Oplæg til placering af nyt Regionshospital

Oplæg til placering af nyt Regionshospital

Udgiver: Herning Kommune 2008. Tryk: GRC Graphic House a/s Se også: www.herning.dk Oplæg til placering af nyt Regionshospital

Indholdsfortegnelse 1. Resumé 01 2. Forord 03 3. De sundhedsfaglige elementer 05 3.1 De generelle udviklingstendenser i sundhedsvæsenet 05 3.1.1 Øgede krav til kvalitet, patientunderlag og specialisering 05 3.1.2 Specialisering 07 3.1.3 Teknologiske og behandlingsmæssige udviklinger 08 3.1.4 Øvrige udviklingstræk 08 3.1.5. Det udvidede kommunale ansvar på sundhedsområdet 09 3.2 Akutfunktionen 11 3.2.1 Optageområder og befolkningstyngdepunkter 12 3.2.2 Betydningen af transportafstande og -tider 17 3.3 Præhospital indsats 20 3.4 Hospitaltsstruktur 25 3.4.1 Samarbejde med Universitetshospitalet i Århus 28 3.4.2 Konkurrence fra hospitaler i Region Syddanmark 29 3.5 Rekrutteringsforhold 31 3.6 Bynær placering 36 4. Mulige placeringer i Herning Kommune 37 4.1 Udvælgeseskriterier 37 4.2 Vurdering af placeringsforslag 42 4.2.1 Tjørring Nord 42 4.2.2 Gødstrup 47 4.2.3 Aulum 52 5.2.4 Sinding 56 5. Øvrige elementer 61 5.1 Kommuneplan 61 5.2 Vision i forhold til synergimiljøer 61 5.2.1 Uddannelse, forskning og medicoteknologi- og medicinalindustri 61 5.2.2. Hvad kan Herning tilbyde et nyt hospital? 62 5.3 Bæredygtighed 64 5.4 Anvendelse af eksisterende hospitalbygninger ved Gl. Landevej 66 65 5.5 Investeringer i vej- og stinet samt kollektiv trafik 67 5.6 Overslag på jordpris i forbindelse med etableringen af nyt hospital 68 5. Konklusion 69 Indholdsfortegnelse

Bilag 1: Gennemgang af placering ved Birk 71 Bilag 2: Beskrivelse af potentielle lokaliteter 77 Bilag 3: Optageområdet 91 Bilag 4: Trafik- og infrastruktur 91 4.1 Grundlag for en trafikal vurdering 91 4.2 Eksisterende og fremtidigt vejnet 93 4.3 Byvækst og udbygning af veje samt kollektiv trafik 93 4.4 Trafikmodel og trafiktal 95 4.5 Kollektiv trafikbetjening og cykeltrafik 96 4.6 Lokale adgangsforhold og parkeringsarealer 100 4.7 Klima 100 Bilag 5: Forsyning 101 5.1 Forventet energiforbrug 101 5.2 Forsyningssikkerhed 103 5.3 Energibæredygtighed 103 Bilag 6: Miljø og geoforhold 105 Oplæg til placering af nyt Regionshospital

Indholdsfortegnelse

1. Resumé Regionsrådet i Region Midtjylland besluttede den 24. oktober 2007, at der skal bygges et nyt hospital i Vestjylland. Målet er at skabe et fagligt, ambitiøst og attraktivt hospital med fuldt udbygget akutmodtagelse. Placeringen af hospitalet skal jf. kommissoriet fra Region Midtjylland tilgodese en række kriterier, herunder en central, geografisk placering, muligheden for at rekruttere specialiseret arbejdskraft, adgang til samarbejde med Universitetshospitalet i Århus m.v. Regionsrådet har bedt Herning Kommune udpege forslag til mulige placeringer. På den baggrund har Herning Kommune igangsat et sagligt og fagligt administrativt udredningsarbejde med henblik på at vurdere, hvor hospitalet bedst kan placeres, således at regionens mål kan indfries til størst mulig gavn for både patienter, pårørende og personale. Herning Kommunes målsætning er, at der skabes det bedst mulige sundhedsvæsen med størst mulig tryghed for alle borgere i den vestlige del af Region Midtjylland. Herning Kommunes udredningsarbejde er mundet ud i, at kommunen nu har leveret 4 forskellige placeringsforslag, der til fulde opfylder de ønsker og krav, Region Midtjylland efterspørger til placeringen af det nye Regionshospital Vest i forhold til at skabe et nyt hospital af høj faglig kvalitet og effektivitet Placeringsforslagene er i prioriteret rækkefølge: Tjørring Nord Gødstrup Aulum Sinding. Rapportens overordnede konklusion er, at det kvalitetsmæssigt bedste hospital skal placeres i umiddelbar nærhed af Herning by og den infrastruktur, der omgiver området. Det er endvidere klart, at en placering her samtidig vil være optimal i forhold til optageområdet og rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Dermed vil hospitalet kunne betjene flest borgere med den bedste og mest effektive hospitalsbehandling. Målet er at sikre høj kvalitet og den størst mulige tryghed for borgerne i hele den vestlige del af Region Midtjylland. I forhold til transporttider fra optagelsesområdets yderområder viser undersøgelser, at det i højere grad er kvaliteten af den præhospitale indsats i form af lægeambulancer med mere, der er afgørende for at redde liv, og ikke afstanden til nærmeste akuthospital. Den internationale tendens er, at der bliver længere og længere mellem akuthospitaler. Akuthospitalerne har så til gengæld en større volumen og en bred vifte af specialiserede kompetencer samt udstyr til at behandle patienterne. Nedenfor fremhæves de væsentligste konklusioner fra Herning Kommunes rapport, som peger på, at en placering tæt på Herning by vil være den sagligt og fagligt set bedste sted at placere et nyt Regionshospital Vest. Optageområdet med 310.000 indbyggere sikrer et tilstrækkeligt stort befolkningsgrundlag i for hold til regionens ambitioner for hospitalet. Befolkningsudviklingen er størst i den østlige del af optageområdet. Optageområdets størrelse giver gode forudsæt ninger for regionsfunktioner på mange speciale områder. Et regionshospital med mange specialer og en geografisk central placering vil være attraktiv for personalegrupperne. En placering tæt på Herning vil give basis for et tæt samarbejde med Universitetshospitalet i 01 Oplæg til placering af nyt Regionshospital

