FINNS Tæt på historisk aftale om globale regnskabsregler n massiv magtkamp om internationale koncerners regnskaber er i gang - Historisk kompromis om fælles internationale regnskabsregler sandsynligvis på vej inden for få uger, forudser den danske formand for ISC - For første gang fortæller han offentligt om lobbyisme, og hvad der skiller parterne - n række danske virksomheder har forbedret deres regnskaber markant, mens 25 pct. står helt stille, viser Ugebrevets rating af de største danske virksomheder Meget tyder på, at der inden for de næste to måneder vil blive truffet en historisk beslutning om at udvikle et sæt fælles standarder for virksomhedsregnskaber over hele verden. Det kan forrykke danske virksomheders regnskabsresultater med betydelige millionbeløb og få stor betydning for den nye danske årsregnskabslov, som snart skal vedtages. Vurderingen kommer fra den danske formand for International ccounting Standards Committee (ISC), statsautoriseret revisor Stig nevoldsen, Deloitte & Touche. Organisationen har især det sidste halve år kæmpet en benhård magtkamp med det amerikanske FSB om, hvilken organisation der skal stå i spidsen for udviklingen af det fælles internationale regnskabssprog, de fleste eksperter mener er helt nødvendigt. Men efter de seneste kontakter, bl.a. et møde i København for ti dage siden med chief accountant i Securities & xchange Commission Lynn Turner, er Stig nevoldsen igen blevet optimistisk: Der foregår et massivt magtspil lige netop i disse uger. Men jeg ser det resterende som en rigtig gammeldags hestehandel om detaljer. Jeg tror efterhånden på, at vi i løbet af de næste par måneder kan præsentere et fælles udspil til en ny verdensomspændende institution, som skal stå bag fremtidens fælles internationale regnskabsstandarder, siger Stig nevoldsen. f samme grund begiver han sig i de kommende uger ud på en intensiv forhandlingsrejse til bl.a. Washington, London, Paris, msterdam, Tokyo, Bruxelles og Johannesburg. Lykkes det, vil der være tale om en historisk aftale. Herhjemme får en global standard først og fremmest betydning for de koncerner, som ikke er i tvivl om, at deres regnskaber skal kunne læses og forstås over hele verden, men som ikke ved, hvilket spor de skal vælge. F.eks. har Novo valgt at følge den amerikanske regnskabsmodel, mens Danisco og SS m.fl. følger de IS-vejledninger, som Stig nevoldsens organisation forsøger at forene resten af verden om. ndre danske virksomheder vil blive mere indirekte påvirket, fordi der er lagt op til, at den nye årsregnskabslov, som er lige på trapperne, skal lægge sig meget tæt op ad de internationale regnskabsstandarder. Figur 1: Hver ottende af de 300 førende danske virksomheder laver gode, informative regnskaber, mens mere end hver fjerde er for dårlige. ndelene er uændrede i forhold til 1998. Top God B Middel C Dårlig D Bund Kan ikke rates 1 Informationsværdi 6 11 23 53 5 Pct. 0 10 20 30 40 50 60 Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen De gode bliver bedre I mellemtiden har en lang række, specielt større og mellemstore, børsnoterede danske virksomheder lagt sig i selen for at luge ud i de danske særregler og i stedet opgøre deres regnskaber efter de internationale regnskabsstandarder, som kan forstås af deres investorer, kunder og forretningsforbindelser uden for Danmark.. Det fremgår af Mandag Morgens gennemgang af de seneste regnskaber fra Danmarks 300 førende virksomheder. Ugebrevet har netop ratet dem ud fra de internationale regnskabsstandarder. Se figur 1. Nr. 30 6. september 1999 1
