ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind



Relaterede dokumenter
BEÆEDELIGHED KØRSEL. Solutions with you in mind

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

ALT OM SPASTICITET. Solutions with you in mind

Alt om. spasticitet. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. Solutions with you in mind

ALT OM BLÆREPROBLEMER. Solutions with you in mind

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. Solutions with you in mind

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese)

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Mere om MS (multipel sklerose)

Alt om. smerter. Solutions with you in mind

POLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Stedet hvor trådene samles

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

MS I DAGLIGDAGEN. Solutions with you in mind

Lændesmerter - lave rygsmerter

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud

Risikovurdering af forflytninger 5 FILM

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

Knogleskørhed Vi er mange

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Til patienter med skade på rygmarven

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

Til patienter opereret for Tethered Cord

spil gigten af banen undgå skader

Motion. for polioramte

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen

Information om dysartri

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Fysisk træning også mens du er syg

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Information om dysartri

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Dysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside:

Perifer facialisparese

Når diæt, motion og medicin ikke er nok

Til patienter indlagt med Apopleksi

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese

Sådan træner du, når du er opereret i knæet

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Patientvejledning. Træningsprogram - hofte. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Information om Lyrica (pregabalin)

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ SKØRPING TLF FAX BOOKING@SKOERPING.

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

guide STYRK DIG SMIDIG Anna Bogdanova Få din krop i balance NEMME ØVELSER April 2015

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Forstå cervikal dystoni

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden

Hjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

SPECIALHOSPITALET.DK. MOTION for polioramte

Nederste del af ryggen Stræk

Faldforebyggelse Savner du selskab til maden, så få dig en spiseven

Træningsprogram. Øvelser for smerter i achillessenen

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside:

Til patienter og pårørende. Specifik knætræning. Øvelsesprogram for VMO. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Mobilitet. Patientens evne til at skifte og kontrollere stilling. Helt immobil. Ændrer overhovedet ikke stilling uden hjælp.

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

Sklerodermi og tarmen. Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus

DANSK APOPLEKSIREGISTER Første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

MSPATIENT.DK PATIENTFORTÆLLINGER OM LIVET MED MULTIPEL SKLEROSE (MS) DET DU MÆRKER OG DET LÆGEN SER

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

Mave- og rygtræningsøvelser

Transkript:

ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind

HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige faktorer. De kan række fra milde til svære, såsom mangel på motorisk koordination, muskelsvaghed, spasticitet (muskelstivhed og spasmer), balanceproblemer og træthed, som alle er forbundet med MS. Personer med MS kan støde på udfordringer, når de udfører deres daglige aktiviteter pga. begrænsningerne i deres bevægelsesevne. Dette kan-afhængig af sværhedsgraden af begrænsningerne-føre til et tab af deres autonomi. HVAD ER SYMPTOMERNE? Problemer med bevægeligheden kan forekomme som resultat af de følgende problemer: Muskelsvaghed: Muskelsvaghed er en hyppig årsag, som fører til problemer med at gå og udføre andre aktiviteter. Muskelsvaghed kan forårsage følgende problemer: at slæbe fødderne under gang, lade foden falde, halte (fordi patienten støtter på det stærkere ben), løft af hofterne... Svaghed i begge ben kaldes paraparese og svaghed i det ene ben kaldes monoparese. Det kan forbedres ved at lave følgende øvelser og bruge hjælpemidler, som fremmer bevægeligheden. Disse hjælpemidler omfatter støttehåndtag, krykker, stokke, indstillelige senge, kørestole, etc. Der kan også være problemer med muskelsvaghed i overarmene. Spasticitet: Muskelstivhed eller spasticitet, såvel som muskelspasmerne forbundet med disse, kan også forårsage problemer med bevægeligheden. En vis grad af spasticitet kan kompensere for mistet muskelstyrke, hvilket gør gang lettere, men et højere niveau vanskeliggør almindelig gang og aktiviteter, hvortil overarmene skal bruges (at holde eller manipulere genstande...). Strækøvelser og medicin, som modvirker spasticitet, er som regel effektive behandlinger, der reducerer nedsættelsen af bevægeligheden. Tab af balance: Problemer relateret til balance resulterer som regel i, at personer

