Kvalitetsrapport. Aalborg Kommunale Skolevæsen 2009

Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2009 1

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Rammebetingelser... 7 Elevtal (pr. 5. september 2008 for skoleåret 2008/2009)... 7 Ressourcer skoledelen... 8 Udgift pr. elev inkl. specialklasser og modtageklasser angiver den samlede udgift delt med antallet af elever. Tallet er udregnet på følgende måde:... 9 Ressourcer DUS-delen... 10 Computere... 11 Elevfravær i skoleåret 2008/09 opgjort i antal dage og procent... 12 Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år - Aalborg Skolevæsens vejledende undervisningstimetal skoleåret 2008/09... 13 Gennemførte timer... 14 Undervisning af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse... 16 Forholdet mellem linjefag og undervisningsfag... 18 Efteruddannelse og kompetenceudvikling... 18 Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af Evaluering og elevernes inddragelse... 19 Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner... 19 Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse*... 19 Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet... 19 Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi... 20 Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser... 20 Pædagogiske processer: Redegørelse for basisundervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser... 20 Pædagogiske processer: Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog... 21 Pædagogiske processer: Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres / børnehaveklasselederes indsats)... 21 Pædagogiske processer: Skoleplanerne, skoleplansrunden, opsamlingen og anvendelsen heraf... 23 Øvrige oplysninger... 28 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2007/08... 28 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2007/08... 29 Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2007/08... 30 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2008/09... 31 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2008/09... 32 Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2008/09... 33 Vurdering af det faglige niveau hos elever, der har behov for specialpædagogisk bistand i forhold til eleverne set under et... 34 Vurdering af det faglige niveau hos elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog i forhold til eleverne set under ét... 34 De nationale test... 34 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 9. og 10. klasse... 36 Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning... 36 Kvalitetsrapporter for specialskolerne i Aalborg Kommune... 38 Opfølgning på Kvalitetsrapport 1... 44 Sammenfattende vurderinger... 47 Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler... 47 Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer for det samlede skolevæsen... 48 Sammenfattende vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder herunder opfølgning på Kvalitetsrapport 1... 52 Udviklingskatalog det videre arbejde... 53 2

Indledning Ændringerne i Folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006, indebærer et krav om, at der udarbejdes en årlig kvalitetsrapport. Byrådet skal på baggrund af kvalitetsrapporten tage stilling til status for kommunens skolevæsen og beslutte, hvordan der skal følges op på eventuel utilstrækkelig undervisningskvalitet på skolerne. I tilknytning til ændringerne i Folkeskoleloven blev der den 2. marts 2007 udsendt Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Formålet med kvalitetsrapporten er ifølge bekendtgørelsen: 1) At styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen 2) At give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå 3) At bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen 4) At bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Af bekendtgørelsen fremgår det, at kvalitetsrapporten udarbejdes for hvert skoleår og godkendes i Byrådet senest den 31. december i det kalenderår, hvor skoleåret afsluttes. Forud for drøftelsen i Byrådet skal der indhentes udtalelse fra skolebestyrelserne. Eventuelle opfølgende handlingsplaner skal være udarbejdet inden den 31. marts året efter. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der er delegationsforbud fra Byrådet til Skole- og Kulturudvalget, idet der forudsættes offentlighed omkring den politiske drøftelse. Indhold i Kvalitetsrapport 3-2009 Byrådet besluttede på mødet den 14. maj 2007 nedenstående plan for det fremtidige arbejde med kvalitetsrapporten: Tidsplan Kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 Kvalitetsrapport 1 Tidspunkt Høres i skolebestyrelserne senest 1. september 2007 Drøftes i Skole- og Kulturudvalget ca. 15. september 2007 Drøftes i byrådet senest 15. oktober 2007 Indhold - Opsamling fra skoleplansrunde - Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter - Vurdering af test- og prøveresultater - Udvalgte nøgleområder Udarbejdelse af handlingsplaner på baggrund af kvalitetsrapport 1 Høres i skolebestyrelserne senest 1. november 2007 Drøftes og vedtages senest 31. december 2007 - Handlingsplaner i forhold til temaer/emner og i forhold til enkelte skoler Dialogrunde og opfølgning på de skoler, hvorpå der er lavet handlingsplaner Foråret 2008 - Opfølgning på evt. handlingsplaner iværksat i forlængelse af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapport Kvalitetsrapport 2 Høres i skolebestyrelserne senest 1. septem- - Tilbagemelding vedr. udvalgte nøgleområder 3

Tidsplan for skoleåret 2007/2008 Afleveres til Skole- og Kulturforvaltningen senest 1. januar 2009 Foråret 2009 - Drøftelse af indholdet i skoleplanerne Høres i skolebestyrelserne senest 2. November - Opsamling fra skoleplansrunde 2009 - Data fastsat ud fra bekendtgø- Drøftes i Skole- og Kulturudvalget 17. relse om kvalitetsrapporter november 2009 - Vurdering af test- og prøveresultater Drøftes i Byrådet 14. december 2009 Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009 Skoleplaner Skoleplansrunde til alle skoler Kvalitetsrapport 3 Udarbejdelse af handlingsplaner på baggrund af kvalitetsrapport 3 Dialogrunde og opfølgning på de skoler, hvorpå der er lavet handlingsplaner Tidspunkt ber 2008 Drøftes i Skole- og Kulturudvalget ca. 15. september 2008 Drøftes i Byrådet senest 15. oktober 2008 Indhold - Opsamling vedr. udvalgte skoler - Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter - Vurdering af test- og prøveresultater - Bilag: Revideret Fælles Skolebeskrivelse og Skoleforvaltningsplanen - Bl.a. opfølgning på revideret Fælles Skolebeskrivelse. Høres i skolebestyrelsen senest 1. februar 2010 Drøftes og vedtages senest 31. marts 2010 - Udvalgte nøgleområder - Handlingsplaner i forhold til temaer/emner og i forhold til enkelte skoler Foråret 2010 - Opfølgning på evt. handlingsplaner iværksat i forlængelse af kvalitetsrapporten Det konkrete indhold i Kvalitetsrapport 3-2009 er således: 1) Rammebetingelser herunder f.eks. elevtal, antal spor, antal elever i special- og modtageklasser, elevfravær, ressourcer DUS, aflyste basistimer, om undervisningen varetages af lærere med linjefagskompetencer eller tilsvarende. 2) Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling), herunder opfølgning på kommunale indsatsområder. 3) Resultater af bl.a. karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver. 4) Opfølgning på Kvalitetsrapport 1. 5) Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, de pædagogiske processer, rammebetingelser og kommunalt vedtagne indsatsområder. Rapporten offentliggøres på internettet efter den politiske behandling i Byrådet. Sammenhæng i Aalborg Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapporten indgår som et væsentligt element i kvalitetssikringen i Aalborg Kommunale Skolevæsen. Nedenstående model har Fælles Skolebeskrivelse som centralt skolepolitisk omdrejningspunkt og illustrerer de elementer og faktorer, der i indbyrdes samspil og påvirkning er de retningsgivende elementer i Aalborg Kommunale Skolevæsen. Modellen illustrerer bl.a., hvordan Kvalitetsrapportens indhold afspejler indholdet i Fælles Skolebeskrivelse. Viser Kvalitetsrapporten f.eks. manglende kvalitet på et område har dette indvirkning på de handlepunkter, der er i Fælles Skolebeskrivelse og dermed på skolernes skoleplaner og skoleforvaltningsplanen. 4

