Sorø den 29. juli 2013



Relaterede dokumenter
Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Nedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget.

Sorø den 2. september 2013

Vi vil gerne kvittere for den gode dialog om kommuneplanen, som vi har haft med Sorø Kommune.

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Noter vedr. store husdyrbrug

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Dato: 16. februar qweqwe

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Landbruget og golfbaner

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

Landbruget og Kalkoverdrevet

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

26. Maj 2011

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Høringssvar til Kommuneplan 2013, Ringsted kommune

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Dato: 22. februar qweqwe. Lovgrundlag. Retningslinjerne for Tekniske anlæg er fastsat i medfør af Planlovens 11a, stk. 5. Udpegningsgrundlag

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Fælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg

Kommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen. Christina Lohfert Rolandsen

Fremtidens kommuneplan for det åbne land.

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan for Odder. Plan, Odder Kommune Dok.id.

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune

Strategi for plan- og Agenda Bilag til Plan- og Boligudvalgs møde den 22. november 2011 Indsigelser og forvaltningens bemærkninger

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013

Landbrugsejendomme i Halsnæs Kommune 2-10 ha ha ha Over 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes


UDKAST SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

Dato: 28. december qweqwe

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Bilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

Nye muligheder i landzonen

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

Grøn Vækst og kommuneplanlægningen

Ansvarlig sagsbehandler

Københavns Universitet. Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine. Published in: Byplan

Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget

Planlægning for solcelleparker i Faxe Kommune. Revideret til Plan & Kulturudvalgets møde den 29/5-2018

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Sorø den 3. september 2013

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration

Regnvand på taget og hvad så?

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

Syddjurs Kommuneplan 2009 Hoveddokument. - på et sundt og bæredygtigt grundlag

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

Regeringens naturpakke

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Planlægningen og landbruget. Det åbne land, biogas og landbrugsbygninger

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Odense, den 27. august Den tilbyggede container, har et bruttoareal på ca. 54 m 2. Ejendommen er ejet af Lars Holmegaard Larsen.

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Hvad betyder kommuneplanerne juridisk set

Bilag Udpegning af områder til store husdyrbrug Metode og udpegningsgrundlag Kaare Hjorth Udpegning af områder til store husdyrbrug

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

Den anmeldte plads er oplyst til og skal til enhver tid opfylde følgende betingelser:

Ren Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer

Kommuneplanlægning for landbrugsbygninger - juridisk set. Helle Tegner Anker KU/Science

Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Opstilling af husstandsmøller. i Ringkøbing-Skjern Kommune

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Gylleudbringning natur- og miljøhensyn. Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7.

Kap Biologiske Interesser

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Miljøgodkendelse til fremtidens mælkeproduktion v/ Miljøkonsulent Hanne Bang

Vand- og Natura2000 planer

På ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE.

Ikke væsentlig. Ikke relevant

Målretning af Natura indsatsen

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig

Torben Andersen Strandalleen 1A, 3 sal nr Helsingør. Mail :

Hvad er Grønt Danmarkskort?

Transkript:

ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 29. juli 2013 Høringssvar til kommuneplan for Lejre Kommune Landbrugsproduktionen skaber grundlaget for arbejdspladser på ejendommene, på slagteri og mejeri på Sjælland, ligesom erhvervet skaber jobs til fx entreprenører, revisorer og håndværksvirksomheder. Det er Landboforeningen Gefions og Sjællandske Familielandbrugs ønske, at forvaltningen af landskabet, hensynet til natur og miljøet går hånd i hånd med produktion og arbejdspladser, liv og vækst i landområderne. Det er kommuneplanen, der sætter rammerne herfor, derfor beder vi om, at kommunen er med til at skabe rammerne for den balance, så erhvervet fortsat kan levre arbejdspladser, indtægter og forvaltning af natur og landskab til borgerne i kommunen. Landboforeningen Gefion og Sjællandske Familielandbrug finder det nødvendigt at understrege, at det er et klart krav fra vores ide, at der er samme udviklingsmuligheder for landbruget i Lejre Kommune som i andre kommuner, og vi tager stærkt afstand fra en skærpelse af nationale krav og restriktioner. 2.2 Landskab Det sjællandske landskab er et kulturlandskab et landbrugslandskab. Og landmanden er forvalter af det landskab, der samtidig danner rammen om hans produktion. Landbruget er knyttet til jorden, det er ikke virksomheder, der uden videre kan flytte. Det stiller særlige krav til kommuneplanen, til kommunen og til den enkelte landmand. Retningslinjer 2.2.1 Værdifulde Landskaber Det fremgår af retningslinjerne, at I de værdifulde landskaber må tilstanden eller arealanvendelsen ikke ændres, hvis det forringer deres værdi. Ændringer kan dog ske ( ) hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og kan ske uden at tilsidesætte de landskabelige værdier. Vi mener, at denne retningslinje er med til at stille unødige begrænsninger op for, hvilke tiltag, der kan gennemføres i det åbne land. Hvem skal lave den afvejning, af hvorvidt et fx et minirenseanlæg til fjernelse af kvælstof skæmmer landskabet eller det er et tilstrækkeligt samfundsmæssigt hensyn at lavet et sådan anlæg der gavner vandmiljøet? Samme problematik gælder fx for husstandsvindmøller, vådområder eller andre tiltag, der løser en samfundsudfordring mht. klima og miljø. 1

