Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for bedrifter med smågriseproduktion Totaløkonomien for smågriseproduktionen er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et landsgennemsnit. Resultaterne, der er medtaget her, er fra konventionelle bedrifter med produktion af 30 kg grise. Bedrifterne er heltidsbrug og enkeltmandsejet. Tabel 1 viser de seneste fem års resultater for ovennævnte bedrifter. Besætningsstørrelsen er i gennemsnit steget med 20 årssøer i forhold til 2006. Stigningen i antal producerede grise skyldes både flere årssøer og forbedret effektivitet målt på antal grise pr. årsso. Gennem hele perioden er godt 12 pct. af grisene produceret til slagtesvin. Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier. Bruttoudbyttet er faldet med 522.000 kr. Heraf udgør konjunkturerne 297.000 kr., som er det, bedriftens besætning og beholdninger er faldet i værdi fra primo 2007 til ultimo 2007. På grund af øgede omkostninger til foder er stykomkostningerne steget betydeligt. Samlet faldt dækningsbidraget med knap 1,1 mio. kr. i forhold til året før. Der har kun været moderate stigninger i de kontante kapacitetsomkostninger og afskrivninger. Dækningsbidraget er dog ikke stort nok til at dække kapacitetsomkostningerne, og resultatet af primær drift er derfor negativt. 8 Produktionsøkonomi Svin

1.000 kr. 800 600 400 200 0-200 -400-600 -800-1.000-1.200 2003 2004 2005 2006 2007 Figur 1. Udvikling i driftsresultat. Finansieringsomkostningerne blev markant forøget fra 2006 til 2007. Årsagen er dels, at gælden voksede med godt 2 mio. kr., men især at renteniveauet er steget. Alt i alt fik smågriseproducenterne et underskud på driften på 932.000 kr. Bemærk at de -297.000 kr., som konjunkturerne udgør, er urealiserede værdier. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med sohold og salg af smågrise. 2003 2004 2005 2006 2007 Antal regnskaber 669 771 786 719 524 Antal bedrifter 1 1.919 1.572 1.501 1.259 1.247 Antal årssøer 336 343 379 424 444 Antal producerede 30 kg grise 7.849 8.935 10.259 11.077 Antal producerede slagtesvin 549 1.002 1.106 1.264 1.418 Landbrugsareal, ha i alt 82 104 111 126 132 Beløb i 1.000 kr. Bruttoudbytte 3.061 3.855 4.097 5.152 4.630 Stykomkostninger 1.638 1.815 1.982 2.280 2.838 Dækningsbidrag 1.423 2.040 2.115 2.873 1.792 Kontante kapacitetsomkostninger 753 913 1.079 1.283 1.414 Driftsmæssige afskrivninger 341 410 463 536 596 Resultat af primær drift 329 718 572 1.053-218 Afkoblet EU-tilskud 243 281 296 Finansieringsomkostninger 547 597 646 734 1.010 Driftsresultat -218 121 169 601-932 Heraf konjunkturer 0 0-2 49-297 1 Total antal smågriseproducenter ifølge Danmarks Statistik. Produktionsøkonomi Svin 9

Tabel 2. Indtjening på smågrisebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse, 2007. - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Antal regnskaber 524 131 131 131 131 Antal årssøer 444 770 471 321 167 Antal producerede grise 11.077 19.374 11.667 7.972 4.129 Landbrugsareal, ha i alt 132 199 132 113 76 Dyreenheder 1) 208 370 217 145 77 Fravænnede grise pr. årsso inkl. gylte 26,2 26,6 26,1 25,4 25,7 Vægt solgte smågrise, kg 32 32 32 33 32 Kr. pr. solgt smågris 330 328 329 334 333 