OVERORDNEDE KOMMUNALE POLITIKKER Fælles Skoleudvikling Fælles Skolebeskrivelse Driftsopgaver KVALITETSRAPPORTER Ændring af konceptet for Kvalitetsrapporten I foråret 2009 blev der gennemført et serviceeftersyn på seks udvalgte områder i skolevæsenet. Et af disse områder omhandler en samling af kvalitetsrapporten, skoleplanen og DUSindholdsplanen. Dette arbejde betyder, at et nyt koncept forventes taget i anvendelse fra og med skoleåret 2009/10. Det er derfor besluttet, at indeværende års kvalitetsrapport begrænses til kun at indeholder de oplysninger, som Bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen kræver. Metode til indsamling af data til kvalitetsrapporten Med henblik på at sikre ensartethed i skolernes kvalitetsrapporter har Skoleforvaltningen udarbejdet en fælles skabelon. Denne skabelon er på forhånd påført oplysninger om elevtal, ressourcer, elevfravær, andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning, elever pr. lærer, karakterer og overgangsfrekvens til efteruddannelse. Skolerne har derefter haft til opgave at kontrollere disse data, tilføje yderligere data og påføre oplysninger om vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og de pædagogiske processer. I perioden fra 2. oktober 2009 til 2. november 2009 har den samlede kvalitetsrapport for Aalborg Kommune og den enkelte skoles kvalitetsrapport været til udtalelse i skolebestyrelserne. 5

Rammebetingelser Nøgletallene for skoledelen er beregnet med udgangspunkt i fem forskellige kilder. Det drejer sig om: Skolernes timeårsopgørelser for skoleåret 2008/2009, der angiver timeforbruget i skoleåret ud fra personale sumtid i KMD-Matrix. Driftsregnskab 2008, der angiver skolernes driftsudgifter til vikarer, honorarer, kørselsog telefongodtgørelse, løn til gæsteundervisere, kurser/faglige møder, vedligeholdelse, forbrugsafgifter, rengøring, inventar, undervisningsmidler, materiel, lejrskoler, madordning, forældresamarbejde, censorer og administration. Derudover indgår udgifter til skolesekretærer og pedel i dette tal. Timebevillingen for skoleåret 2008/2009, der angiver hvor mange timer skolen får bevilliget til normalundervisning, PPR (timer til 2-sprogede lærere, kompetencecenter, specialklasser, enkeltintegrationstimer, supplerende undervisning/støttetimer og modtageklasser), særskilte bevillinger og ledelsestid. KMD-Matrix der er skolernes timeregistrerings- og planlægningsværktøj. Skolernes indberetninger om elevfravær i KMD-Elev, gennemførte undervisningstimer og ressourcer afsat til efter-/videreuddannelse, antal computere, linjefaguddannede/kompetencer svarende til linjefag. Alle nøgletal er, med mindre andet er angivet, beregnet for normalundervisningen. Nøgletallene for DUS er beregnet med udgangspunkt i følgende kilder: Driftsregnskabstal 2008, hvori der indgår udgifter til uddannelse, tjenestekørsel, vedligeholdelse, inventar, forplejning, beskæftigelse, fester og udflugter, koloni, administration og automobil. LBN-rapporten pr. 31/12-2008, der angiver hvor mange pædagog- og pædagogmedhjælpertimer, den enkelte DUS har forbrugt i perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2008. Timebevillingen for 2008 Sammenligning med Kvalitetsrapport 2 Det er hensigten med kvalitetsrapporterne, at man fra år til år skal kunne se udviklingen i skolevæsenet. Der er derfor lavet sammenligninger med resultaterne fra Kvalitetsrapport 2 i det omfang, det har været muligt. Der er imidlertid sket en del justeringer i den fælles skabelon og i datagenereringen. Dette giver sammenlignings-usikkerhed. Der er derfor kun foretaget sammenligning, hvis spørgsmål og datagenerering er 100 % ens. 6

Rammebetingelser Rammebetingelser Elevtal (pr. 5. september 2008 for skoleåret 2008/2009) Elevtal excl. specialklasser og modtageklasser Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og elever i modtagerklasser Antal Gennemsnitlig Skole: klasser klassekvotient Bislev Skole 64 7 9,1 Byplanvejens Skole 392 19 22,3 32 Ellidshøj Skole 65 8 8,1 Farstrup Skole 177 11 16,1 Ferslev Skole 355 18 19,7 Filstedvejens Skole 862 39 23,0 34 Frejlev Skole 541 26 21,2 11 Gandrup Skole 342 19 18,0 Gistrup Skole 722 31 23,3 Gl. Hasseris Skole 801 33 24,3 Gl. Lindholm Skole 472 20 25,4 36 Grindsted Skole 114 7 16,3 Gudumholm Skole 228 12 19,0 Gug Skole 799 36 22,6 14 Hals Skole 488 23 21,8 14 Herningvej Skole 380 20 19,0 Hou Skole 63 6 11,8 9 Højvangskolen 320 19 19,2 44 Klarup Skole 574 27 21,3 Kongerslev Skole 231 12 19,3 Kærbyskolen 327 16 22,1 27 Langholt Skole 150 8 20,1 11 Løvvangskolen 351 18 24,6 92 Mellervangskolen 421 20 23,3 44 Mou Skole 262 13 20,2 Nibe Skole 641 30 22,6 38 Nr. Uttrup Skole 375 19 21,6 35 Nørholm Skole 122 8 16,1 7 Nøvling Skole 148 8 18,5 Sebber Skole 47 5 9,4 Seminarieskolen 473 26 19,5 34 Skansevejens Skole 447 20 23,8 28 Sofiendalskolen 693 32 22,4 23 Stolpedalsskolen 591 26 24,4 44 Sulsted Skole 336 18 19,3 11 Svenstrup Skole 402 20 22,0 38 Sønderbroskolen 277 15 18,5 Sønderholm Skole 140 8 17,5 Tofthøjskolen 450 22 21,6 25 Tornhøjskolen 450 23 22,4 66 Tylstrup Skole 141 7 20,1 Ulsted Skole 143 8 19,5 13 Vaarst/Fjellerad Skole 104 8 13,0 Vadum Skole 411 20 20,6 Vejgaard Østre Skole 674 31 22,7 30 Vestbjerg Skole 392 20 21,4 35 Vester Hassing Skole 448 21 21,3 Vesterkærets Skole 347 17 20,4 Vester Mariendal Skole 442 23 21,9 61 Vodskov Skole 590 29 21,8 41 I alt / gennemsnit 2008/2009 18.785 932 21,1 897 I alt / gennemsnit 2007/2008 19.099 932 20,5 850 I alt / gennemsnit 2008/2009 19251 968 19,9 824 7

