Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole

Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 5 METODE 6 Analysens struktur 7 SKOLEVEJSANALYSE FOR IKAST VESTRE SKOLE 8 Transport til skole 10 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 11 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 12 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 13 Aktivitet efter skole 14 Transport fra skole 15 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 16 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 17 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 18 Transport til hjemmet 19 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 20 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 21 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 22 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest 23 Benyttede buslinjer 25 Sammenfatning 26 UTRYGGE LOKALITETER VED IKAST VESTRE SKOLE 27 Besigtigelse 28 Kommentarer fra Ikast Vestre Skole 33 3

4

INDLEDNING Ikast-Brande Kommune har med assistance fra Grontmij A/S gennemført en skolevejsanalyse på samtlige af kommunens folkeskoler og friskoler. Skolevejsanalysen blev gennemført i perioden fra mandag den 2. september til fredag den 4. oktober 2013. Formålet med skolevejsanalysen er: at gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem at udpege evt. lokaliteter, som eleverne vurderer, er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsaktivitet at kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsaktivitet. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. Dog har der fra Ikast-Brande Kommunes Drift- og Anlægsafdeling og Skoleafdelingen været udmeldt et stort ønske om, at skolerne skulle deltage. På baggrund af skolevejsanalysen er der foretaget besigtigelser på hver skole. Her har kontaktpersonerne på skolerne og færdselslæreren deltaget i besigtigelsen sammen med repræsentanter fra kommunen og politiet. Besigtigelserne er foregået på den måde, at der ved hver skole indledningsvist er drøftet, hvilke lokaliteter skolerne opfatter som utrygge for eleverne samt hvilke lokaliteter eleverne selv har angivet som utrygge. Besigtigelserne er et vigtigt grundlag for senere udarbejdelse af løsningsforslag til forbedring af lokaliteten, idet de er foretaget på baggrund af skolernes lokalkendskab. Alle skoler har deltaget aktivt i besigtigelserne, hvilket Ikast-Brande Kommune gerne vil takke for. 5

METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg, indtegnet deres rute til og fra skole samt angivet hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist har hver elev angivet deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter er eleverne blevet spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem Derudover var der en række tillægsspørgsmål om brugen af cykelhjelm og lys på cyklen samt brugen af refleksvest. Efterfølgende har eleverne indtegnet deres rute til og fra skole samt eventuelle fritidsaktiviteter. På kortet var den enkeltes hjem og skole markeret. Afslutningsvist er hver elev blevet bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen til utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage 6

Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet Eleverne har udfyldt spørgeskemaet på klassen og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. Analysens struktur I det følgende vises resultaterne for Ikast Vestre Skole. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. Ældste elever, 7. kl. 9. kl. 7

SKOLEVEJSANALYSE FOR IKAST VESTRE SKOLE Ikast Vestre Skole er beliggende i det nordvestlige Ikast på Vestergade, se figur 1. Figur 1 Skoleveje for gående og cyklende elever ved Ikast Vestre Skole Ikast Vestre Skole har 551 elever fordelt på alle årgange fra 0. klasse til og med 9. klasse. Der er 175 elever som har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 32 %, se tabel 1. 8

Klasse Elevtal Ikast Vestre Skole Deltagende elever Andel af elever Alle deltagende skoler i Ikast-Brande Kommune Deltagende Andel af Elevtal elever elever 0. Klasse 52 0 0% 485 279 58% 1. Klasse 41 0 0% 492 166 34% 2. Klasse 50 0 0% 518 225 43% 3. Klasse 37 0 0% 507 403 79% 4. Klasse 43 33 77% 530 320 60% 5. Klasse 61 19 31% 500 349 70% 6. Klasse 59 14 24% 537 405 75% 7. Klasse 67 41 61% 507 416 82% 8. Klasse 90 35 39% 492 318 65% 9. Klasse 51 33 65% 395 233 59% I alt 551 175 32% 4963 3114 63 % Tabel 1 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Kun de mellemste og de ældste klasser har svaret på undersøgelsen. Ingen af klasserne 0.-3. har deltaget. Den laveste svarprocent er i 6. klasse med kun 24 %. Det vurderes at resultatet er repræsentativt for alle skolens elever i de mellemste og ældste klasser, da kun disse har deltaget i undersøgelsen. Den samlede svarprocent for skolen er på 32 %. 9