Retningslinjen skal slettes, da den går langt ud over gældende lovgivning. 2.3 Plante- og dyreliv Det er i alles interesser, at dyre- og plantelivet i kommunen bevares og sikres gode vilkår. Det er dog vores opfattelse, at kommunen i disse bestræbelser går langt ud over den gældende lovgivning og opstiller begrænsninger, der er uacceptable for landbrugserhvervet, og som vil betyde alvorlige begrænsninger i produktionen. Retningslinjer 2.3.1 Generel beskyttelse Det fremgår af retningslinjerne, at Tilstanden og arealanvendelsen i interesseområder for plante- og dyreliv må ikke ændres, hvis det forringer levesteder for det vilde plante- og dyreliv eller muligheden for at styrke eller genoprette dem. I realiteten betyder denne retningslinje, at alle arealer det såkaldte interesseområde skal behandles som 3-arealer. Det betyder i praksis, at en landmand ikke kan ændre dyrkningspraksis eller foretage ændringer på ejendomme før end kommunen har godkendt det. Det er uacceptabelt. Kun hvis et areal er registreret som 3 kan der lægges den slags begrænsninger på arealerne. Retningslinjen skal slettes, da den går langt ud over gældende lovgivning. Det er uacceptabelt, at de nationale krav skærpes i kommuneplanen. Retningslinje 2.3.10 Miljøgodkendelser af husdyrbrug Lejre Kommune går med denne retningslinje videre end den gældende lovgivning på området, hvilket ikke er acceptabelt. Det fremgår af retningslinjen, at når kommunen blot vurderer at der er risiko for en væsentlig påvirkning af et lokalt naturområde, som ikke imødegås af det fastlagte beskyttelsesniveau, skal der sættes skærpede vilkår eller gives afslag. Vi skal understrege, at alle tiltag og hensyn håndteres via husdyrgodkendelsesloven, og at kommunen ikke kan stille yderligere krav. Det er desuden helt uacceptabelt, at et afslag udelukkende gives på baggrund af en vurdering og ikke en konkret beregning. Retningslinjen skal slettes, da den går langt ud over gældende lovgivning. 2.6 Landbrug Retningslinje 2.6.1 Særligt værdifulde landbrugsområder Det kan være vanskeligt at give en bestemt karakteristik af de særligt værdifulde landbrugsområder. Den marginaljord, der for planteavleren er uden værdi, er for kvægbrugeren, nyttige arealer til græsning. For specialproduktioner som grøntsager, frøgræsmarker mv. er jordens bonitet og placering i forhold til vind mv. afgørende, mens det for husdyrproducenten er større sammenhængende arealer tæt på ejendommen, der har værdi. 2