Århus og give gode betingelser for forskning, videreuddannelse og patientoverførsler. En placering tæt på Herning vil reducere patientflugten til Region Syddanmark for så vidt angår de elektive (planlagte) patienter. En placering tæt på Herning er tæt på befolkningstyngdepunktet og giver den laveste samlede transporttid for patienterne. En placering tæt på befolkningstyngdepunktet giver den største reduktion i antallet af dødsfald. Behandlingsmæssige landvindinger betyder, at akutte patienter nu transporteres over ganske lange afstande for at få den optimale behandling på en specialafdeling. En stor del af patienterne med livstruende syg domme vil blive kørt direkte til traumecenteret på Skejby Sygehus. Der er en stigende erkendelse af, at den præhospitale behandling har større betydning for patientens overlevelseschancer end kort afstand til nærmeste akuthospital. Den fornødne præhospitale indsats skal sikres ved at skaffe hurtig lægebistand til patienter i geografisk perifere områder, hvilket gøres bedst ved hjælp af akutbil og/eller helikopter. Herning Flyvecenter Skinderholm giver god mulighed for at udvide den præhospitale indsats med en helikopterordning, som kan dække hele Region Midtjylland. Herning har en central placering og en udbygget infrastruktur, hvilket sikrer god tilgængelighed for både patienter, pårørende og personale. En af sundhedsvæsenets store udfordringer er rekruttering af specialiseret arbejdskraft. Ca. 25 pct. af lægerne i det nuværende Hospitalsenhed Vest er bosat i Østjylland. Speciallæger vægter korte afstande til alternative arbejdssteder og større byer højt. Der er en erkendelse af at den maksimale tid, folk er villige til at pendle er 45-60 min. hver vej. Herning kan nås fra Randers, Fredericia, Kol- ding og Varde inden for 1 time, og fra Århus, Vejle og Horsens på kortere tid. En placering i nærheden af Holstebro vil forøge rejsetiden. med minimum 15 minutter for dette personale En placering tæt på Herning sikrer et geografisk stort rekrutteringsmæssigt grundlag. En placering tæt på Herning vil blive oplevet som tilgængelig, have gode vejforbindelser og give god mulighed for at anvende kollektiv trafik. En placering tæt på Herning by vil betyde, at omkring 21.000 mennesker vil bo i cykelafstand til hospitalet. En placering tæt på Herning by betyder, at hospitalet vil få kontakt til byen med offentlige og private servicetilbud, fritids- og indkøbsmuligheder, attraktive boligområder og være tæt på synergimiljøer. Ud over rapportens konklusioner i f. t. de fire foreslåede placeringer, gøres der opmærksom på, at en placering i Birk vil medføre en unik placering af et nyt hospital, når elementer som kvalitet og effektivitet i det fremtidige sundhedsvæsen vægtes højt. Placeringen lever dog ikke op til regionens kriterium omkring en placering mellem Herning og Holstebro. Birk behandles derfor alene i et bilag til rapporten. 02 Resumé

2. Forord Regionsrådet i Region Midtjylland har 24. oktober 2007 besluttet, at der skal bygges et nyt hospital i Vestjylland med en central geografisk placering. Det nye hospital skal erstatte de nuværende hospitaler i Herning og Holstebro. Placeringen af det nye hospital skal være mellem Herning og Holstebro. Målet er, at skabe et fagligt, ambitiøst og attraktivt hospital med fuldt udbygget akutmodtagelse. I forbindelse med placeringen af hospitalet ønsker Region Midtjylland at vurdere placeringen ud fra følgende kriterier: Skønnet over de samlede anlægsudgifter Tidshorisont for byggeriet Konsekvenser vedr. infrastruktur, herunder Transporttider for patienter i optageområ det Varetagelse af akutfunktionen Afledte trafik- og miljøbelastninger Tiltrækning og fastholdelse af personale og andre dertil hørende relevante personale mæssige forhold Mulighed for fremtidig udvidelser. Disse parametre er dels generelle sundhedsfaglige elementer så som optageområde, afstand for patienter og personale, rekruttering af sundhedsfagligt personale, og den præhospitale indsats og dels de planlægningsmæssige elementer som forhold vedr. placering, areal, trafik- og infrastruk-tur, miljøforhold og forsyning. Endelig indeholder rapporten nogle mere overordnede betragtninger om brugen af det nuværende hospital i Herning, samarbejdet med og udvikling af uddannelses- og forskningsinstitutioner samt erhvervslivet i den vestlige del af regionen. For det første, hvad kan Herning tilbyde hospitalet og for det andet, hvad er det for nogle visioner og synergier Herning Kommune ser i forhold til byudvikling, borgere, erhvervsliv og organisationer såfremt et nyt hospital placeres i Herning-området. Rapporten koncentrerer sig om den somatiske del af hospitalet, da denne udgør langt den største del af hospitalets virke. Rapporten behandler således ikke psykiatrien særskilt, men en del af de sundhedsfaglige argumenter vil også gælde for psykiatriområdet. På den baggrund har Herning Kommune igangsat et udredningsarbejde med henblik på at vurdere, hvor hospitalet bedst kan placeres i kommunen, således at regionens mål kan indfries. Resultatet af dette arbejde beskrives i denne rapport. Rapporten er at betragte som Herning Kommunes bidrag til beslutningsprocessen i Region Midt. Med baggrund i det af regionen udarbejdede kommissorium, beskriver denne rapport de forhold, Herning Kommune vurderer, bør indgå som væsentlige parametre i beslutningsprocessen. 03 Oplæg til placering af nyt Regionshospital

04 Forord

3. De sundhedsfaglige elementer 3.1 De generelle udviklingstendenser i sundhedsvæsenet Øget specialisering og centralisering Personalemangel især speciallæger Flere patienter med øgede forventninger Øgede muligheder for kvalitet, patientunderlag og specialsering Bedre udnyttelse af personaleressourcerne Øget kompleksitet og subspecialisering Omlægning af behandling under indlæggelse til ambulant behandling Adskillelse af akut og elektiv behandling Udvidet kommunalt ansvar på sundhedsområdet 3.1.1 Øgede krav til kvalitet, patientunderlag og specialisering Sundhedsvæsenet har gennem de sidste mange år været præget af øgede krav om specialisering og høj kvalitet. Dette har bl.a. betydet en geografisk samling af funktioner på færre og større hospitalsenheder. Antallet af hospitaler i Danmark er således gennem årene reduceret til godt 70 hospitalsenheder i 2007. På sigt kan antallet af mindre hospitaler uden fælles akutmodtagelse dog blive yderligere reduceret. Sundhedsstyrelsen har således i tilbagemeldingerne til regionerne gjort det klart, at akutmodtagelse af patienter på andre hospitaler end de egentlige akuthospitaler bør være af midlertidig karakter. Den fremtidige hospitalstruktur, som den tegner sig i regionernes aktuelle strukturplaner fremgår af figur 3.1. De igangværende planlægningsovervejelser i de nye regioner vil indebære en yderligere reduktion i antallet af hospitaler. Der er variationer i, hvor langt regionerne er i planlægningen, men aktuelt tegner der sig et billede af en fremtidig hospitalstruktur med 23 akuthospitaler, heraf 4 med traumecentre. Herudover vil der være 5 specialhospitaler med særlige specialer, men uden fuld akutmodtagelse. Ud over akuthospitaler og specialhospitaler vil regionerne opretholde et antal mindre hospitaler med senge. Nogle af disse vil have akutmodtagelse af selekterede medicinske patienter, mens andre kun vil have rehabliteringssenge eller lignende. Aktuelt ser det ud til, at der opretholdes i størrelsesordenen 20 hospitaler af denne type, men der er fortsat hospitaler, hvor det er uafklaret om de opretholdes. 05 Oplæg til placering af nyt Regionshospital

