>*/)&$)*/&:+,*% 23()&4%5&#+2166"&)?$%$/#$/#0+21&$1*

>*/)&$)*/&:+,*% 23()&4%5&#+2166"&)?$%$/#$/#0+21&$1*!"##$%&'#(%#)*)$+,-.$$)#$%$/#$/0+,1* 23()&4%5&#+2166"&)+/+7888 91-/:,1*41-')&)+,3*+1:+),$)*+,-.$&/&:)& ;"(-/0%$/1&#15)*#/:$+<==< @*A+7A++<BA+C%&"%*+<==D

Husstandsbaseret flyttestatistik for Københavns Kommune i 1999 Boligforholdene før og efter Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 1. Indledning I april 2002 udkom den første husstandsbaserede flyttestatistik for Københavns Kommune. I publikationen analyserede vi, efter en kort sammenholdning med de grundliggende personflytninger, de flyttede husstande på en række karakteristika. Alle oplysningerne om de fraflyttede husstande afspejlede situationen før fra, hvorimod alle oplysningerne om de tilflyttede husstande afspejlede situationen efter til. Men der var ingen sammenkædning af forholdene før og efter for de enkelte husstande. I dette hæfte vil analysen gå et skridt videre, idet oplysningerne før og efter bliver kædet sammen især for at belyse, hvilke boligforhold, der flyttes fra og til, samt om der er særlige forhold, der kan tænkes at have indflydelse på. Vi vil koncentrere os om de hele husstandsflytninger, hvor alle husstandsmedlemmerne er flyttet. Dette vil blive opgjort for hver af de fire følgende familietyper: uden. med. uden. med. Statistikken ser bort fra husstande, der består af: Flere familier samt udeboende under 18 år. Familier med voksne hjemmeboende. Familier, der bor i sommerboliger, fælleshusholdninger eller med uoplyste boligforhold. En stor del af flytningerne skyldes ændringer i husstandssammensætningen. I denne publikation belyser vi alene de flytninger, hvor der ikke har været ændringer i husstanden. I en efterfølgende publikation vil vi analysere flyttemønstret for de opløste parhusstande. De uændrede hustande vil være karakteriseret af de husstande, hvor kernen i husstanden er intakt, dvs. det kan være en enlig eller et par, der flytter. Et par, der i forbindelse med får et barn, betragtes også som en uændret husstandsflytning. Modsat den tidligere flyttestatistik, der alene beskrev de mellemkommunalt flyttede husstande, omfatter analysen her samtlige hele flytninger, dvs. inklusive de interne flytninger i Københavns Kommune. Analysen beskriver derved også oprykningen på boligmarkedet i København. Hæftet beskriver flytningerne i Københavns Kommune fra primo til ultimo 1999. 2. Datagrundlag og begreber Statistikken er udarbejdet på baggrund af et flyttedatasæt, der er leveret af Danmarks Statistik. Datasættet er bygget op ved at sammenligne to efterfølgende befolkningsopgørelser. Ved at sammenligne personkredsen på de enkelte adresser med et års mellemrum er alle husstande, hvor beboerne er flyttet i løbet af året, identificeret. Datasættet indeholder tillige oplysninger om de flyttede personer med hensyn til følgende relevante baggrundsoplysninger: Alder. Køn. Husstandstype. Familietype. Antal. Bruttoindkomst. Boligens art (antal værelser, ejerforhold og boligart). 2 Orientering 2003 nr. 1

Flytningerne kan opdeles i to hovedgrupper: Helt flyttede husstande: Omfatter husstande, hvor alle personer i husstandene er tilflyttet/fraflyttet. Delvist flyttede husstande: Omfatter husstande, hvor kun nogle personer i husstanden er tilflyttet/fraflyttet. I datasættet er det endvidere muligt at udskille de husstande, hvor der har været en ændring i husstandssammensætningen i løbet af året. En enlig eller et par, der i forbindelse med får et barn, vil stadigvæk her betragtes som en uændret familie. Fra side 9 bringes de mere specificerede tabeller, som publikationens figurer og tabeller er udarbejdet fra. 3. Hele flytninger, hvor der ikke er sket ændringer i familien Analysen vil koncentrere sig om de helt flyttede husstande, hvor der ikke er sket ændringer i familiesammensætningen i forbindelse med. I det efterfølgende vil vi analysere den del af de helt flyttede husstande, der omfatter én familie, som forbliver uændret i forbindelse med. Dette drejer sig kun om en mindre mængde af de husstande, der fraflyttede eller tilflyttede København, eller som flyttede internt i København (samlet 41 pct.). Flyttede efter familietype Figur 1 beskriver alle helt flyttede husstande efter familietype. De enlige står for langt hovedparten af de internt flyttede og tilflyttede fra andre kommuner. Størstedelen af de der flyttede fra København består af par, hvoraf hovedparten har. Figur 1. Helt flyttede husstande i 1999 efter familietype, København. Familier 10.000 8.000 6.000 Tilflyttede Internt flyttede Fraflyttede Alle helt flyttede husstande Tabel 1 viser alle de helt flyttede husstande efter husstandstype. En hel husstandsflytning karakteriseres som en flytning, hvor husstanden fraflytter eller tilflytter en tom bolig. 4.000 2.000 Tabellen medtager alle husstandstyper samt de familier, der bor i sommerboliger, fællesboliger eller med uoplyste boligforhold. 0 Uden Med Uden Med Tabel 1. Helt flyttede husstande i 1999 efter flyttetype og husstandstype. Familier med voksne uden med uden med hjemmeboende enlige par 2 el. 3 familier Flyttede til København... 8451 330 2020 378 64 30 790 12063 Flyttede fra København... 5687 504 2389 1540 33 40 305 10498 Internt flyttede 1999... 12382 1306 2554 1794 109 71 697 18913 Indvandring... 1327 60 279 129 1 5 73 1874 Udvandring... 1786 90 254 205 4 6 49 2394 Fastboende ultimo 1999... 147908 12013 53444 27954 4059 4816 24576 274770 Anm.: En hel husstandsflytning er defineret ved, at boligen bliver helt til- eller fraflyttet. Orientering 2003 nr. 1 3