Tabel 1: Danisco, H.Lundbeck, SIS International og SS udarbejder Danmarks mest informative finansielle regnskaber. Mm De bedste regnskaber -rating i regnskabskvalitet Virksomhed Regnskabskvalitet Danisco H. Lundbeck SIS International SS Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Ratingens hovedresultater er:! De bedste: Danisco, H. Lundbeck, det lille SIS International og senest SS får topkarakteren for at offentliggøre Danmarks mest informative regnskaber. Se også tabel 1. Figur 2: n gruppe af specielt store og mellemstore børsnoterede virksomheder har forbedret deres regnskabskvalitet hen imod de internationale standarder.! Flere følger IS: NeuroSearch, Bavarian Nordic, Borlais og Navision følger også de internationale regnskabsvejledninger og er meget tæt på superligaen. Til næste år ønsker FLS, Chr. Hansen og GN Store Nord at gå samme vej.! Forbedringer: Syv virksomheder, heriblandt Rockwool og William Demant er gået fra ratingen C for et middelgodt regnskab til B for en god informationsværdi. 12, heriblandt Det Danske Stålvalseværk, er gået fra D for dårligt til C. Se også figur 2. Tilbage står, at mere end hver fjerde af Danmarks største og børsnoterede selskaber rapporterer utilfredsstillende til offentligheden om deres økonomiske situation. Helt i bund er de 17 virksomheder, som får bundkarakteren. Bundskraberlisten er domineret af en række koncerner i PM Gruppen, men herudover indeholder den bl.a. Lego og Lars Larsens J. S. jendoms- og Investeringsselskab. Hovedresultaterne fremgår af tabel 1, mens ratingen af de enkelte selskaber samt benchmarkgrundlaget m.v., kan læses på Mandag Morgens hjemmeside, www.monday.dk Markedet driver internationale spilleregler frem Stig nevoldsen er ikke i tvivl om, at det er ved at være slut med danske, finske og andre nationale særregler for, hvordan en virksomhed gør sit overskud og sin egenkapital op. Tendensen overalt i verden er, at Udvikling i regnskabskvalitet Fra rating B til i regnskabskvalitet SS B Fra rating C til B i regnskabskvalitet Rockwool alborg Portland Per arslev William Demant Glunz & Jensen xpedit Brøndby C Fra rating D til C i regnskabskvalitet C.W. Obel Centralkøb Incentive Det Danske Stålvalseværk Glud & Marstrand NTR nsaldo Vølund.O. Johansen Thrige-Titan Objective Gabriel Bioscan Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen politikerne overlader udformningen af reglerne til de eksperter, som udarbejder standarder og vejledninger. Og ligesom i Danmark retter de sig mere og mere ind efter internationale retningslinier: Det bliver mere og mere umuligt at opretholde nationale særregler og regnskabsmetoder, efterhånden som globaliseringen skrider frem. Det er klart markedsdrevet. Hvem vil f.eks. købe aktier i virksomheder, som har opgjort deres indtjening efter principper, investorerne ikke kender? Internationale aktieanalytikere bruger meget begrænset tid til at afgøre, hvilke danske aktier der skal med i porteføljen. Kan han ikke nikke genkendende til de regnskaber og de revisonsselskaber, han præsenteres for, er der stor risiko for, at han hurtigt går videre til næste tilbud, siger Stig nevoldsen. f samme årsag har U-Kommissionen i de senere år accepteret, at store europæiske koncerner opgør deres regnskaber efter IS-standarderne, selvom det rent faktisk på visse punkter strider imod U-direktiverne på området. Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien og Østrig har 2 Nr. 30 6. september 1999
også givet tilladelse til at bruge IS. Der har også i U-systemet været forslag fremme om at gøre det til et krav for at kunne være noteret på de europæiske børser. Men det har englænderne forhindret indtil videre. Med én fælles valuta virker det dog mere og mere besynderligt med flere regnskabsregler. Tabel 2:Selskaberne i.p. Møller Gruppen dominerer listen over de dårligste regnskaber i toppen af dansk erhvervsliv. Mm De dårligste regnskaber Virksomhed PM Gruppen -rating i regnskabskvalitet Tank- og ruteskibe Olie- og gasaktivitet Rosti Roulunds Fabrikker Dansk Supermarked Bilka Føtex Netto DIS Maersk Maersk ir Odense Staalskibsværft LGO Gruppen J. S. jendoms- & Investeringsselskab Den lokale andel Samkøb Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Regnskabskvalitet Den samme udvikling foregår også andre