Referat af REUs Møde nr. 97 Fredag den 25. september 2015 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Som indledning til mødet oplyste Morten Smistrup, LO, at idet formanden fratrådte på forrige rådsmøde, og i Ejner K. Holsts fravær ville Simon Neergaard-Holm, DA, lede rådets møde. Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden. Simon Neergaard-Holm bød velkommen. Derefter blev dagsordenen og referat fra rådets møde den 28. august 2015 godkendt. Ad dagsordens pkt. 2 Meddelelser fra formanden. Simon Neergaard-Holm bad om, at rådet holdt et øjebliks stilhed for Roland Østerlund, som var blevet bisat dagen forinden. Herefter konstaterede Simon Neergaard-Holm, at i forlængelse af sidste rådsmøde har rådet udsendt et antal indstillinger, herunder indstilling om ansøgning fra UC Nordjylland om at udbyde den pædagogiske assistentuddannelse i Thisted. Til denne indstilling har to SOSU-skoler fremsendt en formel indsigelse til. I forhold hertil foreslås et svar fra REU, hvor rådet kvitterer for henvendelsen men henviser til, at rådet allerede har afgivet en indstilling i sagen, og at denne indstilling i øvrigt var delt. Rådet tilsluttede sig forslaget. Ad dagsordens pkt. 3 Meddelelser fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling informerede om, at der er blevet lagt en række nøgletal ud på ministeriets hjemmeside. Det fremgår bl.a. her, at tilgangen er faldet med 11 procent sammenlignet med sidste år, Ministeriet kvitterede for de positive udmeldinger, der er kommet i forhold til tallene. Profilmodellen peger på, at status her er uændret, idet niveauet stadig ligger på 93 procent. For så vidt angår frafald/gennemførelse er der også lagt nye tal på hjemmesiden, der peger på, at frafaldet er steget med 2 procentpoint, så gennemførslen nu er på 51 procent. Tallene er for så vidt historiske, idet de er fra 2014 og således ligger før reformen. Der har endvidere været møde i aftalekredsen, hvor temaerne, der blev drøftet, var optagelsesprocessen og en række bilag om implementeringen af eud-reformen. De fleste af bilagene vil blive offentliggjort på ministeriets hjemmeside. 1
Rådet indledte derefter en diskussion af optagelsestallene. Der blev efterspurgt tal for optaget på euv og eux. Ministeriet oplyste, at der arbejdes på at frembringe mere detaljerede tal, herunder tal for eux og euv. Flere medlemmer udtrykte bekymring for de elever, som ikke er blevet optaget, på grund af kravet om 02 i dansk og matematik. Et krav som disse medlemmer samtidig udtrykte opbakning til. Flere medlemmer opfordrede til, at man også ser på optagelseskravene for grundforløbets 2. del, og at der gives tid til at se udviklingen af optaget. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, udtrykte ærgrelse over vinklingen af tallene på ministeriets hjemmeside, hvor de sammenlignes med tal fra gymnasiale uddannelser, hvilket ikke giver mening Simon Neergaard-Holm konkluderede på baggrund af de faldne bemærkninger, at REU løbende vil vende tilbage til emnet. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling orienterede herefter om status i forhold til praktikpladsstatistikken og beklagede, at rådet ikke direkte har fået sendt materiale om de nye korrigerede praktikpladstal, og beklagede samtidig fejlen i praktikpladstallene. Ministeriet bemærkede yderligere, at der er et brev på vej til REU for at informere om, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling har valgt, at statistikken nu offentliggøres to uger senere, da der er behov for kvalitetssikring. Tallene offentliggøres stadig hver måned. Claus Eskesen, 3F, noterede, at der ikke er indgået flere uddannelsesaftaler til trods for kampagner m.v. Samtidig er der kommet flere ansøgere og flere elever i skolepraktik. Der ses vist ikke opslag efter f.eks. VVS-elever, men til gengæld er der mange gode CV er på Praktikpladsen.dk. Tina Voldby, TEKNIQ, bemærkede, at der er nogle uddannelser, f.eks. elektriker og vvs er, hvor der er sket en stigning i antallet af uddannelsesaftaler, og hvor der risikeres en mangel på elever. Samtidig mangler der tal for frafald i skolepraktik bl.a. i forhold til de mange elever, der afslutter grundforløb omkring 1. juli. Claus Eskesen, 3F, pegede på, at der bag tallene ligger mange korte aftaler, som eleverne ikke bliver udlært af. Der mangler synlighed om, hvilke fag der mangler elever. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling påpegede, at de korte aftaler kun tæller en gang i statistikken, da de tælles på personer (cpr. numre). Per Påskesen, Dansk Metal, bemærkede, at der ligger en udfordring i at nå målsætningerne, som er beskrevet i reformen. Disse mål må rådet holde sig for øjne også når rådet diskuterer spørgsmålet om praktikpladser. Marianne Kragh, HORESTA pointerede, at det er vanskeligt at tale om mangel på praktikpladser og elever uden dokumentation. Og i forhold hertil er der udfordringer i forhold til Praktikpladsen.dk, hvor der bl.a. opleves meget lange svartider. Simon Neergaard-Holm ønskede ikke at konkludere på drøftelserne men konstaterede, at de fremsatte synspunkter er udtryk for, at der er tale om et mangefacetteret emne. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling informerede herefter om rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet 2014, der bl.a. indeholder resultatet af en revision af erhvervsskolernes 2
forvaltning af løn til den øverste ledelse og efterlevelse af regler for tjenesterejser, repræsentation og kørsel. Ministeriet oplyste, at der er tale om en klassisk stikprøveundersøgelse, og antallet af fejl i f.eks. lønudbetalingerne ser umiddelbart ud til at være alt for stort. De fejl, som rapporten peger på, vil blive undersøgt, og der vil blive sendt et brev til institutionerne med henblik på at præcisere regelgrundlaget. Rapporten vil samtidig indgå i ministeriets overvejelser om tilrettelæggelsen af det fremadrettede tilsyn. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, oplyste, at foreningen allerede har sendt et brev ud til skolerne om, at skolerne skal være opmærksomme på de forvaltningsmæssige regler. Det er en vanskelig situation for sektoren, når man ikke ved, hvad der er fundet. Det havde været rimeligt, at skolerne havde været informeret om, hvilke skoler der har fået kritik. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler Lederne, opfordrede til, at der tages fat i skolernes revisorer. Per Påskesen, Dansk Metal, bemærkede, at Danske Erhvervsskoler Bestyrelserne tager problemstillingen meget alvorligt og gerne vil samarbejde med ministeriet om at få dette løst. Ad dagsordens pkt. 4 Orientering fra MBUL vedr. EU-projekt om beskrivelse af vekseluddannelsessystemernes opbygning fra policy til elevplan Jan Reitz Jørgensen, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, informerede om europæiske projekter omkring vekseluddannelser, som Danmark er en del af. Jan Reitz Jørgensens PowerPoint præsentation er vedlagt referatet til rådets orientering. Simon Neergaard-Holm konkluderede, at REU tager orienteringen til efterretning, og at REU gerne vil informeres igen primo 2016, når landerapporterne er udgivet. Ad dagsordens pkt. 5 Initiativer i vækstpakke 2014: Præsentation af det samlede resultat af erhvervsskolernes gennemgang af praktikpladssøgekøen Jørgen Torsbjerg Møller, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, præsenterede resultaterne af rapporten og gav udtryk for, at rapporten forventes at komme til at indgå i REUs fremtidige arbejde og eventuelt også i de kommende trepartsdrøftelser. Jørgen Torsbjerg Møllers PowerPoint præsentation er vedlagt referatet til rådets orientering. Kasper Munk Rasmussen, Danske Regioner, kommenterede, at det begrænsede datagrundlag for rapporten, er problematisk. Nanna Højlund, FOA, pegede på, at undtagelsen af sosu-uddannelserne er problematisk. Simon Neergaard-Holm konkluderede, at rådet tager rapporten til efterretning og at den vil indgå i rådets kommende drøftelser. Ad dagsordens pkt. 6 Drøftelse om udbudsrunden 2017 vedrørende erhvervsuddannelser og praktikcentre 3
