AfgrødeNyt NR. 8-10. maj 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Propulse - nyt svampemiddel i korn Bekæmpelse af rodukrudt i korn Sortsvalg af vinterraps Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover en del dage med nedbør over 1 mm i den kommende uge. Da vinterhveden de fleste steder er i mindst st. 32 (to knæ), betyder det, at det mange steder er tid til en sprøjtning mod septoria. I de mindst modtagelige sorter Sheriff og Creator starter optællingen af regnvejrsdøgn først fra st. 37, men i de øvrige hvedesorter udløser 4 regnvejrsdøgn fra st. 32 en septoriasprøjtning. I vinterhvedemarker, der nu er i st. 32-33 betyder det, at der sandsynligvis skal lægges en ekstra svampesprøjtning ind. Dvs. én efter de 4 regnvejrs døgn, én når fanebladet er fuldtudviklet og en sidste 2-3 uger senere. De marker, der er længst fremme, vil efter de 4 regnvejrsdøgn være omkring st. 37 (faneblad på vej frem) og det betyder, at marken kun skal svampesprøjtes to gange. Hvor der er behov for en septoriasprøjtning i st. 32-33, så anbefaler vi f.eks. Prosaro eller Proline + Orius. Skal septoriasprøjtningen foretages i st. 37 eller senere, så er det en mulighed at anvende det ny svampemiddel Propulse. Se nærmere om Propulse i dette nummer af Afgrøde- Nyt. Vi har endnu kun fundet begrænsede angreb af hvedens bladplet (DTR). Hold øje med den i risikomarker dvs. upløjede marker med hvede efter hvede. Når det bliver varmere i vejret, så kan smittespredningen af DTR gå rigtig stærkt. I Substance og Benchmark skal du holde godt øje med gulrust. Gulrust starter typisk i reder altså små områder i marken og kan derfor være svær at få øje på. De to sorter bør dækkes ind med et egnet svampemiddel, hvis det ikke allerede er sket.
I vinterrug finder vi lidt meldug og brunrust i en del marker, mens skoldplet er udbredt i alle sorter bortset fra Livado. Vi anbefaler løsninger med Proline og Orius eller et af de midler med aktivstoffer fra begge midler (Prosaro, Proline Xpert og Folicur Xpert), da Proline har god effekt mod skoldplet og Orius mod meldug og brunrust. Vinterbyggen er mange steder på vej til at skride. Den afsluttende svampesprøjtning bør køres nu, når fanebladet er fuldt udviklet. Vi finder meget bygrust i mange marker og en del skoldplet specielt i Frigg og KWS Kosmos, samt lidt meldug i nogle marker. Er vinterbyggen allerede sprøjtet en gang bør den afsluttende svampesprøjtning først køres 10-14 dage efter den første. Har du rodukrudt som f.eks. agertidsler, der skal bekæmpes i vintersæd, så skal det gøres inden kornet er i begyndende skridning. Det betyder, at det allerede er for sent i de tidligste vinterrug og vinterbyg marker. Det er mange steder godt tørt, og på de lettere jorde bør du være forsigtig med vækstregulering. Den øgede mængde kvælstof, der i år tildeles mange steder i vintersæden, giver ikke anledning til at vækstregulere mere. Det er tidlig tildeling af store mængder kvælstof, der giver et blødt strå. Er kvælstoffet tildelt ad 2-3 gange og kun en moderat mængde til en start, er der ikke større behov for vækstregulering end tidligere. Det kølige vejr har sandsynligvis også medført kortere strå. Efter st. 39 (faneblad fuldt udviklet) og frem til st. 49 (første stak synlig) kan Terpal og Cerone eventuelt anvendes i vinterbyg og rug. Skulpesnudebillerne skal bekæmpes i vinterrapsen, hvis der er mere end 1-2 pr. plante. En