Tabel 2. Personer i helt flyttede husstande i 1999 efter alder. Tilflyttede København Internt flyttede Fraflyttede København antal pct. antal pct. antal pct. 0-2 år... 194 4,4 951 7,1 1164 11,3 3-5 år... 124 2,8 561 4,2 494 4,8 6-15 år... 166 3,7 835 6,2 432 4,2 16-18 år... 34 0,8 77 0,6 26 0,3 19-24 år... 1055 23,7 2078 15,5 977 9,4 25-44 år... 2147 48,2 6465 48,2 6098 58,9 45-59 år... 493 11,1 1064 7,9 665 6,4 60 år og derover... 245 5,5 1387 10,3 490 4,7... 4458 100 13418 100 10346 100 Det mønster afspejler sig også i aldersfordeling blandt de flyttede, der er illustreret i tabel 2. Her er andelen af tilflyttede i alderen 18-24 år langt større end for de internt flyttede og de, der flyttede fra København. Dette hænger formentlig sammen med, at en stor del af de tilflyttede er unge, der flytter til København for at uddanne sig grundet Københavns mange uddannelsesinstitutioner. Omvendt er procentdelen af samt personer i alderen 25-44 år blandt de, der flyttede fra København større end for de, der flyttede til. Det skyldes, at størstedelen af de fraflyttede er familier og her især par med. De internt flyttede spreder sig noget mere. Her er der dog forholdsvis flere på 60 år og derover, der flytter samt i alderen 6-15 år. Endelig var der flest af gruppen enlige med, der flyttede internt. Flyttede familier og antallet af før og efter Det er en udbredt tese, at en del flytninger sker i forbindelse med ændringer i familien i form af ændringer i etallet, hvilket igen forårsager et ændret boligbehov. Tabel 3 beskriver de flyttedes familietype primo 1999 og ultimo 1999. Derved kan man se, om der er nogle familier, der i forbindelse med har fået. Tabel 3. Helt flyttede husstande i 1999 efter familietype før og efter. Familietype ultimo 1999 Familietype primo 1999 enlige par uden med uden med Tilflyttede København uden... 1879 5.. 1884 med.... 112.. 112 uden..... 717 46 763 med...... 219 219... 1879 117 717 265 2978 Internt flyttede uden... 4706 26.. 4732 med.... 570.. 570 uden..... 1533 265 1798 med...... 1062 1062... 4706 596 1533 1327 8162 Fraflyttede København uden... 1560... 1560 med.... 176.. 176 uden..... 1488 421 1909 med..... 1341 1341... 1560 176 1488 1762 4986 4 Orientering 2003 nr. 1

For de enlige sker der stort set ikke nogen ændringer i antallet af i forbindelse med, for de flyttede par har antallet af en større betydning. For de par, der flyttede til København, er der kommet flere til i forbindelse med i 7 pct. af de flyttede familier. Blandt de par, der flyttede fra København er der familieforøgelser i 19 pct. af de flyttede parfamilier, hvor de fleste parfamilier flyttede fra København i forbindelse med det første eller det andet barns ankomst. For de internt flyttede par, er der sket familieforøgelser i 14 pct. af de flyttede parfamilier. I den videre analyse af de helt flyttede familier, tages der udgangspunkt i husstandstypen ultimo 1999. I figur 2 vises, hvorfra de tilflyttede kommer og hvor de, der fraflytter København, flytter hen. Det ses, at hovedparten af de tilflyttede husstande tilflytter fra Københavns Amt samt Danmark uden for Hovedstadsregionen. For de fraflyttede familier skete den største fraflytning til Københavns Amt. 22 pct. af de enlige fraflytter til Frederiksberg Kommune. Den høje andel enlige, der flytter både fra eller til København skyldes, at Frederiksberg har nogenlunde samme boligstruktur som København med mange etageboliger, der er velegnet til enlige. Af parfamilierne flyttede 22 pct. til Frederiksborg Amt. En større andel af de enlige flytter til eller fra Danmark uden for Hovedstadsregionen, hvorimod parfamilierne oftere flytter til eller fra omegnen af København. Dette skyldes, at enlige tit er langt mere mobile end parfamilierne. Figur 2. Til-/fraflyttede familier i 1999 efter til-/fraflytningsområde, København. Familier 2.000 1.500 1.000 Tilflyttede København Uden for Hovedstadsreg. Roskilde amt Frederiksborg amt Københavns amt Frederiksberg Fraflyttede København 500 0 Uden Med Uden Med Uden Med Uden Med Orientering 2003 nr. 1 5

Ændringer i boligens størrelse (opgjort som antal værelser) i forbindelse med Mange familier vælger at flytte på grund af et ændret boligbehov f.eks. på grund af familieforøgelser eller af arbejdsmæssigt bestemte grunde. Men da København kun udgør centrum for det storkøbenhavnske arbejdsmarked, viser analysen, at den arbejdsmæssige faktor ikke har indflydelse på flyttemønstret. I figur 3 er de flyttede familier inddelt efter, om de har fået flere, samme eller færre antal værelser i forbindelse med. Af de familier, der fraflyttede København, er der markant flere, der flytter til en bolig med flere rum. 71 pct. af de fraflyttede par med flyttede til en bolig med flere rum, og 67 pct. af parrene uden flyttede til en bolig med flere rum. For de internt flyttede gør det samme sig gældende, hvor størstedelen af parfamilierne flyttede til en bolig med flere rum. Dette hænger formentlig sammen med, at andelen af familier, hvor der skete ændringer i familiestørrelsen i form af s tilkomst var størst for de, der flyttede fra København og de, der flyttede internt i kommunen. For de tilflyttede familier til København er der en større andel, der tilflytter en bolig med færre rum end den, de kommer fra, hvilket uden tvivl hænger sammen med de mange små boliger i København, samt at priserne på større boliger i København er markant højere end i det øvrige land. Samtidig kommer hovedparten af tilflytterne fra det øvrige Danmark (uden for Hovedstadsregionen), og de flytter eventuelt først til en bolig, der ikke matcher familiens krav fuldkomment, men som der efterfølgende kan rykkes videre fra. Figur 3. Til-, fra- og internt flyttede familier i 1999 efter ændring i boligstørrelsen i forbindelse med, København. Familier 5.000 Tilflyttede Internt flyttede Fraflyttede Flere værelser 4.000 Samme antal vær. Færre værelser 3.000 2.000 1.000 0 Uden Med Uden Med Uden Med Uden Med Uden Med Uden Med 6 Orientering 2003 nr. 1

Flyttede familier efter boligart før og efter Figur 4 beskriver, hvilken boligart de flyttede familier flyttede fra og til. Det ses, at størstedelen af de familier, der flyttede til København flytter fra en etagebeboelse til en anden etagebeboelse. For de internt flyttede er flyttestrømmen kendetegnet af, at flytterne i endnu højere grad flyttede fra én etagebeboelse til en anden etagebeboelse. Dette skal ses i sammenhæng med, at størstedelen af boligmassen i København består af etagebeboelse. Blandt de familier, der flyttede fra København, er der langt flere, der tilflyttede et énfamiliehus end der fraflyttede denne boligtype. Det der kendetegner de fraflyttede familier er derfor, at de i høj grad fraflyttede en etagebeboelse for at tilflytte et énfamiliehus. Figur 4. Til-, fra- og internt flyttede familier i 1999 efter boligart før og efter, København. Pct. 100 Tilflyttede Internt flyttede Fraflyttede 80 60 cel-, rækkeog kædehuse Etagebeboelse Kollegier og anden helårsbeboelse 40 20 0 Før Efter Før Efter Før Efter Orientering 2003 nr. 1 7

Flyttede familier efter boligens ejerforhold før og efter Figur 5 illustrerer boligens ejerforhold før og efter. 41 pct. af familierne, der flyttede til København, flyttede ind i en privat udlejningsbolig. Samtidig var der 24 pct., der tilflyttede en ejerbolig (beliggende i etagebeboelse 20 pct. og énfamiliehuse 4 pct.) og 24 pct., der tilflyttede en andelsbolig. Af de tilflyttede familier kom 49 pct. fra en privat udlejningsbolig uden for København, mens 20 pct. var fraflyttet en ejerbolig, og kun 6 pct. en andelsbolig. Sidstnævnte skyldes, at andelsboligformen er noget mere udbredt i København end i det øvrige land. Til gengæld er der 22 pct., der fraflyttede en almenbolig. Af de familier, der flyttede fra København, tilflyttede 53 pct. en ejerbolig, 26 pct. tilflyttede en privat udlejningsbolig og 7 pct. tilflyttede en andelsbolig. 35 pct. af familierne, der flyttede fra København, flyttede fra en privat udlejningsbolig, 29 pct. flyttede fra en andelsbolig og 23 pct. flyttede fra en ejerbolig. Konklusioner vedr. familiernes boligvalg Sammenfattende bærer flyttemønstret præg af, at størstedelen af de familier, der flyttede til København, flyttede ind i en mindre privat udlejningslejlighed og fra en privat udlejningslejlighed. Samtidig var der 19 pct., der fraflyttede et parcel-, række- eller kædehus og 22 pct., der kom fra en almenbolig. Derimod flytter kun 9 pct. af de tilflyttede familier ind i en almenbolig i København. For de internt flyttede hele familier, hvor der ikke er sket ændringer i familien, er boligmønstret præget af, at der er sket et ryk fra de mindre lejligheder til de større. Herudover er der flere, der tilflytter en almenbolig (23 pct.) end der fraflytter (18 pct.). Herved bliver en del af de mindre private udlejningslejligheder lediggjort via den interne flytning. 54 pct. af de familier, der flyttede fra København, bosatte sig i et parcel-, række- eller kædehus, der skal sammenholdes med, at hovedparten af de familier, der flyttede fra København består af par med. Samtidig fraflyttede størstedelen af familierne, der forlod København, en privat udlejningslejlighed (35 pct.) eller en andelsbolig (29 pct.). Figur 5. Til-, fra- og internt flyttede familier i 1999 efter boligens ejerforhold før og efter, København. Pct. 100 80 60 40 Tilflyttede Internt flyttede Fraflyttede Stat/komm. Almen bolig Privat udlejn. Andelsbolig Ejerbolig 20 0 Før Efter Før Efter Før Efter 8 Orientering 2003 nr. 1

Ændringer i familiernes samlede bruttoindkomst i forbindelse med En del af flytningerne kan skyldes, at familierne flytter på grund af forbedrede indtjeningsmuligheder. I figur 6 er de flyttede familier grupperet efter, om de har fået en højere, samme eller mindre bruttoindkomst i forbindelse med. Der er taget udgangspunkt i bruttoindkomsten før og indkomsten efter reguleret med et skøn for den almindelige lønregulering (5 pct.). For de husstande, der flyttede til København, var andelen, der oppebar en højere indkomst efter generelt større end for de husstande, der flyttede fra København eller internt i kommunen. Derimod bærer bruttoindkomsten for de internt flyttede og de familier, der flyttede fra København, præg af, at langt over halvdelen oppebærer den samme indkomst før og efter, mens ca. 15 pct. fik en mindre og omkring 30 pct. en større indkomst samtidig med. Figur 6. Til-, fra- og internt flyttede familier i 1999 efter ændringer i indkomsten i forbindelse med, København. Pct. 100 Tilflyttede Internt flyttede Fraflyttede 80 60 Højere indk. 40 Samme indk. Lavere indk. 20 0 Uden Med Uden Med Uden Med Uden Med Uden Med Uden Med Orientering 2003 nr. 1 9

Bilagstabel 1. Helt flyttede husstande efter flyttetype og antal før og efter. Husstandstype primo 1999 enlige uden 1 barn Husstandstype ultimo 1999 enlige med par par med 2 3 uden 1 2 3 barn 4 eller fl. 4 eller fl. Tilflyttede København uden... 1879 5........ 1884 med 1 barn.... 82........ 82 2..... 21 1...... 22 3...... 5 1..... 6 4 eller flere....... 2..... 2 uden........ 717 45 1.. 763 med 1 barn......... 106 18.. 124 2.......... 63 5. 68 3........... 22. 22 4 eller flere............ 5 5... 1879 87 21 6 3 717 151 82 27 5 2978 Internt flyttede uden... 4706 26........ 4732 med 1 barn.... 380 9....... 389 2..... 151 2...... 153 3...... 25 1..... 26 4 eller flere....... 2..... 2 uden........ 1533 262 3.. 1798 med 1 barn......... 522 102 3. 627 2.......... 332 17 1 350 3........... 55 5 60 4 eller flere............ 25 25... 4706 406 160 27 3 1533 784 437 75 31 8162 Fraflyttede København uden... 1560......... 1560 med 1 barn.... 119 7....... 126 2.... 1 35....... 36 3...... 12...... 12 4 eller flere....... 2..... 2 uden........ 1488 409 12.. 1909 med 1 barn......... 727 166 4. 897 2......... 1 354 23. 378 3.......... 2 49 4 55 4 eller flere............ 11 11... 1560 120 42 12 2 1488 1137 534 76 15 4986 10 Orientering 2003 nr. 1

Tilflyttede København Bilagstabel 2. Helt til- og fraflyttede husstande i 1999 efter familietype og fra- og tilflytningsområde. Tilflyttede København fra Frederiksberg Roskilde Amt Københavns Amt Frederiksborg Amt Uden... 242 614 145 91 787 1879 Med... 23 30 13 4 47 117... 265 644 158 95 834 1996 Uden... 115 180 60 45 317 717 Med... 78 59 19 8 101 265... 193 239 79 53 418 982 Tilflyttede i alt... 458 883 237 148 1252 2978 Fraflyttede København områder uden for Hovedstadsregionen Procentvis fordeling Uden... 12,9 32,7 7,7 4,8 41,9 100 Med... 19,7 25,6 11,1 3,4 40,2 100... 13,3 32,3 7,9 4,8 41,8 100 Uden... 16,0 25,1 8,4 6,3 44,2 100 Med... 29,4 22,3 7,2 3,0 38,1 100... 19,7 24,3 8,0 5,4 42,6 100 Tilflyttede i alt... 15,4 29,7 8,0 5,0 42,0 100 Fraflyttede København til Frederiksberg Roskilde Amt Københavns Amt Frederiksborg Amt områder uden for Hovedstadsregionen Uden... 342 480 119 74 545 1560 Med... 22 64 19 11 60 176... 364 544 138 85 605 1736 Uden... 189 584 220 160 335 1488 Med... 106 698 357 198 403 1762... 295 1282 577 358 738 3250 Fraflyttede i alt... 659 1826 715 443 1343 4986 Procentvis fordeling Uden... 21,9 30,8 7,6 4,7 34,9 100 Med... 12,5 36,4 10,8 6,3 34,1 100... 21,0 31,3 7,9 4,9 34,9 100 Uden... 12,7 39,2 14,8 10,8 22,5 100 Med... 6,0 39,6 20,3 11,2 22,9 100... 9,1 39,4 17,8 11,0 22,7 100 Fraflyttede i alt... 13,2 36,6 14,3 8,9 26,9 100 Orientering 2003 nr. 1 11

