administrationens anbefalinger til håndtering af budgetudfordringerne i den videre budgetproces, herunder hvilke bestillinger Byrådet ønsker administrationen skal arbejde videre med frem mod budgetseminariet i august. Centrale budskaber i budgetvurderingen: Fredensborg Kommunes økonomi er med de nuværende forudsætninger robust Fredensborg Kommune er dog fortsat udfordret af stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde Tilpasning af tilskuds- og udligningsordningen vil med stor sandsynlighed betyde, at Fredensborg Kommune vil miste indtægter fra 2019 Budgettet vil højst sandsynlig blive udfordret i forhold til servicerammen, som vedtages i forbindelse med økonomiforhandlingerne i juni, og der vil derfor være behov for besparelser Anlægsrammen er udmøntet og nye initiativer vil skulle findes via omprioritering inden for rammen I budgetmaterialet indgår foruden budgetvurderingen også dokumenter, som nøgletalskatalog, der viser hvorledes Fredensborg Kommunes nøgletal ligger i forhold til nabokommunerne og øvrige kommuner, en befolkningsprognose og en oversigt over anlægsprojekter. I år er også nøgletalspublikationen Kend din Kommune vedlagt budgetmaterialet. Kend din Kommune er en nøgletalspublikation udarbejdet af KL til Kommunal Økonomisk Forum. Kend din Kommune er interessant, fordi KL opstiller en række spørgsmål, som kan være relevante for fagudvalg og Byråd at drøfte. 2
1. Det lokale og det nationale udgangspunkt Fredensborg Kommune har et godt økonomisk udgangspunkt. Kommunen har det 10. højeste beskatningsgrundlag pr. indbygger og de 20. højeste serviceudgifter blandt landets kommuner. På gældssiden har Fredensborg Kommune en 23. plads over de kommuner med størst gæld ultimo 2016, men også en ambitiøs afdragspolitik. Likviditeten er solid med en gennemsnitlig kassebeholdning på mere end 235 mio. kr. og et driftsoverskud, der ligger blandt landets højeste. Der er fortsat udfordringer med udgiftspresset på det specialiserede socialområde og kommunens indtægter vil med stor sandsynlighed blive reduceret fra 2019, når der træffes politisk beslutning om en tilpasning af tilskuds- og udligningsordningen baseret på en af de foreslåede modeller fra Finansieringsudvalget. På det nationale plan er forberedelserne til forhandlingerne om økonomiaftalen gået i gang. KL har allerede tilkendegivet, at en hovedprioritet vil være at sikre det økonomiske råderum i kommunerne. Kommunerne er dog fortsat underlagt stramme nationale rammer, så der vil fortsat være behov for en stram styring af udgifterne. Balancen bliver derfor at fastholde en sund økonomi - givet de stramme rammer og det forventede fald på indtægtssiden pga. af tilpasning af tilskuds- og udligningsordningen - samtidig med, at den igangsatte udvikling af kommunen fortsætter og der tænkes strategisk på velfærdsområderne. Med budget 2018-2021 vedtog Byrådet en ambitiøs udviklingsplan for kommunens folkeskoler. Denne plan vil kræve Byrådets fortsatte fokus både i forhold til inddragelse af borgerne i udformningen af de konkrete projekter og i forhold til at få set projekterne i sammenhæng med den øvrige udvikling af kommunen. Med vedtagelsen af budget 2017-2020 igangsatte Byrådet en tilstandsvurdering af kommunens veje og bygninger. Disse tilstandsvurderinger er nu ved at blive færdiggjorte og vil blive behandlet i de respektive fagudvalg. En samlet tilstandsvurdering af kommunens aktiver vil således kunne indgå i Byrådets strategiske drøftelse i forbindelse med vedtagelsen af budget 2019-2022. Tilstandsvurderingerne peger i sig selv ikke på et behov for investeringer, men kun på et ambitionsniveau for aktivernes tilstand som kan anvendes i en prioriteringsdiskussion. På Kommunalpolitisk Topmøde 2018 udtrykte økonomi- og indenrigsministeren og KL stærke holdninger til udviklingen på velfærdsområderne, ikke mindst på folkeskoleområdet. På topmødet blev drøftet de forandringer, som alle borgere vil opleve som følge af digitalisering og ny teknologi. Kommunerne vil derfor i årene fremover i stigende grad skulle tage stilling til, hvordan de vil gribe de teknologiske muligheder an, og hvilke konsekvenser implementeringen af digitale løsninger har for mødet med borgeren. Udvalgsformændene vil på budgetseminaret udfolde udfordringer og perspektiver på deres udvalgsområde. Balancegangen bliver at styre udviklingen i kom- 3