sprøjtning mod dem holder kun 3-5 dage og har ingen forebyggende effekt. Det betyder, at hvis der ikke findes skulpesnudebiller over skadetærsklen, så skal der ikke blandes skadedyrsmiddel i ved en eventuel svampesprøjtning. Det har ingen effekt på de skulpesnudebiller, der eventuelt måtte flyve ind i marken senere. Hvis du endnu ikke har svampesprøjtet vinterrapsen, så er det på høje tid. Husk at det på nuværende tidspunkt er ulovligt at blande Matrigon i til bekæmpelse af kamiller. Bier, der trækker på raps, bærer sprøjtemidlet med hjem, og der er desværre fundet Clopyralid, som er aktivstoffet i Matrigon, i 47 ud af 55 honningprøver fra 2016. Så lad være med at sprøjte efter fristen. Er der kamiller i marken kan de eventuelt visnes ned med glyphosat før høst, hvis du vurderer, at der er så mange, at de giver høstbesvær. Har du pesticider på lager med gamle faresymboler, altså de orange? Du kan have haft dem stående længe eller købt dem på tilbud en gang i år. De er stadig tilladt at lagerføre og anvende, men det er kun, hvis det er ejeren, der udsprøjter dem efter 1. juni 2017. Det er ikke tilladt, at en medarbejder udsprøjter dem, efter denne dato. Skoldplet i vinterbyg 2
Propulse - nyt svampemiddel i korn Propulse er nu kommet på markedet og kan med fordel anvendes som resistensbryder mod septoria. Propulse er et nyt middel rettet mod septoria i hvede, med en rigtig god sideeffekt på DTR, god effekt på meldug og moderate rustangreb. I meget rustmodtagelige sorter som f.eks. Substance og Benchmark anbefales det at tilsætte til 0,15 l Orius eller 0,15 l Comet Pro pr. ha. Midlet består af to aktivstoffer med forskellige virkemekanismer, der supplerer hinanden godt: triazolet prothioconazol (fra Proline) og det nye SDHIaktivstof fluopyram. Netop fordi der indgår et nyt aktivstof i Propulse, er den med til at modvirke resistens. Da effekten af Propulse er på niveau med f.eks. Viverda og Bell/ Proline, er det et middel som fremadrettet bør tænkes ind i den delte aksbeskyttelse. Har man indkøbt midler til denne sæson, kan man trygt fortsætte den planlagte strategi og vente med at bruge Propulse til sæson 2018. Doseringen af Propulse bør ligge på samme niveau som Bell 0,3 0,5 l pr. ha. Propulse har en forventet pris på 420 450 kr pr. l. 3
Bekæmpelse af rodukrudt i korn Den bedste effekt mod tidsler, padderokker og andet rodukrudt får du ved at sprøjte, når de nye skud af rodukrudt er godt fremme, så der ikke er mange små nye skud på vej. Sprøjt hellere lidt for sent end for tidligt, men inden kornet er i begyndende skridning, hvis rodukrudtet skal bekæmpes med MCPA. Tidsler er følsomme, når de har fået 4-7 blade, dvs. når tidslerne er 15-25 cm. Både vår- og vintersæd MCPA-midler (f.eks. Metaxon, eller U 46 N) har god effekt mod agertidsel, agerpadderok, svinemælk og gråbynke. Tilsætning af ammoniumsulfat øger effekten mod agerpadderok. Tilsætning af ammoniumsulfat forbedrer sandsynligvis også effekten mod agertidsel ved lav luftfugtighed. Vær opmærksom på at få behandlet med MCPA senest i kornets st. 39 (faneblad fuldt udviklet). Dels er dette sprøjtefristen, og desuden er der risiko for skade på kernesætningen ved senere anvendelse. En god temperatur vil sikre optimale virkningsforhold for MCPA. Der bør være omkring 14 dages afstand mellem ukrudtssprøjtning med minimiddel og MCPA, så tidslerne er kommet i god vækst. Den maksimale