Bilagstabel 3a. Helt flyttede husstande efter flyttetype og antal værelser. Værelser primo 1999 Tilflyttede København Værelser ultimo 1999 1 vær. 2 vær. 3 vær. 4 vær. 5 vær. 6 vær. og dero. uden 1 værelse... 251 409 71 20 1 1 753 2 værelser... 88 363 111 39 3 3 607 3 værelse... 35 135 59 15 4 5 253 4 værelser... 10 79 38 16 7 4 154 5 værelser... 4 25 16 7 3 2 57 6 vær. og derover... 3 21 20 7 3 1 55... 391 1032 315 104 21 16 1879 med 1 værelse... 0 5 0 0 0 0 5 2 værelser... 1 7 9 3 1 0 21 3 værelse... 0 22 19 8 0 1 50 4 værelser... 3 7 15 3 1 0 29 5 værelser... 0 2 4 1 0 0 7 6 vær. og derover... 0 0 2 2 0 1 5... 4 43 49 17 2 2 117 uden 1 værelse... 1 40 20 3 0 1 65 2 værelser... 6 118 87 37 11 4 263 3 værelse... 5 59 72 38 10 4 188 4 værelser... 1 23 45 18 9 4 100 5 værelser... 1 13 18 19 7 7 65 6 vær. og derover... 0 7 8 8 6 7 36... 14 260 250 123 43 27 717 med 1 værelse... 0 2 6 2 0 0 10 2 værelser... 0 6 27 17 4 3 57 3 værelse... 0 9 30 25 9 9 82 4 værelser... 1 6 22 20 9 9 67 5 værelser... 0 2 9 9 2 5 27 6 vær. og derover... 0 2 4 2 6 8 22... 1 27 98 75 30 34 265 Tilsammen... 410 1362 712 319 96 79 2978 12 Orientering 2003 nr. 1

Bilagstabel 3b. Helt flyttede husstande efter flyttetype og antal værelser. Værelser primo 1999 Internt flyttede Værelser ultimo 1999 1 vær. 2 vær. 3 vær. 4 vær. 5 vær. 6 vær. og dero. uden 1 værelse... 621 749 134 19 4 3 1530 2 værelser... 275 1199 458 153 18 10 2113 3 værelse... 79 345 184 56 12 6 682 4 værelser... 26 123 65 30 9 5 258 5 værelser... 9 28 15 6 15 2 75 6 vær. og derover... 6 15 10 7 1 9 48... 1016 2459 866 271 59 35 4706 med 1 værelse... 0 14 15 2 0 2 33 2 værelser... 2 82 133 23 3 3 246 3 værelse... 3 38 123 68 4 3 239 4 værelser... 0 11 25 13 3 3 55 5 værelser... 0 1 6 4 4 1 16 6 vær. og derover... 0 1 1 2 0 3 7... 5 147 303 112 14 15 596 uden 1 værelse... 6 59 29 11 3 0 108 2 værelser... 10 247 368 171 32 9 837 3 værelse... 3 77 140 87 33 20 360 4 værelser... 1 35 43 36 20 14 149 5 værelser... 0 8 9 8 7 5 37 6 vær. og derover... 1 6 13 9 2 11 42... 21 432 602 322 97 59 1533 med 1 værelse... 0 12 23 5 0 2 42 2 værelser... 0 55 288 127 25 10 505 3 værelse... 1 26 163 205 66 39 500 4 værelser... 0 7 41 61 49 33 191 5 værelser... 0 4 12 14 19 18 67 6 vær. og derover... 0 3 2 3 3 11 22... 1 107 529 415 162 113 1327 Tilsammen... 1043 3145 2300 1120 332 222 8162 Orientering 2003 nr. 1 13

Bilagstabel 3c. Helt flyttede husstande efter flyttetype og antal værelser. Værelser primo 1999 Fraflyttede København Værelser ultimo 1999 1 vær. 2 vær. 3 vær. 4 vær. 5 vær. 6 vær. og dero. uden 1 værelse... 95 144 41 18 3 5 306 2 værelser... 113 353 197 84 29 30 806 3 værelse... 21 128 81 41 9 11 291 4 værelser... 7 37 35 16 7 3 105 5 værelser... 0 11 11 7 3 2 34 6 vær. og derover... 0 0 7 8 2 1 18... 236 673 372 174 53 52 1560 med 1 værelse... 0 0 4 1 0 0 5 2 værelser... 0 12 34 9 2 1 58 3 værelse... 1 13 31 26 5 4 80 4 værelser... 0 3 9 11 3 1 27 5 værelser... 0 0 2 0 2 0 4 6 vær. og derover... 0 0 0 1 1 0 2... 1 28 80 48 13 6 176 uden 1 værelse... 2 15 17 8 6 0 48 2 værelser... 6 92 215 252 99 49 713 3 værelse... 2 46 129 131 83 43 434 4 værelser... 0 10 51 64 36 27 188 5 værelser... 0 1 16 21 9 11 58 6 vær. og derover... 0 1 6 15 10 14 47 1... 10 165 434 491 243 144 1488 med 1 værelse... 1 6 10 5 1 2 25 2 værelser... 2 31 156 211 93 44 537 3 værelse... 2 21 140 269 151 111 694 4 værelser... 2 10 52 132 101 74 371 5 værelser... 0 0 12 20 27 24 83 6 vær. og derover... 0 0 5 9 17 21 52... 7 68 375 646 390 276 1762 Tilsammen 1... 254 934 1261 1359 699 478 4986 1 Inkl. 1 uoplyst værelsesantal. 14 Orientering 2003 nr. 1