Beløb i 1.000 kr. Bruttoudbytte 4.630 8.088 4.715 3.383 1.866 Stykomkostninger 2.838 4.929 2.914 2.040 1.182 Dækningsbidrag 1.792 3.159 1.801 1.343 684 Kontante kapacitetsomkostninger 1.414 2.558 1.407 998 540 Driftsmæssige afskrivninger 596 1.032 619 429 243 Resultat af primær drift -218-431 -225-84 -99 Afkoblet EU-tilskud 296 447 297 252 170 Finansieringsomkostninger 1.010 1.663 1.065 803 419 Driftsresultat -932-1.647-993 -635-348 Heraf konjunkturer -297-554 -305-195 -99 Aktiver i alt 35.716 59.073 35.326 27.467 17.938 Gældsprocent 63 66 65 60 51 1) Dyreenheder er beregnet ud fra samtlige dyr på bedriften, og ikke kun søer og smågrise. Indtjening på smågrisebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er bedrifterne opdelt i fire lige store grupper fordelt på antal årssøer. De største bedrifter havde i gennemsnit 770 årssøer, mens de mindste havde 167 årssøer. Det er primært gruppe 2, der har øget antallet af årssøer mest siden 2006. Gruppe 3 og 4, dvs. de mindste bedrifter har jord nok til at opfylde harmonikravet, mens gruppe 1 og 2 har hhv. 1,6 og 1,9 DE pr. ha. De 50 pct. største smågriseproducenter vil således have de største omkostninger til gylletransport, mens de mindste bedrifter har forholdsmæssigt mere jord at forrente pr. DE. I modsætning til tidligere er det ikke længere de mindste bedrifter, der har den ringeste effektivitet målt på fravænnede grise pr. årsso. Om det skyldes en kraftig forbedring på disse bedrifter, eller om mindst effektive besætninger er gået helt ud af erhvervet, kan ikke ses ud af tallene. 10 Produktionsøkonomi Svin

Der er en klar sammenhæng mellem bedrifternes historiske vækst og gældsandelen. Ca. halvdelen af gruppe 4 s kapital er gæld, mens de største bedrifter har en gældsandel på 2/3. Analyse af nøgletal Afkastningsgraden er et udtryk for forrentningen af den investerede kapital. Den svinger mellem -0,4 og -0,9 pct. Gennemsnittet er -0,7 pct. Da renterne på gælden skal betales, bliver forrentningen af egenkapitalen dårligere end for kapitalen i gennemsnit. Egenkapitalen hos smågriseproducenterne er blevet forrentet med mellem -1,6 og -7,6 pct. Forrentningen af egenkapitalen er dårligst for de største bedrifter. De 25 pct. mindste og største smågrisebedrifter har den ringeste overskudsgrad. Årsagerne er dog forskellige. De største bedrifter har forholdsvis høje kapacitetsomkostninger, mens de mindste har en forholdsvis lav dækningsgrad. Gruppe 1 omfatter de 25 pct. største bedrifter målt på antal årssøer, gruppe 4 de 25 pct. mindste bedrifter, mens gruppe 2 og 3 dækker de 50 pct. i midten. Forklaringer til alle nøgletal kan ses på side 62-63. Uanset besætningsstørrelse er kapacitetsgraden under en. Det vil sige, at dækningsbidraget ikke er stort nok til at dække kapacitetsomkostningerne. I tabel 2 giver det sig til udtryk ved, at resultat af primær drift er negativ for alle besætningsgrupper. Også lønningsevnen er negativ i alle grupperne. Det er gruppe 4, der klart har den dårligste lønningsevne. Denne klare adskillelse fra de andre grupper skyldes især, at de mindste bedrifter har forholdsvis flere landbrugsaktiver at forrente. Ingen af grupperne har en indtjening, der er stor nok til at