4. - 6. klasse på Randers Realskole. Skills, trivsel og sundhed som afsæt for indlæring

Relaterede dokumenter
Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

KLASSE. på Randers Realskole

SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole. Når fundamentet og balancen er i orden...

klasse på Randers Realskole. Godt på vej til næste spring

INDSKOLING OG SFO. på Randers Realskole. børnehaveklasse den røde tråd

Høng Privatskole. Værdier, der spirer. FOKUS PÅ TRYGHED, LÆRING OG INDHOLD

Danmarks bedste 10. klasse

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt

EFTER SKOLETID. Fritidstilbud og -aktiviteter

Velkommen til Hyllehøjskolen

Hvornår skal vi i skole?

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Værdier i det pædagogiske arbejde

Korsvejens Skoles Vision

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Velkommen til Stavnsholtskolen

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Specialklasserne på Beder Skole

Fag, fællesskab og frisk luft

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

EFTER SKOLETID. Fritidstilbud og -aktiviteter

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

EFTER SKOLETID. Fritidstilbud og -aktiviteter

Kirsebærhavens Skole

0. årgang på Auning Skole

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Mål for Forårs-SFO på Tarup Skole Børn og forældre skal opleve Forårs-SFO en som en glidende overgang fra børnehus til skole.

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum

Greve Kommunes skolepolitik

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Skolereform din og min skole

MELLEMTRIN OG UDSKOLING

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Nordvestskolens værdigrundlag

Eleverne har flere muligheder

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

INDSKOLING MED FOKUS PÅ TRIVSEL

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Selvevaluering på RpR

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

1 10. klasse på Haderslev Realskole

Vision, værdier og menneskesyn

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole.

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.

Forældreguide til den nye folkeskolereform

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Velkommen. Vi er baseret på den Grundtvig- Koldske tankegang. Vores grundlæggende værdier er. tryghed, tolerance, fællesskab og

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Velkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Skolens målsætning og værdigrundlag

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Børn og unge former fremtiden

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Spørgsmål og svar om den nye skole

ANTIMOBBESTRATEGI FOR RUDOLF STEINER SKOLEN KVISTGÅRD

Målsætning for Gul gruppe menneskeligt/socialt

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj Tappernøje. Tlf.:

En sammenhængende skoledag

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Transkript:

4. - 6. klasse på Randers Realskole Skills, trivsel og sundhed som afsæt for indlæring 1

Udvikling med tradition Randers Realskole er Danmarks største privatskole - med de mange muligheder, dét giver. Vi tilbyder skolegang fra børnehaveklasse til 10. skoleår, en veludbygget skolefritids-ordning (SFO) og en række fritids- og sportstilbud. Randers Realskoles værdigrundlag sætter fokus på den enkelte elevs udvikling. Vi stiller krav om, at eleverne udnytter givne evner og anlæg, men samtidig sætter vi udviklingen af en social ansvarsfølelse i centrum. Solide værdier som gensidig respekt og høje krav til faglighed i undervisningen præger vores hverdag. Skolen er på trods af sine mere end 140 år en meget moderne skole, der har traditionen som værdifuld bagage. Vi behøver ikke lede efter fodfæste, men har i vores pædagogiske udvikling hele tiden fokus på nye og tidsvarende metoder i undervisningen og i vort veletablerede samarbejde SFO-Skole-Hjem. Med mere end 140 år som levende skole har vi tradition for udvikling og kan tilbyde udvikling med tradition. Velkommen til Randers Realskole. 2

Faglighed - med eleven i centrum Projektarbejde Faglig læsning Skills ELEV Sundhed Trivsel Løbende evaluering Længe før det blev moderne har Randers Realskole haft eleven i centrum. Målet er at udvikle eleverne til selvstændigt tænkende og harmoniske mennesker, der udnytter givne evner - samtidig med, at de er fællesskabsorienterede og forstår værdien af frihed under ansvar. Randers Realskole har tradition for at have skarpt fokus på fagligheden i undervisningen - både inden for hvert fag og på tværs af fagene. Men fagligheden har nogle forudsætninger for at kunne udfoldes! Elevens trivsel og almene sundhed er selve grundlaget for, at eleven kan udvikle sig gennem læring og undervisning. Som figuren ovenfor illustrerer, er eleven i centrum, og Sundhed og Trivsel så at sige det fundament, eleven står på. Med afsæt i sundhed og god trivsel kan eleven tilegne sig færdigheder og lære at udfolde sine skills (mere om disse begreber på de næste sider). Den enkelte elevs sundhed, trivsel og skills er pejlemærker i vores pædagogiske navigation. I den daglige og faglige undervisning kommer vi med disse pejlemærker kompasnålen rundt om tværfaglige emne- og projektarbejder; - om faglig læsning som metode; - og om løbende evaluering af den enkelte elevs udvikling. 3

Skills - at komme ud over kanten... Ved siden af de obligatoriske fag som dansk, matematik, engelsk, natur-teknik, historie osv. har vi et helt specielt fag på skemaet, vi kalder Skills. Med Skills har vi fokus på at fremme elevernes mere generelle færdigheder - f.eks. evnen til at kunne performe på mange forskellige områder. Vi tager afsæt i hver enkelt elevs egne skills - færdigheder, der ikke nødvendigvis er knyttet til de traditionelle fag på skoleskemaet. Udviklingen af skills drejer sig også meget om, at eleverne både kan - og ikke mindst TØR - komme ud over kanten, performe med selvtillid og tro på sig selv. Skills er således også at blive god til at begå sig i sociale sammenhænge, teamworks m.m. Skills er bl.a. tæt knyttet til vores værksteds- og designfag, men vi arbejder bredt med begrebet på tværs af fagene. Eksempelvis får vi besøg af gæstelærere, skuespillere, der kommer og lærer eleverne teknikker til, så at sige, at komme ud over scenekanten. På vores ugentlige morgensamling er der ud over sangen mulighed for - f.eks. via en performance - at vise, hvad man har arbejdet med i fagene. Det er en god pædagogisk metode til både at formidle stoffet og at være på. Vi taler om værktøjsfag, hvor eleverne i forskellige forløb får udviklet skills, som de bredt kan bruge i deres læring og udvikling. 4 Skills

Trivsel - basis for al læring På Randers Realskole har vi lang tradition for at optage nye elever, og vi har oparbejdet stor erfaring i at skabe tryghed og trivsel både i- og på tværs af klasserne. Hos os er Trivsel endda et fag på skoleskemaet med 2 ugentlige lektioner. Her skabes grundlaget for klassens trivsel, og hver enkelt elev udvikler sig socialt og personligt. Vi arbejder med temaer som: At tage ansvar (om medbestemmelse, medansvar, at kunne sige til- og fra...) Godt kammeratskab (om mobberi, god kommunikation, sladder og løgn) Hvad sker der...? (om pubertet, fornuft og følelser) Medier (om påvirkning og indflydelse, reklamer, facebook, skype, sms-sprog...) Selvom vi har Trivsel som et selvstændigt fag, er det afgørende vigtigt for os, at der er sammenhæng i trivselfokus på tværs af alle fagene og alle klasserne. Trivsel 5

Sundhed - fysisk og mentalt Det tredje af vores fokusområder er sundhed. Vi taler om sundhed i bred forstand - fysisk, mentalt, socialt, udviklingsmæssigt Målet er enkelt: Når du er sund og frisk, er du også mere glad, har større fysisk og mentalt overskud, trives bedre, har bedre læring og får dermed mere selvtillid - hvilket igen betyder, at du føler dig bedre tilpas, lærer bedre etc. Det er en positiv spiral, hvor sundhed og trivsel er afgørende for et godt afsæt. Vi har Sundhed som decideret fag i 5. og 6. klasse med 2 ugentlige timer. Derudover har vi sundhed som fokusområde tværfagligt: bevægelse, idræt, svømning - og passende mængder af sundhedsteori, som sætter det hele på plads i forståelsen af det gode liv. 6 Sundhed

Projektarbejde og tværfaglighed Med tværfagligt projektarbejde kan man få en helhedsforståelse af et emne - på tværs af fag som dansk, matematik, engelsk, tysk, historie, naturteknik osv. Det er samtidig en god måde for eleverne at se, hvordan de enkelte fag kan anvendes - ja, er direkte uundværlige - når man vil forstå et emne fra virkelighedens verden. Faktisk er det ofte først, når man arbejder tværfagligt med et projekt, at man fanger den røde tråd. Tværfaglighed og projektarbejde anvender vi både pædagogik og organisatorisk, og f.eks. i faget Værksted og design er projektarbejde og tværfaglig tilgang selve livsnerven i faget. Projektarbejde 7

Løbende evaluering Skole-hjem-samarbejdet er af helt afgørende betydning for det samlede skoleforløb, og vi har på skolen en unik, struktureret dialog med elever og forældre. Der er en løbende, skriftlig og digital evaluering, der skal sikre, at den enkelte elev udvikler sig optimalt i forhold til evner og anlæg, - men også at eleven udvikler nødvendige personlige og sociale egenskaber. arbejdsindsats, personlige udvikling, indlæring, trivsel i klassen osv. Hvor fungerer det rigigt godt, og hvor har jeg nogle lidt svage punkter, vi fremadrettet skal have fokus på. Eleven tvinges på denne måde til at tage ejerskab og medansvar for sin egen læring - og al erfaring viser samtidig, at elever, der er aktivt engagerede og tager medansvar for egen udvikling, har en langt bedre indlæring. I den løbende evaluering har vi fokus på det faglige niveau og områder som arbejdsindsats, koncentration, samarbejde, kammerater og trivsel. Det er en central del af evalueringsprocessen, at det ikke kun er læreren, men faktisk først og fremmest eleven selv, der skal forholde sig til sin egen Løbende evaluering En løbende evaluering sikrer også, at der kan foretages en hurtig indsats ved eventuelle konfliktsituationer eller mangel på trivsel. Jo tidligere der gribes ind, desto nemmere er det at få normaliseret situationen. Mistrivsel er ikke kun ødelæggende for den enkelte men for hele klassen. 8

faglig læsning Børn af i dag vokser op i et samfund med et helt andet virkelighedsbillede, end da deres forældre var børn. Især det voldsomme udbud af medier af alle typer er med til at sætte en helt ny dagsorden, hvor det er afgørende for børnene at kunne forstå- og forholde sig til den stadig stigende mængde af informationer og kommunikationsformer (fx også sociale medier som Facebook). Det, vi kalder faglig læsning, er en læsestrategi, som bl.a. gør eleverne i stand til at skelne imellem, hvad der bliver sagt hvor, hvornår og i hvilken sammenhæng. Faglig læsning er også praktiske redskaber som begrebsforståelse, at lære at blive god til at overskue og strukturere et materiale, nærlæse, tage notater og meget andet. Vi anvender faglig læsning i alle fag, og selv fag som matematik består i stigende grad af problemløsninger, der kræver gode læsestrategier. Faglig læsning 9

- og alt det andet Hen over ugen har lektiecaféen for mellemtrinnet åbent umiddelbart efter skoletid. Her kan man i fred og ro fordybe sig sammen elever fra de andre klasser, og bliver udfordringerne for store, kan man få en hjælpende hånd af en lærer. Selv om vi er kendt for at sætte høje krav til fagligheden, så er tværfaglige aktiviteter og kreative udfoldelser et vigtigt og naturligt pædagogisk fundament. Som nævnt på de forgående sider har vi en række kreative og udfoldende fag på skemaet, f.eks. musik, idræt, svømning, hjemkundskab/sundhed, skills samt værksted og design. Herudover har vi en spændende vifte af tilbud efter skoletid lige fra gymnatik og løb til skak og yoga. Musik har meget hjerterum i 4.- 6. klasse. Der spilles og synges, laves bands og jams og endog cd er. Udover de skemalagte timer har de entusiastiske musiklærere en række tilbud efter skoletid: Musikværksted, kor, brassband, individuelle timer, rytmisk samspil (små bands med fx rock). Randers Realskoles Orkesterskole er et blæseorkesterprojekt for 3.-6. årgang i den obligatoriske musikundervisning. Projektet foregår i samarbejde med Jysk Musikkonservatorium. Alle elever lærer at spille et instrument, og alle elever er med i klassens orkester. Ca. hver 2. måned indgår alle i et stort orkester på op til 175 musikere. Musiske, kreative og kropslige udfoldelser er ikke kun vigtige i sig selv, men også for andre fag, da kreativitet og faglighed er to sider af samme sag. I 6. klasse ligger den første store lejrskoletur. Destinationen bestemmes af den enkelte klasse, men igennem en årrække er der skabt en tradition for at drage til Bornholm. 10

Orchestre de l Ecole de Randers Realskole, Danemark School Orchestra Randers Realskole, Denmark 11

Randers Realskole Fabers Allé 3 8900 Randers C Skolens kontor: 87 12 32 30 e-mail: info@randers-realsk.dk Skolesekretærernes træffetider: 8.00-14.00. Elevindmeldelser: 87 12 32 35 Få flere informationer og praktiske oplysninger på Randers Realskoles hjemmeside, der løbende holdes ajour med tiltag og begivenheder. Klik ind på: www.randers-realskole.dk 12