ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08



Relaterede dokumenter
Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Sammenhængende børne- og ungepolitik

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Handleplan for tosprogsområdet MFK

Børn og Unge i Furesø Kommune

ÅRSRAPPORT 2009 INSTITUTIONENS NAVN. "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet]

Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik

Kortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune

Forældre til børn med handicap

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Kommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Dagtilbud

Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag:

i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Høringsudgave. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Sammenhængende Børnepolitik

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Den røde tråd i børn og unges liv

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK

Styrket Tværfagligt Samarbejde

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud:

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Organisering af fysioterapeutiske og ergoterapeutiske ydelser i samspil med lovgivningen. Præsentation ved Maja Wolf Hanne Christensen

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Kommissorium for oprettelse af Specialbørnehaven Knasten

Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.

Ny Nordisk Skole-institution.

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE

Børne- og Ungepolitikken

Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN

Børne- og Ungepolitik

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Børn med særlige behov - En del af Dragør Kommunes Børne- og Ungepolitik

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

1. En generel sundhedsfremmende og forebyggende konsultativ indsats for børn og unge op til 18 år.

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Børn - og Familieafdelingen. Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.

På kommunens hjemmeside: er de fem afdelingers arbejdsopgaver beskrevet.

Børne- og Ungepolitik

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Høringssvar fra skole. Venlig hilsen. Marianna Estelle Nysom Egebrønd

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner.

Børn med særlige behov

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Sortedamskolens ressourcecenter

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Opmærksomhedsliste. Familieudvalget

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Bilag: BR Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år

Transkript:

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde med 1. dagplejer 2. indskoling. 2. Hvordan har samarbejdet påvirket dagplejebørnenes start i børnehaven? 3. Hvordan har samarbejdet påvirket børnenes skolestart? 4. Har I arbejdet med trekantsamtaler i forbindelse med overlevering? Politisk indsatsområde 2: Anerkendelse 1. Hvordan arbejder institutionen i det daglige med de redskaber, der blev præsenteret på det grundlæggende kursus i anerkendende pædagogik? 2. På hvilken måde er der skabt rum for den daglige refleksion over egen praksis i forhold til den anerkendende tilgang? 3. Hvordan kan I sikre, at børnene oplever, at de har medindflydelse og bliver hørt? Politisk indsatsområde 3: Sproglig udvikling 1. Hvordan arbejder I med sprogstimulerende aktiviteter? 2. Hvordan sikrer I, at børn kommer godt i gang med sprogudviklingen? Side 1 af 9

Daginstitutioner: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde med 1. dagplejer 2. indskoling. 2. Hvordan har samarbejdet påvirket dagplejebørnenes start i børnehaven? 3. Hvordan har samarbejdet påvirket børnenes skolestart? 4. Har I arbejdet med trekantsamtaler i forbindelse med overlevering? Politisk indsatsområde 2: Anerkendelse 1. Hvordan arbejder institutionen i det daglige med de redskaber, der blev præsenteret på det grundlæggende kursus i anerkendende pædagogik? 2. På hvilken måde er der skabt rum for den daglige refleksion over egen praksis i forhold til den anerkendende tilgang? 3. Hvordan kan I sikre, at børnene oplever, at de har medindflydelse og bliver hørt? Politisk indsatsområde 3: Sproglig udvikling 1. Hvordan har I implementeret de obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn? 2. Hvordan har I sikret opfølgning for børn, som har behov for ekstra sprogstøtte? 3. Hvordan arbejder I med at støtte sprogudviklingen hos de større børn? Skolerne: Politisk indsatsområde 1: Evaluering i skolerne (herunder de specialpædagogiske undervisningstilbud Heldagsskolen, Værkstedsklasserne, Læseklasser, Funktionsklasser, Specialklasser og AKT klasser) 1. Giv en kort beskrivelse af evalueringspraksis i forhold til den enkelte elevs udvikling. 2. Hvem delagtiggøres i evalueringen (lærerteam, ledelse, elev, forældre)? 3. I hvilken udstrækning får evalueringen konkret betydning for tilrettelæggelsen af elevens undervisning? 4. Hvordan vil institutionen udvikle sin evalueringspraksis? Side 2 af 9

Ungdomsskolen og de socialpædagogiske klubtilbud Politisk indsatsområde 1: Koordinering af fritidstilbuddene i Ungdomsskolen og i de socialpædagogiske klubtilbud 1. Hvordan samarbejder Ungdomsskolen og klubberne om at skabe et fritidstilbud, som bedst tilgodeser målgruppens behov og den bredest mulige geografiske dækning af kommunen? 2. Hvordan arbejdes der konkret med udviklingen af samarbejdet? og hvilke initiativer er p.t. gennemført? 3. Arbejdes der med en vision om udbygning af det fremadrettede samarbejde, og hvad er i bekræftende fald indholdet? Musikskolen Politisk indsatsområde 1: Een nordfynsk Musikskole: Styrke integrationen mellem musikskolens afdelinger, således at Nordfyns Musikskole i højere grad kommer til at fremstå som et samlet tilbud til målgruppen i Nordfyns Kommune 1. Hvilke konkrete initiativer agter musikskolen at gennemføre for at sikre et differentieret undervisningstilbud til både bredde og elite i hele kommunen? 2. Er der f.eks. taget initiativer til at tilpasse udbud og efterspørgsel? Altså at optimere balancen: Decentralisering af de brede tilbud contra centralisering af de smalle tilbud. 3. Er der taget initiativer til at samle musikskolens administration? Tandplejen: Politisk indsatsområde 1: Forbedring af ventetider for undersøgelse og behandling 1. Hvor lang er den gennemsnitlige ventetid for undersøgelse af børn for hver af de 4 klinikker? 2. Hvor lang er den gennemsnitlige ventetid for behandling af børn ved hver af de 4 klinikker. Politisk indsatsområde 2: Harmonisering af serviceniveauet for tandretning 1. Hvor mange børn henvises til retning af tænder fordelt på de 4 klinikker i % af de respektive årgange? 2. Er det samlede antal børn, som løbende får rettet tænder, stigende eller faldende? Side 3 af 9

Sundhedsplejen: Politisk indsatsområde 1: Tidlig indsats 1. Hvor mange besøg har der været i hjemmene? 2. Hvor mange besøg har der været for børn omkring 1,5 år? 3. Hvor mange børn er undersøgt i skolerne? Politisk indsatsområde 2: En særlig indsats for børn og familier med behov 1. Hvor mange besøg har der været for børn med særlige behov i alderen fra 1,5 år indtil skolestart? PPR Politisk indsatsområde 1: Forebyggelse og sundhed og trivsel: Tidligt forebyggende indsatser i forhold til småbørn. (populationsniveau) 1. Hvordan vil I koordinere og forbedre samarbejdet med sundhedsplejersker, dagplejen og Børn - Unge sagsbehandlere? 2. Hvordan vil I sammen med f. eks. daginstitutionerne og dagplejen sikre, at den rigtige forebyggende vejledning og rådgivning når forældrene til kommunens småbørn? Politisk indsatsområde 2: Tryghed og rummelighed, helhed: Tidlig foregribende indsats i forhold til børn i socialt emotionelle vanskeligheder og børn med hæmmet fysisk eller psykisk udvikling (individ niveau) 1. Hvordan vil I sikre, at den tværfaglige indsats blandt PPR s egne faggrupper kvalificeres yderligere? 2. Hvad kan man gøre, så forældre oplever en samlet og kvalificeret indsats? 3. Hvordan vil I arbejde på at koordinere og forbedre samarbejdet med sundhedsplejersker, Dagplejen samt Børn og Unge og handicapsagsbehandlere? 4. Hvordan kan støttepædagogernes arbejde med foregribende indsatser optimeres? 5. Hvordan kan tale- hørekonsulenternes arbejde med foregribende indsats optimeres? 6. Hvordan kan ergoterapeuternes indsats optimeres? 7. Hvordan sikrer PPR, at faggruppernes arbejde ses som en helhed af børn, forældre og institutioner? Side 4 af 9

8. Hvordan vil PPR sammen med Dagplejen, skoler og daginstitutioner være med til sikre gode overgange? Politisk indsatsområde 3: Kompetencer: Sikring af kvalificeret rådgivning til skoler, institutioner og forældre 1. Hvordan vil I sikre, at PPR s psykologer er dygtige nok til også at varetage de opgaver, som kommunen overtog fra Fyns Amt i forbindelse med Kommunalreformen? 2. Hvordan kan man sikre, at PPR s konsulenter fortsat er kvalificerede til at varetage de nødvendige rådgivningsopgaver? Børn og Unge: Politisk indsatsområde 1: Alternative foranstaltninger for 14-17-årige 1. Hvordan tilstræbes at nedbringe antal anbringelser for 14-17-årige? 2. Hvordan skabes tilbud, der kan imødekomme de unges behov i nærmiljøet? 3. Hvordan inddrages fagpersoner, der har kendskab til de unge (skoler, klubber, fritidsorganisationer, SSP)? 4. Hvordan finansieres disse tiltag? Politisk indsatsområde 2: Øget kvalitet i 50-undersøgelser 1. Kan forskningsresultater vedr. udarbejdelse af 50-undersøgelser bringe øget 2. kvalitet i indsatsen? 3. Socialministeriet og KL har udviklet metoden ICS (Evidensbaseret metode). Kunne denne metode være midlet til øget kvalitet? 4. Vil samarbejdspartnere være villige til at medvirke ved en udvidelse af undersøgelser ved bidrag med øget faglighed, forskellige forståelser? 5. Vil familierne medvirke og have forståelse for tidsperspektivet? Politisk indsatsområde 3: Effektmåling på 140-handleplaner (Der udarbejdes handleplaner ved alle foranstaltninger). 1. Ved ophør af foranstaltninger skal udarbejdes handleplan for den unge, så den unge ikke efterlades i tomrum. Har dette den fornødne effekt? 2. I hvor stort omfang kan den unges netværk i udslusningsfasen anvendes? Side 5 af 9

