Administrationens 2. budgetvurdering

Transkript

1 Administrationens 2. budgetvurdering August 2013 Administrationens 2. budgetvurdering Budgetvurderingen giver Byrådet administrationens vurdering af de økonomiske udfordringer og perspektiver for budgetperioden 2014 til Hvor administrationens 1. budgetvurdering i maj gav en foreløbig vurdering af udsigterne for det kommende års budget, så danner administrationens 2. budgetvurdering grundlag for de kommende politiske forhandlinger om Budget Hovedbudskaber Overordnet ligger vurderingen på linje med majvurderingen. I administrationens anbefaling til budget 2014 er der derfor forsat mulighed for et politisk råderum samtidig med at den økonomiske politik fastholdes. I budgetvurderingen i maj var en af administrationens anbefalinger, at det ekstraordinære afdrag på gælden på 44 mio. kr. blev sløjfet, hvormed der blev frigjort 44 mio. kr. til andre initiativer. I forlængelse heraf besluttede økonomiudvalget imidlertid på mødet i maj, at den i budget 2013 vedtagne afdragsprofil på kommunens gæld skulle fastholdes i administrationens budgetoplæg. Med den overordnede vurdering nogenlunde uændret i forhold til majseminaret er der herefter 2 veje at gå for at skabe balance i budgettet. Enten vil det manglende bidrag fra en langsommere gældsafvikling mindske det politiske råderum eller prioriteringsbidraget kan sættes op, således at det politiske råderum kan fastholdes på 110 mio. kr. Siden budgetseminaret i maj har Folketinget vedtaget en reform af folkeskolen. Reformen træder i kraft efter sommerferien i 2014 og der er derfor behov for, at byrådet allerede i budget 2014 tager stilling til de budgetmæssige virkninger af reformen. Administrationens vurdering er, at reformen, hvis den lokalt implementeres i tråd med de landsdækkende forudsætninger, vil være fuldt finansieret. Men også at reformen, hvis det er den politiske prioritering, kan implementeres, så den frigiver et mindre økonomisk råderum med et uændret serviceniveau.

2 2. Basisbudgettet Med vedtagelse af aftalen om kommunernes økonomi i juni er grundlaget for budget 2014 nu endeligt på plads. Samlet over budgetperioden viser basisbudgettet en kasseopbygning på 10,0 mio. kr. i modsætning til majseminaret hvor basisbudgettet viste et kassetræk over budgetperioden på 28 mio. kr. Forbedringen i basisbudgettet afspejler blandt andet, at der med kommuneaftalen er givet nye penge til sundhedsområdet, seniorjob og skolereformen indtægter som modsvares af tilsvarende udgifter som fremgår af afsnit 2.3, tabel 3. Tabel 1. Vedtaget budget 2013 og basisbudget for Mio. kr., 2014-priser I alt Resultat vedtaget budget -11,657-25,870-36,331-74, ,258 Indtægtsprognose -10,445 58,156 81, , ,918 Pris- og lønreguleringer -23,596-26,341-29,133-31, ,047 Tillægsbevillinger Byrådet 22,057 2,245 2,243 2,241 28,786 Nedjustering sfa. lov- og cirkulæreprogram -1,074-1,214-0,926-0,853-4,067 Nedjustering sfa. moderniseringsaftalen -1,059-1,416-1,416-1,416-5,307 Resultat basisbudget -25,774 5,560 15,918-5,679-9,975 Note: "+" er træk på kassebeholdningen, "-" er kasseopbygning Indtægtsbudgettet Mens der hidtil har været tale om skøn, så ligger indtægtsbudgettet for 2014 nu i hovedtræk fast, såfremt den administrative anbefaling om at vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag følges. Overordnet viser indtægtsprognosen fortsat lavere indtægter end forventet i det vedtagne budget Mindreindtægterne udgør 230 mio. kr. mod 264 mio. kr. i maj. Ændringer i den overordnede indtægtsprognose dækker over en række justeringer i KL s/statens forventninger til hhv. skatteindtægter og indtægter fra tilskud og udligning, jf. tabel 2. Tabel 2. Forskel mellem indtægtsprognose i april og juli Mio. kr I alt Ændring, skatteindtægter Ændring, tilskud og udligning Ændring i alt Note: + er mindreindtægt, - er merindtægt. Netto er der i forhold til skønnet i maj-prognosen en forbedring af indtægterne på 32 mio. kr. i Godt halvdelen heraf (netto 17 mio. kr.) kan tilskrives øgede selskabsskatter. Indtægtsprognosen er for overslagsårene behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at KL har meldt ud, at der primo september vil komme en ekstraordinær opdatering af forud- 2