Figur 3.1: Den fremtidige hospitalsstruktur i Danmark ifølge regionernes strukturplaner (december 07) 06 De sundhedsfaglige elementer

Hovedårsagen til denne udvikling i retning af færre og større hospitaler er en klar antagelse om, at der er en sammenhæng mellem volumen og kvalitet, samt det forhold at den teknologiske udvikling bevirker, at langt flere sygdomme kan behandles. Andre forhold, der har medvirket til en samling af funktionerne på større enheder, er argumenterne om kvalitet og effektivitet udtrykt således: Stordriftsfordele gennem en bedre udnyttelse af personaleressourcerne bl.a. ved at begrænse tomgang i vagterne på de mindre hospitaler Bedre muligheder for at udvikle de faglige mil jøer og forskning og i kraft heraf også bedre rekrutteringsmuligheder Øget kompleksitet og subspecialisering som følge af den teknologiske og behandlingsmæssige ud vikling, som gør det svært for mindre hospitale at tilbyde en tilstrækkelig bred vifte af behand linger. Overfor hensynet til kvaliteten står hensynet om nærhed til behandling. Særligt når det gælder akutmodtagelse af alvorligt syge patienter, har der dog udviklet sig en stigende erkendelse af, at hurtig diagnosticering og behandling udført på speciallægeniveau ofte er vigtigere end kort transporttid til en skadestue på et mindre hospital bemandet med yngre læger og med begrænsede diagnosticeringsog behandlingsmuligheder. Denne erkendelse, der bygger på internationale erfaringer og udviklinger, ligger bag de anbefalinger til akutberedskabet som Sundhedsstyrelsen udsendte i juni 2007 1. I disse anbefalinger om styrkelse af den akutte patientbehandling indgår der bl.a. anbefalinger om, at befolkningsunderlaget for et akuthospital skal være på mellem 200.000 og 400.000 indbyggere, tilstedeværelse af en række nødvendige specialer, samt et øget samarbejde på tværs af specialerne, for at sikre en hurtigere diagnosticering og behandling af patienterne. Et væsentligt element i anbefalingerne er også, at frontpersonalet er tilstrækkeligt uddannet til at foretage diagnosticeringen og iværksætte den optimale behandling. Det indebærer i praksis øgede krav om bemanding / vagtdækning og tilstedeværelse af speciallæger på akutmodtagelserne. 3.1.2 Specialisering Region Midtjyllands akutplan bygger på Sundhedsstyrelsens anbefalinger og der lægges vægt på at det overordnede formål med planen er at forbedre kvaliteten i patientbehandlingen. Akutplanen er første del af Regions Midtjyllands samlede sundhedsplan. De øvrige væsentlige planer i relation til den samlede sundhedsplan er sundhedsberedskabs- og præhospitalsplanen, som er sendt i høring i januar 2008, samt hospitalsplanen som forventes sendt i høring i april 2008. Region Midtjyllands hospitalsplan vil beskrive forslag til den fremtidige fordeling af de 37 specialer i regionen. I hospitalsplanen tages der således stilling til, hvor mange hospitaler der skal tilbyde behandling af de enkelte sygdomme, samt hvor denne skal foregå. Vurderingen bygger grundlæggende på de antagelser, som Sundhedsstyrelsen opstiller om sammenhæng mellem volumen og kvalitet, samt forhold vedr. nødvendig tilstedeværelse af sidespecialer og teknologisk udstyr til diagnostik og behandling. Region Midtjyllands beslutning om at opføre et nyt regionshospital i vest, bør derfor i højere grad end tidligere indtænke synergierne med de øvrige hospitaler. Hospitalsplanen vil fastlægge hvilke behandlinger og funktioner, der vil kunne tilbydes på det nye hospital, og dermed også graden af "selvforsyning" i Vestjylland og hvilke typer af behandlinger, borgerne i Vestjylland vil være tvunget til at rejse til Universitetshospitalet i Århus eller andre af regionens hospitaler for at modtage. Som et 1 Sundhedsstyrelsen 2007: Styrket Akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen. 07 Oplæg til placering af nyt Regionshospital

eksempel kan nævnes, at Regionshospital Vest får regionsfunktion på kræftområdet, hvilket alt andet lige styrker hospitalets samlede funktion som et højtkvalificeret hospital, da flere patientgrupper kan behandles på hospitalet og der behandles flere patienter med samme sygdomme. Specialefordelingen vil dog erfaringsmæssigt være under stadig udvikling som følge af teknologiske og behandlingsmæssige udviklinger. Konsekvenserne heraf i forhold til de aktuelle placeringsovervejelser drøftes nærmere i afsnit 3.2. 3.1.3 Teknologiske og behandlingsmæssige udviklinger Teknologiske og behandlingsmæssige landvindinger kan trække i retning af både centralisering og decentralisering. Generelt gælder dog, at dyr teknologi og nye komplicerede behandlingsmetoder typisk trækker i retning af, at behandlingerne samles på større specialafdelinger. På det seneste er der endog set eksempler på at behandlingsmæssige landvindinger har betydet, at akutte patienter (f.eks. med apopleksi og blodpropper i hjertet) nu transporteres over ganske lange afstande for at få den optimale behandling, der kan ydes på en specialafdeling. Meget tyder således på, at de lokale hospitaler (også hospitaler med akuthospitalstatus) i stigende grad vil miste deres berettigelse som det akutte hospital, hvor svært syge patienter hurtigt kan transporteres til og komme under behandling. Telemedicinske løsninger kan dog, især i områder med lange transportafstande, i et vist omfang udnyttes til at opretholde et decentralt hospitalsvæsen med mindre hospitaler. Andre udviklingstræk, som kendetegner udviklingen på hospitalsområdet, og som indgår i regionernes aktuelle strukturovervejelser, er udviklingen fra behandling under indlæggelse til ambulant behandling og tendenserne til at adskille den akutte og elektive (planlagte) behandling. Omlægningen til ambulant behandling er et resultat af det konstante pres for effektivisering og rationalisering i hospitalsvæsenet og er blevet båret på vej af medicinsk teknologiske landvindinger, der muliggør langt mindre indgribende behandlingsmetoder. Tilsvarende gælder tendensen til adskillelse af den elektive (planlagte) og akutte aktivitet. Adskillelsen af den planlagte operative aktivitet giver f.eks. mulighed for at tilrettelægge den planlagte kirurgi langt mere systematisk og samtidigt udnytte nye skånsomme operations- og bedøvelsesmetoder. Disse udviklinger er samtidigt udnyttet til at sikre aktivitet på mindre hospitaler. Flere af de tidligere amter og nu regionerne har således valgt at etablere elektive klinikker på de mindre hospitaler, hvor der udelukkende opereres planlagte patienter og ofte med et meget begrænset sortiment af operationer. Tilsvarende er der ofte etableret satellitambulatorier på mindre hospitaler. På en stor del af de øvrige hospitaler i figur 1 er der således i varierende omfang planer om elektive klinikker og satellitambulatorier. På det lidt længere sigt kan overlevelsen af disse funktioner dog blive vanskeliggjort. Klinikkerne vil ofte have et begrænset lokalt tilhørsforhold, hvor patienterne skal rejse relativt langt til behandlingerne, og der vil normalt være ekstra driftsudgifter og spildtid for lægerne forbundet med modellen. 3.1.4 Øvrige udviklingstræk 08 De sundhedsfaglige elementer

