Allerød Kommune. Statusnotat nr. 4. Administrativt budgetgrundlag

Transkript

1 Allerød Kommune Statusnotat nr. 4 Administrativt budgetgrundlag August 2017

2 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Det administrative budgetgrundlag 2 Forvaltningens vurdering af budgettet 3 Kassebeholdningen 6 Fem modeller for et budget i balance 7 Demografi og administrative budgetændringer 10 Risikofaktorer 13 Bilag 1. Hovedoversigt Bilag 2. Bemærkninger til administrative budgetændringer i hovedoversigten Bilag 3. Investeringsoversigt Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Rammevilkår Servicerammen og den faseopdelte budgetproces Administrativt budget vedr. skattefinansierede driftsu dgifter specificeret på udvalg, udgiftsrammer og aktivitetsområder Bilag 7. Selvbudgettering af udskrivningsgrundlag, udligning og befolkningstal for 2018 Bilag 8. Statsgarantifolketal anvendt i statusnotat 4 Bilag 9. Aktuel økonomi pr. ultimo juli 2017 Statusnotat nr. 4 vedr. budget Side 1

3 Indledning Det administrative budgetgrundlag for er baseret på sidste års vedtagne budget. Budgettet er korrigeret for de beslutninger, der efterfølgende er truffet af byrådet samt administrative budgetændringer foretaget i overensstemmelse med kommunens økonomistyringsprincipper. Nedenfor redegøres i afsnit 2 først for, hvordan det nuværende budget ser ud med de foretagne budgetændringer. Herefter fremgår Forvaltningens vurdering af budgetgrundlaget i afsnit 3 efterfulgt af en likviditetsprognose for perioden i afsnit 4. I afsnit 5 opstilles en række forskellige modeller, der kan anvendes som afsæt for den videre politiske budgetproces. Modellerne viser, hvordan forskellige politiske prioriteringer vil afspejle sig i, hvilket råderum der vil være til nye politiske initiativer, og hvilke andre beslutninger dette samtidig vil forudsætte. Modellerne ligger, så vidt muligt, indenfor byrådets nuværende økonomiske målsætninger. Statusnotatet afsluttes med et afsnit 6, hvor der gives et overblik over demografi og administrative budgetændringer og endeligt afsnit 7 med en oversigt over budgettets væsentligste kendte risikofaktorer. Bilagene indeholder en nærmere redegørelse for de enkelte delelementer i budgetgrundlaget, og der er indsat henvisninger til de relevante bilag under de enkelte afsnit i statusnotatet. Det administrative budgetgrundlag Det administrative budgetgrundlag består af det nuværende budget, der blev vedtaget sidste år for overslagsårene korrigeret for administrative budgetændringer, og de beslutninger der i mellemtiden er truffet af byrådet. Det samlede resultat viser et overskud på 0,4 mio. kr. i Der var oprindeligt budgetteret med et træk på kassebeholdningen i 2018 på 24,6 mio. kr. Samlet set er budgettet for 2018 således forbedret med 25,0 mio. kr., siden oktober sidste år, hvor det nuværende budget for 2018 blev besluttet af byrådet. Tabel 1: Det administrative budgetgrundlag Mio. kr Overskud på drift inkl. besparelser -63,5-73,9-92,8-100,7-331,0 - heraf besparelser der skal udmøntes -17,5-35,5-53,5-53,5-160,0 Anlæg 54,2 9,6 9,8 32,0 105,6 Lånoptagelse, afdrag mv. 8,8 14,4 14,8 15,2 53,3 Resultat (Ændring af likvide aktiver) -0,4-50,0-68,2-53,5-172,1 Kassebeholdning ultimo året 94,6 100,2 155,8 219,3 Anlægsbudgettet udgøres i af de konkrete anlægsprojekter, som byrådet tidligere har truffet beslutning om at gennemføre. Disse udgør i alt 73,6 mio. kr., hvoraf de 54,2 mio. kr. ligger i 2018, 9,6 mio. kr. i 2019 og 9,8 mio. kr. i I 2021 er der teknisk sat en anlægssum ind på 32 mio. kr., der Statusnotat nr. 4 vedr. budget Side 2