3 sætningerne i den model, der ligger til grund for beregningerne af kommunens indtægter. En opdatering som formentlig vil føre til en sænkning af forventningerne til det bloktilskud kommunerne modtager fra 2015 og frem. Modsat gælder, at en nærmere vurdering af kommunens indtægter fra selskabsskat fra 2015 og frem formentlig vil føre til en opjustering. Der er nærmere redegjort for indtægtsprognosen i særskilt notat under faneblad 9. Pris- og lønfremskrivning Den reducerede pris- og lønudvikling udgør i alt en ændring på 111 mio. kr. hvilket er en forbedring set i forhold til vedtaget budget. Det bemærkes, at fra budget 2008 har prisfremskrivningen i Fredensborg Kommune været reduceret med en budgeteffekt svarende til 20 mio. kr. om året. Fra 2015 sker der igen en fuld prisfremskrivning. Tillægsbevillinger Siden majseminaret er der vedtaget en budgetrevision pr. 30/4 og der er forberedt en budgetrevision pr. 30/6 samt et halvårsregnskab for 2013, som kommer til behandling i byrådet primo september. Budgetrevisionen pr. 30/ medførte samlet et kassetræk på godt 30 mio. kr. over budgetperioden , som primært var en følge af forskydninger af udgifter fra 2013 til 2014 og modsvares af en budgetforbedring i 2013 på ca. 28 mio. kr., jf. afsnit 2.1. Lov- og cirkulæreprogrammet Nettovirkningen af lov- og cirkulæreprogrammet er, at udgifterne nedskrives med ca. 4,1 mio. kr. over budgetperioden. Moderniseringsaftalen Regeringen har med årets økonomiaftale fremlagt initiativer med et samlet frigørelsespotentiale i 2014 på 157,4 mio. kr. på landsplan. Moderniseringsaftalen frigør i alt ca. 1,1 mio. kr. i 2014 og ca. 1,5 mio. kr. fra 2015 og frem i Fredensborg Kommune. Frigørelsespotentialet fordeler sig i 2014 og frem på indkøbsområdet med 0,359 mio. kr. og på beskæftigelses- og folkeskoleområdet med hver 0,350 mio. kr. Potentialet på folkeskoleområdet stiger dog fra 2015 og frem til 0,707 mio. kr. Se også vedlagte notat under faneblad Forventningerne til regnskab 2013 Budgetrevisionen pr. 30/4 gav en budgetforbedring på 28 mio. kr. i 2013 og en tilsvarende budgetforværring i

4 I administrationens oplæg til budget er ændringerne fra budgetrevisionen i april indarbejdet og budgetforværringen i 2014 dermed håndteret. Forbedringen i budget 2013 som følge af budgetrevisionen udgør derfor en buffer, der kan anvendes til at imødegå udfordringer i budget 2013, hvoraf især kan nævnes udgifter til nedrivning af Asminderød Skole og manglende mulighed for at realisere de budgetlagte anlægsindtægter. På de specialiserede områder har der i 2012 og i 2013 været udfordringer med at holde budgettet. Der er fremlagt (voksenhandicap) eller vil blive fremlagt (udsatte børn og unge) sager med forslag til justering af masterplanerne med henblik på at tilpasse udgifterne til budgettet. Alternativet til en tilpasning er jf. de politiske drøftelser, at merudgifter på områderne finansieres af for det politiske råderum. Halvårsregnskabet for 2013 giver ikke i øvrigt anledning til ændringer i forventningerne til grundlaget for Det skal dog bemærkes, at væsentligt lavere overførsler mellem 2013 og 2014 end de forventede 30 mio. kr. på driften og 20 mio. kr. på anlæg vil øge konsolideringskravet i budget Økonomiaftalen Regeringen og KL har den 17. juni 2013 indgået aftale om kommunernes økonomi for Som forventet blev servicerammen reduceret med 2 mia. kr. og anlægsrammen blev forhøjet med 2 mia. kr. som aftalt i vækstplanen. Der er også i år etableret en skattepulje på i alt 250 mio. kr., hvor kommunerne kan søge om at sætte skatten op eller kompensation til skattenedsættelser inden 4. september. Endvidere er der diverse lånepuljer. Økonomiaftalen betyder isoleret set en forbedring af de økonomiske forudsætninger i 2014 og stort set uændrede forudsætninger i overslagsårene i forhold til vurderingen i maj. Folkeskolereform Som følge af folkeskolereformen løftes kommunernes serviceudgifter med 204 mio. kr. i 2014 (halvårseffekten) og med 407 mio. kr. fra 2015 og frem (svarende til ca. 1,4 mio. kr. og 2,7 mio. kr. for Fredensborg Kommune). Hertil kommer at det kommunale bloktilskud løftes ekstraordinært med 1,8 mia. kr. i perioden til implementeringsomkostninger (svarende til ca. 12,1 mio. kr. for Fredensborg Kommune ved samme fordelingsnøgle som anvendes til de øvrige tilskud, dog udmeldes særskilt nøgle medio august for fordelingen af det ekstraordinære bloktilskud). 4