vakler, når de går (ataxi). Svære tilfælde af ataxi kræver hjælpemidler, der fremmer bevægelighedn. Føleforstyrrelser: Nogen mennesker oplever følelsesløshed (eller manglende følesans) i fødderne, så de hverken kan føle terrænet eller kan fornemme nøjagtigt, hvor deres fødder er under gang. De vil muligvis også bemærke manglende følsomhed i deres hænder, hvilket gør det vanskeligt at bevæge dem. Dette fænomen kaldes sensorisk ataxi. Træthed: Bevægelsesproblemer forværres, når patienten er træt. Træthed er uløseligt forbundet med MS. Træthed forekommer tidligere og i højere grad hos MS-patienter sammenlignet med hos raske personer, og forværres i højere temperaturer. HVORFOR FOREKOMMER DET? Hvordan fungerer skeletmusklerne normalt og koordinerer de sig under bevægelse? Ordren om frivillig bevægelse udspringer fra hjernebakken, hvorimod uvilkårlige bevægelser (reflekser, at trække hånden væk fra ilden... ) udspringer fra de lavere niveauer af nervesystemet. Muskel- eller motorisk koordination er evnen af kroppens skeletmuskler til at synkronisere sig i forhold til bevægelsesretning ogtype. Bevægelse forekommer som resultat af koordinerede og effektive muskelsammentrækninger, hvori ikke kun de nødvendige muskler, men tillige leddene og nerverne reagerer. Muskelkoordination er et resultat af den integrerede funktion af nervesystemet, skelettet, hjernen og rygmarven. Endvidere styrer lillehjernen informationerne, som muliggør finere, præcise bevægelser. Ved MS sendes disse meddelelser ikke korrekt, fordi banerne mellem hjernen, rygmarven og musklerne er beskadiget. Meddelelserne forvrænges og flere muskelgrupper trækker sig sammen samtidig, når de ikke skulle gøre det. Præcis motorisk kontrol mistes mere og mere og samtidig sammentrækning af strække- og bøjemuskler fører til en mangel på koordination, ofte med smertefulde og debiliterende resultater.

Som alle symptomerne forbundet med MS er nedsat bevægelighed resultatet af fremskreden nedbrydning af myelin og af nervefibrene. Dette forstyrrer overføring af nervesignaler til musklerne, som er ansvarlige for bevægelse, og som følger modtager disse muskler ikke den korrekte ordre til at trække sig sammen. Samtidig forekommer der skader på de øvre motoriske nerveceller, som regulerer muskel tonus (stivhed) og reflekser, hvilket fremkalder vedvarende muskelsammentrækning (inklusive spontane sammentrækninger som spasmer), og påvirker ledreflekserne. Endelig påvirker skade på lillehjernens motoriske bane koordinationen af bevægelse. Tilsammen resulterer disse i nedsat bevægelighed. HVOR HYPPIGT FOREKOMMER DET? Nedsat bevægelighed forekommer hos cirka 91 % af MS-patienter. Symptomet forekommer som regel tidligt, mildt i begyndelsen og bliver værre og værre med tiden. 9 % 91%

BEHANDLINGER Medicin Din læge vil beslutte, hvorvidt nogen af de tilgængelige lægemidler til behandling af disse problemer (ligesom muskelrelakserende midler...) er egnede til din situation. Hjælpemidler der øger bevægelsesevne I de tidlige stadier er ingen hjælp nødvendig. Men efterhånden som sygdommen skrider fremad, kan anvendelsen af hjælpemidler, såsom stokke, krykker, gangstativer og/eller kørestole blive nødvendigt. Medicinsk udstyr er tilgængeligt for at hjælpe dig. - Når der er balanceproblemer, svaghed, spasticitet eller træthed kan anvendelsen af en eller to krykker hjælpe dig med at gå mere sikkert for dig selv. Brugen af krykker, udover at hjælpe dig med at gå og reducere din risiko for fald, vil give dig mulighed for at få motion og reducere sværhedsgraden af din spasticitet og symptomer på træthed i løbet af dagen. - I visse tilfælde, når der er mere svære problemer med balance eller svaghed, kan brug af et gangstativ anbefales for at give dig mere stabilitet. Det anbefales som regel at bruge gangstativer med to forhjul, da de er mere behagelige at gå med uden at kompromittere stabilitet. - På den anden side er det muligt, at du kan klare korte afstande fint, enten med eller uden disse hjælpemidler, men at du har problemer med længere afstande, eller når du er væk fra hjemmet i mange timer ad gangen. I sådanne tilfælde er det bedst at have en kørestol ved hånden, som du kan bruge, når du har brug for den. Du skal dog selv bestemme, hvorvidt en elektrisk eller manuel kørestol er bedst for dig.

Solutions with you in mind www.levmedms.dk