Transport til skole Der er 65 % af eleverne som kommer i skole på cykel/knallert. Et ligeligt antal på 12 % benytter bus/tog og bil. 11 % går til skole, se tabel 2 og figur 2. Hermed er 76 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 0 0 0 0 0 1.klasse 0 0 0 0 0 2.klasse 0 0 0 0 0 3.klasse 0 0 0 0 0 4.klasse 1 3% 30 91% 0 0% 2 6% 33 100% 5.klasse 3 16% 11 58% 0 0% 5 26% 19 100% 6.klasse 2 14% 10 71% 1 7% 1 7% 14 100% 7.klasse 5 12% 22 54% 10 24% 4 10% 41 100% 8.klasse 5 14% 19 54% 6 17% 5 14% 35 100% 9.klasse 3 9% 22 67% 4 12% 4 12% 33 100% I alt 19 11% 114 65% 21 12% 21 12% 175 100% Tabel 2 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 2 Elevernes transportmiddel til skole 10

På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 74 % af de mellemste elever går eller cykler alene, hvor 67 % af de ældste elever går eller cykler alene. Kun 4 % af de mellemste elever følges med deres forældre, hvor ingen af de ældste elever følges med deres forældre. 23 % af de mellemste elever følges med en kammarat og 33 % af de ældste elever følges med en kammarat, se figur 3. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 3 Andel af elever der går eller cykler med andre 11

I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle Hele 89 % af de elever i 4.-6. klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole, har mulighed for at gå eller cykle. Af eleverne i 7.-10. klasse er dette tal over 91 % Samlet set har 90 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur 4. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 4 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 12

I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 5. 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 5 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 42 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har ingen angivet en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 62 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 38 % har angivet andre årsager. 13

Aktivitet efter skole Figur 6 viser, hvad eleverne skal efter skole. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Besøg kammarat Sport eller fritidsaktivitet På fritidshjem Direkte hjem Figur 6 Elevernes aktivitet efter skole Der ses en tendens til, at jo yngre eleverne er, jo flere går på fritidshjem og jo ældre eleverne er, jo flere tager direkte hjem efter skole. 14

Transport fra skole Der er 63 % af eleverne, der er på cykel/knallert fra skole, 23 % bliver kørt i bil, 8 % går og 6 % er med bus/tog, se tabel 3 og figur 7. Hermed er 71 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 0 0 0 0 0 1. klasse 0 0 0 0 0 2. klasse 0 0 0 0 0 3. klasse 0 0 0 0 0 4. klasse 1 9% 7 64% 0 0% 3 27% 11 100% 5. klasse 0 0% 5 71% 0 0% 2 29% 7 100% 6. klasse 1 14% 5 71% 0 0% 1 14% 7 100% 7. klasse 0 0% 1 50% 0 0% 1 50% 2 100% 8. klasse 1 10% 6 60% 1 10% 2 20% 10 100% 9. klasse 1 7% 9 60% 2 13% 3 20% 15 100% I alt 4 8% 33 63% 3 6% 12 23% 52 100% Tabel 3 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 7 Elevernes transportmiddel fra skole 15

På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 53 % af de mellemste elever går eller cykler alene, hvor 44 % af de ældste elever går eller cykler alene. 47 % mellemste elever følges med en kammerat, hvor 56 % af de ældste elever gør det, se figur 8. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 8 Andel af elever der går eller cykler med andre 16

I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 50 % af de elever i 4.-6. klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog fra skole, har mulighed for at gå eller cykle. For eleverne i 7.-9. klasse er dette tal 56 %. Samlet set har 53 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur 9. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 9 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 17

I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 10. 7 6 5 4 3 2 1 0 0.-3. klasse 4.-6. klasse Figur 10 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 15 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har ingen angivet årsager, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Bilerne kører for hurtigt og Der er for mange biler. 67 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 33 % har angivet andre årsager. 18

Transport til hjemmet På turen hjem kører 66 % på cykel/knallert og 14 % går. 11 % bliver kørt i bil og 9 % kører med bus/tog, se tabel 4 og figur 11. Således er 80 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 0 0 0 0 0 1.klasse 0 0 0 0 0 2.klasse 0 0 0 0 0 3.klasse 0 0 0 0 0 4.klasse 1 3% 28 85% 1 3% 3 9% 33 100% 5.klasse 3 16% 12 63% 0 0% 4 21% 19 100% 6.klasse 3 21% 10 71% 1 7% 0 0% 14 100% 7.klasse 5 12% 24 59% 7 17% 5 12% 41 100% 8.klasse 6 17% 20 57% 4 11% 5 14% 35 100% 9.klasse 7 21% 21 64% 3 9% 2 6% 33 100% I alt 25 14% 115 66% 16 9% 19 11% 175 100% Tabel 4 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 11 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 19

På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 75 % af de mellemste elever går eller cykler alene, hvorimod 59 % af de ældste elever går eller cykler alene. 25 % af de mellemste elever følges med en kammarat og 41 % ældste elever følges med en kammarat. Der ses en tendens til, at de ældre elever følges mere med kammarater end de yngste elever, se figur 12. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 12 Andel af elever der går eller cykler med andre 20