4 dog endnu ikke er udmøntet i konkrete anlægsprojekter. Den gældende investeringsoversigt kan ses i sin helhed i bilag 3. Lånoptagelse, afdrag mv. udgør typisk ca. 15 mio. kr. årligt, der primært modsvarer nettobetalingen på kommunens langfristede gæld, som pr. 1. januar 2018 er på ca. 240 mio. kr. I 2018 udgør denne post samlet dog kun 8,8 mio. kr. Det nuværende budget indeholder besparelser på 1,3% alle år på nær i Da budgettet blev vedtaget sidste år i oktober, var det forventningen, at der var behov for nye driftsbesparelser i på 1,3%. Det svarer til 17,5 mio. kr. årligt i , hvilket i alt giver 53,5 mio. kr. i Teknisk er dette ikke indarbejdet i Det administrative budgetgrundlag forudsætter således, at de besparelser, der sidste år blev budgetteret med på 17,5 mio. kr., faktisk udmøntes i konkrete ændringer i kommunens driftsudgifter, hvilket de ikke er på nuværende tidspunkt. Udmøntningen vil i givet fald skulle indgå i budgetforhandlingerne. Overskuddet på driften forudsætter således, at de budgetterede besparelser udmøntes. Overskuddet på driften vil da være 63,5 mio. kr. i 2018, 73,9 mio. kr. i 2019, voksende til 100,7 mio. kr. i Det nuværende budget, forudsat at besparelserne faktisk udmøntes, viser samlet over perioden et overskud på 172,1 mio. kr. Der vil endvidere være en kasseopbygning til i alt 219,3 mio. kr. med udgangen af Den samlede hovedoversigt for det administrative budgetgrundlag fremgår af bilag 1, og i bilag 2 er der redegjort nærmere for budgettets forudsætninger og de administrative budgetændringer. Forvaltningens vurdering af budgettet Allerød Kommunes økonomiske situation er forbedret siden sidste år, da det nuværende budget blev vedtaget af byrådet. Som det administrative budgetgrundlag ser ud nu, vil overskuddet på driftsbudgettet vokse fra 63,5 til 100,7 mio. kr. årligt over perioden, og kassebeholdningen vil stige til 219,3 mio. kr. med udgangen af Rammevilkårene for budgetlægningen er dermed også anderledes, end de var sidste år, da det nuværende budget blev vedtaget af byrådet. Det nuværende budget indeholder blandt andet årlige driftsbesparelser på 1,3% frem til 2020 og et anlægsprogram på i alt 105,6 mio. kr., hvoraf de 32 mio. kr. endnu ikke er udmøntet i konkrete anlægsprojekter. Som følge af at rammevilkårene for budgettet har ændret sig, vil dette være naturlige elementer i de kommende politiske budgetforhandlinger. Det vil fx være en politisk prioritering, hvor stort et anlægsprogram der samlet set er behov for og ønske om vægtet overfor hvilket tempo, der skal være i den økonomiske opbremsning i perioden. Statusnotat nr. 4 vedr. budget Side 3

5 Samlet set er der fortsat behov for en vis økonomisk opbremsning over perioden, hvis der skal være et råderum til nye anlæg i årene , og kassebeholdningen fortsat skal være over 70 mio. kr. I 2020 og frem vil råderummet til nye anlæg samlet set svare til under det halve af, hvad andre kommuner gennemsnitligt anvender, hvis der ikke sker en vis økonomisk opbremsning i driftsudgifterne. Behovet for økonomisk opbremsning skyldes især, at de statslige tilskud og udligningen hvert år fører til et lavere budget, og at der skal findes finansiering til den pleje og omsorg, som et stigende antal ældre har behov for. Forbedringen af kommunens økonomiske situation, kan ikke henføres til én bestemt årsag eller byrådsbeslutning. Det er summen af en lang række ændrede forudsætninger, rammevilkår og beslutninger, hvoraf nogle er gunstige for økonomien, mens andre er ugunstige. Byrådets effektiviseringsstrategi har fx medført en forbedring af kommunens økonomiske situation med varige mindreudgifter til drift på ca. 16 mio. kr. om året. Et andet eksempel er den boligudbygning, der blev igangsat med Planstrategien i 2013, som har medvirket til at skabe en befolkningsvækst på ca. 1 årligt lige siden. Isoleret set indebærer en stigning på 100 borgere en merindtægt fra staten på ca. 4 mio. kr. Selv om flere indbyggere naturligvis også indebærer øgede udgifter på flere områder, er boligudbygningen en klar gevinst for kommunens økonomi. Modsat er det statslige moderniserings- og effektiviseringsprogram et eksempel på noget, der er ugunstigt for kommunens økonomi, da det årligt indebærer, at tilskuddet fra staten sænkes med ½%. De øgede udgifter på det specialiserede voksenområde er et andet eksempel på noget, der er ugunstigt for kommunens økonomi. I bilag 4 findes et kort notat om kommunens overordnede rammevilkår, svarende til det der forelå ved byrådets vedtagelse af budgetstrategien i december 2016 opdateret med de forhold, der har ændret sig i mellemtiden. Servicerammen, som er det statslige loft for kommunens serviceudgifter, er ikke umiddelbart en udfordring i 2018 i det administrative budgetgrundlag. Serviceudgifterne ligger 2,4 mio. kr. under servicerammen i Der er dog den problematik på længere sigt, at serviceudgifterne forventes at komme til at overstige den statslige serviceramme fra 2019 med det nuværende administrative budgetgrundlag. Årsagen er dels, at staten forventes at sænke servicerammen med 0,5% hvert år, og når der samtidig er budgetlagt med den hjælp, et stigende antal ældre har brug for, så vil servicerammen være et opmærksomhedspunkt på længere sigt. Forvaltningen anbefaler derfor, at der afsættes en budgetreserve i 2018, som teknisk svarer til, at der budgetteres op til servicerammen, uanset om budgetreserven er udmøntet i konkrete formål eller ej. Se bilag 5 for nærmere herom. Strategisk set er kommunens økonomi robust på kort sigt dog med begrænset råderum til nye initiativer uden omprioriteringer. På længere sigt handler det strategisk om, hvilken strukturel balance i budgettet byrådet ønsker og dermed også råderummet til nye initiativer. Endelig er den statslige serviceramme et opmærksomhedspunkt i 2020 og frem med de usikkerheder, der knytter sig hertil. Statusnotat nr. 4 vedr. budget Side 4

