SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Relaterede dokumenter
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

5. SLAGTESVINEFODRING

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Fodring af smågrise og slagtesvin

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

Det lugter lidt af gris

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Stil skarpt på poltene

Økonomisk optimering af slagtesvineproduktionen via fodring og management omkring levering

FODRING EFTER YDELSE. Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet. Fodringsseminar 27. april 2016

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

Professionel tørfodring

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

Fra vådfodertank til krybbe

FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

Få smågrisene og slagtesvinene godt ud over rampen. v. Bjarne Knudsen,

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019

Korrekt fodring af polte

BENCHMARKING AF FODERUDGIFT

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Viden, værdi og samspil

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Reducer foderforbruget. Succes med vådfoder. Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %!

Aktuelt nyt om foder

INDHOLD. SEGES P/S seges.dk PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ?

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Fosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Fodermøde Program

HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

Sammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23.

HVORDAN SKAL DER BYGGES?

Værdi af frie aminosyrer

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

Fodring af søer, gylte og polte

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VALG AF FODRINGSANLÆG OG FODERBLANDING OG MULIGE INNOVATIONSSPOR. Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion

48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Hvor svært kan det være sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

FØR ANKOMST (0-12 uger)

Hvad kendetegner de bedste slagtesvineproducenter? Årsmøde, den 24. januar 2019 Svinerådgiver Caroline K. Simonsen og Peter Jakobsen

Status på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro.

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Vådfoder - Udnyt potentialet

INTENSIV FOKUS PÅ SMÅGRISE OG SLAGTESVIN GIVER RESULTATER

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

SVINENYT. Indhold: Sommerferietid men der vil være medarbejdere på kontoret hele sommeren. DB-Tjek. Juni DB-Tjek

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

FODER - DECEMBER 2018

Transkript:

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017

EMNER Sammenhænge: Foderstyrke, foderforbrug, tilvækst, og kødprocent Hvilke Håndtag har du med foder: Foderstyrke ved tør- og vådfodring Foderforbrug Protein og aminosyre normer Kødprocent Fasefodring Konsulentforbehold : Der forudsættes holddrift, god smittebeskyttelse og hygiejne og 0 klassiske fejl 2..

SAMMENHÆNGE UNDER PRAKTISKE FORHOLD 120 115 110 Max DB pr. gris Max DB pr. stiplads Daglig tilvækst 105 100 Foderforbrug 95 90 85 80 Fx: 925 2,72 61,0 Fx: 1025 2,72 60,0 2,1 2,3 2,5 2,7 2,9 Kødprocent FEsv pr dag Gns. 32-107 kg 3

FODERSTYRKE TILPASSES, SÅ Flest mulige grise når optimal slagtevægt ved jeres aktuelle holddrift-interval: Lav slagtevægt/tidnød (11-12 uger) = øg foderoptag! Høj slagtevægt/god tid (13-14 uger) = begræns foderoptag! 4 13-03-2017

HÅNDTAG VED VÅDFODRING Foderkurve Daglig foderregulering 5..

FEsv pr dag FODEROPTAGELSE OG FODERKURVE 3,50 3,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 2,50 2,00 1,50 FE/dag forventet gns. Kurve til indtast 1,00 0,50 vægt, kg 32 39 47 55 63 72 79 87 95 102 1,00 0,50 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 100,0 Foderoptagelse ved ad lib. Gns. 7 vejehold. Tilvækst 1100 g/dag Vådfoderkurve: 950 g daglig tilvækst, 2,7 FEsv pr kg. tilvækst 6..

FEsv/dag FODERKURVE FRA 30 60 KG AFPRØVNING SKAL 30 % AF VENTILER NEDREGULERES 3,0 2,5 Grise mellemvejet ved gns. 63 kg 2,0 1,5 1,0 Grise indsat på kurverne ved círka 31 kg 0 2 4 6 8 10 12 14 16 Uger (fra 16 kg) Gruppe 1, lav Gruppe 2, middel Gruppe 3, høj

FODERKURVE FRA 30-60 KG - RESULTATER Gruppe 1 (lav) 2 (middel) 3 (høj) FEsv/dag, cirka 31-63 kg 2,00 2,17 2,21 FEsv/dag, cirka 31-113 kg 2,53 2,63 2,65 Daglig tilvækst, cirka 31-113 kg 937 969 968 FEsv/kg tilvækst, cirka 31-113 kg 2,70 2,71 2,74 Kødprocent 60,9 60,8 60,6 PV/stiplads/år, indeks 100 104 100 Statistisk tendens til højest PV i gruppe 2

FODERKURVE FRA 30-60 KG RESULTATER Gruppe 1 (lav) 2 (middel) 3 (høj) FEsv/dag, cirka 31-63 kg 2,00 2,17 2,21 FEsv/dag, cirka 31-113 kg 2,53 2,63 2,65 Kurven fra 30-60 kg skal være semi ad lib, så 30 pct. af ventilerne reguleres ned Daglig tilvækst, cirka 31-113 kg 937 969 968 FEsv/kg tilvækst, cirka 31-113 kg 2,70 2,71 2,74 Kødprocent 60,9 60,8 60,6 PV/stiplads/år, indeks 100 104 100 Statistisk tendens til højest PV i gruppe 2

Erfaringsindsamling med ædetidsstyring har vist at: Ædetidsstyring kan erstatte den daglige manuelle regulering af fodermængden pr. sti Ædetidsstyring kan ikke erstatte en optimal foderkurve i besætningen

FEsv/dag SLUTFODERSTYRKE - 2,8 CONTRA 3,1 To besætninger (ca. 31-105 kg) Over 900 g daglig tilvækst og under 2,75 FEsv/kg tilvækst i kontrolgruppen Eksempel: 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 30 40 50 60 70 80 90 100 110 kg Slut 2,8 Slut 3,1

SLUTFODERSTYRKE - PRODUKTIONSRESULTATER Besætning A B FEsv/dag Slut 2,8 3,1 2,8 3,1 Tilvækst, g/dag + 37 + 59 FEsv/dag + 0,14 + 0,16 FEsv/kg tilvækst + 0,04 + 0,02 Kød %-point - 0,5-0,7 Slagtevægt, kg + 1,4 + 0,6

SLUTFODERSTYRKE - PRODUKTIONSVÆRDI VED 5-ÅRS PRISER Besætning A B FEsv/dag Slut 2,8 (kontrol) 3,1 (+ 1,4 kg) 2,8 (kontrol) 3,1 (+ 0,6 kg) Indeks/gris 100 99 NS 100 98 * Indeks/ stiplads/år 100 101 NS 100 103 ** NS: Ikke statistisk sikker forskel fra kontrol *: Statistisk sikker forskel fra kontrol (p<0,05) **: Statistisk sikker forskel fra kontrol (p<0,01)

SLUTFODERSTYRKE - PRODUKTIONSVÆRDI VED 5-ÅRS PRISER Besætning A B FEsv/dag Slut 2,8 (kontrol) NS: Ikke statistisk sikker forskel fra kontrol *: Statistisk sikker forskel fra kontrol (p<0,05 **: Statistisk sikker forskel fra kontrol (p<0,01) 3,1 (+ 1,4 kg) 2,8 (kontrol) 3,1 (+ 0,4 kg) Slutfoderstyrken skal kun være så høj, at grisene når optimal slagtevægt Indeks/gris 100 99 NS 100 98 * Indeks/ stiplads/år 100 101 NS 100 103 **

HÅNDTAG VED VÅDFODRING OPSUMMERING Daglig foderregulering fra ca. 30-60 kg: (kurve så 30 pct. af ventilerne skal reguleres ned) Foderkurve tilpasset holddrift-interval: Høj slutfoderstyrke ved lav slagtevægt/tidnød Lav slutfoderstyrke ved god tid/lav kødprocent/høj slagtevægt 15..

HÅNDTAG VED TØRFODRING Foderoptagelse: Foderautomattype Råvarevalg: rug Foderets energi-indhold Andre muligheder 16 13-03-2017

FODEROPTAGELSE Mel eller piller Størst foderoptag på piller ved tør udfodring Foderautomattype Foder og vand blandet Foder og vand tæt Foder og vand adskilt Åbningsgrad skal være det perfekte kompromis spild/foderoptag 17

40 PCT. RUG REDUCERER FODEROPTAGELSEN Slagtesvin 30-105 kg Behandling Forskel FEsv/dag - 0,13 Daglig tilvækst, g/dag - 60 Slagtevægt -0,7 FEsv/kg tilvækst + 0,03 Kødprocent + 0,7 PV pr gris -2 % PV pr stiplads -6 % Lavt indhold af meldrøjer Medd. 995

40 PCT. RUG REDUCERER FODEROPTAGELSEN Slagtesvin 30-105 kg Behandling Forskel FEsv/dag - 0,13 Rug reducerer foderoptag Daglig tilvækst, g/dag - 60 Hvis Slagtevægt billig nok: Kan bruges -0,7 ved god tid og lav kødpct. FEsv/kg tilvækst + 0,03 Kødprocent + 0,7 PV pr gris -2 % PV pr stiplads -6 % Lavt indhold af meldrøjer Medd. 995

TØRFODRING HÅNDTAG HVIS LAVERE FODEROPTAGELSE ØNSKES Foderautomattype ikke vand tæt på Undgå foderspild! Rug i (slut)foder Foder med lavt energi-indhold Pauser i udfodringen Luk for vandet i automaten (kun pilleteret foder, øget foderspild på mel) 20 13-03-2017

HÅNDTAG TIL LAVERE FODERFORBRUG Piller i stedet for mel ( 0,1-0,15 FEsv pr kg tilvækst) Mel: fin formaling både i tørfoder og vådfoder Valg af fodermidler Korn og soja er lidt bedre end raps og solsikke Benzoesyre, 0,5% ( fase 1) (43 g tilvækst; 0,07 FEsv/kg tilvækst) Xylanase (Bud: +10 g tilvækst, 0,03 FEsv/kg tilvækst) 21..

AMINOSYRENORM AFHÆNGER AF FODERFORBRUG PR KG TILVÆKST Fordi behov: 21 gram fordøjelig lysin pr kg tilvækst Afregning FEsv/kg tilvækst Landsgns. (ca. 2,80) Alm. 2,70 2,60 Lysin 7,7 7,9 8,1 Råprotein 120 122 124 0,1 FEsv pr kg tilvækst => + 2,5% på normer De andre aminosyrer følger med lysin 22..

SÅDAN BRUGER DU NORMERNE: Afregning FEsv/kg tilvækst Landsgns. (ca. 2,80) Alm. 2,70 2,60 FEsv/kg tilvækst Interval Over 2,75 2,66-2,74 Under 2,65 Andel af besætninger 74% 18% 8% Norm lysin 7,7 7,9 8,1 23..

PROTEIN TIL HØJERE KØDPROCENT Afregning Alm. UK-leverandør FEsv/kg tilvækst Landsgns. (ca. 2,80) 2,70 2,60 Landsgns. (ca. 2,80) 2,70 2,60 Lysin 7,7 7,9 8,1 7,7 7,9 8,1 Råprotein 120 122 124 125 127 129 UK eller lav kødprocent: + 5 g. råprotein pr FEsv Aminosyrers effekt på kødpct. er beskeden 24..

FASEFODRING - EKSEMPEL OG FORDELE Vægt, kg 30-45 45-65 65-110 Ford. lysin/fesv 8,8 7,7 7,0 Ford. råprotein 130 120 109 Ford. P 2,6 2,5 2,3 FEsv pr 100kg 1,08 1,05 1,02 Benzoesyre 0,5%? nej Daglig tilvækst: + 10-20 g? Kødprocent = uændret eller -0,2% Foderforbrug = uændret eller lidt bedre pga. benzoesyre Foderpris = uændret eller billigere Totaløkonomi, bud 2-4 kr.pr produceret svin Ammoniak og fosfor lidt lavere miljøgodkendelses fordel 25... 13. marts 2017

PROTEIN OG AMINOSYRER ØKONOMISK OPTIMALE NORMER Store normforsøg hvad betyder protein og aminosyrer for tilvækst, foderforbrug og kødprocent Prissæt (foder, noteringer mv., herunder UK ) Dækningsbidrag beregnes (inkl. værdi af kvælstof i gylle) Normsæt kan ændres ved ændrede prisrelationer 26

DB VED 2,7 FESV/KG UDEN UK FODERPRISER 2017/2018 Maks. DB/sti pr stiplads Råprotein 120 og lysin 7,9 Alt i den lyserøde sky er kun 1 % fra optimum 27..

NORMERNE ER ØKONOMISK OPTIMALE Økonomisk optimalt vil sige, at man betaler/sparer forskellen i foderpris ved højere/lavere protein og aminosyrer Hjemmeblanding: du betaler, hvad du blander i Færdigfoder: du betaler, hvad du har aftalt at blande i 28..

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES Konklusion: Foderoptagelse: mange håndtag brug dem! Foderudnyttelse: piller, formaling, benzoesyre, xylanase Kødprocent: protein og foderoptagelse Du skal fodre, så du når optimal slagtevægt ved dit aktuelle holddrift-interval Hvis muligt: differentiere fodring til store og små grise 29..

30.. TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN