1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for 2013-2014

Indholdsfortegnelse: 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for 2013-2014... 1 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2012... 3 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer... 5 4. Obligatoriske indsatsområder... 7 5. Valgfrit indsatsområde... 12 Link til skolens handlingsplan 2013 1 http://www.campusbornholm.dk/erhvervsuddannelserne-0 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for 2013-2014 Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2012 og 2013 (jf. handlingsplanen for 2012) og resultatet for 2012 er ligeledes indsat i skabelonen Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2012 fastsætte de fremtidige måltal for 2014, jf. afsnit 2 og 3. Tabel 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for 2013 2014 Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start i % Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål 2010 2011 2012 måltal 2012 resultat 2013 måltal 2013 evt. rev. måltal 2014 måltal Grundforløb under ét 23 18,2 14 22,3 13 Skolen udfylder 13 Hovedforløb under ét 12 2,2 4 7,6 3 Skolen udfylder 3 Afsluttede indsatsområde(r) i handlingsplan 2013 Skolen har følgende indsatsområde(r), der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes i år: Tabel 2. Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2013 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Bevilliget år FOUnr. 1 jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 1514 af 15/12/2010 ) 7. stk. 3

Forøgelse af antallet af praktikpladser 40.0000 2011 128433 Det ekstra indsatsområde har indeholdt to indsatser: 1. Opsøgende arbejde på vegne af grundforløbselever i fht. kombinationsaftaler. Målet i 2011 var 25 % forøgelse af ordinære praktikpladser. I 2010 blev der indgået 156 aftaler, i 2011 blev der indgået 149 aftaler og i 2012 var tallet 155. Der er gennemført en generel informationskampagne i pressen, i fht. arbejdsgiverorganisationer, faglige organisationer og lokalpolitisk om nødvendigheden af at tage flere unge i praktik. Desuden er der gennemført et målrettet, opsøgende arbejde overfor brancherne; Metal, Bygge & Anlæg og Horesta ved både telefonisk kontakt og besøg i størsteparten af virksomhederne. Indsatsen har skabt en øget bevågenhed om nødvendigheden af flere praktikpladser og det lokale Center for Regional- og Turismeforskning er fremkommet med en analyse af fremtidens behov for faglært arbejdskraft på Bornholm og her kommer en hel del brancher til at mangle arbejdskraft i fremtiden. I kommunalt regi er det også lykkedes at få praktikpladser på dagsordenen og kommunen har øget antallet af praktikpladser væsentligt, antallet af kontorelever er fordoblet og november 2012 har man ansat ekstra 15 elever indenfor Bygnings- og Brugerservice på kommunens institutioner. 2. Skolepraktikkoordinator + indgåelse af delaftaler/restlærerforhold Antallet af relevante SKP-elevpladser igennem virksomhedsforlagt undervisning vil motivere flere elever til at ønske at gå i gang med skolepraktikken. Ikke mindst fordi vi forventer at skolepraktikkoordinatoren vil få etableret flere delaftaler og restlærerforhold. Målet var at en øget fastholdelseseffekt på 2% inden 31/12-2012. Fastholdelsen er øget fra 2010 til 2011 men er faldet fra 2011 til 2012. Der blev udpeget/ansat to skolepraktikkoordinatorer indenfor hhv. Mad til Mennesker og Bygge & Anlægs områderne. Desuden er der forsøgt etableret et tæt samarbejde mellem skolen og Jobcenteret/U.U. i fht. skolepraktikelever der henvender sig til Jobcentret om kontanthjælp og elever der frafalder og måske kunne genstartes på samme uddannelse og efterfølgende kunne komme i SKP. På begge områder blev der opbygget virksomhedsnetværk og procedurer i fht. at aftalte SKP-elever i VFU og især på MTM-området blev det en stor succes med mange elever i VFU og efterfølgende i delaftaler. På B&A-området lykkedes det at opbygge et netværk bestående af 10 virksomheder, men på det tidspunkt tog en del virksomheder flere elever end sædvanligt og det medførte at der ikke var flere SKP-elever, hvilket i sig selv er positivt. I fht. samarbejdet med Jobcenteret er der etableret en procedure så Campus Bornholm orienterer Jobcenteret om alle elever der færdiggør grundforløbet med mulighed for SKP og at Jobcenteret dermed tilbagevejleder eleverne efter de to måneders karens. Der er desuden etableret en Strategigruppe bestående af repræsentanter fra Jobcenter, U.U. og Campus Bornholm der skal sikre det overordnede samarbejde mellem institutionerne på praktikpladsområdet. På det operationelle område er der etableret en Netværksgruppe der med møder hver 14 dag koordinerer samarbejdet om frafaldstruede elever. 2

