Skovskolen, IGN Klimatilpasset skov Naturmødet 2018, Hirtshals 25. maj kl. 10-11. Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen (pam@ign.ku.dk)
Pointer i forhold til dyrkede skove i DK og Verden Vi taler her om: skovenes TILPASNING TIL og MODVIRKNING AF klimaforandringer Vore udgangspunkter er: bæredygtigt forvaltet skov skovenes og skovdyrkningens rolle FOR en bæredygtig udvikling af SAMFUNDET. med fokus på: løsninger ikke kun problemer at producere meget mere træ for en voksende bioøkonomi! at gøre det bæredygtigt og flersidigt / multifunktionelt herunder beskytte og fremme habitater for arterne / biodiv. at anvende alt det træ bedst muligt!
Thomas Færgeman Forstander Tidligere afdelingschef (DMI), journalist (Politiken), direktør (CONCITO), sekretariatsleder (Miljøministeriet), afdelingsleder (Danmarks Naturfredningsforening), konsulent (Deloitte) og miljømedarbejder (Novo Nordisk). Uddannet agronom og fagjournalist.
De sidste 250 år i et snapshot
CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5
Danmarks klimaudfordring (forbrug) 25 Ton CO2e per dansker 20 15 Forbrugsudledning (globalt) 10 5 Officiel udledning (nationalt) ACO 2012 0 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
Danskernes CO2 fodaftryk 19 tons CO2e/dansker/år 1519 1668 3076 13+6 t 877 789 4907 Ting og sager Service og kommunikation Fly Mad og drikke Scope 1 Scope 2
I:\inf\prtoolbox\overheads\Firmapresentation _nov2005.ppt 10
Hvorfor træ? CO2 udledning per kubikmeter: Gule mursten: 380 kg Grantræ: - 800 kg Bøgetræ: - 1.250 kg
https://sustainabledevelopment.un.org/sdgs Skovskolen, IGN
WWF Living Forests Report: http://wwf.panda.org/about_our_earth/deforestation/forest_publications_news_a nd_reports/living_forests_report/
WWF Int. anslår 3-4 dobling af træforbruget pr. 2050 - fra 3,5 til 11-13 mia. m 3 /år
Skovgenopretning og modvirkning af klimaforandringer - skovenes, skovdyrkningens og skovrejsningens rolle
Skovskolen, IGN Intensivering af træproduktionen på en del af arealet - New Generation Plantations WWF Int. Skovrejsning her med funktionsopdeling kan efter periode med skovrydning og udpining genoprette skovklima og skovøkosystemer jordbundens frugtbarhed/kvalitet skabe nye muligheder for fremtiden både for træproduktion og skovhabitater 16
Skovskolen, IGN
Skovskolen, IGN New Generation Plantations concept by WWF - beslægtet med vores skov og landskabs genopretning, som vi startede på for 150-200 år siden http://newgenerationplantations.org/en/ngp/
Modvirkning af klimaforandringer: - fossil vs. vedvarende energi
Slide: Luis N Silva, WWF int. Skovskolen, IGN
Skovskolen, IGN Eksempel - eg på Bregentved: plantagedrift af eg, 120 år bevarelse af veterantræer 5 ha urørt eg udlagt i 1900 Olstrup Skov
Skovskolen, IGN I Norden og Baltikum ENERWOODS (www.enerwoods.dk ): SKOVENS TILVÆKST ER MOTOREN I MODVIRKNING AF KLIMAÆNDRINGER 50-100% øget tilvækst på bestandsniveau indenfor 50-100 år: ændret træartsvalg: + 25 50% klimaændringer : +30% gødskning på de fattigste jorder i boreale skove: + 30% forædling : +8-50 % skovrejsning: + 2 mio ha / + 3% af arealet - vigtig i Danmark hjælpetræer: + 100% eller mere i foryngelses- og ungskovfasen (25 år) Husk der er store træarts og lokalitetsafhængige variationer.
TILPASNING AF SKOVEN TIL klimaforandringer - fx: resistens sunde og stabile træarter og skovstrukturer resiliens robuste skovstrukturer og godt skovklima træartsblandinger på bevoksnings- og/eller skovniveau dyrke mange træarter (vildtet er en heftig udfordring!) sundt genetisk materiale fremmede og hjemmehørende træarter og provenienser (populationer) kortere omdrift hurtigere rotationer sikre god rodudvikling
Skovskolen, IGN Konklusioner sunde produktive dyrkede skove - måske vort stærkeste kort for at stoppe og atter reducere CO 2 i atmosfæren! er der villighed til at erkende og udnytte dette? ikke nok at øge træ-produktionen vi skal også bruge træet intelligent! Skovenes mange funktioner og ydelser: sker integrationen af funktionerne bedst på bevoksningsniveau el. landskabs/skovniveau?