munen i en situation med stramme rammer og faldende indtægter. Det fordrer valg og styring i forhold til retning og prioritering. 2. Den økonomiske situation 2.1 Forventninger til dansk økonomi Det Økonomiske Råd (DØR) forventer, at væksten i dansk økonomi fortsætter de kommende år, og væksten i BNP skønnes således at være på 2,3 pct. i 2018 og 2,0 pct. i 2019. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den hidtidige rekord med antal lønmodtagere i job fra 2008 nu er overgået. Presset på arbejdsmarkedet vurderes af DØR til at tage lidt til i 2018 og 2019, og beskæftigelsen ventes at overstige den strukturelle beskæftigelse med 20-25.000 personer i 2018. DØR vurderer dog ikke, at situationen vil udvikle sig til noget, der kan karakteriseres som en decideret overophedning. De gode rammevilkår på arbejdsmarkedet i disse år kan også mærkes på udviklingen i ledigheden i Fredensborg Kommune. Der er gode beskæftigelsesmuligheder for såvel stærke som svage ledige og denne udvikling forventes også at fortsætte ind i 2019. I 2016 var 3,3 pct. borgere i Fredensborg Kommune fuldtidsledige, mod 4,3 pct. borgere i Region Hovedstaden og et landsgennemsnit på 4,2 pct. Da ledigheden ligger på et lavt absolut niveau kan der ikke forventes store fald i antallet af borgere på offentlig forsørgelse, men en udvikling med fortsat langsomt fald. Et andet udtryk for en økonomi i fremgang er støt stigende boliginvesteringer især i hovedstaden - og ejerboligpriserne er steget markant, herunder også i Fredensborg Kommune. 2.2 Forventningerne til den kommende økonomiaftale Hvorvidt tilpasning af tilskuds- og udligningsordningen har betydning for forhandlingsresultatet for rammerne for kommunerne, vides endnu ikke. Dog forventes det ikke, at servicerammen hæves. Det vurderes derfor, at rammerne bliver stramme og at det vil blive svært at få kommunernes budgetter på plads i den faseopdelte budgetlægning. Dette er ud fra, at tilpasning af tilskud- og udligningsordningen har stor indflydelse på de enkelte kommuners rammevilkår. For Fredensborg Kommunens vedkomne vil tilpasningen af tilskuds- og udligningsordningen højst sandsynlig betyde faldende indtægter. Tidligere har Fredensborg Kommune vedtaget budgetter, som lå over KL s teknisk udmeldte servicerammer. Dette har været muligt uden at blive ramt af sanktioner, fordi andre kommuner ikke har haft råd til et udgiftsniveau svarende til den teknisk udmeldte serviceramme, der er et pejlemærke for kommunernes budgetlægning. Det samme har været gældende i regnskabet, hvor Fredensborg Kommune har undgået sanktioner ved merforbrug ud over Fredensborg Kommunes serviceramme, fordi andre kommuner har haft tilsvarende mindreudgifter. Disse 4
mønstre kan også tænkes at blive ændret, når der sker en tilpasning af tilskudsog udligningsordningen. Det ekstraordinære finansieringstilskud er bragt i spil i forhandlingerne om ny tilskuds- og udligningsordning men forventes ellers igen at blive et tema i økonomiforhandlingerne. Herudover er der udnyttelsen af nye teknologier, en udvikling som også koster men som er nødvendig for at fastholde serviceniveauet i en tid med manglende arbejdskraft. 2.3 Basisbudgettet 2019-2022 Basisbudgettet dannes med udgangspunkt i det vedtagne budget 2019-2022, se øverste linje i tabel 2.3.1. Siden budgetvedtagelsen er der givet tillægsbevillinger til budget 2019 2022 i budgetrevisionen pr. 30. november 2017 og Copenhagen Phil på Byrådsmøde i januar 2018 samt opkrævning af garantiprovision på Byrådets møde i april 2018. Hertil kommer pris- og lønfremskrivning af ændringer siden budgetvedtagelsen. Tabel 2.3.1. Basisbudgettet for perioden 2019-2022 Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 2022 I alt Resultat vedtaget budget -12,0 70,0-0,4 21,0 38,7 129,4 Budgetrevision 30.11.17 3,2 0,7 0,7 0,7 5,2 Copenhagen Phil 0,1 0,1 0,1 0,1 0,5 Opkrævning af garantiprovision -0,4-0,4-0,4-0,4-1,6 Pris- og lønregulering 0,0 0,1 0,2 0,3 0,6 Resultat nyt basisbudget 73,0 0,1 21,7 39,4 134,1 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Basisbudgettet mangler på nuværende tidspunkt de ændringer, som økonomiaftalen for budget 2019 medfører. Til augustseminariet vil basisbudgettet indeholde disse korrektioner. Inden budgetseminariet i august 2018 vil budgetrevisionen pr. 31. marts være behandlet, hvilket også kan medføre ændringer i det nye basisbudget. Som basisbudgettet ligger nu, er der et samlet kassetræk over perioden på 134,1 mio. kr. Budget 