Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.



Relaterede dokumenter
Hvor mange år har du arbejdet som lærer/børnehaveklasseleder? Respondenter

Hvor mange år har du arbejdet som lærer/børnehaveklasseleder? Respondenter

Inklusionsundersøgelse 2014

Ja ,4% Nej 18 9,6% I alt ,0% 0-2 år 11 6,5% 3-10 år 46 27,4% år 65 38,7% Mere end 20 år 46 27,4% I alt ,0%

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Inklusionsundersøgelse. Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

INKLUSION. en medlemsundersøgelse i Helsingør Lærerforening januar 2017

Medlemsundersøgelse feb. 2019

Inklusionsundersøgelse. Forår 17

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal Postboks Odense C

Medlemsundersøgelse feb. 2018

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Hvor mange år har du arbejdet som lærer/børnehaveklasseleder?

Inklusionsundersøgelse Dragør Forår 19

Inklusionsundersøgelsen

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning

Inklusionsundersøgelsen 2016

Inklusionsundersøgelse Tårnby Forår 19

Inklusionsundersøgelse 2018

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Panelundersøgelse, marts Folkeskolen. Undersøgelse. om syn på og erfaringer med inklusion

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 3. NEDSLAG

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel

Herningegnens Lærerforening

Kvalitetsrapport 2012

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

NOTAT. 31. maj Udviklingen af folkeskolens serviceniveau

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

Survey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, :49 PM

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Folkeskolereform 2015, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

En fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2016 Behandlingsskolerne

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Samleanalyse for kredsenes inklusionsundersøgelser

Enhedspriser og produktivitet

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Inklusion trivsel Sådan gør vi

Tosprogede elever, der alene modtager støtte af den årsag, eller som er i modtageklasse, er ikke den målgruppe, vi ønsker oplysninger om.

Herningegnens Lærerforening

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling)

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Idræt som redskab til inkluderende fælleskaber

Kvalitetsrapport 2013

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Alle børn skal lære mere

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?

Specialpædagogiske indsats. Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018

Inklusionsstrategi Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017

Midtvendsyssel Lærerkreds budgetinformation

Gå i dialog med din leder om opgaveoversigten

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Folkeskolereform 2016, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Bilag 8 Trivselsmåling Vurdering af resultater

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Analyse af årsager til høje udgifter til specialundervisning

Kvalitetsrapporten 2012

Kvalitet i specialundervisningen

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?

Baggrunden for spørgeskemaet er, at KL ønsker at styrke sin viden omkring. kommunernes udmøntningen af ressourcer i budget 2017 og kommunernes

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra klasse

Til politikerne i BUU

1. Beskrivelse af opgaver

Nej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap

Spørgeskema Uddannelsesmiljø i TAMU

Transkript:

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0% Herefter sorteres alle der svarede Nej på spørgsmål 1. fra. Analyseudvalg dermed = 1.038 2. I hvilken afdeling underviser du? Indskoling 512 49,2% Mellemtrin 351 33,9% Udskoling 362 34,8% 3. Hvor mange år har du arbejdet som lærer/børnehaveklasseleder? 0-4 år 155 14,9% 5-8 år 207 19,9% 9-12 år 217 20,9% Mere end 12 år 459 44,3% I besvarelsen af de følgende spørgsmål bedes du tænke på den klasse i almenskolen, hvor du underviser de fleste timer. Hvis du underviser lige mange timer i flere klasser, bedes du vælge én af klasserne og svare ud fra den. 4. Hvor mange elever er der i klassen? 28 eller flere 149 14,4% 27-25 297 28,6% 24-20 449 43,3% 19-15 116 11,2% Under 15 27 2,6%

5. Hvor mange elever med vanskeligheder (elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer) er der i din klasse? 0 10 1,0% 1-2 163 15,7% 3-5 562 54,1% 5-10 270 26,0% Flere end 10 33 3,2% - 6. Har du elever med faglige problemer, som har behov for støtte ud over den, du kan give dem i undervisningen? Ja, mere end 5 158 15,4% Ja, 3-4 483 47,0% Ja, 1-2 361 35,1% Nej 26 2,5% og kun hvis ja på spm 6 7. Har du fået flere eller færre elever med faglige problemer end sidste skoleår? Flere - mindst 3 108 10,8% Flere - 1-2 271 27,0% Uændret 430 42,9% Færre - 1-2 35 3,5% Langt færre - mindst 3 6 0,6% Jeg havde ikke klassen sidste år 137 13,7% Ved ikke 15 1,5% I alt 1.002 100,0%

Filter kun hvis elever med vanskeligheder jf. spm. 5 og kun hvis ja på spm. 6 8. Får elever med faglige problemer, der har brug for støtte ud over den, du kan give i klassen, samlet set den nødvendige hjælp? Ja 48 4,8% Delvis 411 41,0% Nej 543 54,2% I alt 1.002 100,0% 9. Har du elever med sociale eller adfærdsmæssige problemer, som har behov for støtte ud over det, du kan give dem i dine lektioner? Ja mere end 5 83 8,1% Ja 3-5 371 36,1% Ja 1-2 486 47,3% Nej 88 8,6% og kun hvis ja i spm 9 10. Har du fået flere eller færre elever med sociale eller adfærdsmæssige problemer end sidste skoleår? Langt flere - mindst 3 88 9,4% Flere 1-2 281 29,9% Uændret 393 41,8% Færre 1-2 31 3,3% Langt færre - mindst 3 3 0,3% Jeg havde ikke klassen sidste år 134 14,3% Ved ikke 10 1,1% I alt 940 100,0%

og kun hvis ja i spm 9 11. Får elever med sociale eller adfærdsmæssige problemer, der har brug for støtte ud over den, du kan give i klassen, den nødvendige hjælp? Ja 42 4,5% Delvis 394 41,9% Nej 504 53,6% I alt 940 100,0% 12. Har du elever i din klasse med vidtgående vanskeligheder (fx elever med ADHD, Aspergers syndrom, Autisme eller tilsvarende vanskeligheder)? Ja 3 eller flere 104 10,0% Ja 1-2 612 59,0% Nej ingen 233 22,4% Ved ikke 89 8,6% Filter: kun hvis ja i spm 12 13. Er der nogle af disse elever, som efter din vurdering, tidligere ville være i et tilbud uden for klassen? Ja 493 68,9% Nej 104 14,5% Ved ikke 119 16,6% Filter: kun hvis ja i spm 12 14. Får disse elever samlet set den særlige støtte, som de har behov for? Ja 64 8,9% Nej 602 84,1% Ved ikke 50 7,0%

15. Har du elever, som du vurderer vil have godt af et tilbud uden for klassen? Ja 755 72,7% Nej 208 20,0% Ved ikke 75 7,2% 16. Føler du dig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise og arbejde med de børn, der i dag er inkluderet i undervisningen? Ja 71 6,8% Delvis 413 39,8% Nej 548 52,8% Ved ikke 6 0,6% Filter: kun hvis ja i spm. 16 17. Hvad gør, at du føler dig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise og arbejde med de børn, der i dag er inkluderet i undervisningen? Jeg har deltaget i relevant efter-/videreuddannelse 41 57,7% Jeg har linjefag i specialpædagogik 9 12,7% Jeg har taget speciallærereksamen 3 4,2% Andet 32 45,1% I alt 71 100,0% Filter kun hvis elever med vidtgående vanskeligheder jf. spm 12 18. Hvilken betydning har de inkluderede elever for undervisningsmiljøet i klassen? Meget positiv betydning 2 0,3% Positiv betydning 25 3,5% Neutral 109 15,2% Negativ betydning 370 51,7% Meget negativ betydning 193 26,9% Ved ikke 18 2,5%

19A. I hvilken grad er nedenstående efter din vurdering vigtigt for at inklusion lykkes? - Klassens størrelse I høj grad 560 53,9% I nogen grad 365 35,2% I mindre grad 91 8,8% Slet ikke 17 1,6% Ved ikke 5 0,5% 19B. I hvilken grad er nedenstående efter din vurdering vigtigt for at inklusion lykkes? - To-lærer ordning I høj grad 814 78,4% I nogen grad 170 16,4% I mindre grad 37 3,6% Slet ikke 8 0,8% Ved ikke 9 0,9% 19C. I hvilken grad er nedenstående efter din vurdering vigtigt for at inklusion lykkes? - Sparring og støtte via resursecenter I høj grad 611 58,9% I nogen grad 294 28,3% I mindre grad 103 9,9% Slet ikke 18 1,7% Ved ikke 12 1,2% 19D. I hvilken grad er nedenstående efter din vurdering vigtigt for at inklusion lykkes? - Specialpædagogisk sparring I høj grad 624 60,1% I nogen grad 286 27,6% I mindre grad 93 9,0% Slet ikke 16 1,5% Ved ikke 19 1,8%

19E. I hvilken grad er nedenstående efter din vurdering vigtigt for at inklusion lykkes? - Støtte via team I høj grad 550 53,0% I nogen grad 320 30,8% I mindre grad 146 14,1% Slet ikke 14 1,3% Ved ikke 8 0,8% 19F. I hvilken grad er nedenstående efter din vurdering vigtigt for at inklusion lykkes? - Uddannelse I høj grad 686 66,1% I nogen grad 267 25,7% I mindre grad 68 6,6% Slet ikke 10 1,0% Ved ikke 7 0,7% Filter kun hvis elever med vidtgående vanskeligheder jf. spm 12 20. Hvilken betydning har de inkluderede elever for dit arbejdsmiljø? Meget positiv betydning 7 1,0% Positiv betydning 23 3,2% Neutral 110 15,6% Negativ betydning 413 57,5% Meget negativ betydning 146 20,3% Ved ikke 17 2,4% Filter kun hvis elever med vidtgående vanskeligheder jf. spm 12 21. Hvordan er klassens forældres reaktion på de inkluderede elever? Meget positiv 6 0,8% Positiv 40 5,6% Hverken positiv eller negativ 320 44,9% Negativ 224 31,2% Meget negativ 50 7,0% Ved ikke 76 10,5%

Filter kun hvis elever med vidtgående vanskeligheder jf. spm 12 22. Får inklusionselever støtte i din klasse? Ja 336 46,9% Nej 380 53,1% Filter kun hvis elever med vidtgående vanskeligheder jf. spm 12 og hvis ja i spm. 22 23. Er støtten tilstrækkelig? Ja 29 8,6% Nej 307 91,4% I alt 336 100,0% Filter kun hvis elever med vidtgående vanskeligheder jf. spm 12 og hvis ja i spm. 22 24. Hvilke kvalifikationer besidder støttepersonen til elever der inkluderes (den ekstraresurse, der er tildelt eleverne med særlige behov)? - Personen er; Pædagog 56 16,7% Inklusionsvejleder 36 10,7% Lærer fra team 96 28,6% Specialundervisningslærer 73 21,7% Uuddannet 31 9,2% Andet 44 13,1% I alt 336 100,0% 25. I hvilken grad er resursecenteret en støtte for dig, i dit arbejde med elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer? I høj grad 111 10,8% I nogen grad 400 38,9% I mindre grad 381 37,1% Slet ikke 106 10,3%

Ved ikke 30 2,9% Du har svaret, at du har elever med faglige, sociale og/eller adfærdsmæssige problemer og/eller elever med vidtgående vanskeligheder. 26. Hvordan vurderer du, på baggrund af ovenstående, det faglige udbytte dine 'almindelige elever' får? De får et markant højere fagligt udbytte 9 0,9% De får et noget højere fagligt udbytte 24 2,3% Det faglige udbytte er uændret 227 22,1% De får et noget lavere fagligt udbytte 531 51,7% De får et markant lavere fagligt udbytte 169 16,4% Det har ingen betydning for det faglige udbytte 19 1,8% Ved ikke 49 4,8% 27. Hvilken betydning har det for din forberedelsestid, at skolen skal være mere inkluderende? Jeg bruger meget mere tid på forberedelse 399 38,8% Jeg bruger lidt mere tid på forberedelse 454 44,2% Mit tidsforbrug på forberedelse er uændret 91 8,9% Jeg bruger lidt mindre tid på forberedelse 25 2,4% Jeg bruger langt mindre tid på forberedelse 13 1,3% Ved ikke 46 4,5% 28. Hvilken betydning har det for din samarbejdstid, at skolen skal være mere inkluderende? Jeg bruger meget mere tid på samarbejde 619 60,2% Jeg bruger lidt mere tid på samarbejde 316 30,7% Mit tidsforbrug på samarbejde er uændret 47 4,6% Jeg bruger lidt mindre tid på samarbejde 8 0,8% Jeg bruger langt mindre tid på samarbejde 2 0,2%

Ved ikke 36 3,5% 29. Er der på din skole en tydelig målsætning og klar struktur for inklusionstiltag, når elever har vidtgående behov? Ja, i høj grad 96 9,3% Ja, i mindre grad 489 47,6% Nej, ingen målsætning 443 43,1% 30. I hvilken grad vurderer du, at du får den nødvendige opbakning fra kolleger i teamet til at inkludere elever i undervisningen? I høj grad 297 28,9% I nogen grad 469 45,6% I mindre grad 185 18,0% Slet ikke 38 3,7% Ved ikke 39 3,8% 31. I hvilken grad vurderer du, at du får den nødvendige opbakning fra ledelsen til at inkludere elever i undervisningen? I høj grad 104 10,1% I nogen grad 372 36,2% I mindre grad 359 34,9% Slet ikke 156 15,2% Ved ikke 37 3,6%

32. I hvilken grad vurderer du, at du får den nødvendige opbakning fra kommunen/forvaltningen til at inkludere elever i undervisningen? I høj grad 10 1,0% I nogen grad 64 6,2% I mindre grad 297 28,9% Slet ikke 543 52,8% Ved ikke 114 11,1%