Er der klinisk signifikant forskel på afstands fixationsdisparitetsmålingen foretaget med henholdsvis én central og én central + fire perifere fusionslåse? Line Krogh Lauridsen Pernille Skov Hansen Karin Louise Mikkelsen
Ideen observationer i klinikken Asymptomatiske px med FD Litteratursøgning: Forskellige tavler med forskelligt layout Jo større område uden fusionsstimuli, jo større FD (D. Goss)
Mallet vs. Tavle fra AO Studier har undersøgt forskellen Hypotese ud fra tidligere studier (Karania et al) - forskel
Materiale og metoder
Inklusionskriterier: Alle over 18år Eksklusionskriterier Under 18år Monokulær visus under 0,8 (nok deltagere) Ingen binokulært syn Patienter vi ikke kan kommunikere med
Spørgeskema: Rammer deltager eksklusionskriterier Spørgsmål: Diplopi Slør Hovedpine Træthed i øjene Disse er symptomer på FD og derfor medtaget
Procedure 136 deltagere (styrkeberegning) Hver deltager får målt FD to gange (prismeneutralisation m. flash), varieret rækkefølge for at minimere bias i form af adaptation og træthed Standard instruks
Resultater Analysere vha.: Histogram, x 2 -testen, parret t-test. Opdelte data i exo, eso og ortho
X 2 -testen Opdeler i FD eller ej Er fordelingen af data ensartet er der lige mange FD ved målemetode 1 som ved målemetode 2 P<0,05 (P=0,0039). 98,5% statistisk styrke
Parret t-test, opdelt data Exo og Eso: meget lav P-værdi, der er signifikant forskel på de to tavler. Exo 1,19 prismer mindre Eso 0,86 prismer mindre Exo+ortho og Eso+ortho: Meget lav p-værdi Mindre gns. Forskel (logisk). Selv med ortho-målingerne er der signifikant forskel på de to tavler.
Sammenligning med andre studier Vi finder en forskel i størrelse af FD på de to tavler Understøttes af flere forskellige forfattere: central og perifere FL påvirker FD og begge bør være til stede på FD-tavler Ukwade: FD er mindre ved 1 central + 4 perifere FL
X 2 -testen: flere ortho-målinger på tavlen med perifere FL. Ingen studier viser det samme eller modsatte. Andre studier: forskel ikke alle, hvilken forskel. Betragter resultater som klinisk signifikante P<0,05
Målingsbias Visuskrav 0,8 i stedet for 1,0 Nok deltagere Slør og ukorrigeret ametropi påvirker FD Sammenligner 2 tavler formoder ikke at dette er et bias i vores projekt Kan ikke udelukkes helt, ikke fastslået at det påvirker ligeligt da forskelligt stimuli
Evt. selektionsbias Så mange symptomatiske px som muligt Tendens: foretage målingerne på px hvor der var ekstra tid -> Evt. ubevidst frasortering af enkelte symptomatiske (tænke at de tager mest tid) Trukket resultater lidt skæve Evt. skævhed vil være i retning af flere lave og flere orthomålinger (Karania oftest: symptomer = FD). Flere symptomatiske: endnu bedre mulighed for at vise gennemsnitlige forskel På trods af dette, finder stadig signifikant forskel på tavlerne Påvirker ikke signifikansen af vores resultat
Konsekvenser for praksis Hvad er sandheden? Hvilken måler den sande FD? Tættest på normal situation => mest brugbare Sjældent 1 binokulært objekt, oftest flere til at stimulere fusionen Tavle med 5FL = mest normale situation
Px med problematisk FD: symptom, bl.a. astenopi og slør Mange anomalier har samme symptomer Tænkt situation: Symptomatisk px -> målinger -> udslag på FD (falsk positiv, kun FD i kunstige testomstændigheder) -> bruger måske unødig tid på prismeneutralisering. Hvis eneste måling der er anormal: evt. fejlkorrektion
Videre forskningsarbejde Polaroidtavle på 6m da det er det der normalt bruges Inklusionskriterie SBV visus => 1,0. Mindske evt. påvirkning af slør Bedste prismekorrektion for symptomatiske px Reproducerbarhed Sammenholde FD med klager undersøge falsk positive Dem uden klager = dem der kun har FD på tavle med 1FL.? Undersøge om forskel varierer ifht. om der er klager eller ej Der kan ikke måles så stor forskel, når der ikke er så stor FD Teori: px med størst FD -> størst forskel.
Konklusion 4 perifere FL sammen med 1 central FL mindsker FD.