3.1.5. Det udvidede kommunale ansvar på sundhedsområdet Den sundhedsreform, der trådte i kraft per 1. januar 2007, har bl.a. baggrund i ovennævnte udviklingstendenser i hospitalssektoren vedr. specialisering, centralisering, øget omfang af ambulant behandling, kortere indlæggelsestider m.v.. Disse tendenser medfører øgede krav til den opfølgende indsats i den øvrige del af sundhedsvæsenet og trækker i retning af, at flere sundhedsopgaver vil skulle løses udenfor hospitalsregi. Med reformen har kommunerne således fået ansvar for løsningen af flere opgaver på sundhedsområdet end hidtil herunder et lovfæstet ansvar for borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse og et med regionen delt ansvar - for den patientrettede sundhedsfremme og forebyggelse. En af Regeringens visioner bag sundhedsreformen går ud på over en 10-årig periode at forskyde fokus fra behandling til øget fokus på forebyggelse. Med den givne ansvarsfordeling for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats ligger der heri implicit en gradvis udvidelse af den kommunale rolle på sundhedsområdet. Konkret aftales det løbende i forbindelse med indgåelse og revidering af de lovpligtige sundhedsaftaler på området, hvorledes opgaveløsning fordeles mellem regionen og kommunen. Formålet med Sundhedsaftalerne er netop at sikre dels sammenhængende patientforløb (på tværs af region, kommune og almen praksis) og dels at sikre en koordineret opgavevaretagelse og kapacitetsjustering). Herning Kommunes vision for varetagelse og udvikling af den kommunale sundhedsindsats handler om at blive foregangskommune ud fra en strategi der bl.a. vægter nærhed og kompetenceudvikling. En af de overordnede målsætninger i Herning kommunes sundhedspolitik er: Den kommunale indsats skal hensigtsmæssigt supplere den regionale sundhedsindsats. Der skal opbygges supplerende og komplementære indsatsområder, så ressourcerne samlet set anvendes optimalt. For så vidt angår patientrettet forebyggelse retter en stor del af indsatsen sig på dette område mod kronikkere. En fælles regional/kommunal indsats i forhold til disse patienter anses for særdeles væsentlig. En målrettet indsats kan påviseligt medføre bedre livskvalitet for patienterne, færre indlæggelser og dermed frigøre ressourcer til andre formål i hospitalsregi. Aktuelt er situationen den at ca. 75% af de samlede sundhedsudgifter i Danmark går til behandling af kroniske lidelser. Hertil kommer øvrige store samfundsmæssige omkostninger i form af overførselsydelser, pensioner etc. Ca. 1,2 mio. mennesker i Danmark har mindst én kronisk lidelse. Flertallet af kronikkere er ældre. Særligt i forhold til ældre borgere / patienter gælder det, at Herning Kommune også før sundhedsreformens ikrafttræden har kunnet løfte en stor opgave i forhold til at begrænse omfanget af uhensigtsmæssige hospitalsindlæggelser, idet der i kommunalt regi har været alternative tilbud med høj sundhedsfaglig kompetence. Herning Kommune er interesseret i i samarbejde med regionen - at videreudvikle disse tilbud. Dette også grundet ovennævnte hensyn til nærhed i behandling. Herning Kommune indgår allerede aktuelt i samarbejde med Region Midtjylland i indsatser i forhold til udvalgte grupper af kronikkere og har planer om at videreudvikle indsatsen kraftigt. I Herning Kommune arbejdes der endvidere aktuelt intenst på oprettelse og udvikling af et antal Sundhedscentre flere af disse vil kunne danne ramme om bl.a. ovennævnte indsatser og andre patientrettede tiltag. Der vil være flerlægepraksis etableret sammen med Sundhedscentrene mindst et og sand- 09 Oplæg til placering af nyt Regionshospital

synligvis to steder. Dette indebærer en mulighed for et samarbejde om hensigtsmæssig opgavefordeling mellem de kommunale elementer i sundhedscenteret og de praktiserende læger eksempelvis via understøtning af disse fra sundhedscenterets sygeplejeklinik m.v. Specielt et af de sundhedcentre, der er under planlægning, forventes vægtet overvejende i retning af en borgerrettet sundhedsfremmende indsats. Herning Kommune finder, at et nyt storhospital placeret i nærheden af Herning vil medføre store rationaliseringsmuligheder i det samlede sundhedsvæsen via optimale løsninger Herning Kommune vil være interesseret i et tæt samarbejde med regionen og almen praksis også i forhold til udviklingen af sundhedscentrene hvis indhold og placeringer bør indtænkes i det samlede sundhedstilbudslandskab med regionens hospitaler, behandlerhuse og sundhedshuse (jf. Udkast til Hospitalsplan). Dette samarbejde vil Herning Kommune via gode eksempler stå som garant for bliver overført til de øvrige kommuner i den midt- og vestjyske del af regionen. 10 De sundhedsfaglige elementer