Rammebetingelser Ressourcer skoledelen Undervisningsprocent Elever pr børnehaveklasseleder/lærer Udgift pr. elev incl. Specialklasser og modtageklasser Ressourcer afsat til specialklasser og modtageklasser i alt i timer Udgift pr. elev excl. specialklasser og modtageklasser Afholdte udgifter anvendt på undervisningsmidler Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i timer Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i kr. Skole: Bislev Skole 36,9% 7,6 68.254 68.254 161.132 1435 76.246 Byplanvejens Skole 38,9% 9,7 54.116 9.252 53.105 730.556 91 92.250 Ellidshøj Skole 38,0% 6,7 82.223 82.223 153.280 773 78.904 Farstrup Skole 38,1% 10,0 55.983 55.983 374.001 525 17.930 Ferslev Skole 38,9% 11,6 48.119 48.119 660.860 1364 146.484 Filstedvejens Skole 43,0% 11,7 42.933 19.203 39.502 1.086.541 2675 289.313 Frejlev Skole 38,5% 11,9 42.420 6.935 40.334 787.667 1064 104.695 Gandrup Skole 41,1% 11,2 49.821 49.821 578.038 2582 129.935 Gistrup Skole 38,7% 13,6 37.158 37.158 1.466.979 1650 217.309 Gl. Hasseris Skole 39,4% 13,9 36.149 36.149 1.064.501 1264 158.586 Gl. Lindholm Skole 38,4% 9,5 52.978 17.805 48.343 766.736 2479 186.686 Grindsted Skole 39,8% 10,3 54.630 54.630 155.139 206 12.400 Gudumholm Skole 34,8% 12,1 43.861 43.861 466.197 769 81.818 Gug Skole 37,3% 13,8 38.027 4.163 37.495 920.157 2469 295.942 Hals Skole 39,2% 12,6 41.377 5.011 40.202 766.980 2133 216.403 Herningvej Skole 39,9% 9,0 55.453 55.453 581.450 577 75.899 Hou Skole 38,4% 6,1 80.791 3.392 79.947 182.953 322 60.634 Højvangskolen 37,3% 7,6 63.587 26.520 53.269 656.691 3138 355.368 Klarup Skole 39,5% 12,8 38.401 38.401 756.404 1505 115.530 Kongerslev Skole 39,6% 10,9 49.224 49.224 444.950 1069 114.507 Kærbyskolen 37,7% 9,7 48.201 18.751 38.993 411.785 804 91.836 Langholt Skole 43,0% 9,7 54.400 8.246 45.746 325.386 950 83.234 Løvvangskolen 36,8% 6,6 74.829 41.552 67.215 984.356 2863 375.885 Mellervangskolen 37,6% 8,3 60.742 17.455 57.554 892.350 2364 294.897 Mou Skole 37,3% 12,2 40.574 40.574 357.777 1389 123.732 Nibe Skole 41,4% 12,7 40.648 13.887 38.075 986.983 1185 134.318 Nr. Uttrup Skole 39,5% 9,2 54.416 10.640 52.969 860.446 1282 138.778 Nørholm Skole 38,4% 8,4 60.668 1.542 61.242 232.214 1039 108.234 Nøvling Skole 36,6% 12,0 45.039 45.039 192.924 644 52.934 Sebber Skole 35,9% 7,2 74.852 74.852 84.693 483 50.584 Seminarieskolen 40,3% 8,5 61.085 14.264 58.540 1.072.618 1640 347.669 Skansevejens Skole 36,9% 12,1 42.991 5.928 42.634 618.227 2223 290.348 Sofiendalskolen 39,6% 10,0 51.016 15.641 47.518 1.237.608 3959 480.885 Stolpedalsskolen 40,4% 12,8 39.237 12.216 37.404 979.124 695 136.743 Sulsted Skole 37,2% 10,6 48.441 8.481 44.221 387.752 1338 79.454 Svenstrup Skole 39,9% 9,8 50.329 20.861 43.151 717.332 1266 149.093 Sønderbroskolen 39,7% 8,2 66.234 66.234 908.234 1484 139.253 Sønderholm Skole 38,1% 11,1 50.174 50.174 249.079 541 91.180 Tofthøjskolen 39,2% 11,3 45.749 5.089 45.690 611.196 1080 88.829 Tornhøjskolen 37,6% 7,8 67.780 24.706 65.094 1.276.465 4291 416.859 Tylstrup Skole 41,5% 11,0 50.129 50.129 247.682 277 34.060 Ulsted Skole 36,1% 9,5 54.251 4.009 52.735 248.480 809 104.314 Vadum Skole 40,1% 12,2 43.333 43.333 869.153 1555 162.490 Vejgaard Østre Skole 38,7% 12,3 41.175 8.588 40.078 941.487 1526 214.496 Vestbjerg Skole 38,9% 10,0 52.085 22.110 43.763 559.577 1765 148.068 Vester Hassing Skole 38,8% 13,9 39.747 39.747 768.071 1479 85.579 Vester Mariendal Skole 35,4% 8,2 58.478 33.487 49.123 599.605 2600 180.901 Vesterkærets Skole 39,7% 11,1 48.262 48.262 556.819 1125 153.185 Vodskov Skole 38,9% 9,2 55.019 28.612 47.688 1.266.228 2886 230.738 Vaarst/Fjellerad Skole 38,7% 8,6 64.353 64.353 156.292 391 53.740 I alt / gennemsnit 38,8% 10,5 48.888 408.345 46.222 32.361.155 74.023 7.869.155 Undervisningsprocenten viser hvor stor en del af en børnehaveklasseleders eller lærers tid, der blev anvendt til undervisning i skoleåret 2008/09. I dette tal indgår både normalundervisning, specialklasser og modtageklasser. Tallet er hentet i KMD-Matrix. Antal elever pr. børnehaveklasseleder/lærer angiver antallet af normalklasseelever samt elever i specialklasser og modtageklasser delt med antallet af fuldtidsstillinger på den enkelte skole. Antallet af fuldtidsstillinger er beregnet på følgende måde: Timeårsopgørelse 1672 (antallet af en given lærers nettoarbejdstid) 8

Rammebetingelser Udgift pr. elev inkl. specialklasser og modtageklasser angiver den samlede udgift delt med antallet af elever. Tallet er udregnet på følgende måde: Timeårsopgørelsen x 230 (timepris) + driftregnskabstal for 2008 Elevtal inkl. elever i specialklasser og modtageklasser Der er regnet med den samme timepris på alle medarbejdere. Der er ikke korrigeret for kronebevillingen til de tidligere amtsklasser. Ressourcer afsat til specialklasser og modtageklasser angiver timebevillingens afsatte ressourcer til de to områder. Udgift pr. elev excl. specialklasser angiver den samlede udgift delt med antallet af elever fratrukket udgifter til specialklasser og modtageklasser. Tallet er udregnet på følgende måde: Timeårsopgørelsen x 230 (timepris) + driftregnskabstal for 2008 bevilling til specialklasser og modtageklasser Elevtal excl. elever i specialklasser og modtageklasser Der er regnet med den samme timepris på alle medarbejdere. Det er forudsat i beregningerne, at forbruget til specialklasser, modtageklasser er lig med det skolerne har fået bevilget på områderne. Der er ikke korrigeret for kronebevillingen til de tidligere amtsklasser. Afholdte udgifter anvendt på undervisningsmidler angiver skolens forbrug til undervisningsmidler. Der er anvendt regnskabstal fra 2008. Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i timer og kr. angiver skolens forbrug til efter- /videreuddannelse. Tallet baseres på skolernes egne oplysninger indsendt til uddannelseschef Carlo Møller. Der anvendes de senest tilgængelige tal, som er fra skoleåret 2007/2008. 9

Ressourcer DUS-delen Rammebetingelser Antal børn pr Udgift pr. barn excl. DUS dækningsgrad Skole: Elevtal DUS ansat specialbørn Bislev Skole 38 11,72 29.906 90% Byplanvejens Skole 135 10,49 33.222 98% Ellidshøj Skole 30 9,29 34.832 94% Farstrup Skole 43 9,02 35.699 83% Ferslev Skole 130 10,91 31.666 95% Filstedvejens Skole 224 10,53 31.314 95% Frejlev Skole 202 11,04 31.826 97% Gandrup Skole 107 10,81 31.690 85% Gistrup Skole 281 11,14 30.305 99% Gl. Hasseris Skole 299 11,74 28.867 98% Gl. Lindholm Skole 147 11,17 30.607 93% Grindsted Skole 68 9,20 32.275 100% Gudumholm Skole 93 11,07 30.228 96% Gug Skole 245 11,04 30.909 98% Hals Skole 96 10,36 33.157 75% Herningvej Skole 128 10,43 33.257 96% Hou Skole 32 8,32 36.242 74% Højvangskolen 118 11,72 29.154 94% Klarup Skole 226 11,30 29.821 96% Kongerslev Skole 91 9,02 35.611 82% Kærbyskolen 148 11,66 31.009 95% Langholt Skole 75 9,12 35.874 89% Løvvangskolen 56 8,97 34.785 96% Mellervangskolen 124 10,37 34.590 95% Mou Skole 83 11,45 29.452 93% Nibe Skole 95 9,04 35.476 87% Nr. Uttrup Skole 98 9,96 32.894 91% Nørholm Skole 65 9,87 33.486 98% Nøvling Skole 73 11,54 29.187 95% Sebber Skole 38 9,10 31.605 73% Seminarieskolen 76 10,22 32.366 92% Skansevejens Skole 159 11,88 28.792 98% Sofiendalskolen 190 11,72 30.595 98% Stolpedalsskolen 219 11,29 29.497 98% Sulsted Skole 107 11,23 30.025 98% Svenstrup Skole 158 11,40 28.527 98% Sønderbroskolen 38 8,67 39.068 92% Sønderholm Skole 59 9,77 33.744 95% Tofthøjskolen 184 10,57 31.024 85% Tornhøjskolen 86 8,08 40.521 89% Tylstrup Skole 69 9,03 36.090 93% Ulsted Skole 52 10,45 31.401 69% Vaarst/Fjellerad Skole 52 10,04 33.407 100% Vadum Skole 150 11,08 30.009 90% Vejgaard Østre Skole 231 11,11 30.863 97% Vestbjerg Skole 156 12,61 28.331 98% Vester Hassing Skole 155 11,67 29.484 92% Vesterkærets Skole 143 10,77 31.752 99% Vester Mariendal Skole 105 10,91 31.993 99% Vodskov Skole 235 10,26 32.262 100% I alt / gennemsnit 6212 10,48 32174 93% Antal børn i DUS viser et elevtalsgennemsnit for 2008 (elevtallet opgøres hver måned) Antal børn i DUS pr. ansat. Tallet er udregnet med udgangspunkt i det samlede timeforbrug fratrukket timebevilling til DUS II, specialbørn og børn i landsbyordning. Timetallet er divideret med antallet af DUS-børn i 2008. Dækningsgrad DUS angiver hvor stor en procentdel af eleverne i børnehaveklasse til 3. klasse, der går i DUS. Nøgletallet er udregnet som nedenstående: Antal børn i DUS pr. 1. september 2008 Antal elever i normalklasser bh.kl.-3. kl. pr. 1. september 2008 Udgift pr. barn i DUS angiver den samlede udgift pr. barn i DUS. Udgiften er fratrukket udgiften til DUS II, Flygtninge, Special DUS og børnehavebørn. Udgift pr. barn i DUS er beregnet som vist nedenstående: Forbrug af timer x 170 (timepris) + samlet driftregnskab udgift til DUS2, Flygtninge, specialdus og børnehavegrupper (bevillingstal) Antal børn i DUS excl. børn i DUS2, flygtningegrupper, specialdus og børnehavegrupper Rullende skolestart For skolerne Bislev, Nibe og Sebber har de særlige forhold omkring rullende skolestart, hvor eleverne starter i skole, når de fylder 6 år, den betydning, at ikke alle børn er indskrevet i DUS et helt skoleår. Det betyder, at udgifterne pr. barn i DUS bliver kunstigt høje på disse skoler. 10

Rammebetingelser Computere Skolerne har indrapporteret, hvor mange undervisningscomputere (højst 5 år gamle) de har med internetadgang i alt. Opgørelsestidspunktet er 1. februar 2009. Der er i skemaet anvendt elevtal fra september 2008. Elever pr. computere 2008/2009 Elever pr. computere 2007/2008 Skole Antal elever Antal undervisningscomputere Computere pr. elev Bislev skole 64 24 0,4 2,7 2,6 Byplanvejens skole 424 54 0,1 7,9 3,6 Ellidshøj skole 65 29 0,4 2,2 1,7 Farstrup skole 177 70 0,4 2,5 3,4 Ferslev skole 355 46 0,1 7,7 2,9 Filstedvejens skole 896 321 0,4 2,8 2,8 Frejlev skole 552 162 0,3 3,4 3,6 Gandrup skole 342 48 0,1 7,1 3,5 Gistrup skole 722 160 0,2 4,5 4,9 Gl. Hasseris skole 801 144 0,2 5,6 3,6 Gl. Lindholm skole 508 180 0,4 2,8 2,7 Grindsted skole 114 49 0,4 2,3 2,6 Gudumholm skole 228 55 0,2 4,1 4,1 Gug skole 813 170 0,2 4,8 5,1 Hals skole 502 130 0,3 3,9 4,2 Herningvejens skole 380 100 0,3 3,8 3,2 Hou skole 71 31 0,4 2,3 4,1 Højvangskolen 364 155 0,4 2,3 2,6 Klarup skole 574 112 0,2 5,1 5,0 Kongerslev skole 231 73 0,3 3,2 4,0 Kærbyskolen 354 115 0,3 3,1 3,3 Langholt skole 161 58 0,4 2,8 2,9 Løvvangskolen 443 96 0,2 4,6 6,0 Mellervangskolen 465 175 0,4 2,7 3,5 Mou skole 262 62 0,2 4,2 4,5 Nibe skole 679 77 0,1 8,8 2,8 Nr. Uttrup skole 410 120 0,3 3,4 3,2 Nørholm skole 129 30 0,2 4,3 3,0 Nøvling skole 148 51 0,3 2,9 2,0 Sebber skole 47 14 0,3 3,4 3,5 Seminarieskolen 507 140 0,3 3,6 3,7 Skansevejens skole 475 127 0,3 3,7 4,8 Sofiendalskolen 716 233 0,3 3,1 3,5 Stolpedalskolen 635 94 0,1 6,8 6,7 Sulsted skole 347 80 0,2 4,3 4,3 Svenstrup skole 440 135 0,3 3,3 3,3 Sønderbroskolen 277 98 0,4 2,8 3,0 Sønderholm skole 140 60 0,4 2,3 2,1 Tofthøjskolen 475 93 0,2 5,1 15,0 Tornhøjskolen 516 136 0,3 3,8 4,6 Tylstrup skole 141 64 0,5 2,2 2,4 Ulsted skole 156 34 0,2 4,6 3,6 Vadum skole 411 130 0,3 3,2 5,0 Vejgaard Østre skole 704 135 0,2 5,2 5,3 Vestbjerg skole 427 118 0,3 3,6 2,6 Vester Hassing skole 448 95 0,2 4,7 2,9 Vester Mariendal skole 503 140 0,3 3,6 2,7 Vesterkærets skole 347 70 0,2 5,0 4,2 Vodskov skole 631 210 0,3 3,0 3,9 Vaarst-Fjellerad skole 104 40 0,4 2,6 2,9 I alt/gennemsnit 2008/2009 19.681 5143 0,3 3,8 I alt/gennemsnit 2007/2008 19.949 5468 0,3 3,6 Sammenfattende vurdering Ovenstående tabel viser, at antallet af undervisningscomputere er faldet med 325 computere i forhold til skoleåret 2007/2008. Elevtallet er ligeledes faldet. Samlet set skal flere elever dog i skoleåret 2008/2009 (3,8) deles om en computer end i skoleåret 2007/2008 (3,6). 11