3. Skal der i en periode indføres skriftlig effektmåling i alle sager, der afsluttes? 4. Statistik på effektmåling ved ophørte foranstaltninger? Børnehandicap: Politisk indsatsområde 1: Der ønskes et kriseberedskab til støtte for familier, der uventet får et handicappet barn 1. Hvem skal udføre opgaven Kvalifikationer/familiekonsulenter? 2. I hvor stort omfang skal opgaven udføres antal samtaler/individuel vurdering? 3. Hvordan skal ressourcerne prioriteres? 4. Hvordan skal afgrænsning foretages for ydelse af krisehjælp? Politisk indsatsområde 2: Iværksættelse af tværfagligt team til drøftelse af hjælp til familier med handicappede børn, - hvor mange fagpersoner er involveret 1. Hvordan tilstræbes, at involverede fagpersoner ikke samtidig er tidskrævende for familier med handicappede børn? 2. Hvordan og hvem afgrænser handicappets omfang for drøftelse i tværfagligt team? 3. Hvordan sikres, at eksterne fagpersoner inddrages i nødvendigt omfang? 4. Hvordan afgrænses og adskilles kompetence på de forskellige fagområder? Politisk indsatsområde 3: Iværksættelse af støtte til søskende til handicappede børn 1. Hvordan kan smerten over at skulle leve med en søskende, der er handicappet, lindres, så familiens samlede vanskeligheder mindregøres? 2. Kan søskende til handicappede børn gøre brug af andres erfaringer grupper? 3. Har forældrene en realistisk opfattelse af, at søskende lider afsavn erkendelsesproces? 4. Hvad er succeskriteriet for denne indsats effektmåling? Familiehusene: Politisk indsatsområde 1: Ændret arbejdsmetode De utrolige år 1. Hvordan arbejdes med projekter sammen med Servicestyrelsen? 2. Hvordan klædes personalet på til opgaven i samarbejde med Servicestyrelsen? 3. Hvordan planlægges strategi for indsatsen? Side 6 af 9

4. Hvordan tilrettelægges indsatsen med opgavefordeling af personale med forskellig uddannelsesmæssig baggrund? Politisk indsatsområde 2: Tilbud om krisehjælp til familier, der får et handicappet barn 1. Hvordan og af hvem tilbydes familierne krisehjælp? 2. Et tværfagligt team vil kunne vurdere den ideelle faggruppe til kontakt til familien hvordan (form) tilbydes denne hjælp? 3. Hvor langt et forløb tilbydes (antal samtaler/behovsvurdering?) 4. Hvordan koordineres dette tilbud med tilsvarende tilbud fra sygehus? Politisk indsatsområde 3: Forældretræning for unge mødre i grupper 1. Hvordan samles unge mødre i grupper, der kan være et støttende netværk? 2. Hvordan tilrettelægges indsatsen, så færrest mulige børn får fremtidige unødige vanskeligheder? 3. Hvordan etableres netværk undersøgelse via andre faggrupper? 4. Hvordan påvirker denne indsats de unge mødres øvrige liv (arbejde, familie,skolegang og fritid)? Langebyhus: Politisk indsatsområde 1: Ændret/skærpet målgruppe til 3-9-årige 1. Vil Langebyhus kunne blive fuldt belagt med ovenstående målgruppe? 2. Vil der være tilstrækkelige tilbud i skoler og fritidstilbud til børn i denne alder med svære vanskeligheder? 3. Hvordan inddrages andre faggrupper i arbejdet med disse børn, så anbringelsesperioden reduceres? 4. Ved ændret målgruppe tilstræbes kortere anbringelsesperiode/flytning til evt. plejefamilie/hjemgivelse. Politisk indsatsområde 2: Fokus på observationer/undersøgelser Side 7 af 9

1. Indførelse af faste metoder til beskrivelser af børn ud fra observationer. Kuno Beller/logbog. 2. Hvordan koordineres observationsrapport og evt. undersøgelser fra DBPH. 3. I hvilket omfang inddrages forældrene i resultatet af observationer. 4. Vil der være underlag i kommunerne for at benytte dette tilbud? Politisk indsatsområde 3: Udvidelse af arbejdet med børn, så der samarbejdes med familiehusene om forældreevne. Sager, der henvises fra Nordfyns Kommune 1. Børns anbringelse har ofte rod i ringe forældreevne. Hvordan kan forældreevnen afdækkes under barnets anbringelse? 2. Hvilke kvalifikationer skal personalet have for at udføre denne opgave? 3. Er der andre steder i Nordfyns Kommune, hvor disse egenskaber besiddes, så et samarbejde kunne etableres og evt. nedbringe anbringelsesperioden for barnet? 4. Vil andre kommuner være interesseret i disse ydelser mod fastlagte priser? Børn og Familie, den 18. september 2008 Sektorchef Søren M. Christensen /LKL Side 8 af 9

Side 9 af 9