dække en vedligeholdelsesstrategi. Selvfinansieringsraten er ikke medtaget, da den er negativ for alle grupperne. Tabel 3. Nøgletal. - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Afkastningsgrad, pct. -0,7-0,9-0,8-0,4-0,7 Egenkapitalens forrentning, pct. -6,1-7,6-7,3-5,0-1,6 Overskudsgrad, pct. -4,7-5,3-4,8-2,5-5,3 Dækningsgrad, pct. 38,7 39,1 38,2 39,7 36,7 Kapacitetsgrad 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 Lønningsevne, kr. pr. normtime -113-109 -108-109 -141 Beløb i 1.000 kr. Indtjening til ejer og finansiering 79 16 72 168 71 Krav til minimumsindtjening Vedligeholdelsesstrategi 1.110 1.718 1.179 966 488 Udvidelsesstrategi 1.705 2.750 1.798 1.396 731 Produktionsøkonomi Svin 11

Tabel 4. Investeringer på smågrisebedrifter, 2007. - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Investering i: Beløb i 1.000 kr. Driftsbygninger 825 1.139 806 941 380 Maskiner og inventar 609 1.075 630 416 250 Besætning og beholdning -97-143 -61-29 -152 Fast ejendom og jord mv. 1.240 2.582 1.510 582 75 Landbrugsinvesteringer i alt 2.577 4.652 2.885 1.911 554 Driftsmæssige afskrivninger 596 1.032 619 429 243 Nettoinvestering 1.981 3.620 2.266 1.481 311 Nettoinvestering, kr. pr. årsso 4.462 4.701 4.811 4.615 1.861 Investeringer Smågriseproducenterne investerede i gennemsnit knap 2,6 mio. kr. sidste år. Det er godt 200.000 kr. mere end i 2006. Der blev især investeret i fast ejendom og jord, mens der blev foretaget negative investeringer i besætningen (pga. fald i statusværdier). De mindste smågrisebedrifter investerede mindre i 2007 end i 2006, mens især de to midterste grupper forøgede investeringerne i forhold til 2006. Det samme gælder nettoinvesteringerne. Ser vi på nettoinvesteringer pr. årsso, har de tre grupper med de største smågriseproducenter meget ens nettoinvesteringer, mens gruppe 4 har næsten 2,5 gang mindre nettoinvesteringer end gruppe 3 med de næstlaveste nettoinvesteringer pr. årsso. Udvikling i dækningsbidrag pr. årsso Analyserne er foretaget på baggrund af produktionsgrensregnskaber for bedrifter med sohold, der er indberettet til Økonomidatabasen. I tabel 5 er de seneste 5 år angivet. Derudover er forventningen til dækningsbidraget for 2008 og 2009 angivet. Tabel 5. Effektivitet og økonomi i soholdet. 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal bedrifter 105 127 100 162 126 Antal årssøer 286 352 333 386 382 Producerede grise pr. årsso 23,6 23,5 24,1 24,9 26,1 26,1 26,1 Vægt pr. afgået gris, kg 30,6 31,9 32,4 31,9 33 1) Foder pr. produceret gris, FE sv 113 119 118 113 110 Pris pr. produceret gris, kr. 309 338 351 368 327 Kr. pr. FE sv 1,38 1,38 1,35 1,31 1,63 Dækningsbidrag pr. årsso, kr. 2.853 3.850 4.033 4.811 1.893 2.923 6.185 1) I produktionsgrensregnskaberne er der usikkerhed forbundet med foderenhederne. Dette ses også, når der sammenlignes med resultaterne af effektivitetskontrollen (jf. tabel 7). 12 Produktionsøkonomi Svin