6 I det følgende afsnit er der opstillet fem forskellige modeller for, hvordan de politiske prioriteringer eksempelvis kan være i budgetforhandlingerne. Det er fælles for alle modellerne, at de så vidt muligt lever op til byrådets økonomiske målsætning om, at kassebeholdningen skal være over 70 mio. kr., at der arbejdes balanceret med den økonomiske opbremsning fra år til år, og at budgettet så vidt muligt skal være i strukturel balance mellem løbende indtægter og udgifter. Endvidere er kommunens låntagning, afdrag på langfristet gæld og den kommunale skatteudskrivning holdt udenfor modellerne. Endeligt er det fælles for alle modellerne, at de budgetterede besparelser på 1,3% i og anlægssummen på 32 mio. kr. i 2021 ikke er indregnet, da de ikke er udmøntet på nuværende tidspunkt. Kort opsummeret indebærer de fem modeller: Strukturel balance Når overskuddet på driftsbudgettet dækker udgifterne til anlæg og gæld, siges budgettet at være i strukturel balance. Hvis byrådet ønsker et anlægsbudget på gennemsnitligt 45 mio. kr., og der er udgifter til gæld mv. på 15 mio. kr. årligt, skal der være et overskud på driftsbudgettet på 60 mio. kr., for at budgettet er i strukturel balance. Model A: Hvis der skal være råderum til nye anlæg på 120 mio. kr. over perioden , skal der budgetteres med 0,5% i økonomisk opbremsning årligt. Model B: Hvis der skal være råderum til nye anlæg på 85 mio. kr. over perioden , skal der budgetteres med 0,3% i økonomisk opbremsning årligt. Model C: Hvis der ikke budgetteres med økonomisk opbremsning, vil der ikke være råderum til nye anlæg i og kun i begrænset omfang et råderum til nye anlæg i Model D: Hvis der budgetteres efter servicerammen, skal driftsbudgettet udvides med 2,4 mio. kr. i Der skal gennemføres besparelser for ikke at overskride servicerammen i Der vil ikke være råderum til nye anlæg i men et råderum på 120 mio. kr. til anlæg i Model E: Hvis der budgetteres med 1,3% i besparelser årligt, vil der være et råderum til nye anlæg på 120 mio. kr. over perioden og et råderum til ny drift på op til 43,7 mio. kr. frem mod Begrebet økonomisk opbremsning bruges som et andet ord for besparelser, som enten kan være i form af effektiviseringer, servicereduktioner eller øgede indtægter. Det gælder for alle modellerne, at der også vil være mulighed for politiske omprioriteringer indenfor både driftsbudgettet og anlægsbudgettet. Så længe disse omprioriteringer går lige op økonomisk indenfor driftsbudgettet og anlægsbudgettet, har det ikke betydning for modellernes strukturelle balance og overholdelsen af byrådets økonomiske målsætninger. Modellerne er beregnet ud fra, at kassebeholdningen ligger over, men tæt på, byrådets målsætning om minimum 70 mio. kr. Statusnotat nr. 4 vedr. budget Side 5

