Lokalplan nr. 89 Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens midlertidige retsvirkninger * Lokalplanens retsvirkninger * LOKALPLAN NR. 89 *
1. Lokalplanens formål * 2. Område og zonestatus * 3. Områdets anvendelse * 4. Udstykninger m.v. * 5. Vej-, sti- og parkeringsforhold * 6. Bebyggelsens omfang og placering * 7. Bebyggelsens udformning og ydre fremtræden * 8. Ubebyggede arealer * 9. Hegn og beplantning * 10. Byplanvedtægter, der ophæves * 11. Grundejerforening * 12. Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse * 13. Forhold til anden lovgivning * Vedtagelsespåtegning: * REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 89 for et område ved Møllebuen i Roslev Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området Lokalplanområdet ligger ved Møllebuen i Roslev. Hele området er i kommuneplanen udlagt til boligformål, bortset fra en mindre del nord for den eksisterende markvej. Dette område forventes udlagt til boligformål ved den endelige vedtagelse af kommuneplan 1998-2010 i november 1998. En del af området er i kommuneplanen (område 3.B.07) udlagt til storparceller. Dvs. grunde med størrelser op til 5.000 m² og med mulighed for at holde husdyr til hobbybrug. Den anden del (område 3.B.08) er udlagt til traditionel boligbyggeri. Området, bortset fra den mindre del nord for markvejen, blev i 1975 overført til byzone ved byplanvedtægt nr. 7, men har siden været anvendt til landbrug.
Den vestlige del af området har i en periode været bebygget med et flygtningecenter, hvor der i perioden fra efteråret 1993 til sommeren 1996 har boet op med 175 bosniske flygtninge. Bygningerne, der har huset flygtningene, er taget ned og sendt til Polen. Mod syd grænser lokalplanområdet op til det eksisterende byområde, dels et traditionelt parcelhusområde, dels et mere åbent område med spejderhus og Jehovas Vidners Rigssal. Mod øst grænser området op til Salling Natursti, der udgør den varige grænse mod det åbne land. Mod vest ligger Roslev Fjernvarmeværk, og mod nord er der landbrugsarealer. Lokalplanområdet er tilsluttet kloaknettet, og spildevandet ledes til det centrale rensningsanlæg. Vandforsyningen sker fra Roslev Vandværk. Området er udlagt til fjernvarmeforsyning. Som led i udarbejdelsen af lokalplanen har der været holdt en konkurrence om planlægningen af området. Det projekt, der er valgt som grundlag for udarbejdelsen af lokalplanen og den senere udstykning er udarbejdet af Sven Allan Jensen Aps. Nedenfor er der redegjort for intentionerne i forslaget. Forslag til bebyggelsesplan.
Hovedtanken med udstykningen er at skabe et nyt boligområde med en klar identitet, der på en gang naturligt føjer sig til og bygger videre på bystrukturen, og samtidig bruger 90'ernes formsprog. Det er altafgørende, at bebyggelsen er tilpasset terrænnet og omgivelserne. Udstykningsområdet har sin egen identitet og karakter, der på en harmonisk måde formidler overgangen mellem byens mere skarptegnede struktur og landbrugsarealernes organiske og mere bløde strukturer. Der er lagt vægt på at skabe et boligområde med mange naturlige mødemuligheder. Området gives en varieret rekreativ oplevelse med en beplantning, der strækker sig fra det skovagtige til områder med en mere åben karakter. Udstykningen Boligområdet udstykkes til åbent-lav bebyggelse i form af parcelhusgrunde og storparceller. Udstykningen bygger på to grundstørrelser, nemlig parcelhusstørrelser på ca. l.000 m² og storparceller på ca. 5.000 m². Parcelhusene er placeret vest for Kærvej's forlængelse mod nord, og storparcellerne er placeret øst herfor. Bebyggelsesplanen giver mulighed for at udstykke 17 parcelhusgrunde og 6 storparceller. Veje og stier Den nye bebyggelse får vejadgang fra Møllebuen. Adgangsvejen rykkes en smule mod vest i forhold til Kærvej, for at forbedre trafiksikkerheden i krydset. Det er vigtigt, at trafikken fra Kærvej mod nord ikke forveksler adgangsvejen med den overordnede vej - Møllebuen. Vejsystemet anlægges med to vejgrene forbundet med Møllebuen med en mindre rundkørsel, som bliver»byport«til bebyggelsen. Der sker en delvis sammenblanding af de forskellige trafikarter indenfor bebyggelsen. Vejanlægget Det samlede vejudlæg bliver 10 meter. Kørebanen bliver 6 meter med 2 meter grøn rabat i begge sider. Rundkørsel