Rammebetingelser Elevfravær i skoleåret 2008/09 opgjort i antal dage og procent Nedenstående tabel er baseret på oplysninger indberettet af den enkelte skole. Skolerne har selv fastsat procedurer for, hvornår fravær betegnes som fx ulovligt fravær eller ulovligt fravær bekymrende. Tabellen er opgjort i antal dage og procent af det totale antal skoledage (200 dage). Skolenavn Antal i alt Sygdom Ekstraord. frihed Ulovligt fravær Sygdom bekymrende Ulovligt fravær bekymrende Fravær i alt Gennemsnitligt fravær pr. elev Fravær i % 2008/2009 Fravær i % 2007/2008 Bislev Skole 61 244 105 0 0 0 349 5,7 2,9% 3,2% Byplanvejens Skole 417 3100 1079 997 0 2 5178 12,4 6,2% 6,4% Ellidshøj Skole 64 462 197 34 7 0 700 10,9 5,5% 5,3% Farstrup skole 177 1333 327 14 0 23 1697 9,6 4,8% 4,9% Ferslev Skole 348 2267 906 3 1 5 3182 9,1 4,6% 4,3% Filstedvejens Skole 863 6057 2440 2461 35 43 11036 12,8 6,4% 6,8% Frejlev Skole 550 3184 1833 60 12 55 5144 9,4 4,7% 4,6% Gandrup Skole 349 2556 980 117 9 59 3721 10,7 5,4% 5,5% Gistrup Skole 715 5266 1987 157 4 5 7419 10,4 5,2% 4,7% Gl. Hasseris Skole 788 5330 2462 219 0 39 8050 10,2 5,1% 5,5% Gl. Lindholm Skole 506 2939 1049 1420 76 112 5596 11,1 5,6% 5,5% Grindsted Skole 97 532 231 20 0 0 783 8,1 4,1% 4,2% Gudumholm Skole 228 1707 741 3 1 8 2460 10,8 5,4% 5,9% Gug Skole 816 5042 2300 466 0 0 7808 9,6 4,8% 4,6% Hals Skole 488 3193 1974 66 1 38 5272 10,8 5,4% 5,0% Herningvej Skole 363 2871 1398 851 0 5 5125 14,1 7,1% 6,1% Hou Skole 73 440 183 9 0 0 632 8,7 4,4% 4,1% Højvangskolen 366 2491 1155 292 6 70 4014 11,0 5,5% 5,5% Klarup Skole 569 2471 1398 164 14 19 4066 7,1 3,6% 4,1% Kongerslev Skole 220 1489 522 93 0 0 2104 9,6 4,8% 5,4% Kærbyskolen 361 2241 1439 63 75 4 3822 10,6 5,3% 4,4% Langholt Skole 132 842 286 19 0 13 1160 8,8 4,4% 4,3% Løvvangskolen 421 2981 1019 856 98 117 5071 12,0 6,0% 5,9% Mellervangskolen 460 3961 1558 617 15 16 6167 13,4 6,7% 6,9% Mou Skole 259 2005 787 198 22 10 3022 11,7 5,9% 6,4% Nibe Skole 712 3887 1895 222 78 21 6103 8,6 4,3% 3,9% Nr. Uttrup Skole 408 3038 1000 162 6 13 4219 10,3 5,2% 5,0% Nørholm Skole 136 951 552 0 0 6 1509 11,1 5,6% 4,8% Nøvling Skole 144 721 421 50 0 0 1192 8,3 4,2% 4,5% Sebber Skole 53 271 149 16 5 9 450 8,5 4,3% 3,2% Seminarieskolen 513 3592 1264 1779 3 31 6669 13,0 6,5% 5,4% Skansevejens Skole 481 3414 1301 512 101 205 5533 11,5 5,8% 5,7% Sofiendalskolen 711 5052 1834 970 5 13 7874 11,1 5,6% 6,1% Stolpedalsskolen 627 3541 2355 23 4 1 5924 9,4 4,7% 4,8% Sulsted Skole 348 2270 893 75 0 2 3240 9,3 4,7% 4,9% Svenstrup Skole 436 2675 1293 281 53 39 4341 10,0 5,0% 5,6% Sønderbroskolen 271 2663 756 385 0 25 3829 14,1 7,1% 7,3% Sønderholm Skole 139 414 197 3 0 54 668 4,8 2,4% 3,1% Tofthøjskolen 462 2933 1246 132 0 28 4339 9,4 4,7% 5,0% Tornhøjskolen 488 5096 1491 1986 98 39 8710 17,8 8,9% 8,8% Tylstrup Skole 141 643 343 9 0 1 996 7,1 3,6% 3,8% Ulsted Skole 154 648 437 11 0 0 1096 7,1 3,6% 3,3% Vadum Skole 411 2739 1252 70 0 0 4061 9,9 5,0% 4,7% Vejgård Østre Skole 713 5231 2241 642 37 19 8170 11,5 5,8% 5,5% Vestbjerg Skole 440 2581 1349 55 3 24 4012 9,1 4,6% 4,4% Vester Hassing Skole 445 2739 1375 43 2 0 4159 9,3 4,7% 4,9% Vester Mariendal Skole 518 4115 1701 357 29 0 6202 12,0 6,0% 5,8% Vesterkærets Skole 352 2115 860 355 33 8 3371 9,6 4,8% 6,6% Vodskov Skole 680 3171 1302 281 24 58 4836 7,1 3,6% 4,8% Vaarst/Fjellerad Skole 103 465 222 8 4 18 717 7,0 3,5% 3,4% I alt/gennemsnit skoleåret 2008/2009 19577 2599 1121 352 17 25 205.798 10,5 5,3% I alt/gennemsnit skoleåret 2007/2008 19782 2729 1098 314 24 24 209.568 10,5 5,3% Sammenfattende vurdering I skoleåret 2007/2008 var elevfraværsgennemsnittet på 10,5 dage for hele skolevæsenet, hvilket svarer til 5,3 %. 12