dosis for MCPAmidler er 1 l pr. ha. Vårsæd I vårsæd er der mulighed for at anvende Mustang forte, der har god effekt mod agertidsel, gråbynke og agersvinemælk. Mustang forte angives også at have god effekt mod agerpadderok samt mod spildkartofler. Vær opmærksom på restriktionerne for følgende afgrøde og anvendelse af halm. Midlet må ikke anvendes efter st. 32 (to knæ). Sprøjteteknik Ved bekæmpelse i korn er det nødvendigt med en sprøjteteknik, der kan sende sprøjtevæsken ned i afgrøden. Dette gøres med grov forstøvning og lav kørehastighed. Anvend mindst 200 l vand pr. ha. Lavdriftsdyser, refleksdyser og kompaktluftinjektionsdyser 025 eller 03 er velegnede. Sprøjtning med luftsprøjter og luftassisterede sprøjter giver ved korrekt indstilling en god afsætning på rodukrudt ved lavere vandmængde. 4
Aktuelle løsninger uge 19-2017 5
6
7
8
Sortsvalg af vinterraps Nogle firmaer er allerede startet med at sælge/reservere udsæd af vinterraps til 2017/18. og vækstbetingelser, har hybridsorterne haft en lidt bedre kompensationsevne. Vi anbefaler, at du giver dig tid til at kigge på de markedsførte sorter, der er vist i nedenstående tabel, godt igennem, inden du træffer dit valg. Den målte plantehøjde har i 2016 varieret fra 141 til 166 cm, og er der ringe frihøjde på traktor og sprøjte, bør man foretrække en lidt kortere sort. En lidt kortere sort har ofte også en lavere tendens til lejesæd og er nemmere at høste. Vælg en vinterrapssort, der: Har givet et højt og stabilt udbytte i mindst 2 år Har en passende højde ved høst Har en god modstandsevne mod svampesygdomme Passer til det forventede såtidspunkt Hybridsorterne har ikke givet højere udbytte end de bedste linjesorter, men er der ikke optimale spirings- Der er forskelle på sorternes vækst i efteråret. Ved forventet tidlig såning vælges sorter med langsom/moderat vækst i efteråret, og ved sen såning vælges sorter med kraftig vækst. I 2016 har vi set angreb af kålbrok i nogle marker. Kålbrok fremmes af hyppig rapsdyrkning, mange spildplanter af raps i de rapsfrie år eller meget korsblomstret ukrudt. Opformeringen af smitten kan begrænses, hvis man holder 5 rapsfrie år mellem hver rapsafgrøde, og evt. undgår korsblomstrede arter som efterafgrøde. Der er således i 2017 også fundet kålbrok på nogle enkelte planter af olieræddike, der ellers burde være resistent mod kålbrok. Der findes kålbrokresistente/-tolerante sorter af vinterraps, men de giver ofte et lidt lavere udbytte end de bedste øvrige sorter. Dyrkning af kålbrokresistente sorter vil fremme smitteracer, der kan overvinde resistensen, og anvendelsen bør derfor begrænses. De kan evt. anvendes, hvis man af logistikmæssige årsager vil samle marker, hvor en del af marken ikke kan overholde de 5 rapsfrie år. 9
Udbudte vinterrapssorter 2017/2018 Sort Udbytte FHT. Plantehøjde 2014-2016 2016 14 dg efter afbl. 2016 Lejesæd v. høst (0-10)*** 2016 Blanding 100 100 151 0,5 Lys Bladplet (1-9)**** Såtid Speciel resistens Firma Butterfly* 113 145 0,4 Tidlig DLF/Ewers DK Exclaim 106** 112 161 0,5 Middel DLG Dariot 110 163 0,6 Middel/sen DA Architect 110 161 0,6 Middel Rapsrødsot DLF DK Explicit 103 109 166 0,6 6 Tidlig DLG Alabama 102** 109 160 0,7 Sen DLF DK Exalte 107 107 157 0,7 8 Middel/Sen DA DK Exception DK Exentiel 105** 107 157 0,4 6 Tidlig/ middel 105** 107 156 0,7 6 Middel/sen DLG Wembley 105 106 156 0,6 6 Middel/Sen DLF Hasting 104** 106 153 0,5 7 Ewers Fencer 105** 106 143 0,5 5 Sen DA SY Carlo 101 104 150 0,8 7 Middel DA Quartz* 105 103 142 0,4 5 Tidlig Emmelev/ DLF SY Saveo 101 103 147 0,7 6 Sen Emmelev PT256 105** 102 153 0,5 Tidlig DA Sy Charme 102** 102 147 0,7 Sen Emmelev/ Ewers Mantara 102 101 148 0,6 7 Tidlig/ middel DLG Ewers 96 154 0,6 Middel DLF SY Alibaba Tidlig Kålbrok DA/DLG/ Ewers Angelico Rapsrødsot DLG Alasco Kålbrok DLG * Liniesort ** 2015-2016 *** 0= ingen lejesæd **** Resistenskarakterer fra England, 9 er bedst 10