De to vejgrene afsluttes med grønne rundkørsler med en diameter på 30 meter. Ved rundkørslen indsnævres kørebanen til 4 meter og bliver ensrettet. Det grønne areal i midten kan anvendes til leg og ophold. I en 3 meters grænse mellem kørebane og lege- og opholdsarealet i midten kan der etableres en grøn kantstensparkering. Gæsteparkering Der bliver mulighed for at etablere gæsteparkering ved de to rundkørsler og langs vejene på de grønne rabatter. Stier De nye stier i området forbindes med de eksisterende stier i og uden for området, dels banestien og markvejen, der løber nord og øst for udstykningen. I midten af bebyggelsen etableres der et grønt fællesareal. Til fællesarealet sikres der stiforbindelser fra banestien, markvejen og Møllebuen samt fra rundkørslerne. Det grønne Udstykningsområdet ligger højt i Roslev omkranset mod øst, nord og vest af grønne arealer. Den "store naturoplevelse" tilgodeses på bedste vis af det eksisterende kulturlandskab. Indenfor bebyggelsen skal den "mindre og mere intime" naturoplevelse etableres ved grønne nærrekreative opholds- og legeområder. Beplantningen skal være med til at skabe forskellige oplevelsesmuligheder indenfor bebyggelsen. På det lavere liggende areal mod nord ved mosen er beplantningen lav og åben med græs og spredt beplantning. Mod halmvarmeværket, kan der etableres et bredt og højere beplantningsbælte bestående af træer og buske. Beplantningen bliver tæt med skovkarakter. Der kan etableres lysninger i beplantningen til leg og ophold. Fællesarealet i midten af bebyggelsen skal rumme de mere legeorienterede funktioner, f.eks. boldbane, gynger, vipper, legeplads mv. Langs Salling Natursti vedligeholdes den eksisterende beplantning på skråningerne. Det bør overvejes, at beplante stien med høje og slanke træer, der er med til at understrege den præcise form af den gamle banelinie i landskabet.
Ved rundkørslerne kan der etableres høje og slanke træer for at understrege den geometriske form. Beplantningen kan være sølvpoppel, der vokser hurtigt og er utrolig flot med det sølvfarvede skær på bladene. En grøn markering af rundkørslerne bliver samtidig identifikationspunkter og er med til at understrege bebyggelsens karakter. Formålet med lokalplanen Med lokalplanen ønsker Kommunalbestyrelsen at give mulighed for at udstykke og byggemodne et nyt boligområde i Roslev, således at en del af området anvendes til parcelhusbebyggelse, mens en anden del anvendes til storparceller. Det er et mål at skabe et boligområde med sin egen identitet og karakter, der på en harmonisk måde formidler overgangen mellem byens mere skarptegnede strukturer og landbrugsarealernes organiske og mere bløde strukturer. Lokalplanens indhold Hele lokalplanområdet har et areal på 8,7 ha. Hele området ligger i byzone, når lokalplanen er vedtaget endeligt. Lokalplanen udlægger området til boligformål og hobbylandbrug. Et eksisterende beskyttet naturområde fastholdes med lokalplanen som naturområde. Lokalplanen indeholder bl.a. bestemmelser om udformningen af ny bebyggelse for at sikre, at ny bebyggelse får et harmonisk udseende og er i harmoni med den øvrige bebyggelse i området. Desuden indeholder lokalplanen bl.a. bestemmelser om udstykning og anvendelse af ubebyggede arealer. Lokalplanen udlægger friarealer til brug for områdets beboere og giver pligt til medlemskab af en grundejerforening, som bl.a. skal drive og vedligeholde friarealerne. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter planlovens 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet den 16. december 1998 kan Kommunalbestyrelsen give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget.
Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra den 21. oktober 1998, og indtil forslaget er endeligt vedtaget, dog højst indtil den 21. oktober 1999. Lokalplanens retsvirkninger Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, iflg. planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsatte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til lempelse af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke er i strid med principperne i planen. Bestemmelser i lokalplanen, der er aftalt med amtet eller en statslig myndighed, kan der kun dispenseres fra med vedkommende myndigheds godkendelse. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. LOKALPLAN NR. 89 for et område ved Møllebuen i Roslev I henhold til planloven (lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens formål 1.1 Med lokalplanen ønsker Kommunalbestyrelsen at give mulighed for at udstykke og byggemodne et nyt boligområde i Roslev, således at en del af området anvendes til parcelhusbebyggelse, mens en anden del anvendes til storparceller. 1.2 Det er et mål at skabe et boligområde med sin egen identitet og karakter, der på en harmonisk måde formidler overgangen mellem byens mere skarptegnede strukturer og landbrugsarealernes organiske og mere bløde strukturer.
1.3 Lokalplanen fastsætter bebyggelsesregulerende bestemmelser samt retningslinier for udstykninger og anvendelse af ubebyggede arealer. 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag nr. 1, og omfatter dele af matr. nr. 2 e og 12 br Roslev by, Roslev, samt alle parceller, der efter den 30. oktober 1998 udstykkes fra det nævnte areal. 2.2 En mindre del af matr. 2 e Roslev By, Roslev ligger i landzone. Det overføres ved lokalplanens endelige vedtagelse til byzone. Den øvrige del af lokalplanområdet ligger i byzone og forbliver i byzone. 3. Områdets anvendelse 3.1 Området må kun anvendes til boligformål. 3.2 Delområde 1 må anvendes til traditionel parcelhusbyggeri. 3.3 Delområde 2 må anvendes til storparceller, der foruden bebyggelse med 1 bolig, kan anvendes til hobbylandbrug med et dyrehold i et omfang svarende til ikke erhvervsmæssigt dyrehold i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992. Kommunalbestyrelsen kan i medfør af samme bekendtgørelse fastsætte nærmere bestemmelser om bl.a. dyreholdets omfang, indretning af stalde og opbevaring af gødning. 3.4 Delområde 3 må kun anvendes som fælles friareal. 3.5 Delområde 4 skal bevares som naturområde, og der må ikke foretages ændringer i områdets tilstand. 4. Udstykninger m.v. 4.1 Udstykninger og matrikulære ændringer må kun foretages i overensstemmelse med den på kortbilag 2 viste udstykningsplan. 5. Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Der udlægges nye veje som angivet på kortbilag 2 i en bredde på 10 meter.
Vejene udføres med 6 meter kørebane og 2 meter grøn rabat i hver side. De to boligveje afsluttes med rundkørsler med en diameter på 30 meter. Arealet i midten kan anvendes til leg og ophold, mens der i en 3 meters grænse mellem kørebanen og lege- og opholdsarealet kan etableres en grøn kantstensparkering med f.eks. græsarmeringssten. 5.2 Der udlægges nye stier i området som angivet på kortbilag 3. 5.3 På hver enkelt ejendom skal der sikre parkeringsmulighed for mindst 1 personbil. Gæsteparkering kan etableres ved rundkørslerne og langs vejen i den grønne rabat. 5.4 Der må ikke parkeres lastbiler i området. 6. Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må i delområdet 1 ikke overstige 25. I delområde 2 må bebyggelsesprocenten ikke overstiger 10. 6.2 Bebyggelse i delområde 1 må ikke opføres med mere end 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter over terræn (niveauplan). 6.3 Bebyggelse i delområde 2 må ikke opføres med mere end 1 ½ etager, og bygningshøjden må ikke overstige 7,5 meter over terræn (niveauplan). 6.4 Bygninger i delområde 1 skal placeres med facadelinie eller gavl i en afstand på mellem 1 og 3 meter fra skel mod vej, og må ikke placeres nærmere naboskel end 2,5 meter og skel mod stier end 1 meter. Garager og lignende mindre bygninger kan opføres i naboskel, hvis de opfylder bygningsreglementets bestemmelser herfor. 6.5 Bygninger, herunder garager og udhuse, i delområde 2 må ikke placeres nærmere på naboskel og skel mod veje og stier end 2,5 meter, og skal placeres inden for den på kortbilag 2 angivne byggelinie. 6.6 De i bygningsreglementet fastsatte afstandskrav til skel og højdegrænseplaner gælder ikke i lokalplanområdet. 7. Bebyggelsens udformning og ydre fremtræden 7.1 Bebyggelserne på de enkelte grunde skal udformes, så de fremstår harmoniske og som en arkitektonisk helhed.