2018-2021 blev vedtaget med et kassetræk på 78,6 mio. kr. Med vedtaget budget 2018-2021 var der en kasseopbygning på 12 mio. kr. i 2018, hvilket betyder at der er et budgetteret kassetræk på 90,6 mio. kr. i årene 2019-2021. Det stigende kassetræk i 2022 forventes i et vist omfang neutraliseret, når indtægtsprognosen opdateres til budgetseminaret i august. Kassetrækket i 2022 kan primært henføres til stigende udgifter, som følge af den demografiske udvikling på 17 mio. kr. Usikkerheden i prognoserne er altid størst i de sidste budgetoverslagsår, hvorfor kassetrækket skal tages med et vist forbehold. Der er ikke indarbejdet det seneste pris- og lønskøn fra marts, da merudgifter hertil kompenseres i indtægtsprognosen, som først opdateres til budgetseminaret i august. Hertil kommer, at lønudviklingen er usikker som følge af de endnu ikke afsluttede overenskomstforhandlinger. 5
2.4 Indtægtssiden Det er på nuværende tidspunkt usikkert at beregne indtægterne fra skat, tilskud og udligning, da økonomiaftalen i juni mellem regeringen og KL typisk giver betydelige ændringer på dette område. Ikke mindst i år, hvor tilpasning af tilskuds- og udligningsordningen vil indgå. Beregningen afventer derfor økonomiaftalen. I forhold til indtægter fra selskabsskatter er der allerede en forventning til, at disse skal nedjusteres i 2019-indtægtsprognosen med ca. 5 mio. kr. Dette til trods for at de budgetterede selskabsskatter for 2019 blev nedjusteret fra 107,4 mio. kr. til 43,7 mio. kr. med vedtagelsen af budget 2018-2021. Dog vil der højst sandsynligt være en positiv udligningseffekt på selskabsskatten, som kan mindske faldet i kommunens indtægter. Omvendt vil salget af HMN betyde en merindtægt på 16 mio. kr. for Fredensborg Kommune. Der behandles en sag i Økonomiudvalget og Byråd i april om, hvordan Byrådet ønsker de 16 mio. kr. udbetalt. Såfremt kommunen vil have beløbet udbetalt i 2019 skal der betales en statsafgift på 60 pct., hvilket vil give en indtægt på ca. 6,4 mio. kr. i 2019. Alternativt kan Byrådet vælge at deponere beløbet og dermed alene betale en statsafgift på 20 pct. Kommunen vil i denne model få udbetalt ca. 12,8 mio. kr. over 10 år svarende til ca. 1,3 mio. kr. årligt. 2.5 Befolkningsprognose Ved indgangen til 2018 var der 40.777 borgere i Fredensborg Kommune, hvilket er 42 borgere mere end prognosticeret sidste år. Af tabel 2.5.1 ses kommunens forventede indbyggertal fra primo 2019 til primo 2029. Tabel 2.5.1. Forventet antal borgere primo året 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 41.045 41.290 41.586 41.866 42.180 42.448 42.704 42.947 43.103 43.152 43.148 Kommunens indbyggertal forventes at overstige 41.000 borgere i 2019, 42.000 borgere i 2023 og 43.000 borgere i 2027. Befolkningsprognosen er blevet opjusteret siden sidste år som følge af en opjustering af forventningen til nybyggeri af boliger i kommunen. I dette års befolkningsprognose er der således en forventning til, at der i perioden 2018-2028 bygges 1.239 nye boliger i Fredensborg Kommune. Til gengæld er der i befolkningsprognosen indlagt en forventning om, at antallet af borgere i de eksisterende boliger falder. I oplæggene på budgetseminaret vil der indgå fordelingen af den eksisterende boligmasse på ejerformer og boligtyper mv. Der er stor forskel på udviklingen i de enkelte aldersgrupper i perioden 2018-2029. Af figur 2.5.1 fremgår den relative fordeling af børn/unge, erhvervsaktive og ældre. For uddybning af befolkningsprognosen henvises til notat om befolkningsprognose 2018 vedlagt budgetmaterialet. 6
Figur 2.5.1. Den relative fordeling af borgere på aldersgrupper 2.6 Demografiregulering og udfordringer Af tabel 2.6.1 fremgår estimater på de korrektioner og udfordringer, der på nuværende tidspunkt forventes i den kommende budgetperiode. Budgetterne på områderne børn, skole og ældre tilpasses i forhold til seneste befolkningsprognose med en mindreudgift på -1,8 mio. kr. over budgetperioden. Hertil kommer udfordringer på Handicap og Socialpsykiatri på 55 mio. kr. og tjenestemandspensioner på 12 mio. kr. over budgetperioden. Der er således udfordringer på i alt 65,2 mio. kr. En af de helt store usikkerheder er tilpasningen af tilskuds- og udligningsordningen. Beløbet kendes pt. ikke, men tilpasningerne forventes at påvirke Fredensborg Kommunes indtægtsbudget betragteligt i negativ retning allerede fra budget 2019 og fuldt indfaset fra budget 2022. Tabel 2.6.1. Demografiregulering og udfordringer Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 I alt Demografiregulering -2,0 0,4 0,4-0,6-1,8 Handicap 15,0 15,0 13,0 12,0 55,0 Tjenestemandspensioner 3,0 3,0 3,0 3,0 12,0 Tilpasning af tilskuds- og udligningsordning???? 0,0 Udfordringer i alt 16,0 18,4 16,4 14,4 65,2 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Demografiregulering Der foretages demografiregulering på områderne børn, skole og ældre. Reguleringen sker på baggrund af forskellen mellem sidste års prognose og den sene- 7
