Louise Kryspin Sørensen Maj 2011 Langtidssygefravær 2010 Langtidssygefraværet (over 28 dage) opgjort i fraværsperioder er faldet marginalt med 1,7 % fra 2007 til 2010. Faldet i langtidssygefraværet er kun sket i kommuner (11,3 %), mens langtidsfraværet er steget marginalt i regionerne (2,3 %). Sygefraværet er ikke jævnt fordelt. De 20 % mest syge af sygeplejerskerne tegner sig for 90,5 % af det samlede sygefravær i kommunerne og 87,0 % af det samlede sygefravær i regionerne. Sygefraværet blandt sygeplejersker er således meget ulige fordelt, hvilket bør afspejle sig i de initiativer der bliver sat i søen på arbejdspladserne for at nedbringe sygefraværet. Langtidssygefravær i 2010 Det fælleskommunale løndatakontor opgør årligt fraværet i kommuner og regioner. Dette notat omhandler omfanget af langtidssygefravær blandt sygeplejersker i kommuner og regioner i 2010, samt udviklingen fra 2007 til 2010. I beregningerne indgår kun afsluttet sygefravær, da vi skal kende sygeperiodens længde. Derfor er det gennemsnitlige sygefravær i dette notat ikke sammenlignelige med DSR s øvrige notater om sygefravær for samme år. 34.978 fuldtidsbeskæftigede ud af 41.199 (85 %) basissygeplejersker og specialsygeplejersker i regionerne eller kommunerne er registreret med fravær i 2010. Deres fravær er angivet i tabel 1 fordelt over fraværets periodelængde. Der har i alt været 143.626 fraværsperioder i 2010, hvoraf 98 % af perioderne (140.077) er under 29 dages varighed. I disse tal indgår ikke uafsluttet fravær, jf. tabel 1. Fraværet over 28 dage udgør 37 % af det totale fravær opgjort i kalenderdage og 30 % af det totale fravær opgjort i dagsværk. Set i forhold til antal perioder per ansat, udgør langtidsfravær 2 %, da der er meget færre sygdomsperioder forbundet med langtidssygefravær, end ved kortere fravær. Tabel 1. Sygefravær blandt basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde 2010 Periodelængde Fravær pr ansat i Kalenderdage Fravær pr ansat i Dagsværk Antal perioder pr. ansat Antal dage pr. periode Antal fraværsperioder Korttidsfravær (<=28 dage) 8,3 63 % 7,7 70 % 3,04 98 % 2,7 140.077 Langtidsfravær (>28 dage) 5,0 37 % 3,3 30 % 0,08 2 % 64,6 3.549 I alt 13,3 100 % 11,0 100 % 3,11 100 % 4,3 143.626 I alt indgår 41.199 sygeplejersker (KL: Stilling: 19025, 19013, 22201) og (DR Stilling: 22201) med og uden fravær (population=alle i statistikken). I tabellen indgår ikke uafsluttet fravær. NOTAT Langtidssygefravær i 2007, 2009 og 2010.docx
Udvikling i langtidssygefravær fra 2007-2010 Langtidssygefraværet (over 28 dage) opgjort i antal fraværsperioder er faldet med 1,7 % fra 2007 til 2010. I 2007 havde basis- og specialsygeplejersker i 3.612 fraværsperioder over 28 dage i 2007, hvilket var faldet til 3.549 perioder over 28 dage i 2010. Derimod er der sket en stigning i sygefraværet under 29 dage på 3,0 % fra 2007 til 2010. Det er kun i regionerne at sygefraværet er steget fra 2007-2010. Denne stigning dækker over en stærkere stigning for sygefravær under 29 dage (4,9 %) end for langtidssygefraværet (2,3 %), jf. tabel 2. Derimod er sygefraværet faldet i kommunerne. Det er især sygefravær på 29 dage og derover der er faldet (11,3 %), mens korttidsfraværet er faldet med 4,6 %. Tabel 2. Udvikling i sygeplejerskers sygeperioder 2007-2010 fordelt på perioder og