7 Det skal tilføjes, at budgettet naturligvis også hviler på en lang række andre forudsætninger, som fx niveauet for låntagning og afdrag på kommunens langfristede gæld, forventninger til kommende økonomiaftaler mellem regeringen og KL, at de administrative korrektioner fastholdes mv. Disse forudsætninger vil også kunne indgå i de politiske budgetforhandlinger. Kassebeholdningen Den aktuelle kassebeholdning pr. 31. juli 2017 er 130,0 mio. kr. opgjort efter kassekreditreglen, dvs. som et gennemsnit over de sidste 12 måneder, jf. bilag 9. Prognosen for udviklingen i kassebeholdningen frem til ultimo 2021 vil afhænge af, hvordan budgettet lægges. I nedenstående figur fremgår prognosen for kassebeholdningen i de fem fremlagt modeller. Byrådet har fastsat en målsætning om, at kassebeholdningen minimum skal være 70 mio. kr. Som figuren viser, overholder alle fem modeller i hovedtræk byrådets målsætning for kassebeholdningen. Statusnotat nr. 4 vedr. budget Side 6

8 Fem modeller for et budget i balance I det følgende opstilles fem forskellige modeller for, hvordan budgettet eksempelvis kan lægges for perioden som udtryk for, at der kan foretages forskellige politiske prioriteringer i budgetforhandlingerne. Det skal understreges, at der naturligvis findes uendeligt mange kombinationsmuligheder her imellem, og at modellerne derfor alene er tænkt som eksempler. Model A: Budget med råderum til nye anlæg på 120 mio. kr. og økonomisk opbremsning på 0,5% årligt Hvis der skal være råderum til nye anlæg på 120 mio. kr. over perioden , skal der budgetteres med 0,5% i økonomisk opbremsning årligt. Model A: Budget med råderum til nye anlæg på 120 mio. kr. til anlæg og økonomisk opbremsning på 0,5% årligt Mio. kr Besparelser på 0,5% årligt (netto) -6,8-13,7-20,5-27,3-68,3 Råderum til nye anlæg 0,0 20,0 40,0 60,0 120,0 Overskud på drift inkl. besparelser -52,8-52,1-59,8-74,5-239,3 Anlægsbudget i alt 54,2 29,6 49,8 60,0 193,6 Lånoptagelse, afdrag mv. 8,8 14,4 14,8 15,2 53,3 Resultat (Ændring af likvide aktiver) 10,3-8,1 4,8 0,7 7,6 Kassebeholdning ultimo året 90,1 71,9 72,7 71,2 Rammerne for budgetforhandlingerne vil med model A være: At der skal anvises besparelser i 2018 på 6,8 mio. kr., og at omprioriteringerne herudover skal være udgiftsneutrale. At der budgetteres med besparelser på 0,5% årligt fra 2019 enten i form af effektiviseringer, servicereduktioner eller øgede indtægter. At der vil være et råderum til nye anlæg på i alt 120 mio. kr. fordelt på årene Strukturelt vil der på længere sigt være finansiering til et årligt anlægsbudget på ca. 60 mio. kr., da overskuddet på driftsbudgettet vil være på ca. 74,5 mio. kr. i Modellen forudsætter, at kommunen på længere sigt får mulighed for at udvide servicerammen i 2020 og frem (se bilag 5 herom). Model B: Budget med råderum til nye anlæg på 85 mio. kr. og økonomisk opbremsning på 0,3% årligt Hvis der skal være råderum til nye anlæg på 85 mio. kr. over perioden , skal der budgetteres med 0,3% i økonomisk opbremsning årligt. Statusnotat nr. 4 vedr. budget Side 7