ste prognoses skøn for den kommende demografi. Det skal derfor bemærkes, at nedjusteringen af budgettet på fx ældre ikke er udtryk for en faldende ældrebefolkning, men en lavere vækst i antallet af ældre end forventet i prognosen sidste år. Tabel 2.6.2. Demografiregulering 2019-2022 Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 I alt Børn 2,2 3,5 4,6 5,5 15,8 Skole -0,2 1,1 2,9 4,9 8,7 Ældre -4,0-4,2-7,2-10,9-26,3 Demografiregulering i alt -2,0 0,4 0,4-0,6-1,8 Note: + = opjustering af budget, - = nedjustering af budget Demografireguleringen for den samlede budgetperiode beløber sig til en mindreudgift på 1,8 mio. kr. over budgetperioden, hvilket dækker over en opjustering af budgetterne til børn og skole og en nedjustering af budgettet til ældre. Med nedjusteringen af budgettet på ældreområdet stiger budgettet til politikområde Pleje og Omsorg dog fortsat med ca. 3 pct. om året. Antallet af 80+ årige stiger med ca. 6 pct. Forskellen i stigningstakten skyldes, at det ikke er alle udgifter på ældreområdet som betragtes som variable. Det er alene de variable udgifter som justeres i forhold til væksten i antallet af 80+ årige. Handicap Der forventes en merudgift til politikområdet Handicap og Socialpsykiatri på 55 mio. kr. over budgetperioden 2019-2022. Budgetudfordringen er på voksenområdet og skyldes, at der i 2018 er sket en tilgang i antallet af visiterede borgere, som påvirker forbruget i 2019 med helårseffekt. Hertil kommer, at budgettet falder med 9 mio. kr. fra budget 2018 til budget 2022. I 2018 forventes merforbruget på voksenområdet at blive dækket af et mindreforbrug på området for udsatte børn og børnehandicap. Der er ved at blive udarbejdet en Masterplan for håndtering af merudgifterne, som forelægges Social- og Seniorudvalget i maj 2018. Generelt arbejdes der på at revidere kvalitetsstandarderne på børne- og voksenområdet. Endvidere arbejdes der for, at tilbyde især yngre borgere med nedsat funktionsevne et egnet botilbud indenfor kommunens grænser. Tjenestemandspensioner Gennem de sidste par år har der været et stigende antal tjenestemænd, der går på pension. Dette giver øgede udgifter til udbetaling af tjenestemandspensionerne og kommunens opsparing hos genforsikringsselskab kan derfor ikke i samme grad som tidligere dække udbetalingerne til pension de kommende år. Stigningstakten forventes at øges yderligere i nogle år for derefter at falde igen. Hertil kommer, at flere tjenestemænd går tidligere på pension end forudsat ved beregningen af pensionsindbetalingerne, hvilket betyder, at dækningsgraden bliver mindre og at der derved også er øgede udgifter i forhold til det budgetterede. 8
Tilpasning af tilskuds- og udligningsordningen Den 21. februar 2018 offentliggjorde Finansieringsudvalget sin rapport til regeringen med forslag til tilpasninger af den kommunale tilskuds- og udligningsordning. Udvalget har udarbejdet 5 modeller med tilpasninger, og i alle 5 modeller mister Fredensborg Kommune indtægter i spændet fra 12,6-53,3 mio. kr. årligt. Det angivne tab i de fem modeller er for året 2022. Finansieringsudvalgets forslag drøftes fortsat, og det er udmeldt, at der vil blive truffet beslutning om tilpasning af udligningsordningen inden påske. Finansieringsudvalget foreslår, at tilpasningen allerede indfases fra 2019. I kraft af, at Fredensborg Kommune står til at miste indtægter i samtlige fremlagte modeller, er det forventeligt, at Fredensborg Kommune allerede fra budget 2019 vil få færre indtægter. 3. Likviditet og gæld 3.1 Likviditet Den gennemsnitlige likviditet udgør nu over 235 mio. kr. pr. ultimo marts 2018. I figur 3.1 sammenlignes den forventede udvikling i kommunens gennemsnitlige likviditet. Den blå linje viser basisbudgettet og den grønne linje viser basisbudgettet inklusiv udfordringer og demografiregulering. I begge scenarier antages at overførslerne mellem budgetår er konstante. Den røde linje viser basisbudgettet inklusiv udfordringer og demografiregulering, dog forudsættes alle overførsler brugt i modsætning til de to andre scenarier. Det skal bemærkes, at i kraft af at den gennemsnitlige likviditet er beregnet som et gennemsnit af den faktiske likviditet de sidste 365 dage, vil et kassetræk først have fuld effekt efter ét år. Figur 3.1.1 Den forventede gennemsnitlige likviditet 9