3.2 Akutfunktionen En placering af hospitalet tæt på Herning er tættere på befolkningstyngdepunktet end en placering tæt på Holstebro Flere patienter kan nå akuthospitalet inden for hhv. 10, 20 og 30 udrykningsminutter ved en placering tæt på Herning frem for en placering tæt på Holstebro En placering tæt på befolkningstyngdepunktet giver en lavere samlet transporttid for samtlige patienter i optageområdet Internationale erfaringer viser en tendens til at placere akuthospitaler i optageområdets tyngdepunkt Befolkningsudviklingen er størst i den østlige del af optageområdet og negativ i kommunerne i den vestlige del af optageområdet. Ved behov for akuthjælp er mortalitetsrisikoen størst i de første minutter og aftager eksponentielt Den største reduktion i antallet af dødsfald opnås ved en placering tæt på befolkningstyngde punktet En stor del af patienterne med livstruende tilstande vil blive kørt direkte til traumecenteret i Skejby Herning har en central placering, en udbygget infrastruktur og er knudepunkt for den kollektive trafik i regionen, hvilket sikrer god tilgængelighed for både patienter, pårørende og personale I dette afsnit vurderes afstande og transporttider til hospitalet. Indledningsvist vil der blive redegjort for de begreber og forudsætningerne der er lagt til grund for analyserne. Begreber og metode Det geografiske midtpunkt er det sted i akutoptageområdet, hvor afstanden i km til kanterne af akutoptageområdet samlet set er kortest. Befolkningstyngdepunktet angiver det sted i akutområdet, som er det geografiske midtpunkt for hospitalsplaceringen når der tages højde for forskellighed i befolkningstætheden. Befolkningstyngdepunktet angiver med andre ord placeringen med den samlede korteste transporttid til hospitalet. Der er i analysen af tekniske grunde ikke taget højde for befolkningsudviklingen i de enkelte områder. Akutoptageområdet defineres som det område, hvor transporttiden til det nye regionshospital er kortere end til et andet akuthospital i region midt. Udrykningstid defineres som tiden med udrykning til hospitalet, og beregnes som normal transporttid minus 20 pct. Transportopland er et udtryk for den befolkning der kan nå hospitalet indenfor 30 minutters normal transporttid. Grænsen stopper dermed ikke ved grænsen for akutoptageområdet og heller ikke ved regionsgrænsen. Transporttiderne er alle beregnet ud fra forudsætninger om kendte udbygninger af vejnettet frem til 2017. Dette er nærmere uddybet i bilag 3. 11 Oplæg til placering af nyt Regionshospital

Der er anvendt isokronanalyser (se bilag 3) til alle beregningerne. Analysen af akutområder har til formål at kortlægge omfanget af optageområdet til et nyt akuthospital. Der tages udgangspunkt i Herning Kommunes forslag til placeringer jf. kapitel 4, hvor Herning Kommune peger på følgende placeringer: Tjørring Nord, Gødstrup, Sinding, Aulum og Birk. De 4+1 forslag til placeringer er udpeget, fordi de alle lever op til de ønsker og krav som Region Midtjylland har stillet i f. t. placeringen af et nyt regionshospital i Vestjylland. 3.2.1 Optageområder og befolkningstyngdepunkter Figur 3.2 viser optageområdet for en placering af hospitalet i hhv. Tjørring og Tvis. Som det fremgår af figuren vil en placering i Tjørring betyde et væsentligt større optageområde i sydøstlig retning end en placering i Tvis. Omvendt vil en mindre del af befolkningen i den nordlige del af optageområdet i stedet høre til hhv. Viborg og Thisted. Anden del af analysen har til formål at kortlægge omfanget af optageområdet for specialefunktioner fordelt mellem Universitetshospitalet i Århus og et nyt akuthospital. Der tages i denne analyse kun udgangspunkt i 2 placeringer, Tjørring Nord og Tvis. 12 De sundhedsfaglige elementer

Akut optageområde for Tjørring og Tvis. Optageområde for Tjørring mod Århus Optageområde for Tvis mod Århus Figur 3.2: Optageområder for et akuthospital i henholdsvis Tjørring og Tvis 13 Oplæg til placering af nyt Regionshospital

Tabel 3.2.1: Befolkningsandel i akutområdet der kan nå de enkelte hospitalsplaceringer indenfor forskellige udrykningstider. Udrykningstider Aulum Tjørring Gødstrup Sinding Birk 10 min 64.000 59.000 47.000 57.000 81.000 20 min 164.000 159.000 176.000 167.000 203.000 30 min 256.000 262.000 260.000 246.000 275.000 40 min 296.000 294.000 294.000 290.000 329.000 50 min 307.000 304.000 299.000 298.000 347.000 Optageområde 311.000 308.000 299.000 301.000 353.000 > 50 min 3000 4.000 < 1000 3000 5.000 Normaltransport 30 minutter 239.000 224.000 223.000 229.000 286.000 Tabel 3.2.1 viser, hvor stor en befolkning der kan nå hospitalet ved forskellige udrykningstider. Tabellen viser, at jo længere hospitalet flyttes mod øst jo flere personer vil kunne transporteres til hospitalet indenfor de forskellige tidsgrænser. På ingen af placeringerne vil der være mere end 5.000 borgere der har mere end 50 minutter til nogen af de foreslåede placeringer. Ved en normal transporttid, hvor der ikke tages hensyn til akutoptageområdet viser tabellen, at knap 300.000 mennesker vil kunne nå en placering i Birk indenfor 30 minutter Det geografiske midtpunkt vil ved en placering af hospitalet tæt på Herning ligge lige syd for Sørvad ca. 8 km sydvest for Aulum, og flytte sig ganske lidt hvis placeringen af hospitalet rykkes. Modsat vil en placering i Birk rykke befolkningstyngdepunktet længere mod Øst. Figuren dækker kun akutoptageområdet. Optageområdet på hospitalets regionsfunktioner vil række længere mod øst, og dermed også trække befolkningstyngdepunktet for disse specialefunktioner længere mod Øst. En placering i nærheden af Herning vil jf. afsnit 3.4 tillige udvide optageområdet på det elektive område mod syd, og derved trække befolkningstyngdepunktet længere mod syd. En placering længere mod nordvest vil desuden betyde, at optageområdet indsnævres i den sydøstlige retning, hvorved denne befolkning (som ikke indgår i beregningen, men hører til optageområdet for et andet akuthospital i enten Horsens, Viborg eller Århus) også får længere afstand til et akuthospital. Befolkningstyngdepunkterne for akutoptageområdet ved de forskellige placeringer fremgår af figur 3.3. Figuren viser, at ved en placering i Tjørring eller Gødstrup ligger befolkningstyngdepunktet lidt nordvest for Herning i udkanten af Vildbjerg ca. 8 km. fra Tjørring/Gødstrup, mens det ved en placering i Aulum vil ligge lige nordvest for Vildbjerg. 14 De sundhedsfaglige elementer