steder i verden. Japanerne ønsker ifølge Stig nevoldsen ikke længere at skulle betale en risikopræmie for internationale lån, fordi långiverne ikke kan gennemskue deres regnskaber. Det har skabt stor interesse for arbejdet i ISC. Og det er ikke som tidligere på teknikerniveau, kontakten foregår. Nu er det toppersoner inden for japansk politik og erhvervsliv, som rykker. Krisen i sien har også været en drivkraft i samme retning. Flere politikere og eksperter, heriblandt Verdensbankens præsident, har været inde på, at krisen blev forstærket af, at ingen kunne gennemskue regnskaberne og dermed den reelle økonomiske situation i tigerlandenes turbovirksomheder. Derfor er der nu også her stærke bestræbelser på at indføre de internationale regnskabsregler. Men det, der for alvor satte gang i udbredelsen af de internationale standarder, var, da sammenslutningen af verdens børstilsyn, IOSCO, bebudede, at ISstandarderne kunne blive en fælles adgangsbillet til aktiemarkederne overalt på kloden, hvis de blev færdigudviklet på en række nærmere bestemte områder. fter et hæsblæsende arbejde med at få vedtaget de sidse standarder lykkedes det ISC at fremlægge et færdigt udspil i december sidste år. Det blev ledsaget af en model for en helt ny verdensomspændende standardsætter-institution, som man også håbede, amerikanerne ville deltage i. Udspillet fra ISC blev forkastet overalt. FSB vendte tommelfingeren nedaf i april måned med en stærk kritik af det nye udspil. Men i løbet af de seneste månder har Stig nevoldsen ført intense forhandlinger med amerikanerne. Nu er der altså nye toner på vej. Og det er på høje tid: Vi bliver jo nødt til at indrette os efter de behov, virksomhederne og regnskabsbrugerne har i en mere og mere globaliseret verden. Gør vi ikke det, bliver vi hurtigt sat uden for business, siger ISC-formanden. Magtkamp mod amerikanerne På spørgsmålet, hvad der så skiller amerikanerne og den øvrige verden, svarer Stig nevoldsen: Det er mere politik end forskellige holdninger, som gør forskellen. Der er ganske vist en vis forskel på den regnskabsfilosofi, vi og amerikanerne står for. I US har man et meget detaljeret regelsæt for, hvad virksomhederne må og ikke må, når de rapporterer til offentligheden. Over for dette står, at vi i ISC og også f.eks. i Danmark i højere grad regulerer regnskabsaflæggelsen med bredere begreber som f.eks., at de skal give et retvisende billede af den økonomiske situation. Men det er ikke så meget det, der gør, at det igennem længere tid har set ud som om, vi ikke har kunnet blive enige om at skabe et fælles sæt internationale regnskabsregler. Som jeg ser det, er der især to knaster, siger Stig nevoldsen. Nr. 30 6. september 1999 3
Figur 3: Koncerngoodwill, finansielle instrumenter, udskudt skat og hensættelser giver det største slør i de 300 gennemgåede regnskaber. De almindeligste manglende brikker til et dækkende billede af virksomheden Væsentlig talmæssig betydning Koncerngoodwill Finansielle instrumenter Udskudt skat Hensættelser Mindre eller ingen talmæssig betydning Finansielle instrumenter (vilkår og politik) Forskning og udvikling nvendte leasing-former Kommentarer til cash flow-opgørelse Køb og salg af andre virksomheder Usikkerhed og risici Segmentering Transaktioner mellem afhængige parter Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen Den ene er, at amerikanerne ligesom i mange andre internationale sammenhænge ser sig som selvskrevne til at stå i spidsen for den institution, der skal harmonisere regnskabsaflæggelsen rundt omkring i verden. Heroverfor står, at jeg og ISC lægger vægt på, at der er tale om et ægte verdensomspændende samarbejde med en bred repræsentation fra forskellige dele af verden. Den anden knast handler om standardsætternes tilknytning til de virksomheder og brugere, som deres arbejde har betydning for. Her har vi hidtil i ISC ligesom i arbejdet med de danske regnskabsvejledninger lagt vægt på, at standardsætterne har et vist fodfæste i erhvervslivet. F.eks. ved at de arbejder som revisorer, virksomhedsledere eller lignende ved siden af. Og ved at virksomhederne og de forskellige regnskabsbrugere har en betydelig indflydelse på de endelige regnskabsstandarder. Men det har ført til, at amerikanerne har kritiseret ISC for ikke at være tilstrækkeligt uafhængige. De foretrækker et system som det amerikanske FSB, hvor regnskabsstandarderne udarbejdes af en snæver gruppe heltidsansatte eksperter, som ligefrem på forskellig måde skal dokumentere, at de er helt uafhængige. F.eks. skal en tidligere virksomhedsansat økonomidirektør for at blive ansat i FSB skrive under på, at han ikke længere er tilknyttet den private virksomhed. Jeg er bange for, at et sådant system let kan føre til Kreml-agtige tilstande, hvor standardsætterne kun tror og hører på sig selv. Det er de mange sammenstød mellem FSB og de amerikanske virksomheder jo et godt vidnesbyrd om. Dette manglende fodfæste i den omgivende verden er også U-Kommissionens stærkeste indvending imod amerikanernes system. ccept frem for uafhængighed? Men kan der ikke omvendt være en fare for, at det konsensus-søgende system omkring ISC og de danske regnskabsvejledninger fører til lidt for effektive lobbyister og dermed for udvandede standarder? Selvfølgelig kan jeg følge den kritik. Jeg tror også, at den løsning, vi formentlig lander på, på langt sigt vil udvikle sig til at ligne det amerikanske system i den forstand, at en større og større del af standardsætterne vil blive fuldtidsansatte i institutionen, som ikke arbejder andre steder ved siden af. Men sådan vil det blive, måske først og fremmest fordi det er så arbejdsmæssigt krævende at sætte sig ind i det ofte meget komplicerede stof. Til gengæld tror jeg, at amerikanerne må acceptere, at der bliver tale om en betydeligt større personkreds end i US, som repræsenterer både forskellige interessentgrupper og nationaliteter.? Har der været eksempler på, at den europæiske model giver køb på den fagligt mest optimale løsning som følge af modstand fra f.eks. virksomhederne? Ja, det var jo til en vis grad tilfældet med den seneste regnskabsstandard, vi lavede for behandlingen af finansielle instrumenter som futures, optioner o.s.v. Det kan i store koncerner flytte overskuddet med meget store millionbeløb, alt efter hvilken måde de bogføres på. Derfor var vi under særdeles hårdt pres, især fra bank- og forsikringsverdenens interesseorganisationer. Resultatet er, at den standard, vi er nået frem til, ikke er den fagligt mest optimale. Men det var altså den løsning, der kunne gennemføres i praksis på nuværende tidspunkt. Men min grundholdning er altså, at det er meget væsentligt, at de standarder, vi 4 Nr. 30 6. september 1999
vedtager, ikke bare er fagligt de mest rigtige, men også kan accepteres af de virksomheder og brugere, som skal anvende dem. Derfor indgår det også i det forslag fra ISC, som for øjeblikket forhandles med amerikanerne, at der skal udpeges en række respekterede personer som såkaldte trustees. De skal udpege de 20-25 professionelle eksperter, der skal fastsætte regnskabsstandarderne, de skal overvåge, om arbejdet udføres tilfredsstillende, og endelig skal de sørge for at samle tilstrækkeligt med penge ind fra f.eks. virksomhederne til at finansiere arbejdet.? Rummer det ikke en fare for, at de, der har råd til at betale mest, får for stor indflydelse til at påvirke standarderne i en sagligt set forkert retning? Nej, det tror jeg ikke. For gruppen af trustees skal bestå af højt respekterede personer som f.eks. Per Gyllenhammer eller Jes Søderberg fra den danske. P. Møller-gruppe. De vil ikke have lyst til at sætte deres gode navn på spil.? Burde politikerne ikke også være repræsenteret for at få en vis indflydelse på et så væsentligt område, som de tidligere har lovgivet om? Det er meget vigtigt for amerikanerne, at