Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld P6 Organisatrisk placering Hspitalsenheden Hrsens er akuthspitalet i den sydlige del af Regin Midt. Hspitalsenheden består af Skanderbrg Sundhedscenter g Reginshspitalet Hrsens. P6 Medicinsk sengeafsnit er en del af Medicinsk afdeling på Hspitalsenheden Hrsens. Sengeantallet er 20. Medicinsk afdelingsledelse består af ledende verlæge g versygeplejerske. Afdelingsledelsen frestår i fællesskab den verrdnede ledelse af afsnittets patientbehandling, patientpleje g drift indenfr de rammer, der er fastlagt af hspitalsledelsen. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejerske. Samarbejdsrelatiner, herunder bl.a. tværfaglige g tværsektrielle Fr at sikre kvalitet i pleje g behandling af patienterne samarbejder sygeplejersker g scial- g sundhedsassistenter med: Læger, i frbindelse med diagnsticering g behandling. Fysi- g ergterapeuter i frbindelse med mbilisering g vurdering af behv fr hjælpemidler. Bianalytikere der tager bldprøver / EKG sv. Radigrafer i frbindelse med røntgenundersøgelser, scanninger sv. Diætister der vejleder patienter i frhld til ernæring. Serviceassistenter der følger patienter til g fra undersøgelser, gør rent i afsnit sv. Talepædagger i frbindelse med genptræning efter eks. appleksi. Den kmmunale hjemmepleje / visitatrer / udskrivningskrdinatrer i frbindelse med udskrivning af patienter. Sygeplejersker, scial- g sundhedsassistenter, sygeplejestuderende g scial- g sundhedsassistentelever samarbejder sm en gruppe. Denne plejegruppe er inddelt i tre teams, sm er tilknyttet bestemte patienter. Patientkategrier/brgerkategrier Afsnittet mdtager patienter med neurlgiske, geriatriske, endkrinlgiske, infektiner, cancer- g alment medicinske sygdmme. Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Centrale kliniske sygeplejefaglige prblemstillinger De sygeplejefaglige pgaver er at identificere patientens behv fr sygeplejefaglig hjælp g støtte under indlæggelsen samt medvirke til at identificere g bservere medicinske symptmer, sygdm g persnlige frhld med henblik på at planlægge, udføre, evaluere g dkumentere en målrettet pleje g behandling. Sygeplejen er kendetegnet ved at være af såvel sygdmsfrebyggende, sundhedsbevarende, sundhedsfremmende, lindrende g rehabiliterende art. Sygeplejen tilrettelægges systematisk g individuelt ud fra evidensbaserede kliniske retningslinjer, standardplejeplaner g screeninger. Side 1 af 9
Sygeplejen sigter md: At genprette, bevare g styrke patientens fysiske, psykiske g sciale funktin At genprette g fremme sundhed samt frebygge sygdm At støtte patienten til at mestre g acceptere tabte funktiner g ændrede livsvilkår At lindre lidelse g hjælpe til en værdig død At sikre kntinuitet g sammenhæng i patientfrløbene fr patienten, eksempelvis via infrmatin, medinddragelse g dkumentatin. Hs patienter i afsnittet ptræder følgende sygeplejemæssige prblemstillinger hyppigt: Observatiner knyttet til patientens sygdm g behandlingstiltag. Ernæringsprblemer, da de fleste patienter under indlæggelsen vil have et øget energibehv eller være i risik fr ikke at få deres næringsbehv dækket, f.eks. pga. nedsat appetit, dysfagi m.m. Immbilisatin sm følge af sygdmmen g heraf følgende kmplikatiner g behv fr rehabilitering. Miktin- g defækatinsprblemer, eksempelvis manglende blæretømning, nedsat blærekntrl, inkntinens, diarré, bstipatin m.m. Respiratinsprblemer. Cirkulatinsprblemer. Risik fr udvikling af sepsis, svær sepsis g septisk chk. Kgnitive prblemer med baggrund i hjerneskade. Kmmunikative prblemer, eksempelvis afasi g dysartri. Vejledning af patienter, pårørende eller klleger i frbindelse med sygdmmens art, pleje g behandling, frebyggelse af smitte m.m. Et generelt nedsat funktinsniveau, der kræver hjælp til krpspleje samt brug af hjælpemidler. Enkelte terminale frløb, hvr der vil være fkus på en palliativ indsats. Typiske kliniske sygeplejepgaver På vil sygeplejepgaver rette sig md klinisk sygepleje relateret til patienter med kmplekse, akutte g krniske sygdmme. Desuden er sygeplejepgaverne rettet md samarbejde med den enkelte patient/brger g grupper af patienter/brger g dennes/deres netværk med fkus på sammenhængende patientfrløb. Der er fkus på filsfiske, religiøse g etiske aspekter, samt sygdmslære g farmaklgi relateret til den aktuelle sygepleje. De kliniske sygeplejepgaver vil rette sig md sygeplejerskens virksmhedsmråde sm helhed. Der er primært fkus på at udføre sygepleje g at frmidle sygepleje, men der indgår gså elementer af at lede sygepleje g at udvikle sygepleje. Nedenfr