Morten Smistrup, LO, informerede, som formand for REUs økonomi- og udbudsgruppe, om en aftalt møderække, hvor gruppen drøfter udbudsrunden 2017, herunder udbudskriterierne.. Der er til brug herfor udarbejdet en plan for, hvordan de problemer, som de forskellige aktører tidligere har rejst i REU, bliver taget hånd om. Hensigten er at opnå en fælles forståelse for grundlaget for udbudsrunden. Ann B. Poulsen, DA, pegede på, at tilvejebringelse af data, der afspejler de fastsatte kriterier, er afgørende. Morten Smistrup, LO, bemærkede, at det med den økonomiske udvikling på området, herunder den kommende 2 procents besparelse, vil være vanskeligere at sikre den nødvendige kvalitet i det enkelte udbud, hvorfor der er behov for, at der bliver lagt vægt på koordinering mellem skolerne. Skolehjemsstrukturen bør også indtænkes med henblik på at understøtte kvaliteten, og der bør også være opmærksomhed på konklusionerne fra EVAs rapport om praktikcentrene. Der er endvidere en bekymring for eux-forløbene, herunder hvilken del af en udbudsgodkendelse, som de skal følge særligt på det merkantile område. Jan Bauditz, KL, bemærkede, at KL har stor interesse i at sikre tilgængeligheden lokalt. Der ligger en udfordring i forhold til at sikre både faglig bæredygtighed og tilgængelighed. Der er behov for at få diskuteret, hvordan der findes den bedst mulige balance mellem de to hensyn. Derudover skal der ses på understøttende faktorer, herunder skolehjem og offentlig transport. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler Lederne, bad om, at der leveres praktiske eksempler på, hvordan det kan lade sig gøre at have lokal tilgængelighed og opfordrede endvidere til en afklaring af begrebet forpligtende samarbejde. Andrew Neil Jakobsen, Danske Erhvervsskoler Lederne, supplerede med, at det er vanskeligt for skolerne at indgå samarbejdsaftaler, hvis skolerne ikke ved, hvem der bliver godkendt til det, der skal samarbejdes om. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling noterede synspunktet og bemærkede, at det vil blive taget med til drøftelserne i REUs økonomi- og udbudsgruppe. Andrew Niel Jakobsen, Danske Erhvervsskoler Lederne, pointerede, at der er håbløst mange indikatorer i forhold til bedømmelse af den enkelte skole. Pia Svane, HK, bemærkede i den forbindelse, at det er svært for de merkantile uddannelser at se, hvordan eux skal og vil blive udbudt. Pia Svane opfordrede til, at retten til at udbyde eux kommer til at følge udbudsgodkendelser til grundforløbet, i hvert fald for de merkantile uddannelsers vedkommende. Per Påskesen, Dansk Metal, bemærkede, at der er behov for en konkretisering af samarbejderne. Der er behov for at se på, hvordan det lykkedes at få flere ind på erhvervsuddannelserne og herunder på eux og talentspor, hvis et kvalitetsløft skal lykkedes. Det handler om incitamenter for skolerne. Martin Liebing Madsen, FTF, påpegede, at det er problematisk, hvis der lægges mere vægt på de klare mål, f.eks. for højniveaufag, end højest nødvendigt. Indikatorerne måler i høj grad skolernes forudsætninger og ikke resultater, hvilket der skal tages højde for, idet der ellers er risiko for bl.a. suboptimering. Der er et vist fortolkningsrum, og der er behov for, at det benyttes til helhedstænkning. 4
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærkede, at der skal indgå objektive indikatorer, for at sikre et grundlag for anvendelsen af de fastsatte kriterier. Tine Voldby, TEKNIQ, tilsluttede sig Martin Liebing Madsens kommentar og tilføjede, at der ikke skal indbydes til, at alle opretter talentspor og udbyder højniveausfag, for det vil forringe kvaliteten. Det bør være et fælles mål, at der indgås samarbejder om talentspor og højniveaufag. Simon Neergaard-Holm konkluderede, at en udbudsrunde er en kæmpe udfordring for alle involverede, og den starter med en diskussion af datagrundlag og kriterier. Udfordringen er, at der ikke er en klar og fælles strategi for, hvad udbudsrunden skal bruges til, hvilket hænger sammen med, at uddannelserne er meget forskellige. De tekniske spørgsmål skal diskuteres i økonomi- og udbudsgruppen, og REU bør opfordre til, at de faglige udvalg også tager en diskussion af kriterierne og deres anvendelse. Ad dagsordens pkt. 7 Omfordeling af skolepraktikkvoter mellem uddannelser i 2015. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling informerede om, at der er en mindre fejl i de data, som REU har fået tilsendt, men at dette ikke ændrer ved det generelle billede, herunder at der er uforbrugte kvoter. Et korrigeret datagrundlag vil blive eftersendt til REU. Morten Smistrup, LO, kommenterede, at der formodentlig kan have været et relativt stort træk på kvoterne lige omkring sommerferien, og der kan være behov for en omfordeling af kvotepladser mellem uddannelserne. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling påpegede, at de uforbrugte kvotepladser fordeles sammen med de resterende 20 pct. af kvoten, i henhold til reglerne herfor. Simon Neergaard-Holm konkluderede, at REU tager orienteringen til efterretning. Ad dagsordens pkt. 8 Beskæftigelsesfrekvenser 2015. Morten Smistrup, LO, bemærkede, at det er fint, at der ikke fastsættes et måltal i år men opfordrede samtidig til, at der ses grundigt på tallene, idet beskæftigelsesfrekvensen er et meget vigtigt styringsparameter. Tallene er kommet lidt sent til de faglige udvalg det kunne være fint, hvis tallene kunne stilles til rådighed tidligere. Simon Neergaard-Holm konkluderede, at REU tager tallene til efterretning med bemærkning om, at beskæftigelsesfrekvenser fortsat bør være et stort opmærksomhedspunkt for de faglige udvalg. Ad dagsordens pkt. 9 Muligheder for praktik i Sverige. Morten Smistrup, LO, og Ann B. Poulsen, DA, anbefalede, at sagen ikke færdigbehandles grundet kort tid til at læse materiale. Simon Neergaard-Holm konkluderede, at REU vil behandle emnet på et senere tidspunkt. 5
Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler, opfordrede til, at der i den forbindelse også ses på ungdomsarbejdsløshedsstatistikken for nabolandene. Ad dagsordens pkt. 10 Høring over udkast til ny bekendtgørelse om deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Simon Neergaard-Holm konstaterede, at rådet ikke har bemærkninger, og at REU tilslutter sig udkastet. Ad dagsordens pkt. 11 Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om den almindelige og forhøjede deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser. Morten Smistrup, LO, forslog, at selvom en tilbagebetalingsordning ligger i den politiske aftale, kan rådets høringssvar pege på, at det er bekymrende, at ordningen virker som en hæmsko for at begynde på en erhvervsuddannelse. Der er behov for at gøre opmærksom på, at der er nogle store problemstillinger i forhold til ordningen. Pia Svane, HK, bemærkede, at det er problematisk at elever, som ønsker at starte på et euv- eller euxforløb, må andre steder hen for at blive opkvalificeret. Hun anbefalede derfor, at REU f.eks. overvejer at stille forslag om en ordning med at udlægge VUC-pakker, som er rettet imod eux, til erhvervsskolerne, og at deltagerbetalingen fjernes, hvis der foreligger en uddannelsesplan, der er målrettet eux. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, påpegede, at det på nogle uddannelser er nødvendigt at begynde første del af eux på grundforløbets 1.del, hvis kravene skal kunne nås inden for eud-rammen. Dette er selvsagt en udfordring for de elever, som ikke er berettiget til at tage grundforløbets 1. del. I forhold til et forslag om opkvalificeringskurser på erhvervsskolerne vil det være et problem i forhold til forsørgelsesgrundlaget, at eleverne pt. kun får SU til at tage den nødvendige opkvalificering i VUC-regi. Andrew Niel Jakobsen, Danske Erhvervsskoler Lederne, nævnte, at indførelse af en form for erhvervsuddannelsernes suppleringskurser kunne være en løsning. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler Lederne, bemærkede endvidere, at der er en økonomisk udfordring for skolerne, når opgaven skal udføres i et samarbejde mellem VUC og erhvervsskolerne. Simon Neergaard-Holm, konkluderede på baggrund af kommentarerne, at der er nogle bemærkninger, som skal adresseres i et høringssvar, og at formandskabet bemyndiges til at udforme dette på REUs vegne. Der var ingen indvendinger mod en sådan bemyndigelse. Ad dagsordens pkt. 12 Høring over ændring til bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb. Morten Smistrup, LO, tilsluttede sig udkastet men påpegede, at det er et problem, at sosu-skolerne ikke kan udbyde eux umiddelbart på grund af de gymnasiale kvalifikationskrav til ledere og lærere og opfordrede til, at der kigges nærmere på problemstillingen. 6
Simon Neergaard-Holm, DA, konkluderede, at REU ikke har bemærkninger til det konkrete bekendtgørelsesudkast og at det rejste spørgsmål må tages op i anden sammenhæng. Ad Dagsordens pkt. 13 Evt. Ingen bemærkninger. 7