Det er god økonomistyring, at kassebeholdningen har en størrelse, der gør, at økonomien kan håndtere uforudsete udgifter uden, at budgettet skal genåbnes midt i et budgetår. Fredensborg Kommune var i flere år en af de kommuner, som havde en lav gennemsnitlig likviditet. Kommunens gennemsnitlige likviditet har vist en markant forbedring siden 2015, så Fredensborg Kommune på nationalt plan har forbedret sin placering fra den 18. laveste likviditet pr. indbygger ultimo 2016 til den 38. laveste likviditet pr. indbygger ultimo 2017. Fredensborg Kommunes kassebeholdning udgjorde ultimo marts 2018 235 mio. kr. En del af kassebeholdningen er disponeret i forhold til tidligere politiske beslutninger, jf. figur 3.1.2. Figur 3.1.2. Disponerede midler fra kassebeholdningen i perioden 2018-2022 Der er ikke en officiel metode til at opgøre hvor stor en del af kassebeholdningen, der er disponeret og kassekreditreglen om at den gennemsnitlige likviditet skal være positiv, tager således ikke forbehold for hvordan kassebeholdningen er sammensat. Af den samlede kasseholdning på 235 mio. kr. indgår indeståender fra kirkeskat og Nivå Havn mv. på 5 mio. kr. I korrigeret budget 2019-2021 er der budgetteret med et kassetræk på 95 mio. kr. Hertil kommer det vedtagne budgetterede kassetræk i 2018 på 26 mio. kr. Kassetrækkene vil med uændrede budgetforudsætninger og overførsler betyde, at den gennemsnitlige kassebeholdning er reduceret med ca. 121 mio. kr. ultimo 2021. Ud fra en sådan betragtning resterer 114 mio. kr. i kassen ultimo 2021, heraf udgør opsparing i institutioner og centre 74 mio. kr. Omvendt vil kassebeholdningen i budgetperioden blive påvirket positivt af en budgetteret 10
Mio. kr. (ultimo året) opsparing på 24 mio. kr. til nyt plejecenter og brofond, som først skal anvendes i efterfølgende budgetperiode. Målsætningen om en kassebeholdning på 60 mio. kr. overholdes således i hele budgetperioden med de nuværende forudsætninger. Hvis overførslerne mellem årene nedbringes i perioden vil den gennemsnitlige kasseholdning være lavere end de 109 mio. kr. Overførsler har udgjort minimum 35 mio. kr. årligt siden 2012 og hvis man tager gennemsnittet af overførslerne de sidste 4 år har de ligget på 50 mio. kr. De relativt store overførsler mellem årene på drift og anlæg også efter at overførselsreglerne er strammet til +/- 3 pct. fra og med 2017 taler imidlertid for at målsætningen for kassebeholdningen godt kan øges. Som bilag til budgetvurderingen er der vedlagt et notat, som omhandler de forskellige betragtninger, som der kan anlægges i forhold til opgørelsen af kassebeholdningen. 3.2 Gæld Med kommunens budgetterede afdrag vil den ordinære gæld være indfriet i 2027 i overensstemmelse med den politiske vedtagelse, mens den resterende langfristede gæld vil være indfriet i 2028, jf. figuren nedenfor. Figur 3.2.1 Udvikling i langfristet gæld, 2011-2028 700 600 500 400 300 200 100 0 Ordinær gæld Lån vedr. indefrossen ejendomsskat Klimagæld Fredensborg Kommunes samlede langfristede gæld var ultimo 2017 på 553,7 mio. kr. og blev nedbragt med 27,7 mio. kr. i 2017. Den ordinære gæld er faldet ultimo 2017 til 357,5 mio. kr. Fra 2019-2022 reduceres den ordinære gæld med 143 mio. kr. Den ordinære gæld er med de nuværende budgetter fuldt afdraget i 2027. 11
4. Budgettets robusthed og usikkerheder Ud over realistisk budgetlægning er de budgetlagte reserver og kassebeholdningen med til at øge robustheden i budgettet. Ud over de ovenfor beskrevne udfordringer og budgetkorrektioner er der flere områder, der i den kommende periode kan påvirke forbruget. 