sektor 2007 2009 2010 Udvikling fra 2007-2010 Sygedagsværk i alt 139.599 148.437 143.626 2,9 % Under 29 dage 135.987 144.929 140.077 3,0 % 29+ dage 3.612 3.508 3.549-1,7 % Regionerne i alt 111.075 119.571 116.467 4,9 % Under 29 dage 108.543 116.963 113.877 4,9 % 29+ dage 2.532 2.608 2.590 2,3 % Kommunerne i alt 28.234 28.604 26.857-4,9 % Under 29 dage 27.167 27.710 25.911-4,6 % 29+ dage 1.067 894 946-11,3 % Note: Sygeplejersker kan indgå flere gange da tabellen angiver antallet af sygeperioder og ikke opgjort i individer. I tabellen indgår basis- og specialsygeplejersker i regionerne og kommuner. Sygefravær blandt sygeplejersker er ulige fordelt Et andet vigtigt aspekt af sygefraværet blandt sygeplejersker er, hvordan dette er fordelt mellem sygeplejerskerne. I figur 2 er sygefraværet blandt basis- og specialsygeplejersker ansat i regionerne og kommunerne illustreret ved hjælp af Lorenz-kurver. Den sorte diagonale linje illustrerer hvordan en total lige fordeling af sygefravær blandt en gruppe ansatte ville se ud. Dvs. hvis 10 % af de ansatte tegnede sig for 10 % af fraværet, 20 procent tegnede sig for 20 % af fraværet osv. Den blå og den orange linje (Lorenz-kurverne) illustrerer hvordan sygefraværet reelt fordeler sig blandt sygeplejerskerne ansat i henholdsvis regionerne og kommunerne. I regionerne viser den blå linje i figur 2 bl.a., at de 20 % mindst syge blandt sygeplejerskerne samlet set tegner sig for 1,1 % af det samlede sygefravær i gruppen af basis- og specialsygeplejersker ansat i regionerne. Videre ses det, at de 50 % mindst syge blandt sygeplejerskerne samlet set tegner sig for 5,1 % af det samlede sygefravær i gruppen af basissygeplejersker ansat i regionerne. Modsat tegner de 5 % mest syge blandt sygeplejerskerne sig for 66,9 % af det samlede sygefravær i gruppen af basis- og specialsygeplejersker ansat i regionerne. DSR Analyse Side 2 af 5
I kommunerne er sygefraværet også meget spredt. Således viser den orange linje at de 80 % mindst syge af sygeplejerskerne tegner sig for 9,5 % af det samlede sygefravær, mens de 90 % mindst syge tegner sig for 17,2 % af det samlede sygefravær. Videre tegner de 5 % mest syge sygeplejersker i kommunerne sig for 69,2 % af det samlede sygefravær blandt sygeplejerskerne i kommunerne. Figur 1. Fordeling af sygefravær blandt basis og specialsygeplejersker i kommuner og regioner, 2010 100 80 Lige fordeling Kommuner Regioner 60 40 20 0 0 20 40 60 80 100 Note: Fuldtidsbeskæftigede basis- og specialsygeplejersker i regionerne og kommuner (41.199 i 2010) indgår i statistikken. Sygefraværet blandt sygeplejersker er således meget ulige fordelt, hvilket bør afspejle sig i de initiativer der bliver sat i søen på arbejdspladserne for at nedbringe sygefraværet. For en stor gruppe af sygeplejerskerne er der ikke behov for særlige tiltag til nedbringelse af sygefravær, da de tegner sig for en så begrænset del, at det formentlig ikke er muligt at nedbringe sygefraværet yderligere. Der var således 6.000 sygeplejersker i regioner og kommuner, der intet sygefravær havde i 2010. Modsat er der også en gruppe, der tegner sig for en meget stor del af det samlede sygefravær. Derfor vil det være mest oplagt, at målrette initiativer til nedbringelse af sygefravær på arbejdspladsen specifikt mod denne gruppe af medarbejdere, hvor det giver mening. DSR Analyse Side 3 af 5