Rammebetingelser I skoleåret 2008/09 er elevfraværsgennemsnittet fortsat på 10,5 dage for hele skolevæsenet. Der er 9 skoler, der har 12 dage eller mere fravær i gennemsnit. De 12 dage blev i Kvalitetsrapport 1 sat som grænse for, hvilke skoler der skulle igangsætte handlinger om elevfravær. Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år - Aalborg Skolevæsens vejledende undervisningstimetal skoleåret 2008/09 Timefordelingsplan Klassetrin: Vejledende normer - klokketimer Bh.kl. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. timetal 1. - 9. Kl. Humanistiske Dansk 330 330 240 180 180 180 180 180 180 1980 fag Engelsk 60 60 90 90 90 90 90 570 Vejledende timetal Tysk 90 120 120 330 årlige klokketimer Historie 30 30 30 60 60 60 30 300 Kristendomsk. 60 30 30 30 30 60 30 30 300 Samfundsfag 60 60 120 Naturfag Matematik 150 150 150 120 120 120 120 120 120 1170 Natur/teknik 30 30 60 60 60 60 300 Vejledende timetal Geografi 30 60 30 120 årlige klokketimer Biologi 60 60 30 150 Fysik/kemi 60 60 90 210 Praktisk/musiske Idræt 30 60 60 120 60 90 60 60 60 600 fag Musik 30 60 60 60 30 30 270 Billedkunst 30 60 60 60 30 240 Vejledende timetal Håndarbejde 0 årlige klokketimer Sløjd 60 120 120 90 390 Hjemkundskab 0 Valgfag 60 60 120 Klassens tid 30 22,5 22,5 22,5 22,5 30 30 30 30 240 Årligt undervisningstimetal 690 742,5 772,5 802,5 772,5 840 870 990 930 7410 Børnehaveklasse - ikke fagdelt 600 I 2002 blev der indgået et nyt forlig om folkeskolen. Forliget indebar blandt andet, at antallet af undervisningstimer blev forhøjet. Anvendelse af disse timer blev præciseret i Bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen. Skoleforvaltningen udarbejder på baggrund af denne bekendtgørelse en vejledende timefordelingsplan for de enkelte skoleår. Den enkelte skole har mulighed for at afvige fra denne timefordelingsplan, da den er vejledende, men så er det den enkelte skoles ansvar, at bekendtgørelsen om undervisningstimetal i folkeskolen overholdes. En undersøgelse foretaget af UNI-C for Undervisningsministeriet i maj 2008 viste, at 7 skoler ikke lever op til minimumstimetallet i perioden 2005/2006 til 2007/2008. Sammenfattende vurdering Det skal sikres, at eleverne får den undervisning, de er berettigede til. Derfor følger Skoleforvaltningen op på og vejleder de skoler, der ikke overholder minimumstimetallet. I september 2009 har Skoleafdelingen bedt de syv skoler redegøre for, hvordan de vil kompensere de berørte elever eller redegøre for, at eleverne har fået den undervisning de er berettiget til. 13

Rammebetingelser Gennemførte timer Skolerne er blevet spurgt, hvor mange basistimer (klokketimer i normalklassen) der er gennemført. De gennemførte timer er opgjort for skoleåret 2008/2009. En aflyst time er defineret som, at eleverne enten har fritime eller er sendt hjem. Aflyste timer/gennemførte timer er sammenholdt med antallet af planlagte timer. Skole Aflyste timer (klokketimer) Aflyste timer i procent af planlagte timer Bislev skole 6 0,1 % Byplanvejens skole 187 1,0 % Ellidshøj skole 0 0,0 % Farstrup skole 88 1,0 % Ferslev skole 39 0,3 % Filstedvejens skole 294 0,9 % Frejlev skole 137 0,8 % Gandrup skole 88 0,6 % Gistrup skole 69 0,2 % Gl. Hasseris skole 271 1,0 % Gl. Lindholm skole 30,75 0,2 % Grindsted skole 0 0,0 % Gudumholm skole 7,5 0,1 % Gug skole 141 0,5 % Hals skole 217 1,2 % Herningvejens skole 222,75 2,8 % Hou skole 0 0,0 % Højvangskolen 52 0,3 % Klarup skole 24,75 0,3 % Kongerslev skole 0 0,0 % Kærbyskolen 57 0,5 % Langholt skole 4 0,1 % Løvvangskolen 40 0,3 % Mellervangskolen 147 0,9 % Mou skole 19 0,2 % Nibe skole 298 1,2 % Nr. Uttrup skole 144 0,9 % Nørholm skole 16 0,3 % Nøvling skole 12 0,2 % Sebber skole 0 0,0 % Seminarieskolen 0 0,0 % Skansevejens skole 58,5 0,4 % Sofiendalskolen 78,75 0,3 % Stolpedalskolen 178 0,8 % Sulsted skole 120 0,9 % Svenstrup skole 102 0,6 % Sønderbroskolen 184 1,4 % Sønderholm skole 18 0,3 % Tofthøjskolen 36,75 0,2 % Tornhøjskolen 289 1,8 % Tylstrup skole 24,75 0,4 % Ulsted skole 56 0,8 % Vadum skole 53 0,6 % Vejgård Østre skole 494 2,0 % Vestbjerg skole 41,15 0,3 % Vester Hassing skole 78 0,5 % Vester Mariendal skole 109 0,2 % Vesterkærets skole 21 0,1 % Vodskov skole 9 0,0 % Vaarst-Fjellerad skole 25 0,4 % I alt aflyste klokketimer 4.587,7 0,6 % Sammenfattende vurdering Oversigten viser, at 99,4 % af samtlige basistimer gennemføres. 14

Rammebetingelser Der er store udsving mellem skolerne i forhold til, hvor mange basistimer der gennemføres. 2 skoler aflyser 2 % eller mere. 8 skoler aflyser 1 % eller mere. 15

Linjefagspct. - dansk Linjefagspct. - engelsk Linjefagspct. tysk Linjefagspct. - historie Linjefagspct. - kristendom Linjefagspct. - samfundsfag Linjefagspct. - matematik Linjefagspct. - natur/teknik Linjefagspct. - geografi Linjefagspct. - biologi Linjefagspct. Fysik/kemi Linjefagspct. - idræt Linjefagspct. - musik Linjefagspct. - billedkunst Linjefagspct. - håndarbejde Linjefagspct. - sløjd Linjefagspct. - hjemkundskab Linjefagspct. - specialundervisning 20.1 - Linjefagspct. - specialundervisning 20.2 Linjefagspct. - dansk som andetsprog Varetagelse af linjefagsuddannede i alt 2008/2009 Varetagelse af linjefagsuddannede i alt 2007/2008 Rammebetingelser Undervisning af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse Skole Bislev skole 100% 0% 100% 78% 100% 67% 85% 100% 100% 0% 100% 0% 85% 84% 85% Byplanvejens skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 91% Ellidshøj skole 89% 100% 100% 0% 56% 100% 0% 0% 0% 100% 94% 55% 0% 100% 100% 100% 96% 76% 71% Farstrup skole 100% 53% 100% 58% 60% 50% 88% 90% 100% 100% 100% 68% 67% 100% 47% 100% 100% 100% 85% 82% Ferslev skole 100% 89% 100% 86% 84% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 88% 100% 100% 100% 97% 80% Filstedvejens skole 96% 100% 100% 65% 0% 28% 93% 72% 52% 100% 100% 99% 98% 76% 50% 100% 100% 73% 0% 38% 84% 60% Frejlev skole 100% 96% 100% 86% 19% 83% 85% 75% 64% 31% 100% 100% 98% 87% 100% 83% 100% 19% 78% 57% Gandrup skole 71% 61% 91% 68% 35% 75% 94% 44% 100% 90% 100% 59% 86% 72% 100% 83% 100% 65% 74% 92% Gistrup skole 96% 79% 76% 68% 52% 58% 81% 84% 55% 100% 100% 89% 91% 88% 100% 98% 0% 85% 85% Gl. Hasseris skole 93% 76% 73% 53% 36% 75% 81% 56% 100% 89% 100% 92% 71% 52% 83% 100% 100% 91% 82% 70% Gl. Lindholm skole 100% 100% 86% 83% 54% 100% 85% 81% 80% 100% 100% 95% 100% 19% 0% 100% 100% 5% 53% 66% 38% Grindsted skole 66% 100% 35% 24% 90% 94% 100% 89% 58% 100% 0% 32% 65% 66% Gudumholm skole 97% 100% 100% 100% 90% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 71% 67% 100% 77% 100% 100% 94% 96% Gug skole 100% 100% 100% 45% 55% 100% 93% 47% 95% 100% 100% 85% 100% 87% 54% 83% 100% 31% 33% 79% 83% Hals skole 100% 100% 100% 41% 46% 0% 95% 17% 64% 33% 83% 75% 100% 69% 100% 100% 100% 76% 100% 83% 81% Herningvejens skole 50% 73% 64% 36% 15% 33% 51% 0% 60% 75% 33% 44% 39% 30% 30% 100% 0% 0% 62% 49% 58% Hou skole 58% 29% 0% 50% 35% 75% 22% 100% 100% 100% 100% 91% 74% 64% 81% Højvangskolen 94% 100% 100% 60% 32% 100% 76% 44% 100% 100% 53% 80% 100% 100% 100% 100% 100% 82% 98% 85% 84% Klarup skole 92% 81% 100% 62% 53% 50% 97% 28% 85% 91% 100% 87% 96% 58% 100% 41% 94% 84% 67% Kongerslev skole 92% 83% 100% 57% 70% 100% 89% 67% 100% 100% 100% 100% 64% 70% 100% 100% 57% 68% 0% 84% 74% Kærbyskolen 80% 52% 100% 0% 14% 84% 30% 0% 0% 100% 60% 77% 56% 100% 100% 0% 0% 41% 58% Langholt skole 89% 100% 13% 20% 100% 83% 47% 100% 75% 100% 100% 100% 58% 0% 77% 91% Løvvangskolen 100% 58% 100% 35% 39% 100% 70% 68% 100% 100% 100% 32% 100% 100% 0% 100% 30% 90% 43% 18% 52% 69% Mellervangskolen 92% 80% 100% 76% 20% 100% 88% 38% 37% 100% 90% 81% 100% 95% 100% 100% 100% 48% 80% 73% 75% Mou skole 80% 23% 100% 33% 44% 100% 82% 43% 75% 100% 100% 73% 100% 13% 100% 100% 100% 86% 71% 76% Nibe skole 100% 98% 100% 93% 100% 100% 100% 91% 100% 100% 100% 92% 100% 88% 100% 100% 75% 100% 94% 79% Nr. Uttrup skole 100% 95% 100% 54% 0% 75% 88% 79% 71% 100% 100% 100% 100% 6% 25% 100% 100% 92% 50% 65% 79% 82% Nørholm skole 100% 100% 100% 89% 89% 100% 100% 100% 100% 100% 93% 100% 100% 100% 100% 100% 89% 100% 96% 96% Nøvling skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 98% Sebber skole 100% 100% 0% 0% 89% 0% 100% 100% 50% 100% 100% 0% 73% 61% Seminarieskolen 78% 85% 56% 78% 33% 75% 88% 75% 100% 45% 100% 84% 100% 100% 72% 76% 77% 76% Skansevejens skole 89% 100% 90% 40% 44% 100% 94% 70% 70% 100% 100% 95% 100% 0% 57% 41% 77% 80% Sofiendalskolen 100% 100% 100% 100% 82% 75% 100% 83% 80% 100% 100% 100% 100% 93% 100% 100% 80% 98% 100% 79% 97% 60% Stolpedalskolen 86% 100% 100% 82% 79% 100% 95% 77% 100% 83% 100% 93% 100% 57% 100% 100% 100% 84% 100% 90% 83% Sulsted skole 100% 100% 67% 89% 88% 67% 84% 100% 71% 56% 100% 88% 87% 91% 50% 50% 100% 100% 100% 92% 91% 16