Gefion og Sjællandske Familielandbrug er af den holdning, at hele det åbne land er værdifuldt landbrugsland. Derfor beder vi om, at de særligt værdifulde landbrugsområder udgør størstedelen af det åbne land, og at arealerne er store og sammenhængende. Kommunen skriver om arealanvendelsen, at Landbrugsområder er de arealer, der ikke er udlagt til andre formål såsom veje og tekniske anlæg, by- og erhvervsområder, sommerhusområder, skove, søer eller andre naturområder uden landbrugsmæssig drift. Landbrug er med andre ord alt det, der er tilbage, når der er planlagt for de mange andre områder. Det var ønskeligt, hvis kommunens positive tilgang til landbruget også blev afspejlet i arealanvendelsen, og et større areal blev udpeget til særligt værdifuldt landbrugsområde. Arealer til placering af større husdyrbrug I forbindelse med revisionen af kommuneplanen skal der udpeges arealer til placering af større husdyrbrug. Lejre Kommune har valgt ikke at udpege sådanne. Vi har forståelse for det valg, da ansøgninger under alle omstændigheder skal behandles individuelt efter husdyrgodkendelsesloven. VI finder dog, at der ikke er konsekvens i det valg, da kommunen alligevel skriver at Kommuneplanen udpeger derfor særligt værdifulde landbrugsområder, hvor det efter en konkret vurdering vil være muligt at lokalisere de større husdyrbrug. Således forholder man sig alligevel til placering af større husdyrbrug, dog uden at formulere retningslinjer. Men der er dog givet en indikation, og ligesom i arealer til placering af større husdyrbrug, vil en godkendelse altid ske på baggrund af en konkret sagsbehandling. Vi kan altså konstatere, at der kan sættes lighedstegn ml. særligt værdifulde landbrugsarealer og arealer til placering af større husdyrbrug. Vi finder det ærgerligt og begrænsende for landbrugsproduktionen, at Lejre kommune har sat lighedstegn ml. særlig værdifulde landbrugsarealer og placering af større husdyrbrug ud fra den betragtning, at der skal kunne placeres anlæg på de arealer, der er udpeget som særligt værdifulde. Det udelukker desværre nogle arealer, der kan være værdifulde for planteavleren, eller svineproducenten, der skal bruge dem som en del af sit harmoniareal og som giver udbytte og værdifulde, selvom der ikke kan placeres anlæg. Konkret kan denne strategi for udpegning ses i 300 m. bufferzoner rund om landsbyerne. Ud fra betragtningen om, at der ikke kan placeres større husdyrbrug er udpegningen korrekt, men som sagt er det et andet grundlag, der kan udpeges ud fra, når det gælder værdifulde landbrugsarealer. Samtidig er det meget uheldigt, at næsten alle de større husdyrbrug, der ligger i kommunen alle ligger uden for de arealer, der er udpeget som værende særligt værdifulde. Det er vores klare holdning, at de nuværende ejendomme skal sikre udvidelsesmuligheder, ligesom kommunerne skal udpege større og gerne sammenhængende områder til større husdyrproduktion. Små om- 3

råder til husdyrproduktion begrænser mulighederne unødigt. Ved at gøre området for store husdyrbrug så stort som muligt, åbner det op for den mulighed at ejendomme med store produktioner kan ligge flere steder og en miljølovgivning der fokuserer på emission fremfor antallet af dyr, vil understøtte dette. Det er værd at bemærke, at alene en gennemsnitlig svineproducent giver beskæftigelse til 8 personer på bedriften og i følgeerhverv, og med udpegningen af arealer til større husdyrbrug sættes rammerne for alvor for den fremtidige husdyrproduktion i kommunen. 3.1 Rekreative ruter Som forvaltere af det åbne land ser landbrugserhvervet positivt på, at flere får mulighed for at opleve kulturlandskabet og gøre brug af dets rekreative muligheder. Vi finder det samtidig vigtigt at pointere, at der allerede i dag er mange steder, hvor der er rig mulighed for at opleve landskabet, men at disse muligheder i højere grad kunne synliggøres for borgerne. I forbindelse med etablering af stier henstiller vi til, at kommunen sikrer den fornødne kvalitet ved anlæggelse af nye stier samt sikrer, at der afsættes de fornødne midler til løbende drift og vedligeholdelse. Ved etablering af stier i det åbne land, er det afgørende, at kommunen etablerer en god dialog med de lodsejere, som berøres af eksisterende eller nye stier. Skal der etableres nye stier eller eksisterende stier skal udbygges, er det en væsentlig forudsætning for, at det lykkedes til alles tilfredshed, at tiltag baseres på frivillighed for lodsejerne. Vi vil opfordre til, at lodsejerne tidligt bliver inddraget i planlægningsfasen, så nye stier findes i fællesskab med lodsejerne. Det skaber ejerskab hos lodsejeren. Det er Gefion og Sjællandske Familielandbrugs holdning at: At nye stier skal etableres via frivillige aftaler med lodsejere At stier ikke anlægges så de krænker privatlivets fred At stier skal etableres så der tages hensyn til privatlivets fred og landbrugsmæssig drift, herunder også jagt At stier tager de nødvendige naturhensyn, fx sikrer at dyrelivet ikke forstyrres pga. adgang At stier under ingen omstændigheder etableres ved hjælp af ekspropriation eller fredning Vi kan konstatere, at Lejre Kommune vægter dialogen med lodsejerne højt i forbindelse med etablering af rekreative ruter og stier. Derfor opfordrer vi til, at kommunen sender samme klare signal om dialog med lodsejerne som i afsnittet om vindmøller, hvor det i en tekstboks (side 157) er understreget, at man ønsker en tæt dialog med lodsejerne. 5.1 Veje og parkering Gefion og Sjællandske Familielandbrug bifalder kommunens fokus på trafiksikkerhed, ikke mindst de steder, hvor trafik kan være en hindring for, at landområder opfattes som attraktive 4