I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 56 % af de mellemste elever, der bliver kørt i bil eller er med bus/tog, har mulighed for at gå eller cykle. For de ældste elever er det lidt højere på 73 %. Samlet set har 69 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur 13. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 13 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 21

I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller tager bus/tog til hjemmet, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 14. 16 14 12 10 8 6 4 2 0 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 14 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 35 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 6 % angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 66 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 29 % har angivet andre årsager. 22

Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest Samlet set har 93 % af eleverne lys på cyklen/knallerten når der er mørkt. Dette gælder for både de mellemste og de ældste klasser, se figur 15. Der er ingen besvarelse i de yngste klasser, hvorfor grafen viser 0 %. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 15 Andel af elever der benytter lys på cyklen, når det er mørkt, fordelt på aldersgrupper De mellemste elever benytter hjelm på 87 % af deres ture, mens det samme kun er gældende for 17 % af de ældstes ture. Således er der en tendens til, at der bruges hjelm på en lavere andel af turene, jo ældre eleverne er. Samlet set benytter eleverne hjelm på 49 % af turene, se figur 16. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 16 Andel der benytter hjelm 23

Samlet set benytter 26 % af eleverne refleksvest. 28 % af eleverne i de mellemste klasser benytter refleksvest og 25 % af eleverne i de ældste klasser benytter refleksvest, se figur 17. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 17 Andel der benytter refleksvest 24

Benyttede buslinjer Tabel 5 viser, hvilke buslinjer eleverne benytter til skole, fra skole og til hjemmet. Det er primært linje 180, der benyttes. Bus linje Til skole Fra skole Til hjem I alt 77 0 1 0 1 171 1 0 1 2 172 2 0 2 4 180 12 0 8 20 182 eller 180 1 0 1 2 182 1 0 1 2 By Bussen 0 0 1 1 Ikast - Isenvad 1 0 1 2 Ikast Brande 1 0 0 1 Skole bussen 1 0 0 1 Ved ikke/ Ikke svaret 1 2 1 4 I alt 21 3 16 40 Tabel 5 Buslinjer som eleverne benytter 25

Sammenfatning Transportvanerne for de deltagende elever på Ikast Vestre Skole er opsummeret i tabel 6, hvor de også er sammenlignet med gennemsnittet for alle deltagende skoler. Transportmiddel til skole Ikast Vestre Skole Antal elever Andel af elever Ikast-Brande Kommune Antal elever Andel af elever Gående 19 11% 396 13% På cykel/knallert 114 65% 1575 51% I bus/tog 21 12% 268 9% I bil 21 12% 875 28% Transportmiddel fra skole Gående 123 70% 659 49% På cykel/knallert 9 5% 450 33% I bus/tog 26 15% 49 4% I bil 17 10% 186 14% Transportmiddel til hjemmet Gående 25 14% 503 16% På cykel/knallert 115 66% 1589 51% I bus/tog 16 9% 297 10% I bil 19 11% 725 23% Transportvaner Cykel/knallert, lys på cyklen 244 93% 3262 90% Cykel/knallert, brug af hjelm 128 49% 2310 64% Cykel/knallert, brug af refleksvest 69 26% 726 20% I bus, mulighed for at gå eller cykle 32 80% 341 56% I bil, mulighed for at gå eller cykle 38 73% 1082 61% Tabel 6 Oversigt over transportmiddelvalg og vaner i forhold til gennemsnittet 26

UTRYGGE LOKALITETER VED IKAST VESTRE SKOLE På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Ikast Vestre Skole, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 18 Udpegede utrygge lokaliteter ved Ikast Vestre Skole 27

I nedenstående tabel er de mest utrygge lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Lokalitet Kryds/strækning Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigstforhold Ingen cykelsti Andet Svært sted at krydse vejen Udpegninger i alt Thomas Poulsens Allé/Orionvej K 0 3 2 4 1 0 0 0 0 10 Vestergade K 1 1 0 0 3 0 0 1 0 6 Vestergade/Stensbjerg Allé K 0 2 0 1 0 0 0 1 2 6 Vestergade S 2 3 0 0 0 0 0 0 1 6 Vestergade/Jens Holdgårds Vej K 0 2 0 1 2 0 0 0 0 5 Vestergade S 2 2 0 0 0 0 0 0 1 5 Vestergade/Stadion Allé K 0 1 1 2 0 0 0 0 0 4 Vestergade S 0 3 0 0 0 0 0 0 1 4 Vestergade S 0 0 3 0 0 0 0 0 1 4 Marienlunds Allé/Kirkegade K 0 2 0 1 1 0 0 0 0 4 Vestergade S 2 1 0 0 0 0 0 0 1 4 Kongevejen / Sti K 0 3 0 0 0 0 0 0 0 3 Thomas Poulsens Allé K 0 2 0 1 0 0 0 0 0 3 Vestergade/Enghavevej K 0 3 0 0 0 0 0 0 0 3 Marienlunds Allé/Thomas Poulsens Allé K 0 2 0 1 0 0 0 0 0 3 Vestergade S 0 2 0 0 0 0 0 0 1 3 Vestergade S 0 0 3 0 0 0 0 0 0 3 Jens Holdgårds Vej S 0 0 3 0 0 0 0 0 0 3 Tabel 7 Mest utrygge lokaliteter i nærheden af Ikast Vestre Skole. Årsager til utryghed er angivet. Tabellen er sorteret efter, hvor mange forskellige elever der har angivet en lokalitet som utryg. Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Ikast Vestre Skole mandag den 28. oktober 2013 kl. 11.00 12.00. Nedenfor er de kryds og/eller strækninger, der er besigtiget, angivet med beskrivelse af det oplevede problem samt løsningsforslag. 28