Bilagstabel 4a. Helt flyttede husstande efter flyttetype og boligens art. Boligens art primo 1999 Tilflyttede København parcel-, rækkeog kædehuse Boligens art ultimo 1999 etagebeboelse kollegier og anden helårsbeboelse uden cel-, række- og kædehuse... 10 266 6 282 Etagebeboelse... 7 1220 59 1286 Kollegier og anden helårsbeboelse... 0 253 58 311... 17 1739 123 1879 med cel-, række- og kædehuse... 1 33 0 34 Etagebeboelse... 5 75 2 82 Kollegier og anden helårsbeboelse... 0 1 0 1... 6 109 2 117 uden cel-, række- og kædehuse... 22 151 1 174 Etagebeboelse... 28 479 8 515 Kollegier og anden helårsbeboelse... 0 27 1 28... 50 657 10 717 med cel-, række- og kædehuse... 20 48 0 68 Etagebeboelse... 55 134 1 190 Kollegier og anden helårsbeboelse... 0 7 0 7... 75 189 1 265 Tilsammen... 148 2694 136 2978 Orientering 2003 nr. 1 15

Bilagstabel 4b. Helt flyttede husstande efter flyttetype og boligens art. Boligens art primo 1999 Internt flyttede parcel-, rækkeog kædehuse Boligens art ultimo 1999 etagebeboelse kollegier og anden helårsbeboelse uden cel-, række- og kædehuse... 8 60 0 68 Etagebeboelse... 39 3951 48 4038 Kollegier og anden helårsbeboelse... 3 264 333 600... 50 4275 381 4706 med cel-, række- og kædehuse... 8 10 0 18 Etagebeboelse... 33 531 0 564 Kollegier og anden helårsbeboelse... 0 6 8 14... 41 547 8 596 uden cel-, række- og kædehuse... 13 24 0 37 Etagebeboelse... 105 1331 7 1443 Kollegier og anden helårsbeboelse... 1 33 19 53... 119 1388 26 1533 med cel-, række- og kædehuse... 37 17 0 54 Etagebeboelse... 241 992 6 1239 Kollegier og anden helårsbeboelse... 0 19 15 34... 278 1028 21 1327 Tilsammen... 488 7238 436 8162 16 Orientering 2003 nr. 1

Bilagstabel 4c. Helt flyttede husstande efter flyttetype og boligens art. Boligens art primo 1999 Fraflyttede København parcel-, rækkeog kædehuse Boligens art ultimo 1999 etagebeboelse kollegier og anden helårsbeboelse uden cel-, række- og kædehuse... 21 22 0 43 Etagebeboelse... 335 1050 58 1443 Kollegier og anden helårsbeboelse... 6 55 13 74... 362 1127 71 1560 med cel-, række- og kædehuse... 1 2 0 3 Etagebeboelse... 62 107 3 172 Kollegier og anden helårsbeboelse... 0 0 1 1... 63 109 4 176 uden cel-, række- og kædehuse... 47 29 1 77 Etagebeboelse... 857 528 13 1398 Kollegier og anden helårsbeboelse... 4 9 0 13... 908 566 14 1488 med cel-, række- og kædehuse... 83 7 1 91 Etagebeboelse... 1263 385 6 1654 Kollegier og anden helårsbeboelse... 6 10 1 17... 1352 402 8 1762 Tilsammen... 2685 2204 97 4986 Orientering 2003 nr. 1 17

Bilagstabel 5a. Helt flyttede husstande efter flyttetype og boligens ejerforhold. Ejerforhold primo 1999 Tilflyttede København privat udlejning Ejerforhold ultimo 1999 almene boliger ejerboliger andelsboliger stat/ kommune uden Ejerboliger... 116 96 18 65 6 301 Privat udlejning... 171 496 59 261 16 1003 Almene boliger... 61 177 59 117 4 418 Andelsboliger... 20 38 1 42. 101 Stat/kommune... 8 34 2 10 2 56... 376 841 139 495 28 1879 med Ejerboliger... 8 5 5 4 1 23 Privat udlejning... 1 16 2 8 4 31 Almene boliger... 3 18 23 7 3 54 Andelsboliger... 1. 2 2. 5 Stat/kommune.... 3 1.. 4... 13 42 33 21 8 117 uden Ejerboliger... 79 70 23 28 7 207 Privat udlejning... 96 139 21 72 4 332 Almene boliger... 31 41 14 26 1 113 Andelsboliger... 17 14 3 17. 51 Stat/kommune... 4 4 2 3 1 14... 227 268 63 146 13 717 med Ejerboliger... 40 21 2 4. 67 Privat udlejning... 30 29 14 17 1 91 Almene boliger... 13 18 25 4. 60 Andelsboliger... 14 6 1 12 1 34 Stat/kommune... 4 1 4 1 3 13... 101 75 46 38 5 265 Tilsammen... 717 1226 281 700 54 2978 18 Orientering 2003 nr. 1

Bilagstabel 5b. Helt flyttede husstande efter flyttetype og boligens ejerforhold. Ejerforhold primo 1999 Internt flyttede privat udlejning Ejerforhold ultimo 1999 almene boliger ejerboliger andelsboliger stat/ kommune uden Ejerboliger... 167 92 40 90 24 413 Privat udlejning... 187 1197 245 389 97 2115 Almene boliger... 26 85 548 54 66 779 Andelsboliger... 50 184 199 752 54 1239 Stat/kommune... 6 26 10 15 103 160... 436 1584 1042 1300 344 4706 med Ejerboliger... 18 10 6 10. 44 Privat udlejning... 16 79 56 22 4 177 Almene boliger... 8 18 143 9 3 181 Andelsboliger... 7 14 33 79 1 134 Stat/kommune... 1 4 53. 2 60... 50 125 291 120 10 596 uden Ejerboliger... 125 48 14 47 3 237 Privat udlejning... 121 268 71 112 8 580 Almene boliger... 21 20 148 20 4 213 Andelsboliger... 83 49 38 303 4 477 Stat/kommune... 2 5 5 2 12 26... 352 390 276 484 31 1533 med Ejerboliger... 187 34 12 26. 259 Privat udlejning... 92 176 64 46 1 379 Almene boliger... 34 23 211 16. 284 Andelsboliger... 94 41 19 237. 391 Stat/kommune... 3 1. 3 7 14... 410 275 306 328 8 1327 Tilsammen... 1248 2374 1915 2232 393 8162 Orientering 2003 nr. 1 19