Metode I notatet indgår kun sygeplejersker med afsluttet sygefravær. Dvs uafsluttet fravær er ikke inkluderet. Derved stemmer tallene ikke overens med tal om sygefravær i de øvrige notater om det totale omfang af sygefravær. Sygeplejersker er defineret som basis- og specialsygeplejersker, da basis og specialsygeplejersker ikke kan defferentieres i regionerne. Der er anvendt følgende stillingskoder i udtrækkene: KL: 19025, 19013 og 22201 samt regionerne: 22201. Data er trukket fra FLD s databank (LOPAKS). I LOPAKS opgøres fraværet som følgende - antal kalenderdage pr. helårsansat - antal dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget - antal fraværsperioder pr. helårsansat I opgørelserne indgår alle ansatte, helårs eller fuldtidsbeskæftigede uanset om de har haft fravær eller ej. Kalenderdage. Antal kalenderdage pr. helårsansat beregnes som: antal kalenderdage i fravær i alt/antal helårsansatte i alt. Beregningen forudsætter, at de enkelte ansættelsesforhold omregnes til antal helårsansatte. En helårsansat defineres som et ansættelsesforhold, der uanset beskæftigelsesgrad (en deltids- og en fuldtidsansat tæller lige meget) udgør et kalenderår. Dagsværk. Antal dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget beregnes som: antal dagsværk i fravær i alt/antal fuldtidsbeskæftigede i alt Beregningen forudsætter en opgørelse af antal fuldtidsbeskæftigede. En fuldtidsbeskæftiget defineres som en helårsansat med beskæftigelsesgraden 1000 (svarende til 37 timer om ugen). Antal fraværsdagsværk = antal timer divideret med 7,4. Perioder. Antal fraværsperioder pr. helårsansat beregnes som: antal fraværsperioder afsluttet i året/antal helårsansatte i alt. Fraværsperioderne opgøres uden hensyn til, om den fraværende er hel- eller deltidsansat. Graden af fravær opgøres som: - fraværets omfang, - fraværsprocenten fraværets omfang beregnes ved forholdet: antal kalenderdage i fravær i alt/antal mulige kalenderdage i året i alt Nævneren beregnes som: 365 * antal helårsansatte i alt, hvor 365 er antal kalenderdage i året, hvis året ikke er skudår. fraværsprocenten beregnes ved forholdet: antal dagsværk i fravær i alt/antal mulige dagsværk i året i alt Nævneren beregnes som : 228 * antal fuldtidsbeskæftigede, hvor 228 er antallet af arbejdsdage i året Der er væsentlig forskel på de to metoders beregninger og resultater af graden af fravær, idet den ene bygger på kalenderdage og helårsansatte og den anden på dagsværk og fuldtidsbeskæftigede. Denne forskel er vigtigt at holde sig for øje ikke mindst ved eventuelle sammenligninger af tabeller, som bygger på hver sin metode. DSR Analyse Side 4 af 5
Stillingskoder anvendt i FLD Kommuner 2007 (januar til marts 2007 derefter som 2008) 2008-2010 Basis ;19025;19026;19027;22201*);22508;22509;22510;22511;2 2526;22531;22601; 19025;22201 Sundhedsplejerske ;19013;19028;19029;22512;22525;22611; 19013 *) 22201 skal med i den kommunale opgørelse, da strukturreformen ikke blev implementeret med det samme. En del af de overflyttede sygeplejersker blev ikke også overflyttet til korrekte lønklasser med det samme. Husk at fjerne markeringen i regioner under område, når der køres tabeller. Regioner 2007 2008 Basis og specialister 22201; 22267;22268 22201; DSR Analyse Side 5 af 5