Kongevejen / Sti Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 3 elever pga. mange biler. Skolen ønsker at få fjernet vejindsnævringen og i stedet for få etableret en hævet flade med fodgængerfelt. Beskrivelse af kryds: Krydsningsstedet på Kongevejen er etableret med sideheller og vejindsnævring. Cyklisterne kører indenom hellerne. Øst for vejindsnævringen er der fodgængerfelt med fodgængertavler. Fodgængerfeltet er placeret i umiddelbar forlængelse af stiudmunding. Der er opsat parkeringsforbudstavle samt etableret 40 km/t zone på strækningen forbi skolen. Der er fortov i begge sider af vejen. Løsningsforslag: Det foreslås at fjerne vejindsnævringen og etablere en hævet flade med fodgængerfelt, hvor fodgængerfeltet er i dag. Krydsningsstedet bør suppleres med skolepatruljeblink før og efter den hævede flade. Da der er problemer med, at forældre sætter deres børn af i begge sider af Kongevejen til stor gene for den øvrige trafik, foreslås det at ændre det eksisterende parkeringsforbud til standsningsforbud. Kongevejen set mod øst. Krydsningssted på Kongevejen set mod øst. 29

Rundkørsel for enden af Kongevejen Problem: Skolen påpeger, at cyklistforholdene i rundkørslen ikke er optimale. Beskrivelse af rundkørsel: Rundkørslen er en 1-sporet rundkørsel med overkørselsareal ind mod midterøen. I den østlige side af rundkørslen er der anlagt cykelsti ind mod cirkulationsarealet. Mod vest er cykelstien trukket længere tilbage. Cyklisterne skal krydse Thomas Poulsens Allé og Saturnvej ved krydsningshellerne, hvor der er etableret fodgængerfelt. Rundkørslen er belyst. Løsningsforslag: Det foreslås at genafmærke cykelstien med cykelsymboler. Rundkørslen set mod syd. Krydsningshelle i rundkørsel set mod vest. 30

Vestergade / Stensbjerg Allé Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 6 elever pga. mange biler, farligt kryds, svært sted at krydse vejen og andet. Beskrivelse af kryds: Krydset er et stort, signalreguleret F kryds med fodgængerfelt i alle fire ben. Fodgængerfelterne er anlagt i forbindelse med krydsningsheller. Der er tydelig afmærkning i krydset. Løsningsforslag: Det foreslås at etablere blåt cykelfelt på tværs af Vestergade, så cyklisterne tydeligt får markeret, hvor de skal cykle i krydset. Krydset Vestergade / Stensbjerg Allé set mod vest. Krydset Vestergade / Stensbjerg Allé set mod nord. 31

Thomas Poulsens Allé / Orionvej Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 10 elever pga. mange biler, mange lastbiler, farligt kryds og bilerne holder ikke tilbage. Skolen påpeger, at grøntiden i krydset er for kort for cyklisterne. Beskrivelse af kryds: Krydset er et signalreguleret T kryds med fodgængerfelt i alle tre ben. Der er etableret dobbeltrettet cykelsti langs Thomas Poulsens Allé frem mod krydset fra syd. Den dobbeltrettede cykelsti krydser vejen og fortsætter over mod Orionvej. Krydsningen er markeret med blåt cykelfelt i krydset. Der er separat cykelsignal i krydset. Løsningsforslag: Det foreslås at ændre på omløbstiden i krydset, så flere kan nå over vejen, inden der skiftes til rødt signal. Krydset Thomas Poulsens Allé / Orionvej set mod vest. Krydset Thomas Poulsens Allé / Orionvej set mod vest. 32

Kommentarer fra Ikast Vestre Skole Der er ikke modtaget kommentarer fra skolebestyrelsen ved Ikast Vestre Skole. 33

Vejen Kommune 34