Den økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen

Relaterede dokumenter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Fra plov til Conversation Agriculture

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

MILJØ &GØDSKNING. JOHAN von ROSEN Landmand GUSTAV SCHROLL Landmand JOHANNES MOURITSEN Docent emeritus

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Organisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne. Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23.

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

C12 Klimavenlig planteproduktion

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument


EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Beskyt vand, natur og sundhed

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl


Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe


Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Regler for jordbearbejdning

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Går jorden unde HighCrop

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Danske forskere tester sædskifter

Muligheder og udfordringer i efter- og

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Dansk Landbrugs Fremtid

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Kamme et alternativ til pløjning?

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Konsekvenser af et forbud mod glyphosat

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Vand, miljø, klima, natur

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Potentialet for økologisk planteavl

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe

Vandplanerne den videre proces

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Transkript:

Den økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen 40229611 bea@plantekonsulenten.dk

1983: Cand agro. KVL 1983: Planteavlsassistent Skanderbog LBF 1984-1996: Landskontoret for Planteavl Gødskning og kulturteknik 1996-2011: lokal planteavlskonsulent 1999: initiativtager til oprettelse af FRDK 2011-: freelance rådgiver

Syd - Tyskland 1998

Juni 1999

Hvordan får vi plads til både ager og natur ved samme producerede mængde? Almindelig landbrug Økologisk landbrug 30 % lavere udbytter

Det største indgreb i naturen er når vi sætter ploven i jorden fra natur til kultur tilstand

I økologien meget ekstra mekanisk bearbejdning det er et miljø problem!

Intensiv mekanisk bearbejdning giver risiko for erosion næringsstoftab og tab af frugtbarhed

Årlig udvaskning ved ensidig vårbyg på JB 6 Grøn Viden 176 Kg NO 3 -N/ha Stubharvet efterår. Pløjet 76 efterår Stubharvet efterår. Pløjet forår 63 Stubharvet efterår. Ingen pløjning 62 Pløjning efterår 65 Pløjning forår 49 Stubharvet forår 35

AgriFood Economics Centre samarbejde imellem Sveriges Landbrugsuniversitet og Lund universitet De har til opgave at udarbejde videnskabelig materiale som grundlag for strategiske og langsigtede beslutninger til regering og Rigsdag Kontakt www.agrifood.se Policy Brief nummer -2016-3

Betyder tilskudsordningerne et renere havmiljø? Tilskud til etablering og restaurering af vådområder er den tilskudsordning som har virket mest effektivt Også tilskud til efterafgrøder og forårs bearbejdning har reduceret næringsstof tabet Tilskud til randzoner, økologisk produktion og natur græsmarker har derimod forøget næringsstoftabet

40.000 gårde Indhold af fosfor og kvælstof i vandprøver udtaget i perioden 1997-2013 i 4300 søer og vandløb. Disse data kombineres med oplysninger om afstrømningsområder og med hvilke tilskudsordninger der udbetales støtte til Sveriges samtlige jordbrugere Et afstrømningsområde er det landområde som afvander til det samme vand. Alle gårde som ligger opstrøms for en given målestation i et givet afstrømnings område identificeres

Effekten af tilskudsordninger på den årlige mængde kvælstof og fosfor pr 1000kr i tilskud Kvælstof Fosfor Vådområder -866,9*** -16,9*** Efterafgrøder og forårsbearbejdning -17,8*** -0,8** Næringsstofbalance mv -339,9*** -6,7*** Økologisk produktion 18,5*** 0,9***

Mulige årsager til større tab af næringsstoffer ved større areal med økologi Mere organisk gødning fremfor handelsgødning. Tidligere forskning viser at anvendelse af organisk gødning kan lede til et større tab Mere bearbejdning af jorden på grund af mekanisk fremfor kemisk ukrudtsbekæmpelse