2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2012 Det er vanskeligt at pege på enkeltstående årsager til at de opstillede måltal ikke er opnået. Skolen har oplevet en øget tilgang til EUD i 2012 og en del af denne tilgang skyldes et tættere samarbejde med Jobcentret. Vi oplever at denne målgruppe er meget vanskelig at fastholde i uddannelse. Der er noget der tyder på at de opnåede resultater i 2011 er atypisk lave. Herunder redegøres for den opnåede effekt af indsatserne i handlingsplanen 2012. Fleksibel uddannelse ( tidligere Nye veje ), er et samarbejde mellem Erhvervsuddannelserne, Produktionshøjskole (BornPro), Jobcenter og UU. I 2012 har der været fokus på at udvikle dette samarbejde yderligere. Jobcentret har etableret en ungeenhed som benævnes Ungeporten. Ungeporten er fysisk beliggende i en del af Campus Bornholm. I forbindelse med budget 2013 vedtog kommunalbestyrelsen af lægge U.U. under beskæftigelsesenheden i Kommunen. Det betyder at U.U. og Ungeporten er under den samme daglige leder. Efter planerne flytter U.U. ind i lokaler ved siden af Ungeporten medio 2013. Der er etableret en fast mødestruktur mellem Ungeporten og Campus Bornholm, der skal sikre at den enkelte elev kan følges tæt i systemet og at resurserne udnyttes maksimalt. Vi har endvidere påbegyndt en proces der skal skabe et egentligt vejledningsnetværk mellem skolens gennemførselsvejledere, U.U. s vejledere og Ungeportens vejledere. Samarbejdet skal fortsat udbygges i 2013. Der er også tale om en kulturbearbejdelse fordi det kommunale system og det statslige system er ret forskelligt. Udvikling af erhvervsuddannelserne, så de kan tiltrække og fastholde flere unge. Indsatserne er igangsat medio og ultimo 2011. I 2012 har der være fokus på at fortsætte arbejdet, der blev påbegyndt i 2011, med at udvikle erhvervsuddannelserne til en bredere målgruppe. Kort om indgangene: For SSI: ipads er nu en integreret del af IT-undervisning i områdefaget IT-supporter/IT-tekniker For B&A: Skolen har i 2012 gennemført kurser for øens håndværkere i energirigtigt byggeri som en del af et projekt i samarbejde med Business Center Bornholm. Der er nu uddannet 146 grønne håndværkere på Bornholm ud af øens 500 håndværkere. Alle har gennemgået en fire uger lang efteruddannelse, som sætter to Danmarksrekorder. Den er både den grundigste grønne efteruddannelse for håndværkere og med mere en 25 % af øens håndværkere, er Bornholm også det sted i Danmark, hvor bygge- og anlægsbranchen har satset grundigst på en grøn omstilling. Elementer fra kurserne er indarbejdet i et uges forløb i Bygge og anlægsuddannelserne beskrevet som valgfrit specialefag for hovedforløb i emnet bæredygtigt byggeri. For BFT: Udvikling af BFT-undervisning i grundforløbet i fht. EL-transportmidler. Skolen har indkøbt el-bil af 1. generation i 2011 og der er indkøbt en el-bil af 2. generation i 2012. Vi har en lærer, der er uddannet med spidskompetencer indenfor feltet. Der er tæt dialog med bilbranchen på Bornholm omkring udviklingen. Der er udviklet relationer til Vækstforum Bornholms strategi om øen som Bright Green Island. For MTM: Udvikling af MTM-undervisning i grundforløb og områdefag, der skal skabe en særlig profil på MTM omkring Regional Madkultur, med det formål at tiltrække ressourcestærke elever. Vi indgår i et tæt samarbejde med centrale aktører på Bornholm omkring udviklingen af regional madkultur. 3

