Konfirmation. Odense domkirke 27.4.2014 kl. 10. Salmer: 402 Den signede dag, 725 Det dufter lysegrønt, 331 Uberørt, 192 Hil dig frelser (efter konfirmation), 749 I østen Kære konfirmander! I har været et helt særligt hold. Det har jeg nu også sagt til de andre hold, før jer, men I HAR været noget særligt. 9 drenge og 1 pige. I har været lyttende. I har sunget med på salmerne. I har haft jeres selvstændige meninger. I har været fulde af pjat, men fokuserede, når det gjaldt. Jeres selvtillid har heller ikke fejlet noget. Det har været en fornøjelse. Og lige netop det, der med selvtillid. Det har I og menighed, det er noget, der præger de unge mennesker i dag. I hvert fald i sammenligning med os der voksede op i yngre kridttid og gik rundt der med vores velbegrundede komplekser og trådte os selv over fødderne og mumlede og holdt vores meninger for os selv og ikke sang med på ret meget. Vi holdt os i baggrunden. Vi holdt os tilbage, mens I, kære konfirmander, i den grad har lært det der med at træde op og træde frem. Hvilket i de fleste henseender gør det til en givende fornøjelse at være sammen med jer. nok bemærket kære konfirmandforældre, gæster
Men vi ved selvfølgelig godt, at under en stor selvtillid der kan lure en stor usikkerhed: Gør jeg det nu godt nok? Synes, de andre, det er godt, det jeg gør? For det er en anden ting, jeg synes, der er typisk for jer: I er meget opmærksomme på, hvor I har hinanden, og om de andre nu griner af det, jeg siger, eller om de synes om mig, om de kan lide mig, om de kan anerkende mig. Og det er lige præcis den der blanding af at være på og træde op og træde frem OG så at være afhængig af de andres vurdering, der gør Facebook så populær. Her skal du på den ene side fortælle, når du laver statusopdatering, om de enormt spændende og enormt interessante ting, du foretager dig. Og så bagefter skal du vente på de her likes eller thumbs ups, som viser, at de andre synes godt om dig, og de også synes, at det er spændende og interessant, hvad du går og laver. Og det er skønt at få likes eller thumb ups. Og skidt, når de udebliver. Jeg ved godt, at nogle af jer konfirmander ikke længere gider Facebook, og er vokset fra det og bevæger jer andre steder hen. Men vi, i jeres forældres generationer, vi hænger i det. Vi er ved at komme efter det med at vise os frem og træde op og fortælle, hvor interessante vi er, og hvile
interessante ting, vi går og laver. Og vi har sandelig også lært at være alt for afhængige af andres vurdering og accept og lune os ved at få masser af likes. Også mange andre steder end på Facebook. Og så kan vi måske også sætte os lidt ind i, hvordan Peter, Jesus discipel, har det, da Jesus sidder og ser på ham, som vi hører om det her i dagens tekst. Forhistorien er jo, at Peter også var en mand med meget selvtillid. Han gik gerne forrest og skød brystkassen frem. Og dengang Jesus fortalte, at det ville komme til at gå ham da var Peter meget hurtigt ude og sige, at det ikke kunne passe, og at han i hvert fald nok skulle være der, hvis der skete noget som helst.. Og da Jesus så var taget til fange og processen imod ham begyndte den proces, husker I nok, der førte til hans korsfæstelse da var det, at Peter så svigtede efter noder, og sagde, at han i hvert fald ikke kendte noget til ham Jesus, og at han i hvert fald ikke havde været sammen med ham. Der var altså ikke rigtig dækning for Peters store ord og fremskudte brystkasse. Modet svigtede ham. skidt, når de kom til Jerusalem for at fejre påske,
Og sådan har vi alle sammen oplevet at springe op som løver og falde ned som lam. Sådan har vi alle sammen oplevet at afsløre os som nogle ynkelige udgaver af de billeder vi gik og havde af os selv. Sådan har vi alle oplevet at stå tilbage som nogle slatne typer, når luften gik af os. Men den slags svigt og nederlag skriver vi jo ikke om på Facebook. Den slags får vi jo ikke mange likes for på Facebook. Så Peters selvtillid var af gode grunde gået godt og grundigt af ham, da han mødte Jesus igen. Først havde der selvfølgelig været en vældig glæde over at ham de troede var død, viste sig for dem som lyslevende, og over at alt dét han havde sagt og gjort, viste sig ikke var blevet slugt af gravens mørke. Men nu sad Peter altså der med Jesus, der så på ham. Og Peter har sikkert krympet sig under det blik. Den der er god til at træde op og træde frem ved godt, hvordan det føles, når en anden, der har gennemskuet dig, sidder og ser på dig. Ligesom ser igennem dig og ikke bare giver dig likes, og fortæller dig, hvor fantastisk du er Så der sidder Peter altså og sveder og krymper sig. Og det bliver bestemt ikke bedre af, at Jesus hele tre gange spørger ham med forskellige