bosteder. Vi har desværre eksempler på, at når landbrugsmaskiner ikke passerer chikanerne flyttes trafikken til steder, hvor det er endnu mere uhensigtsmæssigt for de øvrige borgere. Vi opfordrer derfor til, at kommunen ved placering af vej bump og chikaner indgår i en dialog med repræsentanter for de tunge trafikkanter, fx landbruget og maskinstationer, vognmænd og andre der servicerer erhvervet, således at man finder nogle hensigtsmæssige løsninger. Moderne landbrugsmaskiner skal kunne passere chikaner. 6.1 Grundvand Det fremgår af kommuneplanens målsætninger, at Lejre kommune vil: beskytte grundvandet, blandt andet ved at arbejde for, at jorden drives miljøvenligt - uden brug af kemiske sprøjtemidler. Kommunen og landbruget deler en fælles interesse i at beskytte grundvandet. Det kan dog undre, at man ønsker at beskytte grundvandet gennem minimeret brug af plantebeskyttelsesmidler, da alle midler godkendes af Miljøstyrelsen, der også overvåger brugen af midler samt grundvandsforsyningen. På den baggrund spørger vi, om kommunen ligger inde med oplysninger om, at der er en reel risiko for, at grundvandet bliver forurenet? I så fald vil landbruget gerne orienteres. 6.2 Spildevand Vi finder det meget positivt at kommunen er opmærksom på, at spildevand i vandløbene udgør en betydelig del af næringsstoftilførslen. Derfor bakker Gefion og Sjællandske Familielandbrug op om kloakering el. andre løsninger, der renser spildevand fra bebyggelser i det åbne land. Om fjordene skriver kommunen: Men fjordene er stadig påvirket af store mængder næringsstoffer fra landbruget, som udvaskes og transporteres via vandløbene til fjordene. ( ) Dette er en af årsagerne til, at det biologisk vigtige ålegræs hindres i at brede sig, og derfor er det vigtigt at begrænse udvaskningen af kvælstof fra landbruget i oplandet til fjordene. Vi skal i al stilfærdighed gøre opmærksom på, at en ændring af næringsstof tilførslen fra landbruget stort set ingen betydning har for forekomsten af ålegræs, hvorimod andre faktorer som muslingeskrab og stenrev har større betydning, ligesom lysforhold og temperaturer har betydning. Kilde: DHI. Rapporten kan læses her: http://www.lf.dk/~/media/lf/aktuelt/publikationer/lf/landbrug/nyaalegraesvaerktoj-lf.ashx 6.3 Vandløb, søer og fjorde Klimaforandringerne kommer bl.a. til udtryk regnskyl, som kommer kraftigere og oftere end hidtil. Derfor er det helt afgørende for erhvervets og den enkeltes økonomi, at vandløbene kan aflede vand fra befæstede arealer, og at udløb fra dræn er fri, så de kan aflede vand fra markerne. Hvis vedligeholdelsen af vandløbene ændres eller helt ophører og det medfører højere vandstand stopper drænene til. Det betyder et lavere udbytte. Dårligt fungerede dræn, betyder 100 pct. tab af afgrøde, ifølge undersøgelser fra Københavns Universitet. 5

Konsekvenser er, at Danmark ville miste 25-38 milliarder kr. i fødevareproduktion, hvis landbrugsjorden ikke var drænet ifølge professor Merete Styczen, KU. Og endelig har det også store klimamæssige omkostninger, hvis markerne sumper til. Kvælstof på de forsumpede arealer omdannes til lattergas, som er 300 gange kraftigere end CO2. Dermed er der risiko for, at indsatsen skader miljøet mere end den gavner. Dialog med landmænd og lodsejere Dialog er den bedste og mest effektive måde at foretage den nødvendige forventningsafstemning på. Det gælder uanset om der er tale om etablering af stier, placering af et biogasanlæg eller der skal bygges en ny stald eller en eksisterende skal udvides. Vi vil derfor opfordre til, at dialogen med borgerne styrkes, det skaber forståelse for kommunens dispositioner og valg, og forståelse for landmandens ønsker og bekymringer. Gefion og Sjællandske Familielandbrug står til rådighed for en uddybende snak om landbrugets udviklingsmuligheder i kommunen, og håber, at den endelige kommuneplan vil afspejle, hvilken betydelig rolle landbruget spiller i kommunen. Med venlig hilsen Torben Hansen Formand for Landboforeningen Gefion Peter Christensen Formand for Sjællandske Familielandbrug Per Thomasen Bestyrelsesmedlem, Gefion Michael Svane Bestyrelsesmedlem, Sjællandske Familielandbrug 6