5 Herudover udmøntes 1 mia. kr. i til løft af kompetenceniveauet for lærere og pædagoger. Disse midler er endnu ikke udmeldt og derfor ikke indarbejdet i budgetoplægget. Hvis midlerne blev uddelt efter bloktilskudsnøglen vil Fredensborg Kommune få ca. 6,7 mio. kr. i perioden Administrationens vurdering af skolereformen er, at den vil være fuldt finansieret for Fredensborg Kommune, såfremt Regeringens/KL s forudsætninger implementeres fuldt ud. Ved andre forudsætninger for lærernes undervisningstid og/eller en øget forældrebetaling vil reformen kunne implementeres, så der frigøres et mindre potentiale. Der er i særskilt gjort rede for de budgetmæssige virkninger af folkeskolereformen under faneblad 2. Sundhedsområdet Kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats løftes i økonomiaftalen for budget 2014 og frem med 300 mio. kr. svarende til 2 mio. kr. for Fredensborg Kommune. Der blev i økonomiaftalen for 2013 givet et tilsvarende løft, men pengene blev den gang ikke udmøntet på området. Dette har bevirket at budget 2013 på området er under pres, hvilket fremgår af budgetrevision 30/6. Det er administrationens vurdering, at aftalerne på sundhedsområdet i såvel 2013 og 2014 har givet tilsvarende udgifter i kommunerne. De øgede indtægter er afspejlet i balancetilskuddet og dermed indtægtsprognosen. De øgede udgifter på i alt 4 mio. kr. årligt er medtaget under udfordringer, jf. afsnit 2.3. Beskæftigelsesområdet De mange reformer på beskæftigelsesområdet betyder en øget usikkerhed for økonomien. Det vurderes at området bedst kan budgetlægges således, at udviklingen på udgiftssiden afspejler den udvikling der er i de indtægter som kommunen får gennem budgetgarantien (ikke-forsikrede ledige) og beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige). Førtidspensionsreformen fører isoleret set til forventninger om lavere udgifter til førtidspension fremover. Forventningen om lavere udgifter er lagt ind som en omvendt udfordring, jf. afsnit

6 2.3 Nye udfordringer og opgaver De økonomiske udfordringer, som administrationen anbefaler indarbejdet i budgettet fremgår af tabel 3. Tabel 3 Nye økonomiske udfordringer og andre opgaver Mio. kr., 2014-priser I alt Nye udfordringer: a. Vederlagsfri fysioterapi 1,600 1,600 1,600 1,600 6,400 b. Hjemløse 1,800 1,800 1,800 1,800 7,200 c. Udsatte børn og unge 5,400 5,400 5,400 5,400 21,600 d. Sundhed 4,000 4,000 4,000 4,000 16,000 e. Skolereformen 3,500 6,800 6,800 4,800 21,900 f. Seniorjob mv. 1,700 1,700 1,700 1,700 6,800 g. Førtidspensionsreform -1,797-3,229-4,498-5,627-15,151 h. Øgede gevinster ved udbud -4,000-4,000-4,000-4,000-16,000 I alt 12,203 14,071 12,802 9,673 48,749 - er merindtægt/besparelse + er merudgift Udfordringerne a-c og halvdelen af udgiften i punkt d (sundhed) er vurderet som reelle udfordringer uden kompenserende finansiering i dette års budgetaftale. For halvdelen af udgiften i punkt d og punkterne e-g er merudgiften/besparelsen modsvaret af tilsvarende finansiering/mindreindtægt i indtægtsprognosen. Da udgifterne alligevel er taget med i tabellen skyldes det, at det er en reel politisk valgmulighed om midlerne skal udmøntes på området. A. Vederlagsfri fysioterapi Forventede merudgifter på området. Uændret i forhold til majvurderingen. B. Hjemløse Forventede merudgifter på området. Uændret i forhold til majvurderingen. C. Merudgifter til udsatte børn og unge Med den gældende styringsmodel på området for udsatte børn og unge flyttes budgettet fra børneområdet til voksenområdet, når den unge fylder 18 år. Børneområdet har derfor tilsvarende behov for at få tilført midler, når der kommer nye sager. I budgetrevisionen pr. 30/6 er fremlagt en budgetudfordring på 5,4 mio. kr. i Det er alene denne delvise kompensation for budgetnedgangen som følge af overgang til voksenområdet, som i budgetvurderingen anbefales lagt varigt ind fra 2014 og frem. Der vil være behov for at se på styringsmodellen fra 2014 og frem. Der bliver i september på linje med voksenhandicapområdet - fremlagt en masterplan, der beskriver udfordringerne på området og kommer med handlemuligheder i forhold til at reducere udgifterne. 6

7 D. Sundhedsområdet Der er kommet nye opgaver til sundhedsområdet vedrørende det nære sundhedsvæsen. Sundhedsområdet kan ikke løse opgaverne uden at få tilført de 2 mio. kr. som kommunen fik med økonomiaftalen i 2013, men som ikke blev indarbejdet i budgettet på området. Opgaver og økonomi er beskrevet i notat 2.2 under faneblad 2. Ligeledes er de 2 mio. kr. der er givet i dette års kommuneaftale forudsat tilført området. I alt 4 mio. kr. årligt. E. Folkeskolereform Folkeskolereformen er som udgangspunkt indarbejdet i budgetvurderingen, som værende fuldt finansieret. Med reformen tildeles kommunerne et øget varigt løft af servicerammen på 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. fra 2015 og frem. Hertil kommer hhv. 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i både 2015 og 2016 og 300 mio. kr. i 2017 som tilskud til omstillingsomkostninger i forbindelse med reformen. Fredensborg Kommunes andel af løftet til omstillinger kendes endnu ikke, da kriterierne for tildelingen af midlerne først meldes ud til august. I tabel 3 er forudsat, at de midler kommunen modtager via øgede tilskud fuldt ud udmøntes på skoleområdet. F. Seniorjob KL og staten forventer udgifter på 1,1 mia. kr. på landsplan til seniorjobordningen i Fredensborg Kommunes andel heraf målt ud fra bloktilskudsnøglen udgør godt 7 mio. kr. eller 4,1 mio. kr. mere end der er afsat i budgettet p.t. (inklusive lov- og cirkulæreprogrammet). Udgifterne til seniorjob i Fredensborg Kommune ligger dog i 2013 ca. 20 pct. under landsgennemsnittet og der er korrigeret herfor også i 2014 skønnet. Hertil kommer, at KL og staten forventer et lille fald på det øvrige overførselsområde. Lægges disse to justeringer ind forventes merudgiften at kunne reduceres til 1,7 mio. kr. årligt. Sammen med budgettet fra ændringerne fra lov- og cirkulæreprogrammet tilføres området over 4 mio. kr. årligt. G. Førtidspensions og fleksjobreformenreformen Førtidspensions- og fleksjobreformen indgår i regeringens 2020-plan som en samlet effektivisering. På landsplan forventes reformen at betyde mindreudgifter på driften for kommunerne. Der sker derfor reduktioner i kommunens finansiering på politikområde 17 gennem budgetgarantien og DUT. Samlet set er det forventningen med implementeringen af reformen, at det økonomisk går i nul for kommunen. Udgifterne på førtidspensionsområdet justeres derfor ned svarende til reduktionen på politikområde 17. 7