Figur 3.3: Befolkningstyngdepunkterne 15 Oplæg til placering af nyt Regionshospital

Som det fremgår af figuren ligger befolkningstyngdepunkterne tæt på hinanden og en placering længere nordpå vil derfor heller ikke flytte befolkningstyngdepunktet meget. Befolkningsudviklinger er i langt højere grad med til at flytte befolkningstyngdepunktet i retning mod sydøst. Dette skyldes, at befolkningstilvæksten er størst i den sydøstlige del af optageområdet med en vækst i Herning og Ikast-Brande kommuner på ca. 3,% frem mod 2022, mens der forventes en negativ vækst på ca. 10% i Lemvig Kommune og ca. 2% i Struer og Ringkøbing-Skjern kommuner. Figur 3.4: Befolkningsudviklingen i den vestlige del af Region Midt Kilde: Region Midtjyllands notat om akutberedskab og befolkningsunderlag, maj 2007 16 De sundhedsfaglige elementer

Tabel 3.2.2. Transportafstand i km Transportafstand Tjørring Gødstrup Aulum Sinding Birk Hvide Sande 72 68 65 70 79 Bork 64 60 62 65 71 Thyborøn 84 85 70 79 94 Give 52 48 60 54 42 Tabel 3.2.3. Udrykningstider i min. Udrykningstider Hvide Sande 48 46 44 47 50 Bork 44 42 42 45 45 Thyborøn 54 55 47 51 58 Give 24 28 27 25 18 3.2.2 Betydningen af transportafstande og -tider Et væsentligt element i den fremtidige placering af det nye hospital mellem Herning og Holstebro er, om der ved placeringen bør tages afgørende hensyn til, at afstanden til regionens udkantsområder ikke bliver for stor. Her tænkes specielt på befolkningen i det nordvestlige hjørne af regionen som får den længste transporttid. I tabel 3.2.2 og tabel 3.2.3 er angivet transportsafstandene og akuttiderne fra nogle af yderpunkterne i akutoptageområdet til udvalgte forslag til hospitalsplaceringer. Indledningsvis skal det i den sammenhæng slås fast, at transportafstande og -tider i den størrelsesorden, der er tale om i den vestlige del af Region Midt ikke er noget specielt særsyn i en international sammenhæng. I mange lande med tyndtbefolkede områder og store transportafstande ses væsentligt større afstande til nærmeste akuthospital. Det er også bemærkelsesværdigt, at der i international sammenhæng ikke ses en tendens til at sprede placeringen af akuthospitaler, så afstandene også fra de fjernest liggende områder minimeres. Ofte ses i stedet en tendens til, at hospitalerne koncentreres i de befolkningstunge områder, mens de tyndt befolkede områder betjenes ved en kombination af præhospitale 2 ordninger (herunder helikopterbetjening) og ikke-akutte community hospitals. Selv om de fremtidige transportafstande til det nye hospital i Vestjylland set i en international sammenhæng ikke er specielt lange, kan de naturligvis godt for de berørte borgere virke overvældende. Det afgørende spørgsmål er, hvilken konsekvens forholdsvis lange transportafstande vil have for patienternes muligheder for at få hurtig akut behandling og for deres overlevelseschancer. Man kan desuden konstatere, at der i Danmark er en række ikke-landfaste øer, hvor transportafstanden og ikke mindst transporttiden i praksis er længere end i Vestjylland. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at en meget stor del af de patienter i Vestjylland, der skal 17 Oplæg til placering af nyt Regionshospital

transporteres til et hospital med livstruende tilstande, vil blive transporteret direkte til universitetshospitalet i Skejby 3. For disse patienter vil placeringen af det lokale akuthospital derfor være ligegyldig. Det er sparsomt med såvel nationale som internationale publikationer om sammenhængen mellem patienternes mortalitet og afstanden til hospital. Der er dog for nylig udgivet en artikel i England om denne sammenhæng 4. Artiklens ærinde er at diskutere i hvilket omfang, udrykningskøretøjer bør køre forbi mindre hospitaler for at nå til større hospitaler med adækvate akutte modtagefunktioner. Men argumentationen er naturligvis også anvendelig i spørgsmålet om, hvordan maksimale afstande bør påvirke lokaliseringen af nye hospitaler. Artiklens konklusion viser en mulig sammenhæng mellem afstand og mortalitet, hvor mortaliteten stiger med omtrentligt 1 % for hver 10 kilometers udvidelse af luftlinjeafstanden. Et af de afgørende problemer med at omsætte artiklens resultater til danske forhold er, at talgrundlaget er fra 1997-2001 - en periode, hvor den præhospitale indsats i England var baseret på et relativt basalt uddannet ambulancepersonale (EMT s). Som det også præciseres i artiklen, betyder det, at effekten af de nye tiltag, der er indført i England i de seneste år for at styrke den præhospitale indsats, ikke afspejles i artiklen, og det samme vil gælde for danske forhold. Artiklen bygger endvidere på data fra East Midlands i England, hvor geografien er noget anderledes end i Vestjylland. Bl.a. er befolkningstætheden større, 2 Præhospital indsats er den indsats, der ydes på skadesstedet eller under transporten til akuthospital. 3 Det vil f.eks. gælde patienter med blodprop i hjertet (der skal have ballonudvidelse), traumepatienter, patienter med akutte neurokirurgiske tilstande, børn med behov for intensivbehandling og apopleksipatienter med behov for trombolyse. 4 Nicholl m.fl. The relationship between distance to hospital and mortality in emergencies i Emerg. Med. J. 2007;24; 665-668. 18 og transporten foregår i hvert fald delvist i urbane områder. Desværre omhandler artiklen kun kilometerafstande og ikke transporttid, som må være det afgørende i den sammenhæng. Umiddelbart er det vurderingen at transporthastigheden ad hovedvej / motorvej mellem Holstebro og Herning vil være noget højere end den gennemsnitlige transporttid i East Midlands. Det kan derfor ikke forventes, at de ekstra 8-12 minutters transporttid for patienterne fra regionens nordvestlige hjørne ved en placering i f.eks. Tjørring frem for Tvis vil udløse de 2 % forøgelse af mortaliteten, der ifølge artiklen vil være konsekvensen af 20 km s ekstra transportafstand. Mere interessant er det dog, at artiklen også viser, at mortaliteten ikke er eksponentielt stigende. Tværtimod ser det ud til, at mortaliteten stiger mest på de første kilometer. Grundlaget for den konklusion er dog ikke entydig, fordi antallet af transporter over 20 km. i undersøgelsen er begrænset. Det vil derfor være rimeligt at antage, at risikoen for patienten (mortaliteten) er ligeså stor på de første kilometer som på de sidste. Det betyder, at der vil være en gevinst ved at reducere transportafstanden for alle patienter og ikke blot de, der bor længst fra akuthospitalet. Konsekvensen vil være, at transporttiden og dermed mortalitetsrisikoen for f.eks. 100 patienter, der skal køre 10 km. bør vægte mindst lige så meget som for 10 patienter, der skal køre 100 km. Med den forudsætning vil man få den mest optimale placering ved at placere akuthospitalet der, hvor transporttiden for alle patienter i optageområdet sammenlagt bliver kortest muligt. Det vil sige i optageområdets befolkningstyngdepunkt. Eller sagt på en anden måde, hvis hospitalets placering flyttes mod nordvest væk fra optageområdets befolkningstyngdepunkt for at tilgodese transportafstanden til de fjerneste områder i regionen, så vil det nok betyde en marginal reduktion i mortaliteten De sundhedsfaglige elementer

