Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling, SUH Roskilde
Baggrund Organisk delirium er en hyppig og alvorlig tilstand, der typisk rammer ældre > 65 år, som følge af anden somatisk sygdom eller svækkelse Fordrer forebyggende, nonfarmakologisk og tidlig intervention Referencer: Center for Kliniske retningslinjer (2013): klinisk retningslinjer for delir SST (2016): National klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af organisk delirium
Baggrund 1. Akut opstående og fluktuerende forløb 2. Uopmærksomhed 3. Usammenhængende tankegang Mindst to af følgende: a. forstyrret opfattelsesevne (illusioner eller hallucinationer) b. forstyrret søvnmønster c. øget eller mindsket psykomotorisk aktivitet d. desorienteret i tid, sted eller person e. nedsat hukommelse 4. Ændret bevidsthedsniveau 5. Organiske faktorer er udløsende for tilstanden Referencer: Center for Kliniske retningslinjer (2013): klinisk retningslinjer for delir SST (2016): National klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af organisk delirium
Baggrund Tre slags delirium Hyperaktive delirium Hypoaktive delirium Blandingstilstand Referencer: Center for Kliniske retningslinjer (2013): klinisk retningslinjer for delir SST (2016): National klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af organisk delirium
Baggrund Udenlandske undersøgelser: Population Prævalens Incidens Kirurgisk Hjerte - - - 11-46% Ortopæd 17% 12-51% Medicinsk Almen medicinsk 18-35% 11-14% Geriatrisk 25% 20-29% Intensiv 7-50% 19-82% Stroke - - - 10-27% Demens 18% 56% I Danmark er der ikke foretaget systematisk identifikation af delirium => % opgørelser Refence: Systematisk review af 14 studier af Inouye et al. (2014): "Delirium in elderly people"
Baggrund Konsekvenser for patienten Øget indlæggelsestid Varigt funktionstab Større grad af afhængighed fra hjemmeplejen efter delirium Tidligere plejehjemsanbringelse Psykiatrisk indlæggelse Øget 1 års-mortalitet Skam og skyld Referencer: Leslie & Inoyue (2011): The importance of Delirium Economic and Sociatal Costs Van Rompaey et al. (2016): The patients perception of a delirium Center for Kliniske retningslinjer (2013): klinisk retningslinjer for delir SST (2016): National klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af organisk delirium
Baggrund og for samfundet Store samfundsøkonomiske omkostninger på grund af - Øget indlæggelsestid og - Større grad af afhængighed efter delirium - Tidligere plejehjemsanbringelse Behandling af en patient med delirium er vurderet til at koste 2,5 gange mere end en patient uden delir Reference: Leslie DL et al. (2011): "One-year Health Care Costs associated with delirium in the elderly population"
Baggrund Min undren: Der forefindes klinisk retningslinje i D4.. men bliver den brugt??
Formål Problemformuleringen: At afdække hvilke erfaringer og oplevelser sygeplejersken på en almen sengeafdeling har i relation til den ældre medicinske patient med delirium Overordnet formål: At optimere god, faglig kvalificeret pleje af patienten med delirium
Design og metode Kvalitativt, deskriptivt og eksplorativt design Tre fokusgruppeinterviews med 14 fastansatte sygeplejersker
Fund Tre temaer: 1) Relationen til patienten var udfordrende 1) Egen faglighed blev udfordret 1) Samarbejdet omkring patienten var udfordrende
Konklusion Overordnet for alle tre temaer: Oplevelsen af højt tempo og stort arbejdspres var ifølge sygeplejerskerne en væsentlig faktor for kvaliteten af sygeplejen til patienten med delirium. Sygeplejerskerne oplevede manglende tid til. at sætte sig og læse den kliniske retningslinje planlægning dokumentation at holde patienten i hånden/ give ro at involvere de pårørende
Konklusion Sygeplejerskerne oplevede relationen til patienten udfordrende de forstår ikke, hvad Svært at kommunikere med patienten søren de laver her og kan ikke se sammenhængene Svært at lære patienten at kende pga. og misforstår stort tids- vores og arbejdspres ansvaret blev givet hensigt, til fast og nogle vagt gange bliver de så provokerede, at de jo skubber til noget, Personligt udfordret egne reaktioner, slår ud så efter som os manglende tålmodighed, irritabilitet
Konklusion Sygeplejerskerne oplevede at mangle basal viden om delirium Det er ikke et ord, vi bruger ret meget. Man patientens symptomer på delirium har kaldt blev barnet overset ved et helt andet navn... dokumentationen blev mangelfuld konfusionstilstand eller uro eller psykose. Men ikke det der delir det er sygdomsbilledet ikke blev samlet meget pudsigt så vi mangler et begreb... altså lægerne ikke havde grundlag for hvad at vurdere det egentligt eventuel vi behandling taler om?
Konklusion Sygeplejerskerne oplevede, at samarbejdet omkring patienten med delirium var udfordrende S8: Jeg tror stadig, at det er vigtigt, at man italesætter, Den fælles planlægning af dagen blev oplevet mangelfuld hvad man har tænkt sig at gøre for ellers så er der Utryghed ved at gå fra nogle, der tænker: Hvorfor skal du sidde derinde og Oplevelse af, at lægerne ikke tog snakke ansvar og hygge? S5: Ja, hvorfor er du Ledelsen sikrede drift, men overhovedet ikke uddannelse derinde, og tid for til vi fælles refleksion andre, vi styrter rundt og du sidder bare
Perspektivering Det anbefales at arbejde videre med 1. Personcentreret omsorg 2. Kommunikation 3. Undervisning i afdelingen om delirium 4. Brugen af den kliniske retningslinje, herunder screeningsredskabet CAM (Confusion Assesment Method) 5. Bedre/ mere synlig planlægning af dagen 6. Bedre dokumentation 7. Ledelsesmæssigt fokus på uddannelse
Tak for opmærksomheden! Susanne Kristiansen mail: sukr@regionsjaelland.dk Persistence of memory, Salvador Dali, 1931