Linjefagspct. - dansk Linjefagspct. - engelsk Linjefagspct. - tysk Linjefagspct. - historie Linjefagspct. - kristendom Linjefagspct. - samfundsfag Linjefagspct. - matematik Linjefagspct. - natur/teknik Linjefagspct. - geografi Linjefagspct. - biologi Linjefagspct. Fysik/kemi Linjefagspct. - idræt Linjefagspct. - musik Linjefagspct. - billedkunst Linjefagspct. - håndarbejde Linjefagspct. - sløjd Linjefagspct. - hjemkundskab Linjefagspct. - specialundervisning 20.1 - Linjefagspct. - specialundervisning 20.2 Linjefagspct. - dansk som andetsprog Varetagelse af linjefagsuddannede i alt 2008/2009 Varetagelse af linjefagsuddannede i alt 2007/2008 Rammebetingelser Skole Svenstrup skole 100% 95% 95% 41% 10% 0% 95% 70% 75% 100% 100% 100% 89% 87% 38% 100% 82% 15% 27% 0% 59% 38% Sønderbroskolen 100% 100% 99% 56% 23% 75% 100% 54% 100% 56% 100% 100% 73% 57% 100% 73% 87% 100% 46% 81% 62% Sønderholm skole 100% 100% 0% 57% 63% 87% 100% 0% 100% 100% 73% 100% 80% 100% 0% 100% 0% 77% 75% Tofthøjskolen 58% 100% 100% 53% 13% 33% 59% 9% 100% 100% 100% 64% 59% 100% 66% 100% 18% 0% 47% 100% Tornhøjskolen 81% 91% 100% 50% 55% 0% 84% 28% 50% 100% 100% 70% 100% 75% 100% 100% 100% 74% 0% 75% 84% Tylstrup skole 92% 69% 55% 94% 67% 24% 100% 85% 0% 100% 100% 100% 24% 67% 76% Ulsted skole 100% 74% 0% 0% 0% 84% 100% 0% 100% 100% 100% 0% 100% 100% 100% 100% 0% 0% 55% 50% Vadum skole 87% 92% 100% 71% 44% 100% 66% 56% 100% 100% 100% 100% 92% 88% 67% 100% 67% 83% 77% Vejgaard Østre skole 97% 100% 100% 71% 32% 71% 93% 46% 92% 88% 100% 95% 100% 90% 100% 100% 100% 42% 84% 85% 86% Vestbjerg skole 100% 84% 100% 73% 30% 100% 85% 70% 25% 100% 100% 88% 88% 72% 100% 100% 100% 91% 68% 100% 81% 64% Vester Hassing skole 87% 88% 100% 59% 35% 50% 88% 55% 75% 100% 100% 79% 100% 75% 100% 100% 33% 75% 100% 82% 74% Vester Mariendal skole 96% 84% 100% 85% 23% 100% 100% 30% 86% 80% 100% 88% 93% 88% 86% 100% 100% 83% 92% 56% 85% 78% Vesterkærets skole 41% 76% 85% 60% 0% 0% 64% 25% 33% 50% 100% 71% 43% 56% 100% 100% 100% 43% 40% 54% 62% Vodskov skole 97% 94% 100% 78% 88% 100% 100% 95% 100% 100% 100% 90% 100% 86% 100% 100% 86% 82% 0% 100% 89% 89% Vaarst-Fjellerad skole 100% 100% 100% 57% 0% 65% 60% 100% 100% 0% 100% 100% 100% 100% 84% 82% I alt 2008/2009 91% 87% 93% 64% 46% 70% 88% 61% 79% 87% 97% 85% 89% 75% 80% 96% 82% 65% 52% 63% 78% I alt 2007/2008 89% 87% 92% 55% 43% 61% 85% 58% 72% 85% 94% 82% 85% 70% 82% 95% 79% 61% 28% 55% 75% Sammenfattende vurdering Ovenstående tabel viser, at eleverne i de fleste fag undervises af lærere med liniefagsuddannelse eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse. I alle fag med undtagelse af håndarbejde er linjefagsprocenten steget. Procentdelen af lærere med linjefagskompetencer eller tilsvarende kompetencer er laves i fagene historie, natur/teknik, kristendom, specialundervisning og dansk som andetsprog. 17

Rammebetingelser Forholdet mellem linjefag og undervisningsfag Skolerne har i deres kvalitetsrapporter svaret på spørgsmålet: Giver oplysningerne om forholdet mellem linjefag og undervisningsfag anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nedenstående er en kort sammenfatning af svarene. Der er generelt stor fokus på lærernes linjefagskompetencer særligt i forbindelse med nyansættelser, fagfordeling og kursusplanlægning. Der udarbejdes uddannelsesplaner for medarbejderne, hvor der typisk er fokus på at sikre skolernes uddannelse i linjefag. Nogle skoler giver udtryk for, at der kan være uoverensstemmelse mellem ønsket om at få lærere er tilknyttet årgangene (teamorganisering) og ønsket om at sikre linjefagsuddannede lærere. Endvidere gives der utryk for, at der støttes op om de lærere der underviser uden linjefag eller kompetencer svarende til linjefag bl.a. med kurser, materialer m.v. Efteruddannelse og kompetenceudvikling Skolerne har i deres kvalitetsrapporter svaret på spørgsmålet: Giver oplysningerne om midler, der anvendes på efteruddannelse og kompetenceudvikling anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nedenstående er en kort sammenfatning af svarene Der gives udtryk for, at der er meget fokus på området, og afsættes mange ressourcer, men også at løbende kompetenceudvikling er afgørende for skolens fortsatte udvikling. Der gives dog samtidig udtryk for, at det er blevet sværere at finde ressourcer til at give den ønskede uddannelse/kompetenceudvikling. Flere peger på, at der centralt bør stilles krav til medarbejderne om efteruddannelse, og at der bør målrettes ressourcer hertil i skolernes budgetter. Der peges ligeledes på, at det er problematisk, at der i dag ikke er en central aftale med Skole- og Kulturforvaltningen og Aalborg Lærerforening om efteruddannelse, idet det betyder, at der ikke sendes medarbejdere på kurser.

Pædagogiske processer Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af Evaluering og elevernes inddragelse NEJ JA Har skolebestyrelsen vedtaget principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres? 70 % 30 % Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner Anvendes Aalborg Kommunes guide til arbejdet med elevplaner? Har skolebestyrelsen vedtaget egne principper for arbejdet med elevplaner? Hvis nej, har skolen planer om at fastsætte lokale principper for arbejdet med elevplaner? JA NEJ 80 % 20 % 84 % 16 % 75 % (6 af 8) 25 % (2 af 8) Alle skoler enten anvender Aalborg Kommunes guide, har egne principper eller har planer om at fastsætte egne principper. Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse* Anvendes holddannelse på skolen? 100 % Har skolebestyrelsen fastsat principper for arbejdet med 74 % 26 % holddannelse? * Holddannelse karakteriseres ved, at det er en anden organisering end klassen. Det foregår inden for eller på tværs af klassen. Klassen er den grundlæggende enhed i den overvejende del af undervisningstiden. Holddannelse kan ske af praktiske og pædagogiske grunde eller på grundlag af en løbende evaluering af elevernes behov. Holddannelse på grundlag af en løbende evaluering kan ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår af gangen. JA NEJ Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet Har skolebestyrelsen fastsat principper for skole-hjemsamarbejdet? JA NEJ 98 % 2 %

Pædagogiske processer Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand? JA NEJ 68 % 32 % Inkluderingspulje (se beskrivelse af inkluderingspuljen på www.ppr-aalborg.dk) I høj I nogen I mindre Slet ikke grad grad grad Efterlever skolen inkluderingspuljens forudsætning 58 % 30 % 10 % 2 % om synlighed? Efterlever skolen inkluderingspuljens forudsætning 78 % 20 % 0 2% om ansvarlighed? Efterlever skolen inkluderingspuljens forudsætning om fleksibilitet? 76 % 18 % 4 % 2 % Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Nedenstående skema er kun besvaret af skoler med specialklasser. Det vil sige af 26 skoler JA NEJ Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen 46 % 54 % af den specialpædagogiske bistand i specialklas- serne? Har skolebestyrelsen vedtaget principper for, hvordan elever udsluses fra specialklasserne? 35 % 65 % Pædagogiske processer: Redegørelse for basisundervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser Nedenstående skema er kun besvaret af skoler med modtageklasser. Det vil sige 5 skoler. JA NEJ Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen af basis-/modtageklasseundervisningen? 40 % (2 af 5) 60 % (3 af 5) 20

Pædagogiske processer Pædagogiske processer: Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog Nedenstående skema er kun besvaret af skoler, der varetager supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Det vil sige 36 skoler. JA NEJ Hvis ja, har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen af undervisning i dansk som andetsprog? 47 % 53 % Pædagogiske processer: Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres / børnehaveklasselederes indsats) Nedenstående skema er kun besvaret af skoler, der har tokulturelle klasser. Det vil sige 12 skoler. JA NEJ Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelse af de tosprogede medarbejderes indsats? 25 % (3 af 12) 75 % (9 af 12) Sammenfattende vurdering Evaluering 70 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres. Det er Skoleafdelingens vurdering, at alle skolebestyrelser skal udarbejde sådanne principper. Elevplaner Alle skoler enten anvender Aalborg Kommunes guide, har egne principper eller har planer om at fastsætte egne principper. Holddannelse 74 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for arbejdet med holddannelse. Det er Skoleafdelingens vurdering, at alle skolebestyrelser skal udarbejde sådanne principper. Skole-/hjemsamarbejdet 98 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for skole-hjem-samarbejdet. Det er Skoleafdelingens vurdering, at alle skolebestyrelser skal udarbejde sådanne principper. Specialpædagogisk bistand i kompetencecenterregi 68 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi. Det er Skoleafdelingens vurdering, at alle skolebestyrelser skal fastlægge principper for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi. 58 % af skolerne efterlever forudsætningen om synlighed. 78 % efterlever forudsætningen om ansvarlighed og 76 % efterlever forudsætningen om fleksibilitet. Indførelse af inkluderingspulje med de dertilhørende forudsætninger blev anbefalet af skoleledelsesrepræsentanterne på skolechefmøde d. 7/2-2008 og vedtaget på Skole- og Kulturudvalgsmøde d. 4/3-2008. Det er skoleafdelingens klare forventning, at Kvalitetsrapport 2010 vil 21

Pædagogiske processer vise, at alle skoler efterlever ovennævnte 3 vedtagne forudsætninger for udmelding af de oprindelige specialundervisningsressourcer som inkluderingspulje. Specialpædagogisk bistand i specialklasser 46 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasser. Det er Skoleafdelingens vurdering, at alle skolebestyrelser skal fastlægge principper for den specialpædagogiske bistand i specialklasser. 35 % af skolebestyrelserne, på skoler med specialklasser, har vedtaget principper for, hvordan elever udsluses fra specialklasser. Skoleafdelingen anbefaler, at skolebestyrelserne, på skoler med specialklasser, vedtager principper for udslusning af elever fra specialklasser. Dansk som andetsprog 40 % af skolebestyrelserne, på skoler med modtageklasser/-hold, har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af basisundervisning i modtageklasser/-hold. Alle skolebestyrelserne skal fastlægge principper for basisundervisning i modtageklasser/-hold. 47 % af skolebestyrelserne, på de skoler der varetager supplerende undervisning i dansk som andetsprog, har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af undervisning i dansk som andetsprog. Det er Skoleafdelingens vurdering, at alle skolebestyrelserne skal fastlægge principper for undervisning i dansk som andetsprog. 23 % af skolebestyrelserne, på skoler med tokulturelle klasser, har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af de tosprogede medarbejderes indsats. Skoleafdelingen anbefaler, at alle skolebestyrelserne, på skoler med tokulturelle klasser, vedtager principper for de tosprogede medarbejderes indsats. 22