Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen



Relaterede dokumenter
Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen. Information til forældre September 2008

Projekt: Skolens møde med elever med særlige forudsætninger

Fag, fællesskab og frisk luft

Er barnet højt begavet?

HVAD ER SELV? Til forældre

Bygaden Linjevalg 2018/19

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Kendetegn - underyder. Navne (alle dem du kan komme på, som opfylder kendetegnene) Får dårlige resultater på test og prøver

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Læseplan for valgfaget billedkunst

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst

Forord. og fritidstilbud.

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Pædagogisk vejledning til institutioner

Højt Begavede barn i trivsel og mistrivsel. Asperger barn

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Mål for GFO i Gentofte Kommune

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

ALSØNDERUPMODELLEN. Den 29. april 2014

Sunde og glade børn lærer bedre

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Børne- og Ungepolitik

Læseplan for børnehaveklasserne

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Pædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Velkommen til. C-sporet. På Køge Private Realskole

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Målsætning for Gul gruppe menneskeligt/socialt

Børne- og Ungepolitik

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Kreativitet og design.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

engelsk billedkunst Sarah Pilkington tlf: kl. supplerende årsplaner

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

Fem spændende valgmuligheder til dig

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

Vores 0. klasse deltager i sprogprøve i forsøgs og udviklingsprogrammet. Derfor vil der være under aktivitets kalender om sprogprøven.

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Formål for faget engelsk

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Velkommen til informationsmøde på Slangerup Skole om skolestart foråret 2019

Linjer i klasse - valget er dit.

Overbygningen åbner dørene om aftenen. Læs om tilbudene og meld dig til nogle hyggelige arrangementer

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg

Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Velkommen. Vi er baseret på den Grundtvig- Koldske tankegang. Vores grundlæggende værdier er. tryghed, tolerance, fællesskab og

Information om den nye struktur i indskolingen

10. klasse er et valgfrit skoleår

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Formål for børnehaveklassen

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

ÅRSPLAN FOR 0 KLASSE

Evaluering af pædagogiske læreplaner

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Vision, værdier og menneskesyn

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

UCSJ marts (Skjulte) talenter i matematikundervisningen

Højtbegavede børn - kendetegn

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Generelt om klasse(indskoling)

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: Af Simon Rune Jørgensen

Dato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Pilegårdsskolen - valg af profillinjer Oversigt

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Lærervejledning til Fanget

Spørgsmål og svar om den nye skole

Fokusfag 6. og 7. kl. Skoleår

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Transkript:

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007

Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan medvirke til udvælgelse af elever til projekterne for dygtige elever på Tjørnelyskolen samt en beskrivelse af, hvad det vil sige at have særlige forudsætninger. Endelig beskrives de tre projekter, som gennemføres i dette skoleår. Det anbefales, at lærere og forældre taler sammen ved indstilling af en elev til deltagelse i projektet og tager udgangspunkt i nærværende informationsmateriale. Forældre kan f.eks. beskrive - barnets tidlige udvikling - barnets specielle interesser og hobbies - eksempler på bøger, som barnet har læst og været glad for - usædvanlige præstationer, tidligere og for nylig - foretrukne aktiviteter, når barnet er alene - samvær med andre i fritiden - særlige problemer og/eller behov Lærerne kan hente inspiration i elevens faglige præstationer og standpunktsprøver, arbejdsstil, særlige interesser og sociale adfærd i skolen (kammerater og voksne). Det er væsentligt at tage højde for, at særlige forudsætninger kan give sig forskelligt udtryk i forskellige samfundslag og forskellige kulturer. Ved indstillingen opgives elevens data: Projektets navn Elevens navn og cpr-nr Klasse Forældres navne og adresse Det anbefales, at der indsendes ca. 2-4 A4 Eleverne til det første projekt om installationskunst er udvalgt, og der har været afholdt forældremøde den 29. oktober 2007. Det andet forældremøde om matematik og dansk afholdes den 8. november 2007 kl. 19-21. 2

Særlige forudsætninger kan have mange udtryk Elever med stort intellektuelt potentiale udmærker sig med hensyn til opgaver stillet i skolen, husker nuanceret og har stor kapacitet angående abstrakt tankegang. Elever med anlæg og interesse for specifikke faglige områder som f.eks. matematik eller sprog Elever med udprægede kreative evner og potentialer Som f.eks. musik og kunst. Disse elever kan være særdeles modtagelige og have stor intuition. De er meget forskellige fra intellektuelt velbegavede elever. Blandt disse elever findes der elever med særlige forudsætninger for optræden med bl.a. musik, ballet og skuespil. Elever med særlige lederegenskaber Sådanne egenskaber viser sig ofte i en tidlig alder. Disse elever udstråler en autoritet og en forståelse for kammeraternes situation og velfærd. Elever med særlige forudsætninger inden for idræt Har særlige forudsætninger med hensyn til fysisk udfoldelse og har ofte en intellektuel kapacitet som gennemsnittet. Disse børns talent bliver ofte støttet gennem sportsklubber etc. Kvantitative forskelle De har større kapacitet for at tilegne sig viden og ved mere De opfatter hurtigere De erindrer hurtigere De gemmer hurtigere ting i hukommelsen De bearbejder informationer hurtigere Kvalitative forskelle Deres viden er mere omfattende, mere raffineret Deres viden er organiseret anderledes med henblik på effektiv erindring De bruger, gemmer og erindrer information anderledes De generaliserer i højere grad deres viden De skifter oftere og lettere strategier De er mere følelsesprægede (intense) De vil vide anderledes og særprægede ting De ønsker at lære på anderledes måder De tænker, lærer og løser problemer anderledes De er bedre til at planlægge styring af deres tænkning, læring og problemløsning

Kendetegn på børn med særlige forudsætninger Bevidst og årvågen gennem barndommen Opmærksom på mange fænomener Højt aktivitetsniveau Lille søvnbehov Avanceret udvikling Ivrigt observerende Ekstremt nysgerrig God hukommelse Tidligt og veludviklet ordforråd Lærer hurtigt Kan tænke og ræsonnere abstrakt Følsom Perfektionist Leger med puslespil, tal og labyrinter forud for sin alder. Undervisningsforløb i Billedkunst Målgruppe: 5.-7. klasse Varighed: 3 moduler a 3 lektioner 3 gange om ugen + ekskursion til Nicolaj Kirkes udstillingsbygning fredag d. 9. november. Indhold: Rumligt billedarbejde med installationskunst(ruminstallation) Installationskunst har i en årrække haft en væsentlig plads i samtidskunsten. Samtidskunsten rummer et stort læringsmæssigt potentiale for børn og unge, idet den forholder sig til omverdenen på en undertiden meget direkte måde. Det handler om nære relationer, hverdagen, det sociale og politiske. Børn og unge bliver sporet ind på en reflekteret tilgang til tværgående temaer eller fag som historie, religion, filosofi, billedkunst eller samfundsfag. De forskellige udtryksformer indenfor samtidskunst: installation, video, lyd, performance og værker i offentlige rum giver anledning til refleksion og udveksling af individuelle erfaringer. En installation er en sammenstilling af forskellige genstande og udtryksformer(lys, lyd og lugte kan indgå) der udtrykker en idé. Det handler ikke om skønhed, men om at få nye tanker, beskueren skaber selv sin fortælling. Ruminstallationen tager udgangspunkt i det pågældende rum, og hele rum-

met er en installation, som beskueren/modtageren kan træde ind i og blive en del af. Vi vil arbejde på tværs af årgangene og prøve at lave et hold bestående af elever fra 3. til 8. klassetrin(ca.12-15 elever), idet vi forestiller os, at alle parter vil få udbytte af samværet og hver især have noget at bidrage med. De større elever prøver kræfter med rollen som organisator og de yngre udfordres af samværet med de større børn. Billedkunstfaglige mål: Formålet med undervisningen er, at eleverne ved at eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer samt ved at opleve og analysere værker bliver i stand til at anvende billedet(ruminstallationen) som et personligt kommunikations og meddelelsesmiddel. Elevudvælgelse: I udvælgelsen vil vi pege på de elever, der har udvist følgende egenskaber: Initiativ Kreativitet Vedholdenhed Selvstændighed Evne til at udtrykke sig i visuel form. Undervisningsforløb i mundtlighed i dansk Målgruppe: 2. 4. klasse. Varighed: 4 lektioner om ugen i 8 uger. Indhold: I dette projekt vil vi arbejde med elevernes retorik, så de bliver bevidste om deres fremtoning og intonation. Således at de får nogle værktøjer og igennem processen bliver en bedre fortæller. Som introduktion og optakt til projektet kommer Anna, som blev nr. 2 i danmarksmesterskabet i Gi en historie, og fortæller sin løgnehistorie. Hvorefter eleverne får til opgave selv at fortælle en episode, som har haft stor betydning for dem. Her benytter vi storyboard som hjælpemiddel i fortællingen af deres historie. Danskfaglige mål: I skolen rummer den mundtlige fortælling to aspekter: at få fortalt og at fortælle selv. At høre, fortælle og producere selv indgår som mundtlige aktiviteter i

undervisningen. Man lærer at fortælle ved at høre mange fortællinger og ved at fortælle selv. Jo større repertoire, jo mere frihed i valget at indhold og fremførelse. Pointen i forbindelse med fortællingen er at fastholde det unikke ved mundtligheden: her og nu-oplevelsen som en stemning, et billede, der står tilbage i erindringen. Elevudvælgelse: Vi søger elever, som har følgende egenskaber: Lyst til at lære at være på Være nysgerrig Udfordre dig selv Fantasi Bred almen viden Villig til at påtage sig ekstra arbejde, og samtidig følge op på klassens almindelige lektier. Er motiverede, vedholdende og kan koncentrere sig. Den rumlige matematik Målgruppe: 5. 7. klasse. Varighed: 3 lektioner om ugen i 6 uger + intro-tur til København. Indhold: Dette projekt omhandler areal og rumfang i hverdagen. Vi vil undersøge og beregne forskellige former og figurer, som indgår i den arkitektur, eleverne omgås. Som introduktion og inspiration til forløbet, vil vi tage på en udflugt til København, hvor eleverne ved hjælp af forskellige måleredskaber bl.a. skal bestemme og beregne størrelsen af forskellige monumenter og bygninger i byen. Vi vil også kigge på mønstre i brolægningen. Matematikfaglige mål: Udover areal og rumfang, vil vi beskæftige os med, vægt, massefylde og omsætning. Eleverne får mulighed for at arbejde med problemstillinger. Udover at arbejde med i forvejen formulerede problemstillinger, er det målet at eleverne selv udformer problemstillinger. Der vil også være mulighed for at udforske grundstenene for den rumlige ma-

tematik via de gamle filosoffer samt udfolde sig kreativt med modelbygning og design. Elevudvælgelse: Vi søger elever, som har følgende egenskaber: Er nysgerrige Kan tænke abstrakt Har en logisk-matematisk tankegang Kan arbejde undersøgende og eksperimenterende Er motiverede, vedholdende og kan koncentrere sig 7

8