For HG: Her er der iværksat et forsøg med ipad i undervisningen for en klasse med resurse-svage elever med gode resultater i et fastholdelsesperspektiv. For BBS: Udvikling af BBS-undervisning i grundforløbet BBS og de to områdefag Rengøringstekniker og Ejendomsservicemedhjælper. Der er startet et hold op medio januar 2012 i samarbejde med Jobcentret. På trods af målgruppen er det lykkes at opnå gode fastholdelsesresultater. Det skyldes givetvis en stor mentorindsats. Det er vores vurdering at de ovenstående initiativer har bidraget til at give erhvervsuddannelserne på skolen et bedre image. Der er dog heller ikke tvivl om at det er et dilemma at udvikle erhvervsuddannelserne til at tiltrække resursestærke elever og talenter samtidig med at vi i stigende grad skal kunne håndtere kontanthjælpsmodtagere fra Jobcentret. 4

3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Tabel 3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét 314 359 325 300 Hovedforløbet under ét 92 92 90 90 Efter fusionen af Bornholms Gymnasium, Erhvervsskole og VUC har der i 2011 og 2012 især været et stærkt fokus på at udvikle samarbejdet med Jobcentret, Produktionshøjskolen og U.U. Produktionshøjskolen flyttede fysisk ind på Campus Bornholm medio 2011 og samarbejdet er modnet yderligere i løbet af 2012. I løbet af foråret 2012 flyttede Jobcentret, som tidligere omtalt, ind på Campus Bornholm med hele ungeindsatsen i det, der kaldes for Ungeporten. Idéen er naturligvis at der skal være så kort en vej som muligt for den unge til at tage en uddannelse. Ungeportens vejleder kan så at sige tage den unge i hånden og vise denne uddannelserne på Campus Bornholm. På den måde bliver det mere trygt for den unge at starte på en uddannelse. I løbet af 2012 er samarbejdet frem mellem Campus Bornholm og Jobcentret styrket yderligere. Efter planerne flytter U.U. ind i lokaler ved siden af Ungeporten medio 2013. Det er fortsat vores vurdering at det især er i synergierne i samarbejdet mellem Campus Bornholm, Produktionshøjskolen, Jobcentret og U.U. at mulighederne for at fastholde den enkelte unge ligger. I 2013 vil der være fokus på at formalisere samarbejdet. Målet er at alle, der er vejledt til uddannelse på Campus Bornholms uddannelser også gennemfører uddannelsen. I 2012 er bestræbelserne på at sætte et stærkt fokus på at skabe et regionalt samarbejde på tværs af kommune, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv fortsat som en del af Uddannelse Til Alle projektet. Dette arbejde vil fortsætte i 2013, hvor projektperioden slutter. Der vil være et særligt fokus på at forankre projektet i driften i løbet af 2013. Uforholdsmæssigt mange unge har sociale og personlige problemer og det præger naturligvis uddannelserne. Det betyder bl.a. at skolen på en række af uddannelserne må arbejde med en meget stor grad af differentiering i undervisningen, idet det naturligvis er meget vigtigt at der også er udfordringer til læringsparate elever. 5

Figur 1 afbrud uden omvalg Campus Bornholm UNI C s database udtræk for grundforløb for skoleåret 2011/12 viser at: det især er 20-24 årige, der falder fra (Jobcentret) og at det i overvejende grad er mænd det især er i 3. Kvartal og at grundene især er fortrudt uddannelse og ikke uddannelsesparathed UNI C s database udtræk for hovedforløb for skoleåret 2011/12 viser at: der er et lavt frafald på hovedforløbene. Hvor frafaldet opleves, er det især de mandlige elever over 25 år, der i første kvartal afbryder deres uddannelse og ikke foretager omvalg inden 6 måneder. afgangsårsagerne fortrinsvis er at læreforholdet med virksomheden er ophørt, eller uddannelsen er afbrudt pgr. af sygdom. Som tidligere nævnt modtager skolen en del kontanthjælpsmodtagere fra Jobcentret, som starter på et nyt grundforløb. Det stemmer overnes med målgruppen af især mænd i alderen 20-24 år, der afbryder uddannelsen. Vi oplever at det ofte er unge der har flere uddannelsesafbrud bag sig og at der ofte er tale om unge med større eller mindre udfordringer af forskellig sværhedsgrad. Det er en stor udfordring for skolen af fastholde disse unge i uddannelse. Der er et stort behov for at vi i vores netværkssamarbejde med bl.a. Jobcentret og Produktionsskolen bliver bedre til at udnytte de forskellige tilbud. Målet skal være at unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse, skal være parate og motiveret til at gennemføre. 6