7.2 Tage skal udføres med røde teglsten eller tilsvarende cementtagsten. Dog må der indgå mindre glaspartier i tagbeklædningen, f.eks. i forbindelse med udestuer og solfangere, når det indgår i en konstruktiv og arkitektonisk helhed med den øvrige tagbeklædning. 7.3 Til tage på udhuse, garager og lignende må der tillige anvendes sort listetagpap. 7.4 Tagets vinkel med det vandrette plan skal ligge mellem 25 og 45 grader. Dog skal taghældningen på mindre bygninger som garager og udhuse i delområde 1 ligge på mellem 25 og 30 grader. 7.5 I øvrigt må der ikke anvendes materialer eller farver, som efter Kommunalbestyrelsens skøn virker skæmmende. 7.6 I området må der ikke opstilles reklameskilte. 8. Ubebyggede arealer 8.1 Ubebyggede arealer i delområde 1, der ikke anlægges som parkeringsarealer, skal anlægges som opholdsarealer. 8.2 Ubebyggede arealer i delområde 2 kan anvendes til hobbyjordbrug. 8.3 Større både, lastvogne, uindregistrerede køretøjer, campingvogne og lignende må ikke opbevares i området. 8.4 Terrænreguleringer må kun foretages i direkte tilknytning til de bebyggede arealer og indkørsler til grundene. Terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 meter fra det eksisterende terræn må kun foretages med Kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse. 9. Hegn og beplantning 9.1 Fællesarealet mod fjernvarmeværket og Møllebuen skal tilplantes med en høj tæt beplantning af egnstypiske løvtræer. Hegnet må kun gennembrydes af de på kortbilag 2 viste stier. I forbindelse med beplantningen mod fjernvarmeværket kan der etableres en miljøplads til f.eks. kompostering af grønt affald og genbrugsprodukter, og der kan anlægges en jordvold som støjafskærmning mod fjernvarmeværket. 9.2 Hegn i skel må kun etableres som levende hegn.
9.3 Hegn mod vej i delområde 1 må kun etableres som en maksimalt 1 meter høj bøgehæk, der evt. kan suppleres med enkeltstående træer. 10. Byplanvedtægter, der ophæves 10.1 Byplanvedtægt nr. 7 ophæves. 11. Grundejerforening 11.1 Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet. 11.2 Grundejerforeningen skal oprettes, når Kommunalbestyrelsen kræver det. 11.3 Grundejerforeningen skal forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer inden for lokalplanområdet. 11.4 Grundejerforeningen skal i øvrigt udføre de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen. 11.5 Grundejerforeningen er berettiget til ved opkrævning hos medlemmerne og/eller ved optagelse af lån at fremskaffe de økonomiske midler, der er nødvendige for udførelsen og administration af foreningens opgaver, samt kræve fornøden sikkerhed herfor. 11.6 Grundejerforeningen er pligtig at tage skøde på de i lokalplanområdet udlagte fællesarealer og anlæg. 11.7 Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heri skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. 12. Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 12.1 Ny bebyggelse i området skal tilsluttes fjernvarmenettet. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før tilslutningen har fundet sted. Bebyggelsen i delområde 2 kan fritages for tilslutningspligten, hvis opvarmningssystemet baseres på alternativ energi, som dækker mindst 50 % af opvarmningsbehovet. 13. Forhold til anden lovgivning
13.1 Hovedparten af delområde 4 er beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven. Områdets tilstand må ikke ændres medmindre, der er meddelt tilladelse hertil fra Viborg Amtskommune. Vedtagelsespåtegning: Forslaget vedtaget af Sallingsund Kommunalbestyrelse den 15. oktober 1998. På Kommunalbestyrelsens vegne Erik Krogh Kristensen I henhold til 27 i lov om planlægning er lokalplanen vedtaget endeligt af Sallingsund Kommunalbestyrelse den 28. januar 1999 På Kommunalbestyrelsens vegne Erik Krogh Kristensen I henhold til planlovens 31, stk. 2, begæres nærværende lokalplan tinglyst på de i lokalplanens 2.1 nævnte matrikelnumre. På Kommunalbestyrelsens vegne Erik Krogh Kristensen/ Knud Fick