8 H. Gevinst ved udbud Gevinsterne ved udbud har oversteget det budgetlagte. Administrationen anbefaler på den baggrund, at de budgetterede gevinster hæves fra 2,7 mio. kr. til 6,7 mio. kr. årligt. Det giver en budgetforbedring på 4,0 mio. kr. årligt. Det bemærkes, at der i moderniseringsaftalen forudsættes yderligere gevinster på 0,5 mio. kr. fra udbud jf. afsnit Opfølgning på Byrådets bestillinger fra aprilseminaret 3.1 Partiernes bestillinger Partierne har fremsendt en række spørgsmål til administrationen. Spørgsmål og svar er vedlagt under faneblad 4 i budgetmappen. 3.2 Sparekatalog Der blev på budgetseminaret i maj bestilt et sparekatalog som supplement til materialet til augustseminaret. Målet for sparekataloget var at finde spareforslag for 20 mio. kr. årligt. Ud over administrationens forslag til besparelser er der i sparekataloget indarbejdet de spareforslag, som fagudvalgene ønskede at få beskrevet efter fagudvalgsbehandlingen af budgetmaterialet i juni. Sparekataloget fremgår under faneblad 5 i budgetmappen. 3.3 Fagudvalgenes behandling af perspektivnotater og forslag til effektiviseringer og servicereduktioner Alle perspektivnotater har været til behandling i fagudvalgene. Fagudvalgenes drøftelser mundede ud i en række forslag til besparelser og effektiviseringer. Besparelsesforslagene er beskrevet i sparekataloget jf. afsnit 4.2. Protokollering fra fagudvalgsmøderne samt effektiviseringsforslag er vedlagt i budgetmappen under faneblad Ønsker videresendt fra fagudvalgene Herudover er der i årets løb oversendt en række ønsker til budgetforhandlingerne fra fagudvalgene. I budgetmappen er disse vedlagt under faneblad 7. I budgetvurderingen er forudsat, at en hel eller delvis imødekommelse af disse budgetønsker tages med i de politiske forhandlinger og finansieres inden for det etablerede råderum. 4. Budgettets robusthed og usikkerheder Ud over de sædvanlige usikkerheder ved prognoserne, indeholder budget 2014 en række usikkerheder, jf. nedenfor: 8

9 Der er under udfordringer indarbejdet øgede udgifter til seniorjob. De nye reformer på beskæftigelsesområdet, herunder førtidspensions- og fleksjobreform, sygedagpengereform, kontanthjælpsreform og reform af refusionssystemet betyder dog, at usikkerheden omkring vurderingerne på området er større end normalt. Administrationen vil i efteråret igangsætte en budgetanalyse af området. Byrådet har i juni fået forelagt sager om reviderede indsatser på voksenhandicapområdet. Af udvalgsbehandlingen fremgår at der er en udfordring på 7,2 mio. kr. årligt fra 2014 hvis det eksisterende serviceniveau fastholdes, herunder at håndteringen af udfordringen henvises til budgetforhandlingerne. Administrationen vil derfor gennemgå voksenhandicapområdet på budgetseminaret. I bestillinger fra partierne (faneblad 4, spørgsmål 8) er beskrevet de politiske handlemuligheder som der er for at håndtere merudgiften inden for politikområdet. Tilsvarende er der en udfordring på børnehandicapområdet. Her fremlægges forslag til revideret masterplan til politisk behandling i september. I budgetvurderingen anbefales ubalancen på børneområdet i 2013 indarbejdet i budgettet, men der vurderes fortsat at være behov for at se på styringsmodellen fremadrettet. For både børne- og voksenhandicapområdet er lagt til grund, at budgetterne på de to områder holdes i budgetperioden gennem justeringer af masterplanerne. Alternativet er, at merudgifter finansieres inden for råderummet i budgetoplægget. Med budget 2013 blev forudsat anlægsudgifter til nedrivning af den gamle Asminderød Skole på 25 mio. kr. og anlægsindtægter ved salg af skolegrunden på 35 mio. kr. Skønnet over nedrivningsudgifter og realisering af salgsindtægterne er behæftet med usikkerhed. Der er i forbindelse med udskilningen af Forsyningen et uafklaret ejerskab til regnvandsledningerne i kommunen. Hvis det fastslås, at kommunen ejer ledningerne på de kommunale veje, vil det medføre yderligere udgifter til vedligehold og udskiftning. Usikkerhederne nævnt ovenfor skal kunne håndteres inden for kommunens nuværende budgetramme, hvis besparelser i løbet af budgetåret skal undgås. I basisbudgettet er indarbejdet reserver på såvel drifts- som anlægsområdet, jf. tidligere byrådsbeslutning herom. Med administrationens anbefalinger vil såvel drifts- som anlægsreserven være på 10 mio. kr. årligt eller i alt 80 mio. kr. over budgetperioden. Hertil kommer en række poster i anlægsprogrammet, som der endnu ikke er sat konkrete projekter på, jf. tabel 4. Budgetterede udgifter, der kan sættes i bero ved svigtende budgetforudsætninger bidrager til budgettets robusthed. 9

10 Tabel 4. Budgettets robusthed Mio. kr., 2014-priser I alt Ikke udmøntede budgetposter Drift af nye fritidsfaciliteter 0,0 3,0 5,0 5,0 13,0 Anlæg nye fritidsfaciliteter 0,0 5,0 10,0 10,0 25,0 Modernisering af skoler og daginstitutioner 1,6 4,0 6,0 6,0 17,6 Istandsættelse og øget vedligehold af eksisterende fritidsfaciliteter 4,0 7,5 7,5 7,5 26,5 Ikke disponerede anlægsmidler 0,0 0,0 0,0 12,0 12,0 Energicenter 1,0 5,0 5,0 5,0 16,0 Byens Hus 1,5 5,0 9,0 0,0 15,5 I alt uden reserver 8,1 29,5 42,5 45,5 125,6 Anlægsreserve 10,0 10,0 10,0 10,0 40,0 Driftsreserve 10,0 10,0 10,0 10,0 40,0 I alt 28,1 49,5 62,5 65,5 205,6 Note: "+" er træk på kassebeholdningen, "-" er kasseopbygning Det skal bemærkes, at det i aftalen om det nye idrætscenter i Humlebæk er forudsat, at en del af finansieringen skal findes inden for det eksisterende budget eller af råderummet. Der er afsat 25 mio. kr. til byggeriet og det foreløbige budget er på 40,5 mio. kr. (inklusive reserve til uforudsete udgifter). Det skal nævnes, at Fredensborg Kommunes anlægsniveau stadig ikke er højt set i forhold til sammenligningskommunerne eller landsgennemsnittet. I budget 2013 har Fredensborg Kommune afsat kr. til anlæg pr. indbygger mod kr. og kr. i sammenligningskommunerne og hele landet. I regnskab 2012 realiserede Fredensborg Kommune udgifter for kr. pr. indbygger mod kr. og kr. i sammenligningskommunerne og hele landet. 4.1 Udviklingen i likviditeten Udviklingen i likviditeten i basisbudgetscenariet fremgår af figur 1. I det nye basisbudget for ender kassebeholdningen på ca. 40 mio. kr. ultimo budgetperioden, jf. den røde linje i figur 1. I administrationens anbefalinger skitseres 2 forskellige scenarier: - Scenarie 1: Prioriteringsbidraget øges med 25 mio. kr. årligt svarende til ca. 1 pct. fra 2015 (som foreslået i majvurderingen) og det politiske råderum nedsættes til 60 mio. kr. (model A i anbefalingerne, afsnit 5). - Scenarie 2: Prioriteringsbidraget øges med 25 mio. kr. årligt svarende til ca. 1 pct. fra 2015 og det politiske råderum fastholdes på 110 mio. kr. (som foreslået i majvurderingen) ved at prioriteringsbidraget øges med yderligere 12,5 mio. kr. svarende til ca. 0,5 pct. 10

11 i 2014 eller alternativt findes via besparelser (model B i anbefalingerne i afsnit 5). I scenarie 1 genopbygges kassebeholdningen til målsætningen på 60 mio. kr. medio 2017, jf. den blå linje i figur 1. I scenarie 2 genopbygges kassebeholdningen til målsætningen på 60 mio. kr. medio, jf. den grønne linje i figur 1. Figur 1 Millioner 250 Prognose for likviditet Basisbudget Sc. 1 Råderum 60 mio.kr. Sc. 2 Råderum 110 mio.kr. I prognosen er det forudsat at reserverne i budgettet anvendes. Såfremt en del af reserverne ved årets udgang lægges i kassen (som i 2011 og i 2012), vil det alt andet lige styrke kasseholdningen. Det er vigtigt med en robust kassebeholdning. Sammen med reserverne skal kassebeholdningen kunne imødegå usikkerheder i budgettet, uventede og uforudsete udgifter samt nye politiske ønsker i årets løb. Som eksempel kan nævnes beskæftigelsesområdet hvor en budgetafvigelse på 2 pct. svarer til 8-10 mio. kr. Et område som også i høj grad er konjunkturafhængigt, hvilket gør at budgetforudsætningerne løbende ændres i forhold til prognoserne. 11

12 5. Administrationens anbefalinger Administrationens anbefalinger tager udgangspunkt i byrådets tilkendegivelser på majseminaret. Følges anbefalingerne vil den økonomiske politik og de senere års opbyggede robusthed i budgettet blive fastholdt. Samtidig med at der skabes et råderum til nye politiske initiativer. Anbefalingerne medfører, at prioriteringsbidraget øges fra 25 mio. kr. til 50 mio. kr. årligt svarende til ca. 2 pct. fra 2015 som forslået i majvurderingen. Samme krav kendes fra blandt andet Københavns Kommune som har et årligt effektiviseringskrav på 2 pct. I budgetvurderingen i maj var en af administrationens anbefalinger, at det ekstraordinære afdrag på gælden på 44 mio. kr. blev sløjfet, hvormed der blev frigjort 44 mio. kr. til andre initiativer. I forlængelse heraf besluttede økonomiudvalget på mødet i maj, at den i budget 2013 vedtagne afdragsprofil på kommunens gæld skal fastholdes i administrationens budgetvurdering. Konsekvensen heraf er, at det politiske råderum reduceres tilsvarende, hvis budgettet fortsat skal være i balance. Såfremt det politiske råderum skal fastholdes på 110 mio. kr. over budgetperioden skal prioriteringsbidraget øges eller der skal gennemføre supplerende besparelser. Af tabel 5 fremgår 2 modeller. Model A giver et politisk råderum på 60 mio. kr. over budgetperioden ved at prioriteringsbidraget øges fra ca. 1 til ca. 2 pct. årligt (fra 25 mio. kr. årligt til 50 mio. kr. årligt) fra og med Det højere prioriteringsbidrag (25 mio. kr. årligt) skal ses i lyset af, at den reducerede prisfremskrivning på 20 mio. kr. årligt bortfalder fra Model B giver et politisk råderum på 110 mio. kr. over budgetperioden. Råderummet skabes ved at øge prioriteringsbidraget fra ca. 1 til ca. 2 pct. årligt fra og med 2015 (som i model A) og samtidig indføre et prioriteringsbidrag på ca. ½ pct. (12,5 mio. kr. i 2014) I begge modeller sker der en nødvendig genopbygning af kassen med i alt 52,9 mio. kr. over budgetperioden. Model A betyder en samlet omprioritering (inklusive den reducerede prisfremskrivning) på 30 mio. kr. i 2014 og yderligere 50 mio. kr. årligt i 12

13 årene fremover. Model B indebærer omprioriteringer i 2014 for 42,5 mio. kr. og for yderligere 50 mio. kr. årligt fra 2015 og frem. Det bemærkes, at der i budget 2013 blev omprioriteret (inklusive den reducerede prisfremskrivning) for ca. 45 mio. kr. I såvel model A som model B øges prioriteringsbidraget og dermed kravet til organisationen om at finde effektiviseringer/nye måder at løse opgaverne på til 2 pct. årligt. Det er efter administrationens vurdering et ambitiøst, men ikke urealistisk krav. Kravet afspejler, at det er byrådet, der fastsætter budgetvilkår og dermed rammerne for serviceniveau. Det skal endvidere understreges, at der er tale om en omprioritering. Kommunens samlede nettodriftsudgifter er således stigende i hvert af årene over budgetperioden. Et alternativ til at øge prioriteringsbidraget i 2014 og overslagsårene er konkrete, varige besparelser. Administrationens anbefalinger er opsummeret i tabel 5 og medfører samlet: At der er overskud i hvert af årene over budgetperioden. At anlæg og afdrag på gæld kan finansieres ved driftsoverskud. At den af KL udmeldte serviceramme overholdes. At gælden nedbringes og at der alene tages nye lån til rentable energi- og klimainvesteringer samt indefrosne ejendomsskatter. Den ordinære gæld vil være tilbagebetalt i At mål for kassebeholdningen på 60 mio. kr. nås i budgetperioden. At budgettet fra 2015 er uafhængigt af salgsindtægter. At reserverne på 10 mio. kr. på hhv. drift og anlæg fastholdes. At der skabes et råderum til udmøntning i budgetforhandlingerne. 13