4.1 Reserverne Reserverne er med til at skabe robusthed i budgettet, da disse kan benyttes til finansiering af uventede udgifter i årets løb. Når budgettet vedtages, svarer servicerammen for Fredensborg Kommune til serviceudgifterne i det vedtagne budget. Dette betyder, at finansiering af uventede driftsudgifter over driftsreserven ikke medfører, at servicerammen overskrides. Med vedtagelsen af Budget 2018-2021 blev reserverne reduceret til 15 mio. kr. på drift og 5 mio. kr. på anlæg. Dette var med baggrund i, at budgettet til Handicap og Socialpsykiatri blev øget, og det derfor blev vurderet, at behovet for større tillægsbevillinger måtte kunne reduceres. Tabel 4.1.1 Bevillingsreserver Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 I alt Driftsreserve 15,0 15,0 15,0 15,0 60,0 Anlægsreserve 5,0 5,0 5,0 5,0 20,0 Bevillingsreserver i alt 20,0 20,0 20,0 20,0 80,0 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning For at mindske usikkerheden om overholdelse af servicerammen, og dermed øge budgettets robusthed, budgetlægger flere kommuner med at bruge reserverne som buffer til overførslerne mellem årene. Hvis reserven helt eller delvist reserveres til at håndtere ændringer i overførselsniveau, vil denne del af reserven ikke længere kunne anvendes til at finansiere tillægsbevillinger i årets løb. Tillægsbevillinger vil således skulle finansieres af modgående besparelser. Alternativt vil niveauet for reserver skulle forhøjes. 4.2 Overholdelse af servicerammen i 2018 Udgifter under servicerammen dækker over kommunens udgifter til den daglige drift. Når kommunernes budgetter er vedtaget senest 15. oktober, svarer serviceudgifterne i vedtaget budget til servicerammen. I overførselssagen, som omhandler overførsler af uforbrugte midler fra 2017 til 2018, overføres der serviceudgifter for ca. 51 mio. kr. Når tillægsbevillinger medtages, betyder det, at der i korrigeret budget 2018 allerede i april 2018 er budgetlagt med ca. 59 mio. kr. udover servicerammen. Såfremt der ikke er tilsvarende uforbrugte midler i slutningen af året, vil dette betyde, at Fredensborg Kommune kan få en økonomisk sanktion, hvis ikke andre kommuner har tilsvarende mindreforbrug, så servicerammen dermed overholdes for kommunerne under ét. 12
4.3 Ikke disponeret anlægsbudget Anlægsbudgettet er også med til at skabe robusthed i budgettet i kraft af, at de anlægsprojekter - hvor der endnu ikke er indgået kontrakt - er mulige at udskyde eller omprioritere med det formål at frigøre budget til andre formål. Som led i udviklingen af Fremtidens Fredensborg har Byrådet de seneste år budgetteret med et anlægsniveau på 90 mio. kr. I budgetperioden 2019-2022 er der budgetteret med et anlægsniveau på 135,2 mio. kr. i 2019, 75,7 mio. kr. i 2020, 92,7 mio. kr. og 100 mio. kr. i 2022. Af tabel 4.3.1 fremgår, hvor mange anlægsprojekter der endnu ikke er indgået kontrakt på. Tabel 4.3.1 Anlægsrammen (ekskl. indtægter) Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 i alt Anlæg med kontrakt 42,8 2,4 2,4 2,3 49,9 Anlæg disponeret, men ingen kontrakt 82,6 63,5 80,5 87,9 314,4 Øvrige udgifter til anlæg 4,8 4,8 4,8 4,8 19,2 Anlægsreserven 5,0 5,0 5,0 5,0 20,0 Anlægsbudget i alt 135,2 75,7 92,7 100,0 403,5 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Som det fremgår af tabel 4.3.1 er der alene indgået kontrakt på 49,9 mio. kr. ud af det samlede anlægsbudget på 403,5 mio. kr. over budgetperioden. KL udmelder ikke et måltal for kommuners anlægsudgifter på samme vis som serviceudgifter, da anlægsudgifter kan variere mere over årene. Såfremt anlægsrammen bliver på samme niveau som sidste år vil Fredensborg Kommunes forholdsmæssige andel ud fra bloktilskudsnøglen være på 115 mio. kr. 4.4 MGO-plader på Fredensborg Skole, Vilhelmsro afdelingen Der foregår fortsat syn og skøn vedrørende udbedring af mangler i opførslen af Fredensborg Skole, Vilhelmsro afdeling. Udbedring af mangler omfatter blandt andet MGO-plader, udearealer, teknik og klimaskærm. Der pågår forberedelse af en voldgiftssag og uagtet kommunens tilbagehold af betaling til entreprenøren forventes der at være merudgifter til udskiftning af MGO-pladerne. 4.5 Tilstandsvurdering af kommunens veje og bygninger Der er igangsat en større analyse af tilstanden af kommunens veje og bygninger. Analysen ser bl.a. på kommunale ejendomme, broer, veje, stier og kystbeskyttelse. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Infrastruktur- og Teknikudvalget vil frem til budgetseminaret i august få fremlagt sager med opgørelsesmetoderne og resultaterne af analyserne af tilstandsvurderingen. Resultatet af analyserne vil indgå i materialet til augustseminaret. Hvis der i forbindelse med tilstandsvurderingerne viser sig behov for flere midler på enkelte områder vil finansieringen skulle findes ved omprioriteringer inden for anlægsrammen. 4.6 Usikkerhed i forhold til knaphed på arbejdskraft på anlægsområdet og heraf stigende priser Arbejdsmarkedet vil i de kommende år fortsat blive udfordret på grund af mangel på arbejdskraft, herunder byggebranchen. Dette er et forhold som både kan 13