Kr. pr. årsso 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Figur 2. Udvikling i dækningsbidrag pr. årsso. Dækningsbidraget for bedrifter med sohold er mere end halveret fra 2006 til 2007. Det skyldes flere faktorer. Afregningsprisen pr. produceret gris faldt med 41 kr. til 327 kr., mens foderprisen pr. FE sv er steget med 32 øre. Grise pr. årsso er steget med 0,3 gris og foderforbruget er faldet til 110 FE sv pr. produceret gris. Disse to forbedringer har langt fra kunnet opveje de lavere afregningspriser og de højere foderpriser, og derfor er dækningsbidraget pr. årsso blevet reduceret markant i 2007. Forventningerne til resten af 2008 og 2009 er, at afregningsprisen vil fortsætte med at stige, så bytteforholdet mellem smågriseprisen og foderprisen vil forbedres. Og deraf følger en klar forbedring af dækningsbidraget, jf. figur 2. Spredning i dækningsbidrag pr. årsso I tabel 6 ses resultaterne for smågriseproducenterne opdelt i 4 grupper efter faldende dækningsbidrag pr. årsso. Som illustreret i tabellen er forskellen mellem de bedste og de dårligste producenter stor. Bedrifterne med det højeste dækningsbidrag pr. årsso har i gennemsnit en levendefødt gris mere Tabel 6. Soholdsbedrifter opdelt efter dækningsbidrag pr. årsso, 2007. 31-32 bedrifter pr. gruppe Alle 1 2 3 4 Antal årssøer 382 428 440 382 286 Producerede grise pr. årsso 26,1 27,4 26,6 25,7 23,8 Levendefødte pr. kuld 14,1 14,7 14,0 13,7 13,7 Fravænnede pr. kuld 12,3 12,9 12,2 11,7 11,8 Spildfoderdage pr. kuld 13,8 12,5 13,3 15,5 14,5 Faringsprocent 88 91 88 85 86 Kuld pr. årsso inkl. gylte 2,29 2,38 2,27 2,24 2,23 Pris pr. produceret gris, kr. 327 332 334 333 301 Foder pr. produceret gris, FE sv 110 104 110 109 119 Kr. pr. FE sv 1,63 1,57 1,63 1,73 1,57 Kr. pr. årsso Bruttoudbytte 7.493 8.558 7.672 7.233 6.004 Foderomkostninger 4.659 4.553 4.622 4.852 4.609 Dyrlæge og medicin 489 458 490 524 486 Andre omkostninger 453 458 441 471 437 Stykomkostninger i alt 5.600 5.469 5.553 5.847 5.532 Dækningsbidrag 1.893 3.089 2.119 1.386 472 Produktionsøkonomi Svin 13

Andre forhold 28 pct. Producerede grise pr. årsso 14 pct. gruppe 1 s foderforbrug pr. gris er væsentligt lavere end foderforbruget pr. gris hos bedrifterne i gruppe 4, fordi der i gruppe 1 produceres flere grise pr. årsso. Og det er vel og mærke uden, at foderforbruget pr. årsso er større. Foderomkostning 30 pct. 28 pct. Pris på smågrise Figur 3. Årsager til forskel i dækningsbidrag pr. årsso. pr. kuld end de dårligste 50 pct. Gruppe 1 har ligeledes en væsentlig højere faringsprocent end bedrifterne i de øvrige grupper. Bortset fra gruppe 3 er der en klar sammenhæng mellem dækningsbidrag pr. årsso og effektiviteten i soholdet. Grunden til, at gruppe 3 skiller sig ud fra gruppe 4 på dækningsbidraget pr. årsso, er en væsentlig lavere dødelighed blandt smågrisene efter fravænning. Figur 3 viser årsager til forskellen i dækningsbidraget mellem gruppen med det højeste dækningsbidrag og gruppen med det laveste dækningsbidrag fordelt ud fra: Antal producerede grise pr. årsso Prisen på smågrise Foderomkostninger pr. årsso Andre forhold Selv om der ikke umiddelbart er særlig stor forskel på foderomkostningen pr. årsso, forklarer den alligevel 30 pct. af forskellen i dækningsbidraget mellem gruppe 1 og 4. Årsagen er, at Forskellen i prisen på de solgte smågrise forklarer 28 pct. af differencen i dækningsbidrag mellem gruppe 1 og 4. Forskellen i producerede grise pr. årsso udgør 14 pct. Antal producerede