politikerne ikke er med, og at der ikke blandes offentlige penge ind i det. Men jeg kunne da fint leve med begge dele. Vi skal måske bruge 100 millioner kr. om året på europæisk plan - og en del af dem kunne vel godt komme fra regeringerne, som kan se deres fordel i, at dette her arbejde gøres på den måde, der er lagt op til. Men i den henseende er jeg kompromisets mand. Bank-lobbyisterne gik over stregen? Hvordan har du oplevet lobbyismen i dit halvandet år i formandsstolen? I det internationale arbejde oplever jeg lobbyisme af en hel anden karakter, end da jeg var med til at lave de danske vejledninger. Vi modtager f.eks. hele tiden truende og meget kritiske breve. Der er til tider tale om en meget barsk pression. Specielt i forbindelse med vedtagelsen af standarden omkring de finansielle instrumenter var der lobbyister, som klart gik over stregen efter min bedømmelse. Det var specielt repræsentanter fra bankverdenen, siger Stig nevoldsen, som dog aldrig har modtaget direkte tilbud om personlig bestikkelse m.v. På den anden side er jeg ikke i tvivl om, at danske virksomheder påvirker processen alt for lidt. De kunne godt få betydelig mere indflydelse. Specielt hvis f.eks. Dansk Industri gjorde mere ud af at samle synspunkterne, som det sker i mange andre lande.? Mange har undret sig over, at det netop er.p. Møller Gruppen og Carlsberg, som er kendt for at lave meget lidt informative regnskaber, som er blandt de få danske virksomheder, der giver økonomisk tilskud til ISC. Hvilken indflydelse får de ud af det? Det giver dem ikke direkte indflydelse. På den anden side har det stor betydning for mit arbejde som formand for ISC, at så store og internationalt velrenommerede danske selskaber støtter arbejdet økonomisk. Og selvfølgelig kender jeg de argumenter, de står for. Kontrol vil fremme processen? Hvad er dit råd til de danske virksomheder, som nu både venter på en ny dansk årsregnskabslov og det sæt nye spilleregler for hele verden, som måske nu er på vej? For mig er det vigtigste, at vi nu finder frem til en ægte international kompromisløsning sammen med amerikanerne. Om det lykkes, kan jeg selvfølgelig ikke forudsige med sikkerhed. Først og fremmest fordi jeg ikke kender betydningen af en række politiske brikker. Men jeg tror og håber, at vi finder en løsning. lternativet er for mig at se en uoverskuelig og uhensigtsmæssig krigssituation mellem ISC og det amerikanske system. Men uanset hvad vi gør, vil der udvikle sig et stærkere og stærkere markedspres for, at internationale virksomheder opgør deres økonomiske situation efter internationalt aner- Nr. 30 6. september 1999 5
kendte metoder. Det giver ganske vist færre valgmuligheder i rapportering til offentligheden. Men til gengæld fører det til en større gennemskuelighed og dermed alt andet lige også en højere aktiekurs. Det er så væsentligt, at Københavns Fondsbørs burde overveje at gøre det til et krav for de allerstørste virksomheder, som er med i KFX-gruppen, at de aflagde regnskaber efter vores IS-standarder, som alle investorer og interessenter rundt om i verden kan forstå. Men alt dette har kun betydning, hvis markedet har en vis sikkerhed for, at virksomhederne rent faktisk også følger de internationale regnskabsstandarder i praksis. Det er der ingen, der kontrollerer på det danske aktiemarked i dag. Derfor kunne det overvejes at oprette et review-panel, f.eks. bestående af tre højt respekterede revisorer og tre finans- eller økonomidirektører, som havde til opgave at tage stilling til, om reglerne og standarderne er overholdt i konkrete tilfælde. n sådan indstilling kunne Fondsbørsen så, hvis de ønskede det, gå videre med i form af en eventuel påtale til de pågældende virksomheder. Den slags initiativer ville have en meget gavnlig virkning på den internationaliseringsproces i regnskabsaflæggelsen, som nu er i fuld gang, slutter Stig nevoldsen. 6 Nr. 30 6. september 1999