9 Model B: Budget med råderum til nye anlæg på 85 mio. kr. til anlæg og økonomisk opbremsning på 0,3% årligt Mio. kr Besparelser på 0,3% årligt (netto) -4,1-8,2-12,3-16,4-41,0 Råderum til nye anlæg 0,0 10,0 30,0 45,0 85,0 Overskud på drift inkl. besparelser -50,1-46,7-51,6-63,6-211,9 Anlægsbudget i alt 54,2 19,6 39,8 45,0 158,6 Lånoptagelse, afdrag mv. 8,8 14,4 14,8 15,2 53,3 Resultat (Ændring af likvide aktiver) 13,0-12,7 3,0-3,4-0,1 Kassebeholdning ultimo året 88,9 71,2 75,2 76,5 Rammerne for budgetforhandlingerne vil med model B være: At der skal anvises besparelser i 2018 på 4,1 mio. kr., og at omprioriteringerne herudover skal være udgiftsneutrale. At der budgetteres med besparelser på 0,3% årligt fra 2019 enten i form af effektiviseringer, servicereduktioner eller øgede indtægter At der vil være et råderum til nye anlæg på i alt 85 mio. kr. fordelt på årene Strukturelt vil der på længere sigt være finansiering til et årligt anlægsbudget på ca. 45 mio. kr., da overskuddet på driftsbudgettet vil være på ca. 63,6 mio. kr. i Modellen forudsætter, at kommunen på længere sigt får mulighed for at udvide servicerammen i 2020 og frem (se bilag 5 herom). Model C: Budget uden økonomisk opbremsning Model C er beregnet ud fra, at der ikke gennemføres en økonomisk opbremsning i perioden, og dermed netto ikke gennemføres besparelser. Råderummet til nye anlæg er beregnet ud fra, hvad der så vil være finansiering til. Model C: Budget uden økonomisk opbremsning Mio. kr Besparelser (netto) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Råderum til nye anlæg 0,0 0,0 20,0 30,0 50,0 Overskud på drift inkl. besparelser -46,0-38,5-39,3-47,2-171,0 Anlægsbudget i alt 54,2 9,6 29,8 30,0 123,6 Lånoptagelse, afdrag mv. 8,8 14,4 14,8 15,2 53,3 Resultat (Ændring af likvide aktiver) 17,1-14,5 5,3-2,0 5,9 Kassebeholdning ultimo året 87,2 67,8 72,0 71,3 Rammerne for budgetforhandlingerne vil med model C være: At der ikke gennemføres besparelser i At der ikke budgetteres med besparelser fra 2019 i form af effektiviseringer, servicereduktioner eller øgede indtægter. Statusnotat nr. 4 vedr. budget Side 8

10 At der vil være et råderum til nye anlæg på 20 mio. kr. i 2020 og 30 mio. kr. i 2021, men at der ikke vil være et råderum til nye anlæg i 2018 og Strukturelt vil der på længere sigt være finansiering til et årligt anlægsbudget på ca. 30 mio. kr., da overskuddet på driftsbudgettet vil være på ca. 47,2 mio. kr. i Modellen forudsætter, at kommunen fra 2019 og frem får mulighed for at udvide servicerammen (se bilag 5 herom). Det bemærkes, at kassebeholdningen vil være ca. 2,2 mio. kr. under byrådets målsætning med udgangen af Model D: Budgettering efter servicerammen Model D er beregnet ud fra, at der budgetteres præcist på servicerammen i hele perioden. Råderummet til nye anlæg er beregnet ud fra, hvad der så vil være finansiering til. Model D: Budgettering efter servicerammen Mio. kr Besparelser (netto) 2,4-4,3-27,3-48,3-77,6 Råderum til nye anlæg 0,0 0,0 40,0 80,0 120,0 Overskud på drift inkl. besparelser -43,6-42,8-66,6-95,5-248,5 Anlægsbudget i alt 54,2 9,6 49,8 80,0 193,6 Lånoptagelse, afdrag mv. 8,8 14,4 14,8 15,2 53,3 Resultat (Ændring af likvide aktiver) 19,4-18,8-2,0-0,3-1,7 Kassebeholdning ultimo året 86,2 67,3 77,0 79,9 Rammerne for budgetforhandlingerne vil med model D være: At der vil være råderum til nye serviceudgifter på 2,4 mio. kr. i At der budgetteres med besparelser på 4,3 mio. kr. i 2019, 27,2 mio. kr. i 2020 og 48,3 mio. kr. i 2021 enten i form af effektiviseringer, servicereduktioner eller øgede indtægter. At der vil være et råderum til nye anlæg på ca. 40 mio. kr. i 2020 og 80 mio. kr. i Strukturelt vil der på længere sigt være finansiering til et årligt anlægsbudget på ca. 80 mio. kr., da overskuddet på driftsbudgettet vil være på ca. 95,5 mio. kr. i Hvis den økonomiske opbremsning skal gennemføres jævnt over perioden, svarer det til ca. 0,8% årligt. Det bemærkes, at kassebeholdningen vil være ca. 2,7 mio. kr. under byrådets målsætning med udgangen af Model E: Budget med besparelser 1,3% årligt, råderum til nye anlæg på 120 mio. kr. og råderum til ny drift på op til 0,8% frem til 2021 Model E er baseret på, at der gennemføres besparelser på 1,3% i hele perioden, hvilket skaber et råderum til ny drift på 0,8% med et råderum til nye anlæg på i alt 120 mio. kr. Statusnotat nr. 4 vedr. budget Side 9