i forbindelse med ambulancetransport for akutte patienter i disse områder, men det vil samtidigt forøge den samlede mortalitet, fordi de akutte patienter i de befolkningstunge dele af optageområdet får større transportafstande. Den samlede transporttid Frem for at tilgodese borgerne i yderområderne ved at flytte hospitalet nogle få kilometer i nordvestlig retning, vil det i stedet være mere relevant at se på, hvilke alternative muligheder der er for at styrke akutbetjeningen i optageområdets tyndt befolkede yderområder. I den sammenhæng vil det specielt være relevant at se på den præhospitale indsats. 19 Oplæg til placering af nyt Regionshospital

3.3 Præhospital indsats Der er en stigende erkendelse af, at den præhospitale indsats ofte er vigtigere for patientens overlevelse end transportafstanden til hospitalet Det handler i højere grad om at sikre den fornødne præhospitale indsats ved at skaffe hurtig lægebistand til patienter i geografiske perifere områder, hvilket gøres bedst ved hjælp af akutbil og/eller helikopter Der er døgndækkende akutbiler med anæstesisygeplejersker i Lemvig, Ringkøbing og Tarm Der er døgndækkende akutbiler med læge fra akuthospitalet Der er VFR-godkendt flyveplads på Herning Flyvecenter Skinderholm 6 km fra Herning, Sunds og dermed god mulighed for at udvide den præhospitale indsats med en helikopter ordning, som kan dække hele regionmidt. Den præhospitale indsats omfatter den indsats, der ydes på skadesstedet eller under transporten, frem til patienten modtages på hospitalet. Den præhospitale indsats skal på denne måde supplere hospitalsstrukturen. Kvaliteten i den præhospitale indsats er afhængig af to ting. For det første responstiden, dvs. hvor hurtigt ambulancen kan være på skadestedet fra det tidspunkt hvor 112 opkaldet er modtaget, og for det andet den indsats der ydes på skadesstedet og i ambulancen på vej mod hospitalet. Returørselstiden som i forrige afsnit er benævnt udrykningstiden anses for mindre vigtig i denne sammenhæng. Den gennemsnitlige responstid i kommunerne der hører til Regionshospital Vest var i 2006 på 9 minutter, fordelt med 10,5 minutter i kystkommunerne og 8,8 minutter i Holstebro og Herning Ikastområdet. Der er således ikke den store forskel i den primære og ofte væsentligste del af den præhospitale indsats. returkørsler om året med udrykning maks. 9 om dagen. I 2006 har der i alt været ca. 20 returkørsler med blå blink fra Thyborønområdet. Som nævnt, vil en meget stor del af de patienter, der skal transporteres til hospital med livstruende tilstande, blive transporteret direkte til Universitetshospitalet i Århus. For disse patienter vil placeringen af det lokale akuthospital være ligegyldig, men derimod vil det være vigtigt, hvilken præhospital indsats der kan tilbydes i form af paramedicinere og sundhedsfagligt personale på ulykkesstedet og under transporten. Den telemedicinske teknologi betyder, at ambulancepersonalet kan optage patientens hjertekardiogram og sende det elektronisk til en hjertelæge på hospitalet. I tilfælde af, at der er tale om en blodprop i hjertet, kan der være behov for en ballonudvidelse på Skejby. Afhængig af patientens tilstand I 2006 har der været ca. 8.250 udrykninger med blå blink til de tidligere kommuner i Ringkøbing Amt. Mellem 20-40 pct. af disse udrykninger haft returkørsel med blå blink. Dvs. mellem 1.650-3.300 20 De sundhedsfaglige elementer

køres disse patienter fra den vestlige del af regionen som hovedregel direkte til Skejby. Flere undersøgelser 5 f.eks. på hjerteområdet har vist, at det er et kvalitetsløft i behandlingen, at patienten kommer direkte til specialiseret behandling - også selvom det betyder længere transporttid. Men også for de patienter med livstruende tilstande, der ikke kræver specialistbehandling, vil den præhospitale indsats ofte være vigtigere end transportafstanden til hospitalet. Det kan være tilstande som akut åndenød, bevidstløshed og brystsmerter. For patienter med alvorlige akutte tilstande af den type vil det også kunne være afgørende med umiddelbar adgang til særligt trænet personale f.eks. paramedicinere eller sygeplejersker. I henhold til det udspil til Sundhedsberedskabs- og præhospital plan, som regionen netop har sendt i høring, skal indsatsen i Vestjylland baseres på døgndækkende akutbiler med anæstesisygeplejersker i Lemvig, Ringkøbing og Tarm suppleret med akutbil med læge fra de fælles akutmodtagelser. For at styrke indsatsen kunne det overvejes at supplere denne ordning med, at de praktiserende læger i de fjernest liggende områder indgik som udrykningslæge/tilkaldefunktion, som det kendes f.eks. fra Samsø, Anholt, Endelave, Fur, Mols/Helgenæs og Karup og fra ordninger i Region Syddanmark. 3.3.1 Helikopterordning 21 Flere af vore nabolande anvender helikopterordninger som et supplement til de øvrige præhospitale indsatser, og i Danmark anvendes helikoptere i dag f.eks. til betjening af ikke-landfaste øer. Af Sundhedsstyrelsens helikopterrapport 6 fremgår, at en helikopterordning kan være effektiv til hurtigt at bringe medicinsk assistance til skadesteder og sygdomssteder, samt til hurtigt transportere patienter til det rette behandlingssted. Helikopterordningen kan således forkorte tidsintervallet mellem erkendelse af en patients tilstand, og til patienten opnår korrekt behandling. Det fremgår endvidere, at helikopterordningen kan anvendes, hvis patientens afstand til endelig behandling tilsiger, at helikoptertransport er mere hensigtsmæssig end transport med ambulance f.eks. i geografiske yderområder. På baggrund af helikopterrapporten anbefaler Sundhedsstyrelsens akutrapport 7, at der etableres en lægehelikopterordning i Danmark som et supplement til de øvrige præhospitale indsatsordninger. Formålet er bl.a. at sikre patienter i yderområder lægelig præhospital diagnostik/behandling og hurtig transport til definitiv behandling. Region Midtjyllands udkast til Sundhedsberedskabs- og præhospital plan lægger speciel vægt på, at helikopterordninger kan anvendes til at bringe læger og specialudstyr frem til et skadessted og til interhospital transport. Ifølge planudkastet er det i de lande, der anvender lægehelikopter typisk kun en del af patienterne, der faktisk flyves til hospitalerne, da man ved kortere afstande i stedet anvender ambulance. Etableringen af en helikopterplatform i forbindelse med akuthospitalet vil sikre optimale forhold ved modtagelse af akutpatienter. Der gives således mulighed for hurtig og effektiv behandling for en række patientgrupper som f.eks. svært tilskadekomne, tilskadekomne i trafikken, for tidligt fødte børn, brandsårspatienter og patienter, der rammes af en blodprop i hjerte eller hjerne. Helikopterlandingspladsen bør af praktiske årsager placeres på toppen af hospitalet. Ifølge planudkastet vil egentlig patienttransport i 5 DANAMI-2 Investigators; publiceret i bl.a. New England Journal Medicine 2003 DSI-rapport fra 2001 med Evaluering af forsøg med lægeambulance i Stor-Århus. 6 Sundhedsstyrelsen 2006: Landsdækkende helikopterordning i Danmark. 7 Sundhedsstyrelsen 2007: Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen p. 28. 8 Sykehuset Innlandet HF 2005: Struktur og investeringsplan SI 2006-2020, Faktagrunnlag. Oplæg til placering af nyt Regionshospital