Campus Bornholm oplever også fortsat et frafald af unge, som undervejs mister motivationen for at gennemføre grundforløbet, når udsigten til at få en praktikplads, og dermed kunne afslutte deres uddannelse, er begrænset. Campus Bornholm har deltaget i Projekt Skolen tager bureaukratiet og har her høstet gode erfaringer i arbejdet med at skabe flere praktikpladser på Bornholm. Skolen arbejder også i 2013 fortsat sammen med UTA-projektet om at styrke indsatsen for at få skabt flere praktikpladser. Skolen har i 2012 videreudviklet et fastholdelsesnetværk i samarbejde med U.U. og Jobcentret. Netværket skal sikre at ingen elever slippes af syne og at de meget hurtigt får kontakt med en vejleder eller en mentor, hvis der opstår problemer med at gennemføre uddannelsen. Mange af de unge i erhvervsuddannelserne har store personlige og sociale udfordringer. Skolen har ansat en fuldtidsmentor pr. 1/1-2013 som en del af Uddannelse Til Alle Projektet. Mentoren arbejder tæt sammen med skolens gennemførselsvejledere og praktikpladscentrets medarbejdere. Der er også etableret et samarbejde med Jobcentrets vejledere. Vi kan oplever et stor behov for mentorens indsats. Vi agter at styrke vejledningsværket yderligere i 2013 med henblik på at sikre en forankring af indsatsen. Dette vil vi gerne gøre til et ekstra indsatsområde i 2013. 4. Obligatoriske indsatsområder Skolen planlægger at videreføre det pædagogiske udviklingsarbejde, der er foregået over de seneste 3 år på håndværkerafdelingen, Minervavej 2 (M2). Der foreligger på nuværende tidspunkt beskrivelse af fælles pædagogiske retningslinjer, udviklet og beskrevet af lærergruppen til inspiration og vejledning for den didaktiske tilrettelæggelse og metodiske udførelse af undervisningen. Retningslinjerne videreføres til inspiration for de øvrige afdelinger, idet lærergrupper på HG, MTM og AVU inddrages i at bearbejde og tilpasse retningslinjerne til et gældende arbejdsgrundlag for deres områder. Ovenfor nævnte retningslinjer præsenteres for de nye lærergrupper ved fælles pædagogiske temadage og retningslinjerne vil omformuleres, så de passer til de enkelte områder. Efterfølgende vil de pædagogiske retningslinjer blive inddraget i opfølgningsdage for pædagogiske aktiviteter løbende i løbet af året. Styrket differentiering Hver faglærer er i forvejen ansvarlig for at opgaver og undervisningsform kan imødekomme forskellige læringsniveauer blandt eleverne. På HG tydeliggøres differentieringsformer ud fra udarbejdelse af fagplaner. Fagplaner er gældende for det enkelte fag og for hver klasse (f.eks. ErhvervsØkonomi i klasse X med en fagplan og Erhvervs- Økonomi i klasse Y med en anden fagplan). Fagplanen indeholder emnet (kapitlerne i opgivet litteratur), angivelse af perioden, hvor det enkelte emne gennemgås, hvilke målpinde der bliver væltet i den givne periode. I fagplanen beskrives også arbejdsformen, der anvendes (f.eks. coop. Learning), materialet der anvendes i semestret samt hvordan differentiering tænkes ind i undervisning. Sluttelig beskrives hvordan evaluering finder sted. På de tekniske indgange (MTM, BBS, SSI, PU, BA og BFT) udvikles som differentieringstiltag et nyt undervisningstilbud kaldet EUD-højniveau. Højniveauet henvender sig til almen-fagligt stærke elever, dvs. elever med højt karaktergennemsnit fra folkeskolen eller elever med studentereksamen fra de gym- 7