11 Model E: Budget med besparelser 1,3% årligt, råderum til nye anlæg på 120 mio. kr. og råderum til ny drift på op til 0,8% frem til 2021 Mio. kr Besparelser på 1,3% årligt (brutto) -17,7-35,5-53,2-71,0-177,5 Råderum til ny drift på 0,8% 10,9 21,8 32,8 43,7 109,2 Råderum til nye anlæg 0,0 20,0 40,0 60,0 120,0 Overskud på drift inkl. besparelser og ny drift. -52,8-52,1-59,8-74,5-239,3 Anlægsbudget i alt 54,2 29,6 49,8 60,0 193,6 Lånoptagelse, afdrag mv. 8,8 14,4 14,8 15,2 53,3 Resultat (Ændring af likvide aktiver) 10,3-8,1 4,8 0,7 7,6 Kassebeholdning ultimo året 90,1 71,9 72,7 71,2 Rammerne for budgetforhandlingerne vil med model E være: At der vil være råderum til ny drift på 0,8% årligt svarende til ca. 10,9 mio. kr. i At der skal anvises besparelser i 2018 på 17,7 mio. kr. At der budgetteres med besparelser på 1,3% årligt fra 2019 enten i form af effektiviseringer, servicereduktioner eller øgede indtægter. At der vil være et råderum til nye anlæg på i alt 120 mio. kr. fordelt på årene Strukturelt vil der på længere sigt være finansiering til et årligt anlægsbudget på ca. 60 mio. kr., da overskuddet på driftsbudgettet vil være på ca. 74,5 mio. kr. i Modellen forudsætter, at kommunen på længere sigt får mulighed for at udvide servicerammen i 2020 og frem (se bilag 5 herom). Demografi og administrative budgetændringer Det administrative budgetgrundlag er for er baseret på sidste års vedtagne budget, korrigeret for beslutninger, der efterfølgende er truffet af byrådet, samt administrative budgetændringer. De administrative budgetændringer er udtryk for nødvendige budgetreguleringer for at opretholde det eksisterende serviceniveau. Alle administrative budgetændringer skyldes således ændringer i en eller flere af følgende forhold og ikke i serviceniveauet: KL s skøn for skatter, udligning og pris- og lønfremskrivninger, byrådsbeslutninger, demografi, lovændringer og fejl. Herudover indeholder de administrative budgetændringer også enkelte tilpasninger, som adskiller fra de rent tekniske, men udtrykker Forvaltningens anbefalinger til budgetlægningen. Disse er derfor fremhævet nedenfor og vil, på lige fod med alle andre budgetforudsætninger, kunne ændres og indgå i de politiske budgetforhandlinger. De administrative budgetændringer fordeler sig i hovedoversigtens poster som vist nedenfor i tabel 2. Statusnotat nr. 4 vedr. budget Side 10

