Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.



Relaterede dokumenter
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september

Kursusperiode: 21. januar juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

Spilbaseret innovation

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

MIL valgmodul forår 2015: Ikt, didaktisk design og engelsk Underviser Kursusperiode: ECTS-point Overskrift: Beskrivelse: Formål Læringsmål

Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

MIL valgmodul Forår 2017: Innovative pædagogiske praksisser for lærerteams

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE

MIL efterår 2018: Kernemodul 1: IKT-baserede læreprocesser

MIL efterår 2016: Kernemodul 3: Ikt og læring i organisationer

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation Hotel Fredericia

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

MIL kernemodul 1 - Efterår 2019: Kernemodul 1: IKT-baserede læreprocesser

Faglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 KAPITEL 3: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 3

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

IDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN ARTS AARHUS UNIVERSITET

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag

Progression i projektarbejdet Kick-off seminar AAU. Bacheloruddannelsen Oecon Mogens Ove Madsen

Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010

MIL valgmodul Efterår 2017: Entreprenørskab som værdiskabelse og didaktisk metode

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

Pædagogisk diplomuddannelse

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Indledning HELLE MATHIASEN

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Fjernundervisningens bidrag til læring

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Kernemodul, MIL, efterår 2012 Modul 3: Ikt og læring i organisationer

TEORETISK PÆDAOGIKUM

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet.

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi

Fra opgave til undersøgelse

Certificeret vejleder i Karlstadmodellen.

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.

Håndværk og design KiU modul 2

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Skabelon for læreplan

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

Ansøgning om ny uddannelsesretning under godkendt diplomuddannelse

Aktionslæring som metode

Vejledning for modulet

Modul 13. Gældende pr. august Eksamensbekendtgørelse rettet

GeoGebra, international videndelingimellem. Morten Misfeldt

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Hvad er læringsplatforme?

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

KREATIV DIGITAL MATEMATIK. Et udviklings- og forskningsprojekt

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning

Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for modulet Ikt og didaktisk design er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne:

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Transkript:

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning i alt Beskrivelse Formål og indhold Formålet med valgmodulet ikt, didaktisk design og matematik er, at de studerende får indsigt i og erfaring med hvordan ikt kan kvalificere og facilitere læreprocesser i matematik. Modulet fokuserer på relationen mellem ikt, matematik og didaktik og introducerer tre tænkerammer til forståelse af denne relation: It som værktøj It som medium It som læringsteknologi Med udgangspunkt i kompetencebegreberne og fagets centrale kundskabsog færdighedsområder diskuteres forskellige typer af teknologiers i forhold til hvad man skal og kan lære i matematikfaget, samt hvordan undervisningen kan orkestreres med vægt på, hvorledes ikt kan facilitere og kvalificere undervisnings- og læreprocesser i matematik Læringsmål Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for valgmodulets temaramme er, at den studerende efter deltagelse i modulet kan: Tilegne sig viden om faglig og fagdidaktisk brug af ikt-værktøjer i matematik Forstå og reflektere over fagdidaktiske begrundelser for valg af it til undervisning i matematik Målet for den studerendes udvikling af færdigheder inden for brug af it i matematikundervisningen er, at den studerende efter deltagelse i modulet kan: Udvælge og argumentere fagdidaktisk for valg af ikt-værktøj i faget matematik.

Anvende forskellige ikt- værktøjer til formidling af fagets indhold og i forbindelse med fagets metoder (fx problemløsning). Formidle og diskutere faglige og fagdidaktiske problemstillinger og løsningsmodeller, i forhold til brug af it i matematikundervisningen. Målet for den studerendes dannelse af kompetencer inden for brug af it i matematikundervisningen er, at den studerende efter deltagelse i modulet kan: Selvstændigt igangsætte, gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for ikt og læring, herunder at skabe sig erfaringer med teknikker og metoder inden for valgmodulets specifikke tema. Deltage aktivt i kollaborative ikt-baserede processer. Forløb Modulet starter med et face to face-introseminar d. 7. september 2013, hvor centrale teoretiske begreber introduceres. Derefter udarbejder deltagerne gruppevis første udkast til et ikt-didaktisk design, hvor it som matematisk værktøj, medie eller læringsmiljø er det centrale omdrejningspunkt. Dette design danner afsæt for resten af arbejdet i modulet. På seminaret præsenteres og reflekteres de første udkast i et visuelt læringsperspektiv. Der knyttes an til relevante teorier med henblik på at kvalificere de didaktiske designs til anvendelse i en konkret undervisningspraksis. Efter seminaret afprøver og evaluerer gruppedeltagerne de udviklede iktdidaktiske designs i en undervisningspraksis og arbejder via online kommunikation på et teoretisk reflekteret grundlag videre med, hvordan det konkrete ikt-didaktiske design kan udvikles og forbedres. D. 24. oktober 2013 afholdes et face to face opponent- og workshopseminar. I slutningen af modulet har hver gruppe udarbejdet den endelige version af et ikt-didaktisk design, der kan anvendes i en undervisningspraksis. Denne version beskrives, og fremstillingen heraf består primært af argumenter for valg og refleksioner over konsekvenser af valg med udgangspunkt i modulets litteratur. Seminar Modulet tager afsæt i et face to face-introseminar (d. 7. september 2013 kl.