Bilagstabel 5c. Helt flyttede husstande efter flyttetype og boligens ejerforhold. Ejerforhold primo 1999 Fraflyttede København privat udlejning Ejerforhold ultimo 1999 almene boliger ejerboliger andelsboliger stat/ kommune uden Ejerboliger... 159 79 16 21 3 278 Privat udlejning... 130 365 105 75 21 696 Almene boliger... 26 69 70 20 7 192 Andelsboliger... 86 163 65 45 9 368 Stat/kommune... 4 14 4 3 1 26... 405 690 260 164 41 1560 med Ejerboliger... 11 4 5 1. 21 Privat udlejning... 8 24 16 2 3 53 Almene boliger... 6 19 20. 2 47 Andelsboliger... 10 17 15 8 1 51 Stat/kommune.... 1 2. 1 4... 35 65 58 11 7 176 uden Ejerboliger... 318 47 24 24 4 417 Privat udlejning... 259 128 47 45 5 484 Almene boliger... 57 30 32 7 1 127 Andelsboliger... 308 71 26 34 5 444 Stat/kommune... 8 6 1. 1 16... 950 282 130 110 16 1488 med Ejerboliger... 356 31 14 5 4 410 Privat udlejning... 333 115 54 24 4 530 Almene boliger... 129 24 47 3 3 206 Andelsboliger... 432 71 39 33 15 590 Stat/kommune... 20 3 1. 2 26... 1270 244 155 65 28 1762 Tilsammen... 2660 1281 603 350 92 4986 20 Orientering 2003 nr. 1

Bilagstabel 6. Helt flyttede husstande i 1999 efter flyttetype og ændring i indkomsten før og efter. Højere indkomst Samme indkomst Lavere indkomst Tilflyttede København uden... 519 1120 240 1879 med... 17 83 17 117 uden... 269 335 113 717 med... 96 121 48 265... 901 1659 418 2978 Procentvis fordeling uden... 27,6 59,6 12,8 100 med... 14,5 70,9 14,5 100 uden... 37,5 46,7 15,8 100 med... 36,2 45,7 18,1 100... 30,3 55,7 14,0 100 Internt flyttede uden... 842 3218 646 4706 med... 82 458 56 596 uden... 484 819 230 1533 med... 385 695 247 1327... 1793 5190 1179 8162 Procentvis fordeling uden... 17,9 68,4 13,7 100 med... 13,8 76,8 9,4 100 uden... 31,6 53,4 15,0 100 med... 29,0 52,4 18,6 100... 22,0 63,6 14,4 100 Fraflyttede København uden... 304 997 259 1560 med... 21 126 29 176 uden... 551 730 207 1488 med... 572 865 325 1762... 1448 2718 820 4986 Procentvis fordeling uden... 19,5 63,9 16,6 100 med... 11,9 71,6 16,5 100 uden... 37,0 49,1 13,9 100 med... 32,5 49,1 18,4 100... 29,0 54,5 16,4 100 Orientering 2003 nr. 1 21

Publikationsoversigt 2002 Publikationer udgivet af Statistisk Kontor i 2002 Alle publikationerne er tilgængelige via internettet på Statistisk Kontors hjemmeside www.sk.kk.dk. Københavns Statistiske Årbog 2002 (Pris: kr. 200,- inkl. moms). Denne publikation indeholder de nyeste tal fra de sider af bysamfundets liv, som det er muligt at belyse talmæssigt. Særlige afsnit giver oplysninger om samtlige kommuner i Hovedstadsregionen, kommunerne i Øresundsregionen samt en række sammenlignende tal for de nordiske storbyer. Afsnittet om Hovedstadsregionen udarbejdes i samarbejde med Hovedstadens Udviklingsråd. I tilslutning til årbogen udgives 3 foldere med de vigtigste københavnske tal: "Statistiske oplysninger", "Statistical Information" og "Statistische Informationen". København i tal Dette hæfte giver i lommeformat summariske oplysninger om Københavns Kommune i tabeller og figurer. Hæftet udgives også i en engelsk udgave. København i tal 2002. Copenhagen in figures 2002. TAL fra Københavns Kommune, Statistisk Kontor (Pris: kr. 20.- inkl. moms). I denne serie bringes detaljerede materialesamlinger, som med få ledsagende kommentarer behandler arbejdsmarkeds-, befolknings- og boligforhold. Endvidere udgives årligt en statistisk beskrivelse af de 15 københavnske bydele. 1. Befolkningen i København 1. januar 2002. 2 Boliger i København januar 2002. 3 Arbejdsløsheden i København 2001. 4 Københavns bydele 2002 (bind 1). 5 Københavns bydele 2002 (bind 2). 6 Københavns bydele 2002 (bind 3). Københavns Kommune, Statistisk tiårsoversigt (Pris: kr. 20.- inkl. moms). I denne publikation anskueliggøres for en tiårig periode udviklingen i Københavns Kommune på en række vigtige områder ved hjælp af tabeller og figurer. Publikationen udgives også i en engelsk udgave. Københavns Kommune, Statistisk tiårsoversigt 2002. Copenhagen City, Statistical ten-year review 2002. 22 Orientering 2003 nr. 1