grise har dermed ikke den samme betydning som tidligere, hvilket kan skyldes, at forskellen i grise pr. årsso ikke er så stor mere. Andre forhold som f.eks. dyrlæge, medicin mv. forklarer 28 pct. Spredning i effektivitet Resultaterne af effektivitetskontrollen stammer fra 269 bedrifter med i alt ca. 91.000 årssøer. Resultaterne for 2007 dækker oktober 2006 - oktober 2007, mens f.eks. 2006 dækker april 2006 til april 2007. Det er stadig muligt at sammenligne perioder med hinanden. Man skal blot være opmærksom på, at der er overlap mellem de to seneste perioder. For 2007 kan også den bedste og dårligste fjerdedel af smågriseproducenterne målt på antal grise pr. årsso ses. Der blev gennemsnitligt produceret 25,2 grise pr. årsso i 2007. Det er en forbedring på 1,2 grise i forhold til 2004. Denne forbedring er især hentet via en forøgelse af antal levendefødte pr. kuld og en lavere dødelighed efter fravænning. Derimod er det gennemsnitlige antal kuld pr. årsso stort set uændret. Foderforbruget pr. produceret gris er steget lidt i 2007, så det er på niveau med 2005. Den daglige tilvækst efter fravænning fortsætter med at stige, mens dødeligheden efter fravænning er faldet en smule. Den bedste fjerdedel producerer næsten 6 grise mere pr. årsso end den dårligste fjerdedel. Forskellen skyldes flere kuld og levendefødte pr. årsso samt en lavere dødelighed i både farestalden og efter fravænning. 14 Produktionsøkonomi Svin

Tabel 7. Resultater fra effektivitetskontrollen i soholdet. Periode Alle 2004 Alle 2005 Alle 2006 Alle 2007 Dårligste 25 pct. 2007 Bedste 25 pct. 2007 Antal bdrifter 572 461 318 269 67 68 Antal årssøer 303 327 331 338 276 414 Producerede grise pr. årsso 24 24,3 24,9 25,2 22,2 28,1 Foder pr. produceret gris, FE sv 108 109 107 109 Kuld pr. årsso 2,24 2,24 2,23 2,23 2,13 2,31 Spildfoderdage pr. kuld 15,6 15,4 15,7 15,7 21,5 11,6 Levendefødte pr. kuld 12,9 13,2 13,5 13,6 13,1 14,2 Dødfødte pr. kuld 1,5 1,7 1,7 1,7 1,8 1,7 Fravænnede pr. kuld 11,1 11,3 11,6 11,7 10,9 12,5 Alder ved fravænning, dage 31 31,4 31,7 31,9 33,6 30,3 Vægt ved fravænning, kg 7,3 7,3 7,3 7,3 7,6 7,1 Vægt pr. afgået gris, kg 30,6 31,2 31,3 31,7 32,2 32,2 Daglig tilvækst efter fravænning, g 2 413 417 428 434 422 453 Døde efter fravænning, pct. 4,4 3,8 3,2 3,1 4,1 2,2 1 Fra oktober 2006 - oktoboer 2007. Øvrige år er fra april - april. 2 Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. 1 Årsagen til den store forskel i kuld pr. årsso skyldes især, at den dårligste fjerdedel har næsten 10 spildfoderdage mere pr. kuld end den bedste fjerdedel. Den dårligste fjerdedel har også en lidt længere diegivningstid, hvilket er med til at påvirke kuld pr. årsso i nedadgående retning. Sammenholdes tabel 6 og 7 tyder alt på, at der som forventet er en klar sammenhæng mellem produktionseffektivitet og dækningsbidrag pr. årsso. Den bedste fjerdedel har tilsyneladende en bedre styring med vigtige parametre som f.eks. spildfoderdage, levendefødte pr. kuld, daglig tilvækst efter fravænning og dødelighed blandt smågrisene. Det er vigtigt at have en god produktionseffektivitet, og der er tilsyneladende stadig et stort uudnyttet potentiale i smågriseproduktionen. Produktionsøkonomi Svin 15