14 Tabel 5 Anbefalinger til budgettet Mio. kr., 2014-priser I alt Resultat basisbudget -25,774 5,560 15,918-5,679-9,975 Anbefalinger - balance 1. Genopbygning af bevillingsreserven (drift) 2,515 2,563 2,685 2,818 10, Indarbejdelse af udfordringer (drift) 12,203 14,071 12,802 9,673 48, Demografi (drift) -7,333-9,803-12,210-10,862-40, Nyt plejecenter (anlæg) 0,000 0,000 0,000 28,000 28,000 Resultat uden råderumsanbefaling -18,389 12,391 19,195 23,950 37,147 Anbefalinger - råderum 5. Øget prioriteringsbidrag fra 1 pct. til 2 pct fra 2015 (drift) 0,000-25,000-50,000-75, , Råderum/nye politiske initiativer 10,000 10,000 20,000 20,000 60,000 A. Resultat inkl. råderum og kasseopbygning (Model A) -8,389-2,609-10,805-31,050-52,853 Anbefalinger - råderum 7. Øget prioriteringsbidrag fra 1 pct. til 2 pct fra 2015 (drift) 0,000-25,000-50,000-75, , Besparelser/ ½ pct. prioriteringsbidrag i 2014 (drift) -12,500-12,500-12,500-12,500-50, Råderum / nye politiske initiativer 10,000 10,000 35,000 55, ,000 B. Resultat inkl. råderum og kasseopbygning (Model B) -20,889-15,109-8,305-8,550-52,853 Note: "+" er træk på kassebeholdningen, "-" er kasseopbygning Anbefalingerne 1-4 indarbejder de kendte udfordringer og ændrede forudsætninger i budgettet. 1. For at fastholde robustheden i budgettet genopbygges reserverne fra 2014 og frem til 10 mio. kr. årligt for såvel drift som anlæg. 2. Udfordringerne nævnt i afsnit 3 indarbejdes i budgettet. 3. De demografiske ændringer indarbejdes i budgettet, således at serviceniveauet pr. bruger alt andet lige holdes uændret. 4. Merudgift på 28 mio. kr. til et nyt plejecenter indarbejdes i budgettet på toppen af det nuværende anlægsprogram. Med anbefalingerne 5-10 fastholdes den økonomiske politik og der skabes et økonomisk råderum til politisk prioritering. 5. I model A øges prioriteringsbidraget fra 2015 med 25 mio. kr. årligt svarende til at det årlige effektiviseringskrav hæves til 2 pct. 6. I model A skabes der med udgangspunkt i anbefaling 5 et råderum på 60 mio. kr. over budgetperioden. Det resterende råderum på 52,9 mio. kr. reserveres til en genopbygning af kassen. 7. I model B hæves prioriteringsbidraget også fra 2015 med 25 mio. kr. årligt svarende til at det årlige effektiviseringskrav hæves til 2 pct. 8. I model B hæves prioriteringsbidraget herudover med 12,5 mio. kr. i 2014 svarende til ca. 0,5 pct. 9. I model B skabes der med udgangspunkt i anbefaling 7 og 8 et råderum på 110 mio. kr. over budgetperioden. Det resterende råderum på 52,8 mio. kr. reserveres til en genopbygning af kassen. 10. Endelig anbefaler administrationen, jf. majseminaret, at der i den økonomiske politik indføres en målsætning om, at den ordinære gæld er afviklet i

15 6. Den videre proces I programmet for budgetseminaret er det forudsat, at der indledes konkrete drøftelser om det kommende Budget Såfremt der er tilslutning til administrationens anbefalinger, så vil de politiske forhandlinger kunne fokusere på prioriteringen af det skabte råderum til udvikling af den kommunale service og nye anlæg. Som forberedelse hertil og det efterfølgende forhandlingsforløb foreslås processen tilrettelagt således: 1. Administrationens budgetvurdering fremlægges som grundlag for 1. behandlingen af Budget Budgetvurderingen sendes til høring i de berettigede råd og nævn. 3. Der afholdes borgermøde den 2. september forud for 1. behandlingen af budget i byrådet, hvor rammerne for de videre budgetforhandlinger præsenteres. 4. Partierne anmodes om at fremsætte ændringsforslag senest den 11. september kl , således at de kan indgå i Økonomiudvalgets 2. behandling 23. september. Borgmesteren inviterer partierne til budgetforhandlinger fredag den 29/8 kl , søndag den 1/9 kl og det afsluttende forhandlingsmøde er søndag den 8/9 kl forud for afleveringsfristen for ændringsforslag. 15