Publikationsoversigt 2002 Orientering fra Københavns Kommune, Statistisk Kontor (Abonnementspris pr. år: kr. 75,- inkl. moms). Sagområde Nr. Arbejdsløshed Arbejdsløsheden i 2001... 8 Arbejdsløsheden maj-oktober 2001... 2 Arbejdsløsheden november-december 2001... 6 Arbejdsløsheden januar-februar 2002... 15 Arbejdsløsheden marts-juni 2002... 24 Arbejdsløsheden juli-august 2002... 29 Arbejdsløsheden september-oktober 2002... 34 Nye tendenser i arbejdsløsheden juni 2002... 25 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 1. og 2. kvartal 2001... 5 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 3. kvartal 2001... 10 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 4. kvartal 2001... 18 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 1. kvartal 2002... 27 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2. kvartal 2002... 35 Arbejdspladser, beskæftigelse og pendling Arbejdspladser, beskæftigelse og pendling 2001... 16 Befolkning Befolkning i København 1. januar 2002... 7 Folkeregisteropgørelse i Københavns bydele, primo januar 2002... 3 Folkeregisteropgørelse i Københavns bydele, primo april 2002... 14 Folkeregisteropgørelse i Københavns bydele, primo juli 2002... 23 Folkeregisteropgørelse i Københavns bydele, primo oktober 2002... 32 Folketal i bydele 1. januar 2002... 13 Udenlandske statsborgere 1.1.2002... 30 Befolkningens bevægelser Befolkning og bevægelser i juli kvartal 2001... 1 Befolkning og bevægelser i oktober kvartal 2001... 12 Befolkning og bevægelser i januar kvartal 2002... 19 Befolkning og bevægelser i april kvartal 2002... 26 Fertilitet efter herkomst København 1996-2001... 21 Fertiliteten 2001. Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København... 22 Husstandsbaseret flyttestatistik for Københavns Kommune i 1999... 11 Indkomt og formue Kommunal indkomst- og ejendomsbeskatning. Satser for Hovedstadsregionen 2002... 4 Indkomstforhold i København bydele 2000... 17 Københavnertal 9, 20, 28 Publikationsoversigt 2001... 1 Sociale forhold Sociale forhold i Københavns bydele 2001... 31 Sammenhængende socialstatistik 2000... 33 Særudgave Brugerundersøgelse af Københavns Statistiske Kontors virksomhed 2001... febr. Valg BR-valget den 20. november 2001 (rettelsesblad)... 1 Orientering 2003 nr. 1 23

for Københavns Kommune i 1999 Boligforholdene før og efter Dette er den anden husstandsbaserede flyttestatistik for Københavns Kommune vedrørende 1999. Artiklen sammenholder boligforholdene før og efter og omfatter i lighed med det første hæfte alene de hele husstandsflytninger, dvs. husstande, hvor hele husstanden tilflytter eller fraflytter en tom bolig. Herudover beskæftiger analysen sig med samtlige til- og fraflytninger, dvs. inklusive alle interne husstandsflytninger i København. 2/3 af både de 3.000 hele husstandsflytninger til København og de 8.000 interne københavnske husstandsflytninger udgøres af enlige voksne hovedsageligt uden. Omvendt består 2/3 af de 5.000 husstandsflytninger fra København af parfamilier, hvoraf hovedparten har. En del af husstandsflytningerne er foranlediget af familieforøgelser. Blandt tilflytterne til København er der kommet flere til i 7 pct. af de flyttede parfamilier, mens der blandt fraflytterne forekommer familieforøgelse i hele 19 pct. af de flyttede parfamilier. For de internt flyttede er der sket familieforøgelse i 14 pct. af de flyttede parfamilier. For de tilflyttede familier er der 29 pct., der flyttede til en bolig med færre rum, mens 38 pct. flyttede til en større bolig. Blandt de par med, der fraflyttede København, var der 71 pct., der flyttede til en større bolig. Stort set samme forhold gør sig gældende for par med, der flyttede internt. Størstedelen af de familier, der flyttede til København, flyttede ind i en mindre privat udlejningslejlighed. For de internt flyttede familier er boligmønstret præget af, at der sker et ryk fra de mindre lejligheder til de større. Herudover er der flere, der tilflytter en almenbolig, end der fraflytter. Således bliver en del af de mindre private udlejningslejligheder lediggjort via den interne flytning. Det, der kendetegner de familier, der flyttede fra København, er, at over halvdelen (54 pct.) tilflyttede et énfamiliehus, hvilket skal ses i sammenhæng med, at størstedelen af familierne, der flyttede fra København, består af par med. Til-, fra- og internt flyttede familier i 1999 efter boligart før og efter, København. Pct. Tilflyttede Internt flyttede Fraflyttede 100 cel-, række- 80 og kædehuse 60 40 20 Etagebeboelse Kollegier og anden helårsbeboelse 0 Før Efter Før Efter Før Efter Orientering og andre af Statistisk Kontors publikationer kan ses på internettet. Herfra kan artiklen udskrives magen til papirudgaven (PDF-format), eller tabellerne kan hentes som regneark (Excel) til viderebearbejdning. Ekspedition og abonnement: Københavns Statistiske Kontor Vester Voldgade 87 1552 København V. ISSN 1397-6346 Telefon: 33 66 28 39 Telefax: 33 66 70 18 E-mail: sk@of.kk.dk Internet: www.sk.kk.dk