Conservation Agriculture Kan løse en del af vore udfordringer - Ved konstant dække af planter afgrøderester - Godt sædskifte - Minimal jordforstyrrelse lagring af CO2 - Med til løsning af klimaproblemet - Øge jordens frugtbarhed og indhold af plantetilgængelig vand - Mindre jorderosion og tab af næringsstoffer Jeg forstår ikke hvorfor CA får så lille opmærksomhed Jørgen Axelsen, seniorforsker Inst. For Bioscience- Plante- og insektøkologi AUU

Sprogbrug-følelser-angst-marketing politik Sprøjtegifte = sprøjtemidler Rengøringsgifte = rengøringsmidler Trægifte = træbeskyttelse, prøv f.eks. at se på www.gori.dk (propiconazol, Alcohols, C9-11, ethoxylated m-phenoxybenzyl-3-(2,2- dichlorvinyl) -2,2- dimethylcyclopropancarboxylat) Maling: DIVERSE Konserveringsgifte = konserveringsmidler vækstgifte = hormoner

"Økologi er mindre bæredygtigt end konventionelt landbrug." professorer Thomas Kätterer, Holger Kirchmann og Lars BergströmFredag 28. november 2014, interview, Landbrugsavisen

Men brugen af pesticider kan vel ikke være godt for miljøet?»man bruger jo pesticider for at løse et problem og sikre afgrøden. De bruges ikke i samme omfang som i firserne, og i Europa er der skrappe regler for at få dem godkendt. De pesticider, man bruger i dag, nedbrydes i naturen. Det vil overraske de fleste, at den økologiske rødvin, de drikker om fredagen, er behandlet med tre kg kobber pr. hektar, og at der er jorde i Frankrig og Italien, hvor kobberindholdet er så højt, at situationen er uholdbar. Hvis de i stedet brugte pesticider, ville de blive nedbrudt.«

Kan man gøre noget for naturen, der er bedre end økologi?»ja, hvis man dyrker jorden konventionelt og giver tilskuddet til naturpleje i stedet for til økologi. Det er ikke politisk korrekt at sige. I Sverige er miljøministeren fra Miljøpartiet, og hendes mål er, at landbruget bliver 100 procent økologisk i regionerne, der grænser til Østersøen.«

Er der slet ikke noget fornuftigt i økologisk jordbrug?»jo. Men forbuddet mod gødning og sprøjtemidler er dumt. Det er det, som vi er imod. I starten var økologien en drivkraft mod et fornuftigt mål om mindre gift og mindre udledning. I dag er økologisk jordbrug en hæmsko for den udvikling. Målsætningen var god, men det er ikke længere en god metode til at nå målet.«

Hvorfor anbefaler FN s miljøprogram så økologisk jordbrug i de lande, der sulter?»afrika behøver vand, nye sorter, næringsstoffer og metoder til at bekæmpe skadegørere osv. Går man fra ingenting til at dyrke en kvælstoffikserende afgrøde før majsen, kan man måske fordoble udbyttet fra et ton til to ton pr. hektar. Men udbytterne er stadig meget lave. Det vi har set er, at FN taler om agroøkologiske metoder altså ikke nødvendigvis økologisk jordbrug som her. De bruger også gødning og sprøjtemidler, når det behøves. Det handler meget om et sundt sædskifte og om at optimere planteernæring.«

Er det så det, I anbefaler?»ja, det er det faktisk. Vi taler ikke om at sprøjte som i 70 erne. Vi vil også minimere forbruget af sprøjtemidler og udnytte gødningen bedst muligt. Men der er ingen videnskabelige grunde til at udelukke gødning og sprøjtemidler. Det er en idé, der stammer fra ophavsmændene, som Rudolf Steiner og flere andre, der definerede økologisk jordbrug. De var filosoffer. Det var noget, de mente - ikke videnskab. Man skal huske, at alt landbrug er kunstigt. Økologisk jordbrug er jo heller ikke naturligt.«

Intensiveret bæredygtighed med principper fra Conservation agriculture Det er den faglige og gangbare vej hvis vi vil sikre fremtiden bedst muligt for vore efterkommeres miljø Tak for opmærksomheden!