12 Tabel 2. Administrative budgetændringer i budget 2018 Område Beløb Skatter -2,2 Tilskud og udligning -21,5 Driftsudgifter 16,9 Renter -0,4 Anlæg 0,0 Brugerfinansieret 0,6 Finansielle poster 0,2 I alt -6,4 I bilag 2 findes en detaljeret gennemgang af alle de administrative budgetændringer fordelt på aktivitetsområder og med dertilhørende uddybninger. Som tabel 2 viser, vedrører de største administrative budgetændringer skatter, tilskud og udligning samt driftsudgifterne. Nedenfor fremgår en kort opsummering af de administrative budgetændringer på disse tre områder. Skatter, tilskud og udligning Det administrative budgetgrundlag er baseret på statsgarantien, som i 2018 samlet set indebærer indtægter vedr. skatter på 1.645,8 mio. kr., hvilket er en merindtægt på 2,2 mio. kr. Den samlede nettoudgift vedr. tilskud og udligning udgør 236,1 mio. kr., hvilket udgør en mindreudgift på 21,5 mio. kr. i forhold til hidtidige budget. Statsgarantifolketallet blev personer i 2018, mens der var skønnet borgere sidste år svarende til en forskel på 15 personer. Driftsudgifter I 2018 forventes kommunens samlede nettodriftsudgifter på det skattefinansierede område at udgøre 1.347,7 mio. kr. Den administrative budgetlægningsproces har resulteret i, at der i budget 2018 er indarbejdet administrative budgetændringer til de skattefinansierede driftsudgifter på netto 16,9 mio. kr. De væsentligste ændringer i driftsbudgettet er: På beskæftigelsesområdet forventes netto øgede udgifter på 3,4 mio. kr. Det skyldes primært stigende udgifter til revalidering og løntilskud, hvor der er flere borgere i målgruppen for fleksjob end forventet. Sekundært skyldes det merudgifter til sygedagpenge. Der forventes samme udgift til sygedagpenge som i 2017, men budgettet i 2018 dækker ikke dette niveau. Der arbejdes målrettet med at nedbringe den gennemsnitlige varighed i sygedagpengesagerne. Udgiftsstigningen modsvares i nogen grad af de øgede indtægter fra tilskud og udligningen. I modsat retning forventes mindreudgifter på 2,1 mio. kr. vedr. forsikrede ledige som følge af faldende arbejdsløshed. Forventede merudgifter på dagtilbudsområdet på 2,9 mio. kr. Den forventede merudgift skyldes primært færre forældreindtægter, stigende udgifter til specialdagtilbud samt øget antal børn i klubber. Statusnotat nr. 4 vedr. budget Side 11

13 Færre udgifter til døgnforanstaltninger til børn og unge på 2,9 mio. kr. De færre forventede udgifter skyldes et fald i antallet af anbringelser på opholdssteder, samt at flere unge er overgået til billigere udslusningsophold. Der forventes øgede udgifter på 2,6 mio. kr. til hjemmehjælp. Niveauet i 2017 har hidtil ligget over forventningerne, hvilket fører til et højere udgangspunkt i Forventede merudgifter til medfinansiering af sygehusene på 2,1 mio. kr. primært som følge af ny aldersdifferentieret model. Øgede udgifter til byggesagsbehandling på 1,4 mio. kr. Indtægterne fra byggesagsbehandling vurderes at være fastlagt på et urealistisk grundlag. Indtægtsbudgettet nedsættes med 1,4 mio. kr. Ud over ovenstående administrative budgetændringer til driftsbudgettet, skal følgende endvidere fremhæves, da de ligeledes er indarbejdet i det administrative budgetgrundlag: Implementering af elektronisk omsorgsjournalsystem på ældreområdet: Samlet over perioden en bruttogevinst på 5,1 mio. kr., med en investering i 2018 på 4,9 mio. kr. Der er i 2018 forudsat en finansiering fra digitaliseringspuljen på 2 mio. kr. overført fra I det administrative budget er derfor indarbejdet en merudgift på 2,9 mio. kr. i 2018 samt en årlig gevinst fra 2019 på 1,7 mio. kr. Implementeringen omfatter både anskaffelse af mobile enheder, uddannelse, ansættelse af intern udviklingskonsulent mv. Visitation på ældreområdet: Merudgift på 0,6 mio. kr. til ansættelse af en visitator i Forvaltningen som følge af den demografiske udvikling med et stigende antal ældre. Implementering af planstrategi og byggesagsbehandling: Merudgift på 0,6 mio. kr. til ansættelse af en planmedarbejder i Forvaltningen. Afledt drift varmtvandsbassin: På investeringsoversigten i 2017 er afsat 10 mio. kr. til varmvandsbassin. Der er indarbejdet merudgift til bygningsdrift på 0,5 mio. kr., så der er bevillingsmæssig dækning, såfremt lejeindtægterne ikke fuldt ud opvejes af lejeindtægter. Anlægsstyring: Der ansættes en medarbejder i Forvaltningen til anlægsstyring, hvilket forventes at kunne finansieres af de enkelte anlægsprojekterne i investeringsoversigten. Netto er ændringen udgiftsneutral. Demografi De større serviceområder reguleres med den forventede demografiske udvikling, således at serviceniveauet kan holdes uændret i perioden. Som følge heraf demografireguleres budgetterne på områderne børn, skole og ældre. Reguleringen sker på baggrund af forskellen mellem sidste års prognose og den seneste prognose for den kommende befolkningsudvikling. I statusnotat 2 fremgår de demografisk afledte budgetkorrektioner som vist i nedenstående tabel. Statusnotat nr. 4 vedr. budget Side 12