13-18), hvor underviser og studerende mødes. Introseminaret indledes med en gennemgang og justering af arbejdsplanen for modulet; etablering af grupper og aftaler omkring det videre forløb. Dernæst iscenesættes et kort intensivt forløb, hvor fokus er på teori og metode i relation til ikt, matematik og didaktisk design. D. 24. oktober kl. 10-15.30 afholdes et face to face opponent- og workshopseminar. Virtuel undervisning (online/offline) I løbet af modulet afholdes der en række online synkrone og asynkrone forløb, hvor der gives fælles feedback og feedforward til de aktuelle analyser, handlingsplaner, samt efterfølgende evaluering og refleksioner over samme med udgangspunkt i litteraturen. Som afslutning på modulet udarbejder hver person/gruppe en rapport, der skitserer det ikt-didaktiske design, fremstiller centrale problemstillinger i et visuelt læringsperspektiv samt argumenterer for valg og reflekterer over konsekvenser af valg med udgangspunkt i modulets litteratur. Aktiviteter: Projektarbejde Litteraturlæsning Skriftlige og mundtlige dialoger Rapportskrivning Litteratur/ressourc er Blomhøj, M. (2003): Modellering som undervisningsform. I: O. Skovsmose & M. Blomhøj, Kan det virkelig passe Om matematiklæring, 51-72. København: L&R Uddannelse Bruun, B., Matematiklærerforeningen., Jes Sixtus., & Jørgen Dejgaard. (2010). Mathit: En inspirationsbog til anvendelse af computer i matematikundervisningen. Kbh: Matematiklærerforeningen. S. 8-41 Kress, G. et al (2001). Multimodal teaching and learning: The rhetorics of the science classroom. London: Continuum. Side 1-41 Misfeldt, M. (2008). At skrive matematik under påvirkning af nye medier. I Andreasen, L. B., Meyer, B., & Ratleff, P. (red.), Digitale medier og didaktisk design: brug erfaringer og forskning(s. 126-144). København: Danmarks

Pædagogiske Universitets Forlag. Misfeldt, M., & Andresen, M. (2010). Essentials of teacher training sessions with GeoGebra. International Journal for Technology in Mathematics Education, 17(4), 169-176. Misfeldt (in prep.) Hjælpemidler i matematikundervisningen, potentialer og teoretiske tilgange. Papert, S., & LOGO. (1983). Den totale skildpaddetur: Børn, datamaskiner og kreative tanker. Kbh: Gad. Introduktionen er kernestof Resnick, M. (1997). Turtles, termites, and traffic jams: Explorations in massively parallel microworlds. Cambridge, Mass: MIT Press kap. 2 constructionism Thompson, C.(2011) How Khan Academy Is Changing the Rules of Education, Wired August 2011. Vangsted, E. (2008) GeoGebra. Matematik http://www.dkmat.dk/images/artikeldatabase/matematik_2008_4_geogeb ra.pdf Teknologi integration /ikt - værktøjer Vejledning FirstClass, GeoGebra, Matematikkens Univers, Google Sites Underviserrollen skifter fra at være instruerende til faciliterende og vejledende i modulforløbet. Prøveform Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter et af de i studieåret udbudte kurser i relation til fagområdet ikt og læring. Det pågældende kursus fastsættes af studienævnet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 7 sider pr.

studerende i gruppen dog højst 30 sider i alt, ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider. Evaluering Når modulet er afsluttet, udsendes elektronisk evalueringsskema via de studerendes interne FirstClass-mail Regler for afløsning: Prøven afløses ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i de udbudte aktiviteter indenfor valgmodulets temaramme.