Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013
ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle? Et samfund, der ikke er drevet af fordomme mod bestemte grupper, men som giver lige muligheder for alle? Et samfund, der holder sindet åbent for nye måder at gøre tingene på, og som er udadvendt, globalt orienteret og imødekommende? Et sådant samfund er et inkluderende samfund. (Institut for menneskerettigheder, www.menneskeret.dk, 2008)
EN INKLUDERENDE MENTOR Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem mod at blive selvbestemmende på kvalificeret vis. ( Den reflekterende mentor, s. 14)
Historien bag inklusions-tankegangen. Integrationsbegrebet: Slut -1960 erne: Dukker for alvor op i slutningen af 1960 erne, båret af en radikal humanisme. Tankegangen er: Vi skal ikke gemme folk væk i ghettoer, anstalter eller institutioner. De skal ud og have et liv i samfundet. Integration har som mål at normalisere de anderledes. Ansvaret for forandringer tillægges det enkelte individ.
Historien bag inklusionstankegangen 1990 erne: Rummelighed og inklusion: Sidst i 80 erne introduceres begrebet inklusion, der betoner læringsmiljøets betydning for inklusionens succes. 1994: Salamanca Erklæringen: Tankegangen bag inklusionsbegrebet bliver nedfældet i Salamanca Erklæringen i 1994. som Danmark sammen med 100 andre FN-medlemslande skriver under på og dermed forpligtiger sig at efterleve:.. vi tror på at almindelige skoler, som har den inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination og eksklusion, skabe trygge og deltagende fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle..
Inklusion Inklusion er en proces, i hvilket forskellighed bliver en grundlæggende betingelse for alles læring og udvikling. Uddannelses-institutioner og dannelses-institutioner bliver således en arena, hvor unge også lærer gennem mødet med unge, der er forskellige fra dem selv. Det er en grundlæggende betingelse for læring i et multikulturelt og socialt pluralistisk samfund at vende forskellighed til en ressource i stedet for et problem. (Bent Madsen, 2009)
Forskellige perspektiver mellem individ og fællesskab Integrations-perspektiv: Afvigelse individuelt defineret Intervention i forhold til individet Normalisering (monokulturelt) Ressourcer tilføres individet Forskellighed som problem Udvikling gennem identitetsdannelse Det selvrealiserende individ Integration forudsætter segregering = adskillelse Inklusions-perspektiv: Afvigelse relationelt defineret Intervention i det sociale miljø/fællesskab Diversitet (multikulturelt) Ressourcer tilføres fællesskabet Forskellighed som ressource Læring gennem social deltagelse Den kompetente medborger Undgå eksklusion i normalsystemer (Bent Madsen, 2009)
drøftelse Reflekter over hvilke perspektiver, du kan se på din højskole og del din refleksion med de andre i gruppen. Er der noget I undrer jer over?
INKLUSION Inklusion som pædagogik og didaktik: et dannelsesperspektiv hvor de sociale fællesskaber påtager sig et ansvar for at skabe deltagelsesmuligheder for de enkelte individer. Styringsredskabet er pædagogisk refleksion og kontinuerlig praksisudvikling. Det vil påvirke:
INKLUSION Inklusion som erfaring: en individuelt oplevet erfaringshorisont og et kollektivt reservoir af fortolknings- og handlemuligheder = mulighedsbetingelser. Hansen (2008): De ønsker med dette kostskoleliv at danne baggrund og mulighed for nogle særlige livserfaringer og særlige fællesskaber og undervisningsformer, der har det til fælles, at de åbner for erfaringer, oplevelser og indsigter af mere eksistentiel, folkelig og almendannende karakter.
Inklusion i fællesskaber den unges evner og handleberedskab til at afkode og indgå i fællesskaber på en konstruktiv måde. Der er tale om en forståelse af hvordan fællesskabet er skruet sammen og en handledygtighed på baggrund af denne forståelse. At opøve disse kompetencer kræver en læring i at aflæse og afkode den kontekst, man er i: Hvordan er man her? Hvad gør man her? Hvad er meningen/målet? Hvordan ser midlerne ud? Hvor henter jeg ressourcerne? Hvilke positioner er det muligt for mig at indtage? Hvordan positionerer de andre sig????????? (Kabat, Kim, 2007)
Fra en opgave i mentorskaber og mentorordninger på højskoler 2012: på højskolen forsøger vi at skabe en inkluderende kultur, dvs. at vi opbygger fællesskaber og inkluderende værdier såsom tryghed, accept, respekt for hinanden, samarbejde og stimulerende fællesskaber, hvor alle er værdsat som grundlag for personlig udvikling. Vores strategi er at tilrettelægge vores hverdag ud fra et mangfoldigheds-perspektiv, som skal opmuntre alle vore elever til deltagelse fra det øjeblik, hvor de kommer på skolen.
Case arbejde: kan din højskole inkludere Pia i jeres fællesskab og gøre hende til deltager? Læs casen om Pia godt igennem Forestil dig at Pia bliver elev på din højskole og du bliver hendes mentor. Fortæl de andre i gruppen om dine overvejelser: Hvordan vil du lære hende at blive deltager i jeres fællesskab? Hvilke barrierer kan du se i jeres fællesskab ift. at Pia kan blive inkluderet/blive deltager? Er det overhovedet muligt at inkludere Pia i jeres fællesskab? Er der noget I har undret jer over i arbejdet med casen?