14 Tabel 3. Demografiregulering Mio. kr I alt Skatter og tilskud -1,5-1,5-1,5-1,5-6,0 Børn -0,5-0,7-0,5 2,0 0,3 Skole 0,9-1,8-2,1-2,7-5,7 Ældre 0,4 1,1 0,3 3,1 4,9 Demografiregulering i alt -0,7-2,9-3,8 0,9-6,5 Note. "+" er en merudgift/ "-" er mindreudgift. Det skal bemærkes, at justeringen af budgettet på fx ældreområdet ikke er udtryk den samlede stigning i udgifterne men alene ændringen i forhold til det, der allerede ligger i budgettet. Demografireguleringen på alle tre driftsområder medfører en samlet merudgift på 0,7 mio. kr. i budget 2018 og 6,5 mio. kr. i mindreudgift over hele budgetperioden. Demografireguleringen er indeholdt i de administrative budgetændringer på driftsudgifterne. Samtidig indebærer den demografiske udvikling en merindtægt vedr. skatter og udligning på ca. 1,5 mio. kr. årligt. Risikofaktorer Budgettet indeholder en række væsentlige risikofaktorer, som kan ændre budgettets forudsætninger og dermed finansieringsbehovet såvel positivt som negativt. På baggrund af regnskab 2016, forventet regnskab 2017 samt udviklingen i budgetforudsætningerne, har Forvaltningen nedenfor ajourført budgettets væsentligste risikofaktorer. Tilskud og udligning Finansieringstilskud: Økonomiaftalen for 2018 indebærer, at finansieringstilskuddet videreføres 100% i 2018, hvilket er en forbedring på ca. 3,2 mio. kr. Finansieringstilskuddet er ifølge økonomiaftalen alene gældende i 2018 men har alligevel indgået i økonomiaftalen de seneste seks år. For er forudsat, at 50% af finansieringstilskuddet vil blive videreført til kommunerne i de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen. Forvaltningen vurderer, at risikoen er høj. Udligning: Regeringen har samtidig nedsat et embedsmandsudvalg, som har til formål at evaluere udligningssystemet. Evalueringen forventes at være afsluttet ved udgangen af året, hvorefter der bliver taget stilling til en forenkling og ændring af systemet for udligning. Allerød Kommune bidrager i 2017 med 290,7 mio. kr. til udligningssystemet, og kommunen kan både tabe og vinde ved en omlægning af udligningssystemet. Derfor må hele udligningsspørgsmålet anses som en betydelig risikofaktor for kommunens økonomi de kommende år. Det er usikkert, hvad kommunen fremadrettet skal bidrage med til udligningsordningen, hvilket kan påvirke finansieringsbehovet både negativt og positivt. Forvaltningen vurderer, at risikoen er høj. Statusnotat nr. 4 vedr. budget Side 13

15 Driftsudgifter Medfinansiering af sundhedsvæsnet/sygehuse: Medfinansieringsudgifterne er forbundet med stor usikkerhed, og indførelse af ny IT-platform på regionens sygehuse indebærer, at usikkerheden i disse år er ekstraordinært stor. Forvaltningen vurderer, at risikoen er høj. Den demografiske udvikling: Kapacitetsbehovet på serviceområderne er afhængig af den faktiske demografiske udvikling herunder til- og fraflytning til kommunen. Boligudbygningen giver en forventning om et stigende antal børn, og samtidig forventes stigende udgifter som følge af et stigende antal ældre. Forvaltningen vurderer, at risikoen er mellem. Beskæftigelse: Efter omfattende reformer på området fra 2017, ses stigende udgifter til særligt borgere i løntilskud og på sygedagpenge. Der er iværksat målrettede indsatser på at holde udgiftsniveauet nede, og den forventede effekt heraf er indarbejdet i det administrative budgetgrundlag. Forvaltningen vurderer, at risikoen er høj. Flygtninge: Udgiften til flygtninge påvirkes af antallet og sammensætning af flygtninge, samt effekten af kommunens integrationsindsats. Flygtningekvoten er nedjusteret signifikant. Forvaltningen vurderer, at risikoen er mellem. Udgifter på det specialiserede socialområde: De seneste år har kommunerne samlet set oplevet en udgiftsvækst på det specialiserede socialområde primært som følge af et stigende antal borgere i målgruppen. Kommunen har ligeledes oplevet en udgiftsvækst og forventer fortsat stigende udgifter på voksenhandicapområdet, hvilket er indarbejdet i budgettet. Forvaltningen vurderer, at risikoen er høj. Statusnotat nr. 4 vedr. budget Side 14