nasiale uddannelser, som har ambition om højest muligt uddannelsesniveau og med interesse for at læse videre. Højniveauet er en ordinær erhvervsuddannelse, men tilrettelagt så både skoleperioder og praktik er mere fagligt alsidige og udfordrende. Der vejledes i praktiktiden målrettet om muligheder for praktik i udlandet. Undervisningen er i høj grad projektbaseret for at udvikle ledende og projektstyrende kompetencer med centrale fag på højt niveau. Der er individuel vejledning og mulighed for forberedelse til videregående uddannelser til f.eks. ingeniør, produktionsteknolog, energitekniker m.v. Sideløbende med højniveau udbud beskrives også tilbud for talentfulde elever. Talentfulde elever er primært praktisk anlagte elever med stort håndværksmæssigt engagement og naturlig evne for at tænke konstruktivt, selvstændigt og kreativt. Via skolens deltagelse i projekt Talentvejen er det målet at screene elever, der er talenter med henblik på at sætte særlig fokus på at stimulere praktiske og håndværksmæssige færdigheder. Der vil årligt blive udbudt legater for at stimulere og anerkende elever, som gør sig særligt bemærkede i uddannelsen. Både på HG og de tekniske uddannelser fortsættes de nuværende tiltag omkring at støtte og vejlede de fagligt eller personligt-socialt svagere elever med tilpasset undervisningsniveau, grundforløbspakke på HG og øvrige områder samt mentortilbud. Skolen arbejder på at udbygge vejledningsnetværket såvel internt som eksternt. Internt ved at styrke samarbejdet mellem gennemførselsvejledere, praktikpladsvejleder og mentor samt eksternt ved at styrke skolens samarbejde med Jobcenteret og U.U.s vejledere. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel På uddannelsen Offentlig Administration afholdes og Ejendomsservicehjælper årligt møde mellem faglærer, ledelse, praktikoplærer (kaldet elevansvarlig) og repræsentant fra skolen Praktikvejledercenter. Disse møder planlægges at videreføres på skolens øvrige hovedforløb, dvs. gastronom, ernæringsassistent, serviceassistent samt smed, tømrer og automekaniker. Ved møderne gennemgås praktikvejledningsplaner, Elevplan og dens anvendelse, praktiske forhold vedrørende AUB, PiU m.m. Generelt er information til virksomhederne forbedret via beskrivelse af fagplaner, som er en A-3 oversigtsplan for alle skoleperiode, og via øget information om skoleperiodernes indhold i indkaldelsesbrevene. På flere af de tekniske uddannelser afrapporterer eleverne på skoleperiode hver fredag i en mail til virksomheden om, hvad der er foregået i løbet af ugen i undervisningen og om elevens eventuelle fravær. Dokumentation og evaluering Skolen har udviklet et registreringsværktøj i samarbejde med U.U., der muliggør en hurtig og præcis opfølgning på frafald. Skolen gennemfører ElevTilfredshedsUndersøgelser (ETU) på grundforløb samt evalueringer af skoleperioder. Det forventes at pædagogiske differentieringstiltag kan aflæses af øget fastholdelse og stigende elevtilfredshed. Skolen afholder hvert andet år Virksomhedstilfredshedsundersøgelser (VTU), hvoraf det forventes at tiltag vedrørende øget information og styrket samarbejde vil vise sig med øget tilfredshed. Medarbejderne inddrages i det pædagogiske udviklingsarbejde på fælles temadage samt ved opfølgning ved teammøder. Der tildeles desuden individuelle udviklingsmidler, bl.a. med støtte fra projekt Uddannelse til Alle. Bestyrelsen inddrages via strategiarbejdet. 8

Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3, fremgår, at skolerne på baggrund af selvevaluering udarbejder en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Af 7, stk. 4, fremgår, at denne opfølgningsplan skal indeholde en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2011 fakt. 2012 fakt. 2013 mål 2014 mål Ordinære uddannelsesaftaler 89 91 85 85 Kombinationsaftaler 1 1 1 1 Restuddannelsesaftaler 5 8 6 6 Korte uddannelsesaftaler 1 7 10 10 Ny mesterlæreaftaler 1 7 4 4 Delaftaler under skolepraktik 10 8 10 10 9

Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2011 fakt. 2012 fakt. 2013 mål 2014 mål Praktik i udlandet 0 0 2 4 VFU for elever i skolepraktik 15 24 40 50 Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2011 fakt. 2012 fakt. 2013 mål 2014 mål Praktik i udlandet 0 0 0 0 VFU for elever i skolepraktik 57 83 120 150 Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2011 fakt. 2 2012 fakt. 3 2013 mål 2014 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen 400 400 har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen 125 125 har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen 45 45 har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen 50 50 har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har 20 20 haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt 20 20 Skolen har afsat 2 fulde årsværk til det opsøgende arbejde. Vi har gennemført en målrettet indsats i samarbejde Byggebranchen hvor samtlige medlemsvirksomheder på Bornholm inden for Dansk Byggeri er blevet kontaktet. Vi planlægger lignende fremstød for Metalbranchen og indenfor det merkantile område. Skolen har i 2011 og 2012 haft et fokus på det pratikpladsopsøgende arbejde som et særligt indsatsområde i Handlingsplan for øget gennemførsel. Skolen deltager i Uddannelse Til Alle projekt, hvor det praktikpladsopsøgende arbejde på Bornholm har en særlig bevågenhed. MTM indgangen er endvidere et særligt indsatsområde på grund af de store sæsonudsvingninger. Vores strategi er således et målrette opsøgende arbejde overfor alle nuværende og potentielle nye praktikpladssteder på Bornholm. Bornholm er selvsagt et geografisk afgrænset område. Vi har dog et tæt samarbejde med skoler især på Sjælland fordi vi bestræber os på at hjælpe eleverne godt på vej. Det er også med til at give eleverne på Bornholm et billede af at der er mange muligheder med erhvervsuddannelserne. På den måde oplever 2 Skolen har ikke registerdata for disse år. 10

de Campus Bornholm som indgangen til uddannelse. Vi har etableret et meget tæt samarbejde med Jobcentret og U.U. som bl.a. styrker mulighederne for at fastholde den enkelte unge i uddannelse. Vi har styrket det praktikpladsopsøgende arbejde med 200 % i 2012 ift. tidligere. Vi har fået struktureret det opsøgende arbejde og der er lagt en strategi for arbejdet. Det betyder i realiteten at den enkelte unge på vores grundforløb følges tæt i forhold til at sikre en praktikplads og at eleven dermed kan gennemføres uddannelsen. Det indebærer en meget tættere kontakt til virksomhederne og at der gradvist sker en bevidstgørelse af virksomhedernes rolle ifm. At sikre fremtidens arbejdsmarked på Bornholm. Sammenhæng til skolens samlede kvalitetsarbejde Handlingsplanen for øget gennemførsel er allerede i dag en del af skolens overordnede kvalitetsarbejde. Der gennemføres evalueringsarbejde med elevtilfredshed, undervisningsevalueringer, virksomhedstilfredshed og medarbejdertilfredshed. Der er ønske om at styrke evalueringskulturen på skolens erhvervsuddannelser og der er et ønske om at styrke det statiske dokumentationsmateriale, således at der er gode værktøjer til en kontinuerlig opfølgning og dermed en samlet styrkelse af skolens kvalitetssystematik. Der skal således ske en stærkere kobling imellem dokumentation af mentorarbejdet og opsamling af data om afbrudsårsager. Handlingsplanen er udfærdiget af: Lars Vesløv Uddannelseschef for eud/veu lv@cabh.dk 60121801 11

5. Valgfrit indsatsområde Skema 1. Valgfri indsatsområder Indsatsområde nr. 1: Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Titel Mentorordning og udbygning af vejledningsnetværket Skolen har i 2012 videreudviklet et fastholdelsesnetværk i samarbejde med U.U. og Jobcentret. Netværket skal sikre at ingen elever slippes af syne og at de meget hurtigt får kontakt med en vejleder eller en mentor, hvis der opstår problemer med at gennemføre uddannelsen. Mange af de unge i erhvervsuddannelserne har store personlige og sociale udfordringer. Skolen har ansat en fuldtidsmentor pr. 1/1 som en del af Uddannelse Til Alle Projektet. Mentoren arbejder tæt sammen med skolens gennemførselsvejledere og praktikpladscentrets medarbejdere. Der er også etableret et samarbejde med Jobcentrets vejledere. Vi oplever et stor behov for mentorens indsats. Vi agter at styrke vejledningsværket yderligere i 2013 med henblik på at sikre en forankring af indsatsen. Målgruppe: Initiativer/redskaber: Alle eud elever Kortlægning af mentorens arbejde Opsamling af viden og data, der kan formidles til vejledningsnetværket og til kvalitetsafdelingen Målet med indsatsen/ forventet effekt: Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Planlagt starttidspunkt: Er opstartet Planlagt sluttidspunkt: Ultimo 2013 At mentoren kender til den enkelte elev på cpr niveau for at kunne forebygge et frafald fra uddannelserne på Campus Bornholm. Ingen ung, der er vejledt til uddannelse bør kunne slippes af syne og havne som kontanthjælpsmodtager. Indsatsen evalueres elektronisk og ved interviews ultimo 2013 med henblik på at kunne justere indsatsen for 2014 12