påvirke pris og tidshorisont for realiseringen af de allerede projekterede og kommende anlægsprojekter i anlægsprogrammet. 4.7 Sagsanlæg fra Boligforeningen VIBO I forbindelse med opførsel af det nye pleje- og rehabiliteringscenter i Humlebæk vandt Boligforeningen VIBO oprindeligt udbuddet på byggeriet. Kommunen opsagde imidlertid samarbejdet, da det viste sig at VIBO s projekt var baseret på et fejlagtigt prisoverslag. VIBO har nu stævnet kommunen med krav om en erstatning på 13 mio. kr. Kommunens vurdering er, at kravet er uberettiget og at det tværtimod er kommunen, der har et krav som følge af forsinkelse af projektet. 5. Handlemuligheder indenfor budgettet I basisbudgettet er der et kassetræk på 134,1 mio. kr. over budgetperioden. Dette skyldes blandt andet, at overslagsårene 2019-2021 allerede er vedtaget med et kassetræk på 94,7 mio. kr. Tabel 5.1. Basisbudget og mulige budgetkorrektioner og udfordringer Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 I alt Resultat nyt basisbudget 73,0 0,1 21,7 39,4 134,1 Demografiregulering -2,0 0,4 0,4-0,6-1,8 Handicap 15,0 15,0 13,0 12,0 55,0 Tjenestemandspensioner 3,0 3,0 3,0 3,0 12,0 Tilpasning af tilskuds- og udligningsordning???? 0,0 Nyt basisbudget inkl. demografi og udfordringer 88,9 18,5 38,1 53,8 199,3 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Af det ny basisbudget fremgår, at der er en ubalance i 2022 på 39,4 mio. kr. Herudover er der pt. estimeret merudgifter som følge af demografi og budgetudfordringer på 65,2 mio. kr. over budgetperioden. Hertil kommer en betydelig usikkerhed om fald i kommunens indtægter som følge af tilpasning af tilskudsog udligningsordningen. Det skal dog understreges, at der fortsat er tale om foreløbige vurderinger af udfordringerne, og at der er en betydelig usikkerhed om indtægtssiden, som først kendes efter økonomiaftalens indgåelse. De muligheder Byrådet har for at få budgettet i balance: Reduktion af driftsudgifter Reduktion af reserver Reduktion af anlægsudgifter Ændring i beskatning Øget låntagning og ændring i afdragsprofil Reduktion af driftsudgifter Byrådet kan reducere i kommunens driftsbudgetter for at skabe balance i budgettet, ikke mindst for at sikre overholdelse af servicerammen. Organisationen arbejder pt. på et budgetkatalog, som kan bidrage til den politiske prioritering inden for de allerede vedtagne rammer. Såfremt der ønskes et politisk råderum 14
til prioritering i budgetforhandlingerne, kan Byrådet også finde finansiering hertil. Reduktion af reserver Byrådet kan også vælge at reducere størrelsen på drifts- og anlægsreserverne i budgettet. Her vil en reduktion af driftsreserven endvidere kunne medvirke til at sænke kommunens serviceudgifter. En afvikling af reserverne fordrer dog en meget stram økonomistyring i årets løb, da alle uventede udgifter dermed skal følges af kompenserende besparelser. Hertil kommer håndtering af den usikkerhed, som er knyttet til ændringer i overførselsniveau mellem årene. Reduktion af anlægsudgifter En anden mulighed for Byrådet til at skabe balance i budgettet er at reducere anlægsudgifterne. Hertil skal nævnes, at anlægsniveauet placerer Fredensborg Kommune blandt de kommuner, der bruger færrest udgifter til anlæg pr. borger. Af KL s nøgletal fremgår, at Fredensborg Kommune havde de 14. laveste udgifter til anlæg i regnskab 2014-2016. Såfremt en reduktion i anlægsbudgettet anvendes til at finansiere udfordringer og nye initiativer på driften, vil dette øge presset på servicerammen. Ændring i beskatning Byrådet kan også håndtere udfordringerne ved at øge indtægterne. Det kunne fx ske ved at hæve skatten. De sidste par år har kommunerne kunne ansøge om at få del af den pulje på 200 mio. kr., som er afsat til skatteforhøjelser. Dog har regeringen ønsket, at kommunerne sætter skatten ned, hvorfor der i økonomiaftalen har været aftalt tilskud til de kommuner, som sætter skatten ned. Hvordan den kommende økonomiaftale vil styre kommunernes beskatning, vides endnu ikke. Såfremt de tidligere aftalte skattepuljer bortfalder, vil effekten af en skattestigning være marginal i de første par år pga. statslig modregning i merprovenuet. Hertil