helikopter især være aktuelt i de områder, hvor der er lang transporttid til Universitetshospitalet. Disse områder er ikke nærmere specificeret, men de må forventes at omfatte de ikke-landfaste øer og også de fjernest beliggende områder i Vestjylland. I Norge arbejdes der blandt med reducering af transporttider med brug af helikopterordninger, hvorved lange transporttider på over 2 timer til fjernt liggende områder af optageområdet reduceres til maksimale flyvetider på godt 40 minutter 8. Fire Traumecenterbaserede Helikoptere - 15 og 30 min. radius. Figur 3.5: Dækning ved placering af helikopterne ved traumecentrene. I nedenstående figurer hentet fra Sundhedsstyrelsens helikopterrapport, hvoraf det fremgår, hvorledes landet vil være dækket med flyvetider på henholdsvis 15 og 30 minutter. Figur 3.5 viser dækningen, hvis 4 helikoptere placeres på traumecentrene på de store universitetshospitaler, mens figur 3.6 viser dækningen, hvis helikopterne placeres ved eksisterende lufthavne. 22 De sundhedsfaglige elementer

Fire lufthavnsbaserede helikoptere - 15 og 30 min. radius Figur 3.6: Dækning ved placering af helikopterne ved eksisterende lufthavne. Ifølge helikopterrapporten er der vedligeholdelsesmæssige og dermed økonomiske fordele ved en placering ved lufthavnene, mens en sådan placering kan vanskeliggøre udnyttelsen af de tilknyttede lægers spildtid. Det fremgår dog også af ovenstående figurer, at der set fra et vestjysk synspunkt vil være klare fordele i en placering i Karup, som vil halvere flyvetiden fra godt 40 minutter til maksimalt 20 minutter til de fjernest liggende områder. Det skal samtidigt præciseres, at der er begrænsninger i helikopternes muligheder for at flyve i dårligt vejr og mørke. Disse begrænsninger kan dog reduceres, hvis landing kan ske på en såkaldt IFRgodkendt flyveplads 9. Det vil derfor være rimeligt ved indførelse af en landsdækkende helikopterordning at overveje etablering af flere IFR-godkendte flyvepladser i Vestjylland. Det vil medvirke til at styrke akutbetjeningen af regionens fjernest liggende områder. Helikopterbetjeningen i Vest kan ske fra Herning Flyvecenter Skinderholm, som er beliggende ved hovedvejen rute 12 mellem Herning og Sunds, ca 6 km. fra Herning. Flyvecenteret har fastansat flyveleder / flyvepladsleder og er godkendt til VFR-flyvning 10 og kan samarbejde med Flyvestation Karup om IFR-flyvning. På Skinderholm er der pt. stationeret 3 helikoptere og der kommer yderligere to i foråret 2008. Pladsen har tilknyttet motorværksted. Såfremt helikopterbetjeningen skal ske fra Skinderholm vil det betyde, at helikopteren er stationeret der og ikke i Karup, medens der fortsat skal være landingsmulighed ved hospitalet. 9 I Vestjylland er Karup og Stauning lufthavne godkendt til IFR-flyvninger (Instrument Flyve Regel), mens der er VFR godkendte flyvepladser i Herning, Spjald og Lemvig. I helikopterrapporten citeres et irsk studie for, at anlægsomkostningerne til en landingsplads på jorden kan anslås til 1,5 2 mio. kr. 10 VFR = Visuel Flyve Regel. 23 Oplæg til placering af nyt Regionshospital

Ved etablering af helikopterlandingsplads på taget af det nye regionshospital kunne fordelen ved at anvende Skinderholm være, at helikopteren i løbet af 6-10 minutter afhængig af helikoptertype og vejrlig kan komme i luften og samle lægerne op på hospitalet på vejen mod ulykkesstedet. Dermed behøver der ikke være læger fast stationeret på Skinderholm. Det skal præciseres, at helikoptertransport som udgangspunkt kun tænkes anvendt til de alvorligste tilfælde med såkaldte tidskritiske diagnoser, hvor transporttiden kan være afgørende for patientens prognose og/eller overlevelseschancer. Ifølge helikopterrapporten kan et forsigtigt estimat over patienter, der kan have gavn af den tidlige lægelige indsats, som helikopterordningen giver mulighed for, være 250-300 patienter årligt pr. 100.000 indbyggere. Kun en mindre del af disse vil reelt komme til at benytte helikopterløsningen. Ved en transportafstand på mindre end 60 km vil man i langt de fleste tilfælde anvende ambulancekørsel. Samlet set synes der således at være gode argumenter for, at en styrkelse af den præhospitale betjening, som forudset i regionens akutplan, samt etablering af en helikopterordning, som anbefalet af Sundhedsstyrelsen, vil være vigtigere for akutbetjeningen af de fjerntliggende områder i optageområdet, end akuthospitalets præcise placering mellem Herning og Holstebro. 24 De sundhedsfaglige elementer