Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap v. Thomas Bredgaard, Professor MSO Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Rehabilitering 2018, Nyborg Strand, 31. oktober 2018
Beskæftigelsesforskellen mellem personer med og uden handicap Kilde: Larsen & Høgelund (2014: 22-23): Handicap og beskæftigelse udviklingen mellem 2002 og 2014, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Arbejdsmarkedsstatus for forskellige typer af handicap Kilde: Larsen & Larsen (2017: 63): Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Informationsasymmetri og frygt for det anderledes
Bevica projektet Hvilke faktorer og mekanismer udgør barrierer for arbejdsmarkedsintegrationen af mennesker med bevægelseshandicap og hvordan kan situationen forbedres? 1. Interviews og survey til personer med mobilitetshandicap: Hvad karakteriserer deres arbejdsmarkedssituation og hvordan oplever de selv barrierer og muligheder? (forår/efterår 2018) 2. Arbejdsgiversurvey og casestudier: Hvilke faktorer fremmer eller hæmmer at arbejdsgiverne rekrutterer, fastholder og udvikler medarbejdere med bevægelseshandicap og hvordan kan flere arbejdsgivere engageres? (efterår 2018-forår 2019) 3. Jobcentersurvey og casestudier: Hvilke faktorer fremmer og hæmmer beskæftigelsessystemets evne til at adressere personer med bevægelseshandicap og hvilke redskaber virker? (forår/efterår 2019) 4. Fire innovationsværksteder (efterår 2018-forår 2020) Finansieret af Bevica Fonden i perioden 2018-2020.
En integreret arbejdsmarkedsforståelse Fokus Fremmende og hæmmende faktorer (eksempler) Udbudssiden Efterspørgselssiden Matchning Personer med handicap Type og sværhedsgrad af funktionsnedsættelse, uddannelse, erhvervserfaring, adgang til netværk, motivation, selvtillid, jobsøgning Virksomhederne Viden og information, erfaringer og holdninger, fysisk tilgængelighed på arbejdspladsen, direkte og indirekte diskrimination, socialt ansvar Beskæftigelsessystemet Information om personer med handicap, beskæftigelsesrettede tilbud, samarbejde og koordination med andre sektorer Muligheder for øget arbejdsmarkedsintegration (eksempler) Øge individuelle kapaciteter Øge virksomhedernes vilje og evne til at ansætte, fastholde og udvikle personer med handicap Øge information og evne til matchning
Barrierer og facilitatorer for ordinær beskæftigelse af personer med funktionsnedsættelser Personer med funktionsnedsættelser - Funktionsnedsættelsens sværhedsgrad - Type af funktionsnedsættelse - Alder - Uddannelsesniveau - Selvvurderet arbejdsevne - Informationsniveau - Jobsøgning - Økonomiske incitamenter Virksomhederne - Jobansøgninger - Ansættelsesbeslutningen - Holdninger - Viden - Erfaringer - Tilgængelighed og arbejdspladstilpasning Beskæftigelsessystemet - Viden om behov og forudsætninger blandt personer med funktionsnedsættelser - Støttet beskæftigelse på virksomhederne (f.eks. fleksjob og løntilskud) - Opfattelser af administrativt besvær Sandsynlighed for ordinær beskæftigelse Kilde: Bredgaard & Shamshiri-Petersen (2018): Bedre match mellem personer med handicap og arbejdsmarkedet En litteraturgennemgang, Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk).
Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats Kilde: Rehabiliteringsforum Danmark (2004: 19).
Begrebsafklaring Revalidering Arbejdsrettet rehabilitering Beskæftigelsesrettet rehabilitering Målgruppe Revalidender Sygemeldte Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige Institutioner Revalideringscentre Arbejdspladsen Beskæftigelsessystemet Interventioner Arbejdsprøvning TTA, SE/IPS Rehabiliteringsteams Ydelser Revalideringsydelse Sygedagpenge Førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, kontanthjælp m.v.
Arbejdsrettet rehabilitering til debat. Dilemmaer og udfordringer! 11. nationale rehabiliteringskonference 31. oktober 2017 Pernille Pedersen, Forsker www.defactum.dk Følg os på LinkedIn
Den danske hvidbog: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. MarselisborgCentret., 2004.
Definition af arbejdsrettet rehabilitering Arbejdsrettet rehabilitering af borgere med nedsat arbejdsevne er en tidsafgrænset, koordineret proces, hvor flere aktører med baggrund i en bio-psyko-social helhedsorienteret tilgang samarbejder med borgeren og dennes netværk om behovsbestemte sammenhængende mål og vidensbaserede indsatser. Formålet hermed er at understøtte borgerens egen indsats for at kunne varetage arbejdsopgaver på lige fod med andre på en måde, så dette er foreneligt med et uafhængigt og selvstændigt liv. (Kern-Hansen L et al. Lærebog i Arbejdsmiljø, 2011) www.defactum.dk Følg os på LinkedIn 3
Arbejdsrettet rehabilitering Alt, der hjælper en person med et helbredsproblem til at blive i, vende tilbage til og forblive i arbejde (Waddell, Burton og Kendel, 2008) Det primære mål er få deltagerne tilbage i arbejde (TTA) eller/og vedvarende TTA www.defactum.dk Følg os på LinkedIn 4
Betydningen af arbejde Hvorfor skal vi arbejde? økonomi socialt identitet sundhedsfremmende At stå uden for arbejdsmarkedet øger risikoen for dårligt helbred marginalisering førtidspension tidlig død Waddell G. Is Work Good for Your Health and Well-being? 2006. www.defactum.dk Følg os på LinkedIn 5
Dynamisk model for arbejdsrettet rehabilitering Labriola M, 2008 www.defactum.dk Følg os på LinkedIn 6
Fordeling af sygefravær (2010-2013) (Thorsen SV et al, 2016) www.defactum.dk Følg os på LinkedIn 7
Helbredsmæssige årsager til sygefravær Sundhedsstyrelsen. Sygdomsbyrden i Danmark, 2015 www.defactum.dk Følg os på LinkedIn 8
Produktionstab pga. sygedage, førtidspension og tidlig død Sundhedsstyrelsen. Sygdomsbyrden i Danmark, 2015
ICF - International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand www.defactum.dk Følg os på LinkedIn 10
ICF udvidet model www.defactum.dk Følg os på LinkedIn Heerkens Y. et al. 2004.
De involverede parter i TTA-forløb Jobcenter Sygemeldte Arbejdspladsen Sundhedssystemet www.defactum.dk Følg os på LinkedIn 12
Currently intervention often comes too late, key stakeholders are left out, and different institutions and services tend to work in isolation OECD (2015), Fit Mind, Fit Job www.defactum.dk Følg os på LinkedIn 13
Sammenhænge med anden rehabilitering www.defactum.dk Følg os på LinkedIn 14