skal nævnes, at øgede indtægter også kan give et større pres på servicerammen, hvis indtægterne anvendes til at øge driftsbudgettet. Øget låntagning En anden måde Byrådet kan vælge at skabe balance i budgettet, er ved at ændre kommunens afdragsprofil. Ændringer i kommunens afdrag på gæld blev fuldt udnyttet for et par år siden og er i dag ikke en option til at frigøre midler. Der kan også træffes beslutning om at øge kommunens lånoptag. Dog kendes endnu ikke lånerammer og låneadgang, som fastlægges i den kommende økonomiaftale. Disse vil typisk blive meldt ud for et år ad gangen. En politisk beslutning om øget låntagning vil således bringe en betydelig usikkerhed ind i budgettet. Der er ikke budgetteret med lånoptag i budgetperioden 2019-2022 og en låntagning vil gå imod den vedtagne målsætning om, at den ordinære gæld er væk i 2027. Såfremt et øget låneoptag anvendes til at finansiere udfordringer og nye initiativer på driften, vil dette også øge presset på servicerammen. Som en sidste finansieringsmulighed kan nævnes et kassetræk ud over det, som allerede blev besluttet med vedtagelsen af budget 2018-2021. Et kassetræk kan dog alene anvendes til at finansiere engangsudgifter, såfremt budgettet skal 15
være i balance på sigt. Hvis udfordringer og nye initiativer på driftsbudgettet finansieres ved et øget kassetræk, vil dette også øge presset på servicerammen. 6. Anbefalinger og den videre budgetproces Administrationen anbefaler Byrådet at rammesætte den videre proces frem mod budgetseminariet i august. Det økonomiske udgangspunkt er godt og som det ses i nøgletalskataloget ligger kommunens udgiftsniveau højt på en række områder. Der er således mulighed for politisk prioritering indenfor de nuværende rammer. Administrationen anbefaler derfor, at der ikke sker udvidelser af budgettet uden kompenserende finansiering. Dette er ud fra en forventning om, at særligt driftsbudgettet vil blive udfordret af den fastsatte serviceramme i økonomiaftalen. Administrationen har til brug for de politiske prioriteringer igangsat udarbejdelse af et budgetkatalog i tråd med forrige år. Budgetkataloget indeholder forslag til besparelser og effektiviseringer svarende til ca. 3 pct. af driftsbudgettet. Herudover indeholder budgetkataloget også i år forslag til udvidelser, som er administrationens forslag til mulige investeringer i fx forebyggelse, kvalitet mv. Budgetkataloget er udarbejdet i en proces med medarbejderinvolvering i kommunens centre og institutioner. Administrationen anbefaler herudover, at anlægsprogrammet ikke udvides med yderligere projekter. Der er allerede med det vedtagne anlægsbudget behov for en kapacitetsudvidelse på plan- og miljøområdet samt ejendomsområdet. Såfremt Byrådet igangsætter flere anlægsprojekter skal den administrative kapacitet udvides yderligere. Fredensborg Kommune vil højst sandsynlig få færre indtægter på grund af tilpasning af tilskuds- og udligningsordningen. Dette fordrer færre udgifter, hvis budgettet skal være i balance. Derfor anbefaler administrationen Byrådet at igangsætte budgetanalyser, som kan give Byrådet en endnu større indsigt i økonomien og økonomistyringen på de enkelte politikområder. Administrationen anbefaler på den baggrund, at den kommende budgetproces tager udgangspunkt i: 1. At Byrådet arbejder indenfor rammerne af et uændret niveau for driftsbudgettet 2. At Byrådet ikke igangsætter yderligere anlægsprojekter, som skal rummes indenfor den nuværende administrative kapacitet 3. At såfremt Byrådet ønsker råderum til nye politiske initiativer, så skal der findes kompenserende finansiering Herudover foreslår administrationen: 4. At administrationen arbejder videre med et budgetkatalog som indeholder forslag til besparelser og effektiviseringer svarende til ca. 3 pct. af 16
driftsbudgettet, og at administrationen herudover udarbejder forslag til udvidelser til brug for politisk prioritering 5. At Byrådet igangsætter en budgetanalyse af kommunens brug af botilbud til budgetproces 2020-2023, og at Byrådet drøfter igangsættelse af yderligere budgetanalyser til de kommende års budgetprocesser, hvor rammerne med stor sandsynlighed vil blive strammere 6. At Byrådet drøfter, om der skal igangsættes én eller flere tilfredshedsmålinger på børn, skole og ældre, som kan bidrage til viden om borgernes opfattelse af servicen på områderne, samt med hvilken tidshorisont tilfredshedsmålingerne skal gennemføres 17