beskrives typiske sygeplejepgaver inden fr de fire mråder i virksmhedsmrådet, sm den studerende vil få mulighed fr at arbejde med. At udføre sygepleje: Opgaver der er knyttet til patientens fysilgiske behv ud fra patientens egenmsrgsevne. Persnlig pleje g trykskadefrebyggelse, herunder screening af risik fr trykskade. Hjælpe patienten med ADL-funktiner sm f.eks. at spise, udskille krppens affaldsstffer g klare persnlig hygiejne. Observatin g pleje af den cirkulatrisk påvirkede patient. Observatin g pleje af den respiratinsbesværede patient herunder iltbehandling. Observatin g måling af vitale værdier/toks (tidlig pspring af kritisk sygdm) g handle ud fra disse. Side 2 af 9
Observatin g måling af bldsukkerværdier hs nypdagede g dysregulerede diabetespatienter. Ernæring til den ernæringstruede patient herunder ernæringsscreening, udarbejdelse af plan fr ernæring, kstregistrering, sndeernæring g parenteral ernæring. Observatin g pleje med henblik på prethldelse af væske- g elektrlytbalancen herunder udregning af væskebalance g håndtering af i.v.-væsketilskud. Observatin g pleje i frbindelse med udskillelse af affaldsstffer herunder anlæggelse af kateter, kateterpleje g brug af laksantia jævnfør rammerdinatin herfr. Observatin g pleje af den cerebralt påvirkede patient herunder vurdering g pleje i frbindelse med risik fr delir. Observatin g pleje i frbindelse med mbilisering g rehabilitering. Selvstændigt identificere sygeplejebehv, pstille mål, planlægge, udføre, evaluere, justere g dkumentere sygepleje i samarbejde med patienter/brgere g deres netværk. Herunder indsamle g analysere data. Identificere g handle på etiske dilemmaer g uhensigtsmæssige magtrelatiner. Medicingivning, der vil indbefatte alle frmer fr medicinadministratin samt bservatin af virkning g bivirkning ved den medicinske behandling. I/V- administratin fregår dg under direkte vejledning. Tværsektrielt g tværfagligt samarbejde internt g eksternt på hspitalet. At frmidle sygepleje: Infrmatin g vejledning til patienten g pårørende m frløb, undersøgelser, behandling, medicin, fund g frhldsregler. Infrmatin g vejledning m handlemuligheder i frhld til sundhedsfremme g frebyggelse af sygdm. Kntakt til primærsektr eller anden afdeling, hvr der skal frmidles viden m patienten i frhld til at kunne planlægge en udskrivelse eller verflytning. Dkumentatin af sygeplejen herunder indsamlede data, planlagt g udført sygepleje i EPJ. Fremlægge patientfrløb g videregivelse af infrmatiner ved rapprtsituatiner, knference m.v. herunder anvende fagsprg. Mundtlig videregivelse af bservatiner g skriftlig dkumentatin af sygeplejen i EPJ. Der lægges vægt på kmmunikatinens g dkumentatinens betydning fr at sikre kvalitet g kntinuitet i patientfrløbet samt gd kmmunikatin ved vergange i patientfrløbet. Undervisning g vejledning til andre uddannelsessøgende mkring det enkelte patientfrløb eller relevante emner. At lede sygepleje: Planlægge, tilrettelægge g krdinere sammenhængende patientfrløb internt g på tværs af sektrer g afdelinger. Argumentere fr den udførte sygepleje i et tydeligt fagsprg på baggrund af praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. Oprethlde patientsikkerhed g medvirke til afdækning g indberetning af utilsigtede hændelser. Side 3 af 9
Inddrage relevante mn- g tværsektrielle samarbejdspartnere både internt g på tværs af afdelinger samt sektrerne. Samarbejdspartnerne kan eksempelvis være lægen, fysi- g ergterapeuter, plejepersnalet ved verflytning af patient til en anden afdeling, visitatrer g udskrivningskrdinatrer ved udskrivelse. Planlægge, tilrettelægge g medvirke til diagnstiske undersøgelser g behandlinger. At udvikle sygepleje: At den studerende frhlder sig reflekterende g undersøgende til afsnittets sygepleje g kmmer med ideer, der er med til at skabe faglig frnyelse. Argumentere fr vurderinger g handlinger ud fra praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. Inddrage metder g standarder i udøvelse af sygepleje. Typiske patientfrløb/brgerfrløb Afsnittet mdtager patienter med neurlgiske, geriatriske, endkrinlgiske, infektiner, cancer- g alment medicinske sygdmme. De fleste patienter mdtages fra akutafdelingen, g der lægges en plan fr indlæggelsesfrløbet. Under indlæggelsen bserveres, plejes, behandles g trænes patienten med udgangspunkt i den freliggende plan. Der fretages daglig stuegang, hvr behandling, sygepleje g planer fr udredning justeres g tilpasses patientens tilstand. At hjælpe patienten til egenmsrg, at scialisere patienten g at sætte fkus på patientens ressurcer er en del af afdelingens målsætning. Varigheden fr indlæggelsesfrløbene varierer fra få dage til ngle uger. Undervejs kan der være behv fr statussamtaler, hvr den pårørende evt. inddrages. De fleste patienter udskrives til eget hjem. Under indlæggelsen vurderes, m der er behv fr hjælp g eventuelle bligændringer efter udskrivelsen. Der kan være behv fr at kntakte visitatrer/udskrivnings-krdinatrer fra primærsektren med henblik på at igangsætte hjemmehjælp g/eller sygepleje til patienten efter udskrivelsen. Desuden kan der være patienter der visiteres til krttidsplads g/eller plejehjem. Til afsnittet er der tilknyttet et appleksiteam, sm følger p efter udskrivelsen på ngle af de neurlgiske patienter. Metder i klinisk praksis Side 4 af 9
Kliniske metder: Sygeplejeprcessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikatin af patienternes prblemstillinger g behv fr sygepleje, pstille mål fr patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter, handle i relatin til denne planlægning g evaluere den udførte sygepleje. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/brger, mikrrganismer g miljø. Vurdere g handle ud fra didaktiske vervejelser ver patienters læringsbehv, frudsætninger g mtivatin samt metder til planlægning, udførelse g evaluering af undervisning. Kliniske metder til vurdering af patienters fysilgiske tilstand, herunder anvendelse af scringsinstrumenter - f.eks. registrering af vitale værdier/toks, ISBAR, ernæringsscreening g smertevurdering Kliniske metder til vurdering af patienters psyklgiske tilstand g sciale vilkår Elektrniske systemer til dkumentatin af patientfrløb EPJ Refleksinsmetder: Patientfrløb Anvendelse af e-prtfli Didaktisk metde, herunder vurdering af patienters læringsbehv, frudsætninger g mtivatin samt metder til planlægning, udførelse g evaluering af undervisning Udføre g reflektere ver instrumentelle handlinger, metder g standarder Mdel fr praktisk færdighedsudøvelse med kategrierne indhld, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integratin g msrgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kllegial mn- g tværfaglig refleksin Frsknings- g udviklingsmetder: Kliniske retningslinjer, e-dkumentatin g sundhedsaftaler E-dk Patientsikkerhed g registrering af utilsigtede hændelser Infrmatinssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige prblemstillinger Den Danske Kvalitetsmdel Implementeringsstrategier Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- g frskningsmråder På Hspitalsenheden Hrsens arbejdes med kvalitetssikring / udviklingsprjekter under verskrifterne (se i øvrigt www.hpitalsenheden-hrsens.dk ) Patientsikkert Sygehus Den danske kvalitetsmdel Patient til brger fremtidens sygepleje Nærværende kmmunikatin I alle afdelinger er ansat udviklingssygeplejersker g specialeansvarlige sygeplejersker. Den studerende skal ved pleje g behandling kunne anvende afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser g prcedurer, der relaterer sig til det/de patientfrløb, sm den studerende er invlveret i. Derudver skal den studerende rientere sig m g være psøgende i frhld til aktuelle indsatsmråder vedrørende udvikling af sygeplejen både i afsnittet g på hspitalet sm helhed. Side 5 af 9
Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering, herunder vejlednings- g evalueringstilbud Kliniske vejledere: Der er i afsnittet ansat en praktikansvarlig sygeplejerske, der i samarbejde med den uddannelsesansvarlige på hspitalet g afdelingssygeplejersken er ansvarlig fr: Uddannelse g det pædaggiske frløb af sygeplejestuderende i afsnittet samt fr den pædaggiske udvikling i relatin til uddannelsesmråderne Tilrettelæggelse g krdinering af de kliniske kurser fr sygeplejestuderende g praktikfrløb fr scial- g sundhedsassistentelever Fungerer sm den verrdnede primære vejleder fr de sygeplejestuderende Varetagelse af den kliniske undervisning, vejledning g bedømmelse af sygeplejestuderende, herunder evaluering g eksaminatin Sammen med afsnittets øvrige kliniske vejledere ansvarlig fr at fremme, lette g støtte den studerendes udvikling, iscenesætte rammer fr læring, vurdere gde læringssituatiner, støtte den studerende i at psøge g tilegne sig disse. I afsnittet er der fruden praktikansvarlig sygeplejerske gså flere kliniske vejledere. Tilrettelæggelse: Ca. 3 uger før start på klinisk kursus, mdtager den studerende et velkmstbrev fra den praktikansvarlige i afsnittet. Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan (GKS) g mdulbeskrivelsen danner grundlag fr samarbejdet mellem de kliniske vejledere g den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende g den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreprces. Klinisk kursus på mdul 11 er tilrettelagt med en intrduktinsperide på 1-2 uger, hvr den studerende intrduceres fr afsnittets specialmråder g det kliniske uddannelsesfrløb rganisatrisk, scialt, kulturelt, patientkarakteristika, plejefrm, værdier g mål fr sygeplejen g læringsmuligheder. Herefter følges en træningsperide, hvr den studerende arbejder med stigende selvstændighedsgrad. Den studerende har fremmøde svarende til 30 timer i gennemsnit pr. uge. Timerne tilrettelægges således, at den studerende følger afsnittets døgnrytme med både dag-, aften- g nattevagter samt weekendvagter. Vejlednings- g evalueringsmøder: I løbet af de første 14 dage vil der være en frventningssamtale med gensidig frventningsafklaring g drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Herudver aftales der ca. ugentlige vejlednings- g refleksinssamtaler samt en midtvejssamtale ca. halvvejs i den kliniske peride. Den praktikansvarlige sygeplejerske vil vejlede den studerende i frhld til intern klinisk prøve, g hun eller én af de øvrige kliniske vejledere vil gennemføre prøven sm eksaminatr. Efter den kliniske prøve hldes der en slutevaluering, hvr den studerende evaluerer det kliniske undervisningsfrløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på frhånd udfyldt evalueringsskema g medbringer en kpi til samtalen. Før-, under g eftervejledning: Der vil være daglig drøftelse g refleksin med en af de kliniske vejledere eller en af de daglige vejledere m plan fr sygeplejen g evaluering af udført sygepleje. Desuden vil der gså være vejledning i knkrete sygeplejesituatiner af de kliniske vejledere g de daglige vejledere. Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituatiner. Den studerende følges mere tæt af daglige vejledere i starten, men arbejder gradvist mere g mere selvstændigt. Side 6 af 9
Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed fr at stille spørgsmål g indgå i faglige diskussiner/drøftelser, samtidig med at den studerende får mulighed fr at lære af frskellige rllemdeller. Den studerende betragtes sm en del af afdelingen g det frventes, at den studerende deltager i pgaverne i afsnittet g er psøgende i frhld til læringsmulighederne. Læringsmulighederne ligger netp i at deltage i praksis, understøttet af refleksin før-, under- g efter patientsituatiner. Planlagte g fastlagte studieaktiviteter: Den fastlagte studieaktivitet er rettet md en udvalgt klinisk metde. Den planlagte studieaktivitet er rganiseret sm et seminar. Ved seminaret deltager mindre grupper af studerende på samme uddannelsesniveau. Endvidere deltager kliniske vejledere fra P6 g en sygeplejelærer fra. (se mdulbeskrivelse, bilag 2) Frventninger til den studerende Frventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer m ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger nget af sin studie fri i klinisk praksis så det frventede timetal nås. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder g den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet g ugen. Det afgørende er, hvrdan g hvrnår den studerende har mulighed fr at pnå læringsudbyttet fr mdulet, g hvrnår der er vejledningsmuligheder. Der kan ikke planlægges med længerevarende studie fri peride, ferie mv. i det kliniske frløb. Den studerende skal i relatin til frventningssamtalen frberede et udkast i e-prtfli til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajurføre sin studieplan i e-prtfli g arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem periden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet fr mdulet. Den studerende skal være frberedt til vejlednings- g evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen knkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har frberedt, hvad samtalen skal have fkus på, vælge at give den studerende en evaluering. Den studerende deltager aktivt g ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes frudsætninger. Den studerende frventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed g undren i frhld til praksis, men med respekt fr den viden afsnittets persnale er i besiddelse af. Den studerende er medansvarlig fr at skabe et gdt læringsmiljø i afsnittet ved bl.a. at være mtiveret, engageret, samarbejdsvillig g psitiv. Den studerende er ansvarlig i frhld til sin egen læring g kmpetencer, samarbejdspartnere g patienter. Dette indebærer bl.a. at være psøgende i frhld til læring g søge vejledning. Den studerende kan i den sidste del af mdul 12 varetage tildelt patientpleje til 2 patienter selvstændigt. Den studerende skal til den afsluttende evalueringssamtale udfylder g medbringer en kpi af evalueringsskemaet. Krav vedrørende klinisk pensum Side 7 af 9
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige g pædaggiske kvalifikatiner Praktikansvarlig sygeplejerske: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har en diplmuddannelse eller er uddannet klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser g har pædaggiske kvalifikatiner svarende til 1/6 diplmuddannelse Har interesse g mtivatin fr at vejlede g undervise sygeplejestuderende Indgår kntinuerligt i kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage/kurser/supervisin af ekstern supervisr/uddannelsesansvarlig sygeplejerske Indgår i et vejledernetværk, hvr der er fkus på kllegial supervisin g kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning Har gde samarbejds- g rganisatriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Klinisk vejleder: Er faglig kmpetent sygeplejerske Er uddannet klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser g har pædaggiske kvalifikatiner svarende til 1/6 diplmuddannelse/9 ECTS-pint Har interesse g mtivatin fr at vejlede g undervise sygeplejestuderende Indgår kntinuerligt i kmpetenceudvikling i frbindelse med møder/supervisin af praktikansvarlig sygeplejerske Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af pgivet litteratur fra klinisk undervisningssted g den studerendes selvvalgte litteratur. Pensum består af praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. Det samlede pensum er på 30-50 ECTS-pint, svarende til 450-750 sider. Den studerende pgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder gdkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, sm det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkmstbrevet. Selvvalgt pensum skriver den studerende ind i e-prtfli senest en uge inden klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser Side 8 af 9
At være studieaktiv er en frudsætning fr at deltage i den interne kliniske prøve. Den praktikansvarlige sygeplejerske vurderer, m den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejepgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan (GKS). Dette betyder, at den studerende demnstrerer viden g indsigt i den sygepleje, sm den studerende udfører i afsnittet. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle frsvarligt g kmpetent i frhld til de sygeplejepgaver, sm er afspejlet i den generelle kliniske studieplan. Skal være til stede i praksis i gennemsnit 30 timer ugentligt. Udarbejder individuel klinisk studieplan i e-prtfli g følger p på samt ajurfører denne løbende gennem den kliniske peride. Den studerende samarbejder g drøfter den individuelle kliniske studieplan gennem hele den kliniske peride med den kliniske vejleder. Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan g i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen g den studerendes viden g kmpetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende mdul. Har afviklet fastlagt studieaktivitet, sm retter sig md en udvalgt klinisk metde. Dette betyder, at de pstillede kriterier er pfyldt. Deltagelse i studieaktiviteten Fkusuge. Denne fkusuge understøtter prjektet: Klinisk undervisning med fkus på sammenhængende patientfrløb. Prjektet har til frmål at styrke den studerendes viden g handlekmpetencer, i frhld til at sikre sammenhængende tværprfessinelle g tværsektrielle patientfrløb. Har afviklet planlagt studieaktivitet med fkus på mdulets tema i frm af seminardeltagelse. Dette betyder, at de pstillede kriterier fr deltagelse i seminar er pfyldt (se Mdulbeskrivelse,, bilag 2). Opgiver g får gdkendt selvvalgt litteratur, sm er indskrevet i e-prtfli. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den freligger inden den interne kliniske prøve. Anvender g ajurfører de relevante elementer i e-prtfli. Dette betyder, at den studerende skal anvende e- Prtfli i relatin til den kliniske undervisning under hele det kliniske frløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- g evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale samt refleksin ver planlagt g udført sygepleje. Mdulet afsluttes med en intern klinisk prøve, sm består af t delprøver (Se Mdulbeskrivelse,, bilag 1). Udarbejdet af: undervisningssted, dat g ledelsesansvarlig. Marie Neergaard Bøgen, Praktikansvarlig sygeplejerske, P6 Medicinsk afsnit. Juli 2014. Gdkendt af sygeplejerskeuddannelsen i Hrsens d. 10. juli 2014 Side 9 af 9