VIGTIGE DATOER 1. maj 20. juni: På arealer med tilsagn under ordningen Pleje af græs- og naturarealer er slåning forbudt på arealer med forpligtigelse til afgræsning og slæt. 1. maj 31. juli: Slåning af brak er forbudt. Undtagelser ved risiko for krydsbestøvning, ved bekæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive plantearter. 15. maj 25. juli: Det er afgrøden på arealet i denne periode, der tæller som afgrødekategori i forhold til de grønne krav. 15. maj 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. 16. maj: Sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort 16. maj: Sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort 16. maj: Sidste frist for at overdrage betalingsrettigheder som en ændring til et indsendt Fællesskema 2017. Husk dog altid rådighed over arealet 21. april. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 17. maj 2017. Med venlig hilsen Planteavlskontoret 11
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 6362 1602 Mobil nr. 2961 5002 Email leh@centrovice.dk Aksel Julius Nielsen Tlf. nr. 6362 2511 Mobil nr. 2321 3192 Email ajn@centrovice.dk Anders Sigersted Tlf. nr. 6340 7129 Mobil nr. 2916 6116 Email aos@centrovice.dk Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 6362 1609 Mobil nr. 3058 8819 Email dbp@centrovice.dk Hanne Pontoppidan Tlf. nr. 6362 1682 Mobil nr. 2321 3369 Email hap@centrovice.dk Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 6362 1604 Mobil nr. 2961 5008 Email hel@centrovice.dk Hans Kristian Abildskov Tlf nr. 6362 2512 Mobil nr. 2321 3193 Emal hka@centrovice.dk Helle Elander Tlf. nr. 6340 7121 Mobil nr. 4028 5805 Email hbe@centrovice.dk Kirsten Larsen Tlf nr. 6362 1605 Mobil nr. 2961 5005 Email kil@centrovice.dk Lennart Banke juniorkonsulent Tlf nr. 6362 1603 Mobil Nr. 2014 2283 Email lba@centrovice.dk Lars Falch Bønløkke Tlf nr. 6341 7123 Mobil Nr. 4033 2774 Email lfb@centrovice.dk Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 6340 7137 Mobil Nr. 2938 1590 Email lbj@centrovice.dk Mads Munkegaard Tlf nr. 6340 7122 Mobil nr. 4020 6332 Email mm@centrovice.dk Michael Lønbæk Tlf nr. 6340 7120 Mobil nr. 4040 2398 Email mwl@centrovice.dk Michala Thomassen Natur- og miljøkonsulent Tlf nr. 6340 7134 Mobil Nr. 5114 1596 Email mht@centrovice.dk Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 6362 1608 Mobil nr. 2481 7518 Email mih@centrovice.dk Ove Englund Tlf. nr. 6340 7124 Mobil Nr. 2022 8097 Email ove@centrovice.dk Poul Erik Jørgensen Tlf nr. 6340 7125 Mobil nr. 2423 2541 Email pej@centrovice.dk Thomas Wohlleben Tlf nr. 6340 7127 Mobil nr. 4040 2428 Email thw@centrovice.dk Torben Justesen Tlf nr. 6340 7128 Mobil nr. 2029 1097 Email tbj@centrovice.dk Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr. 6340 7231 Email vne@centrovice.dk 12 Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 6362 2585 Mobil nr. 2321 3195 Email abc@centrovice.dk