variationer, om han har ham kær, om han holder af ham. Peter har måske lige frem troet, at Jesus har villet straffe ham ved at spøger ham igen og igen, når Peter nu ved, at Jesus ved, at han, Peter, havde vist sig at være fuld af varm luft og facade og se-hvor-er-jeg-god-og dygtig opdateringer på Facebook. Hvis der altså havde været sådan en dengang. Men det underlige er, at Jesus, hver gang Peter fortvivlet har sagt, ja, du ved, jeg holder af dig, så gør Jesus det, at han i stedet for at skælde Peter ud, betror ham den vigtigste af alle opgaver, at passe på alle dem, der har fulgt ham. Vær hyrde for mine får, siger han. Altså: Jesus har klart gennemskuet Peter, men i stedet for at vende ryggen til ham, og sige nu er jeg færdig med dig som vi er tilbøjelige til at reagere overfor dem, vi gennemskuer så giver han Peter en opgave, et ansvar og viser, at han, lige meget hvad, tror på ham og kan bruge ham. Lige meget hvad, så tror jeg på dig. Og kan bruge dig. Det er så nogenlunde også, hvad der blev sagt til jer med jeres dåb, kære konfirmander. For at I blev døbt, at I er døbt, betyder, at I hører Jesus Kristus til. Det betyder også, at det er ham, der skal dømme jer. Og han
dømmer mildt. Han gennemskuer os ikke kun. Han ser kærligt på os. Jesus husker I nok, lærte os om tilgivelsen, at tilgivelsen er Guds kærlige blik, hans måde at møde os mennesker på, og at det er måden, vi skal møde hinanden på. Det er så let og lige til at dømme andre ude. Vi har så let ved selv at blive dømt ude. Men overfor Gud, har vi lov at tro og håbe, dér får vi altid en chance til, dér får vi at vide, at vi er holdt af og holdt ved og kan bruges. Ligesom Peter fik det at vide, selvom der ikke på det tidspunkt var så meget godt at sige om ham, og at han ikke havde meget godt at sige om sig selv.. Så lad nu være med at tro, at al jeres værdi er noget, I får af de andre, og at det hænger på, hvor mange likes I går og får på Facebook og ude i det virkelige liv. Jeres værd afhænger ikke af, hvor gode I er til at træde op og træde frem og fyre den af, og fremstå som fantastiske unikummer, der lever det mest spændende, mest interessante liv, som tænkes kan. I er elskede som de irriterende skvatmikler, I også kan være. Det kan jeres mor og far fortælle jer om. De kender vældig godt til nogle gange at kunne se igennem jer, og se den lille dejlige unge, derinde bag de store ord og armbevægelser
og al den træden op og træden frem. Og den kærlighed jeres forældre har til jer, når de både ser igennem jer og elsker jer, den kan man godt sammenlige med den kærlighed, Gud mødte os mennesker med i sin søn. Og Guds kærlighed den holder og bliver. Også når tingene forandrer sig, og det tynder ud i likesene, og det er andre, der ser mindre overbærende på jer. kors, der viser, at han er med os alle dage. Ikke kun når vi har det godt og er glade og ovenpå. Men også når vi er nede i det mørke dyb. Men det er også, som om han favner og tager imod det mylder af mennesker, der omgiver ham og samler sig omkring ham. Og der er blomster på hans kors, og de blomster snor sig som ranker over hele altertavlen. Oppe på altertavlen, lige midt I ser I Jesus, ham der både gennemskuer og holder ved os, sine børn. Han giver os ikke en af de der likes eller thumbs ups. der er glemt om et øjeblik, og som vi rastløst jagter flere og flere af. Han hænger på det Når I har glemt alt andet fra de her dage og morgener, vi har haft sammen, så må I gerne huske på det, hvad den her fantastiske altertavle oppe i domkirkens kor prøver at fortælle os, og huske på, at dengang I blev døbt til ham der blev
korsfæstet og som opstod påskemorgen, der blev I taget imod, der blev I favnet af ham og hans tilgivelse, der blev i en del af hans flok og fællesskab. Og det er der ingen og intet som helst, der kan lave om på. Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. I har fået et sted at høre til. Så selvom I nu tumler ud i verden som legesyge sommerfugle, og også, i sidste ende, tumler væk fra os, så har I fået et sted at være hjemme, et sted hvor der ses på jer med tilgivelsens øjne, og hvor kærligheden og tilgivelsen vil sætte blomst. Måtte de blomster blomstre så rigelig i det liv, I skal leve. Vor himmelske far, du, som hver dag skænker os livet, vi takker dig for din nåde og kærlighed. Vi beder dig for vore kære, og for alle vi holder af. Tak fordi du følger os og tilgiver os. Hold os fast med dit milde blik, når vi begynder at tvivle på os selv og spejle os for meget i de andre øjne.
Giv os styrke og vilje til at hjælpe og værne om hinanden. Giv os øjne at se vores næste med og vilje til at lindre vor næstes nød. Vi beder for alle, der sørger og savner og for dem, der er faret vild. Vær med dem, der sidder i mørkets og dødens skygge. Hold os nu fast i den pagt, som du ved dåben satte os i. Bevar os i troen på, at vi ved din søn, Jesus Kristus, er dine elskede børn, og at du ikke vil vige fra dem, vi nu sender ud på livets vej. Tak for dagene vi har haft sammen. Som jeg allerede har sagt har det været en stor fornøjelse med et så lille og opmærksomt hold, og hvor en enkelt pige gjorde sit til at mandehørmen ikke tog overhånd. Jeg aner ikke, hvor meget i har lært, men jeg håber, I har syntes om at være her, og at I kan finde tilbage igen, til det her underlige hus, I har valgt, at vi skal synge om, om lidt. Efter salmen konfirmation. Amen. Forældre og søskende med op i kor. Kære konfirmander. Valg af konfirmationsord.
Går samlet ud. Fotografering. Lad fotografen komme til før I selv blitzer. Husk penge for fotos og telegrammerne i poserne. God fest. Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen