Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og skulle dreje til venstre ud på hovedvej 15. Jeg så til venstre, og til højre og til venstre og der var ingen biler, så igen til højre og i det jeg slap koblingen, så jeg til venstre igen, og så var der en motorcykel. Per refleks trådte jeg bremsen, men bilen holdt halvt ude i vejbanen og motorcyklen slog et sving uden om, og jeg fik vrede øjne. Jeg sad lidt med chokket, og rystet over mig selv kørte jeg videre. Jeg havde ikke set ham komme, da jeg kiggede de første gange til venstre. Alt er skjult for mit øje, indtil jeg ser det. Siden har jeg lært at man kalder dette selektivt syn. Det betyder at vi ser det vi kigger efter. Jeg så efter biler. Og min hjerne fortalte mig at der var ingen biler. Det var en meget underlig oplevelse. At noget var der lige midt i synsfeltet, men jeg så det ikke. I den fine tekst vi har hørt, taler Jesus om at vi skal åbne vore øjne for at se. Se himlens fugle. Men det kan vi da, vi har da øjne som kan se. Men sjovt nok har sproget vi bruger ord om at være nærsynet og langsynet og snæversynede og om at have udsyn. Selvom vi ser almindelig godt, så er der forskel på hvor godt vi ser, og om vi har øje for det som er at se. Alt er skjult for mit øje, indtil jeg ser det. Det gælder sådan helt bogstaveligt og det gælder i overført betydning. Side 1 af 5
Lindvig Osmundsen Side 2 13-09-2015 Vi har brug for det vi kalder en øjenåbner. Og det er jo mærkeligt at vi i sproget har et sådant ord. For øjnene åbner vi da selv. Det er da noget vi selv bestemmer, om vi vil åbne eller lukke øjnene. Men dog, en øjenåbner, det er en anden eller noget, som åbner vores øjne for det som også er omkring os. Den oplevelse jeg havde i trafikken blev en øjenåbner for mig, som jeg siden har været bevidst om. Og mange af os har oplevelser fra barndom og opvækst om hvordan en skolelærer fortalte noget, eller viste noget, som blev en øjenåbner for os. En ny indsigt i livet, i naturen, en ny måde at se på, en ny bevidsthed om hvordan livet er. Jesu ord er en sådan øjenåbner. I en verden af bekymringer. Vi ser det vi kigger efter. Og kigger man efter bekymringer, så er der nok at finde, så er der nok at få øje på. De store emne som har været i denne uge er flygtninge som går på motorvejene på Lolland og i Sønderjylland, og det er folkesygdommen angst. Der er nok at bekymre sig om, og at være usikker over og bange for. Der er ingen lette løsninger på noget af dette. Netop de to sager rammer ind i centrum af hvad bekymringer er. At bekymringer hænger sammen med frygt og angst for hvordan det skal gå i fremtiden. Men tør vi åbne øjnene og se hvad der er på spil? For mig er Jesu ord, både i denne tekst, og i det hele taget, en øjenåbner for os. At vi tør se virkeligheden i øjnene og at vi tør se på verden, som Guds verden. Der er i alt hvad der sker i verden et kald til os mennesker. Enhver udfordring fra andre mennesker, er et kald til os. Og det vi gør vil være med til at forme os selv og vores fremtid. Side 2 af 5
Lindvig Osmundsen Side 3 13-09-2015 Sådan er det at være menneske, ethvert valg medfører nogle konsekvenser. Og i ethvert valg har vi mennesker brug for at have en grundlæggende tillid til Gud for vore liv. Hvis vi som mennesker ikke har en bærende tillid til Gud for vores liv, så kommer vi til at være præget af frygt og angst. Det er denne grundlæggende tillid som Jesu ord vil åbne os for at turde se, og lade os bære af. Jesu ord tager os med på en vandring gennem de grundlæggende livsbehov. Mad og drikke og tøj på kroppen. Og kan vi føje til, et sted at være og høre til på. Liljen og græsset har sit sted at gro. Og fuglen har sin rede. Det er de grundlæggende livsbehov, ingen kan leve uden det. Nu vil jeg ikke gå ind på alle de mange spørgsmål, om de mange flygtninge er velfærdsflygtninge eller forfulgte, eller krigsramte. Vi lever i et så fredeligt og godt hjørne af verden, at vi slet ikke forstår hvordan det er at leve som menneske andre steder i verden. Men vi er en del af verden på godt og ondt. Og vores egen måde at leve på, alt er ikke godt når angst kan betegnes som en folkesygdom. Når man følger med i det som siges i den offentlige debat, så hører man stor uenighed. Nogle siger luk grænserne, andre tager bilen og hjælper flygtninge til Sverige. Og så diskuterede man om hvorfor der var mennesker, som samlede tøj og penge ind og hjalp? Og svaret man gav var at det fik dem til at føle sig gode. Og måske er vi her ved noget, som siger noget vigtigt om os mennesker, at vi gerne vil det gode. Det giver mening, det giver glæde og varme mellem mennesker at vi hjælper hinanden. Det giver fællesskab om livet at hjælpe hinanden. Men bliver vi snydt? Side 3 af 5
Lindvig Osmundsen Side 4 13-09-2015 Jeg husker en gang fra vores tid i Etiopien. Vi var nye i landet, unge og uerfarne. En ung mand bankede på vores dør og fortalte mig en skrækkelig historie. Om at han var helt alene i hovedstaden og ikke havde nogen penge. Jeg lod mig overtale og gav ham nogle penge. En uge senere kom han igen, og nu manglede han penge til en busbillet så han kunne rejse hjem til sin familie. Men jeg var lidt mistænksom, så ende på snakken med ham blev, at vi aftalte at vi skulle mødes tidligt næste morgen kl. 5 på busstationen, så ville jeg betale en billet til bussen for ham. Det var han glad for og gik. Næste morgen stod jeg meget tidligt op og kørte til busstationen, og det var med nogen spænding for jeg var endnu ikke så kendt i byen, og alene hvid mand, men det gik. Jeg fandt bussen som han havde sagt, og ventede og ventede. Han kom ikke. Da bussen så var kørt, kørte jeg hjem. Nogle dage senere kom han og havde en lang forklaring på hvorfor han ikke var, at jeg havde misforstået stedet. Men nu havde jeg gennemskuet ham. Jeg var blevet snydt. Få dage efter snakkede jeg med vores nabo, han havde været i Etiopien i 30 år. Vi kom til at snakke om den unge mand. Og jeg forstod at min nabo også var blevet snydt. Det lo vi så lidt af. Men det var ikke sjovt at føle sig dum og snydt. Jeg kan huske en anden gang, hvor jeg sagde nej til at hjælpe. Og fandt senere ud af at da skulle jeg have hjulpet. Og det nej til at hjælpe har gjort mere ondt i samvittigheden end at jeg blev snydt. Jesus har en sætning i teksten om at vi skal søge Guds rige og hans retfærdighed, og så skal alt andet gives os i tilgift. Guds rige og Guds retfærdighed er to ting. Guds rige er at vi må tror at vi er Guds børn, Guds mennesker i verden. Det fællesskab med Gud om livet, som vi er sat ind i ved vor dåb og lever i ved vor tro. Den store gave til livet, den Side 4 af 5
Lindvig Osmundsen Side 5 13-09-2015 store tryghed til livet, at vi må tro at vi er omfavnet af Guds omsorg og godhed. Med syndernes forladelse og håbet om det evige liv. Det andet er Guds retfærdighed, og det er at vandre ret mellem mennesker. At give den godhed vi møder videre til mennesker på vor vej. Det kan godt være at vi bliver snydt, og mister nogen penge og lidt velstand, men det er et større tab at miste sin menneskelighed. Hvad er livets mening i naturen? Det ses så godt i september. (Og når vi fejrer høstgudstjeneste.) Livets mening i naturen er at bære frugt. Alt i naturen lever for at give liv og næring videre. Nødder og bær på buske, frugt på træer i haver, korn og kolber på marken, knolde og rødder i jorden. Livets mening i frugt og korn. Til glæde og liv for mennesker og dyr. Som livets mening i naturen er at bære frugt, sådan er menneske livets mening at leve til gavn og glæde for hinanden. Leve det liv som velsignes af Gud. Side 5 af 5