Skriftlighed i græsk og latin

Relaterede dokumenter
De fire kompetencer i oldtidskundskab

NAG Progressionsplan for flerfaglige forløb

FIP-kursus, studieområdet hhx. Marts 2017

Progressionsplan for skriftligheden på ÅSG

Velkommen til Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for det skriftlige

FIP17-68a: Onsdag den 3. maj, Comwell Køge FIP17-68b: Torsdag den 4. maj, Scandic Kolding

Progressionsplan for Flerfaglige Forløb på SG

2.g-studieplan for klasse: 2.y. Studieretning: Musik/EN A eller MAT A. Skoleåret Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt.

De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Afsætning A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

2.g-studieplan for klasse: 2.e. Studieretning: Samfund og erhverv. Skoleåret Kompetencemål Produktkrav Evaluering

Velkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts

Progressionsplan for skriftlighed

Italiensk A stx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A

Projektforløb i oldtidskundskab

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august Identitet og formål

Studieretningsprojektet, stx

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Progressionsplan Langkær Gymnasium Lene Birk Larsen Anders Hedegaard Kristiansen Jørgen Winther Lassen

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017

Spansk A stx, juni 2010

SRO på MG, åpril-måj 2014

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

Studieforberedende skrivekompetencer: Oversigt bilag 4

Studieplan For H1B GHS 2010/11

Studieområdet htx, august 2017

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2E Team 2

Argumentationskompetence Introduktion til argumentationsbegreber og praktisk argumentation

Styrkede gymnasiale uddannelser

Den skriftlige eksamen i dansk Genreforventninger og bedømmelseskriterier Konference for danskfaget på HTX

På TVÆRS Faste flerfaglige forløb (opdateret 5. juli 2018)

SRO på MG, måj-juni 2015

Rammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation

Studieretningsopgave Regler og praktiske. oplysninger

Studieplan 2013/2014 HH2A. IBC Handelsgymnasiet

Faglig udvikling i praksis - italiensk

Studieplan 2013/14 HH2I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 1. år Skoleåret 2016/17 For HH1d Team 3

Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning

Velkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen

Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb

Faglig udvikling i praksis

Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1

DHO-plan til lærerne

Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1

Grundforløbet på HHX

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B

3.g-studieplan for klasse: 3f_. Studieretning: Samfund og erhverv. Skoleåret Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt.

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september Ellen Krogh Syddansk Universitet

Forslag til. Lov om ændring af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

PLANER FOR STUDIEOMRÅDET. Pointer fra undersøgelsen af skolernes studieplaner

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Faglig udvikling i praksis

Projekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2A Team 3

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

Resultatmål 2017/ 18

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Studieplan 3. år Skoleåret 2017/18 For HH3.b Team 2

Faglig udvikling i praksis i faget engelsk på hhx og htx. Marts 2017 Fokus: de nye læreplaner

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Team 3

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver

Engelsk A stx, juni 2010

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret

SKurser. kolebaserede

Velkommen. Innovation de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Charlotte Straby Tranberg

Store skriftlige opgaver

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Faglig udvikling i praksis Græsk og latin

Transkript:

Skriftlighed i græsk og latin FIP i græsk og latin, 23. marts 2017 Workshop

Disposition Reformens fokus på skriftlighed Skrivning i græsk og latin - Skrivning som faglig formidling - Skrivning som del af læreprocessen forståelse, refleksion, fordybelse, fantasi, undren Øvelse og diskussion Opsamling

REFORMENS FOKUS PÅ SKRIFTLIGHED

Baggrund Siden 2010 har uddannelsesbekendtgørelserne, herunder stxbekendtgørelsen, haft et bilag om eleverne studieforberedende skrivekompetencer (Bilag 4) Fokus på bl.a. : - genrebevidsthed - sproglig korrekthed - disposition - argumentation - anvendelse af citater og figurer mv. - præsentation - henvisninger, noteapparat og litteraturliste Trænes i: - DHO - SRO - SRP - AT samt i fagene. I stk. 3.2 i alle læreplaner fra 2013: : Fokus på elevernes skriftlige kompetencer ny skriftlighed - progression og sammenhæng mellem de større opgaver

Udfordring Mange elever er udfordret af de skriftlige krav, de møder i overgangen fra grundskole til de gymnasiale uddannelser. Mange elever har vedvarende vanskeligheder ved at skrive sammenhængende, flydende og korrekt. Der kan skabes større overførselsværdi mellem skriftlighed i fagene. Hvem gør hvad i forhold til skriftlighed? Hvis alle skal gøre det, gør ingen det

Derfor er der behov for - en større indsats ift. skriftligheden i overgangen til de gymnasiale uddannelser - at udvikle en progression for træningen af de skriftlige kompetencer hen over de tre år, så det sikres at eleverne opnår stærke skriftlige kompetencer og rustes til videre uddannelse og et fremtidigt job

Gymnasiereformen Skriftlighed som del af styrket almendannelse og styrket faglighed: Større fokus på skriftlighed i og på tværs af fag Særlig indsats skal styrke elevernes skriftlige forudsætninger Den skriftlige formidling skal i højere grad inddrages som en del af den faglige vurdering i alle fag, ligesom arbejdet med sprogtræning og faglig formidling skal indgå løbende i undervisningen i alle fag.

Lov om gymnasiale uddannelser 29. Uddannelsesforløbene og undervisningen skal tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig viden, kundskaber og kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige forløb. Stk. 3. Eleverne skal opnå skriftlige kompetencer og almene studiekompetencer, der sætter dem i stand til at honorere de krav til korrekt skriftlig fremstilling, kritisk bearbejdning af viden, selvstændighed og vedholdenhed, der kræves i de videregående uddannelser.

Lov om gymnasiale uddannelser 29. Uddannelsesforløbene og undervisningen skal tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig viden, kundskaber og kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige forløb. Stk. 3. Eleverne skal opnå skriftlige kompetencer og almene studiekompetencer, der sætter dem i stand til at honorere de krav til korrekt skriftlig fremstilling, kritisk bearbejdning af viden, selvstændighed og vedholdenhed, der kræves i de videregående uddannelser.

Bemærkningerne til 29, stk. 3 Bestemmelsen skal imødekomme et behov for en større indsats omkring skriftligheden i overgangen til de gymnasiale uddannelser og at udvikle en progression for træningen af de skriftlige kompetencer henover de tre år, så det sikres, at eleverne opnår stærke skriftlige kompetencer. Den skriftlige formidling vil i højere grad blive inddraget som en del af den faglige vurdering i alle fag, og arbejdet med sprogtræning og faglig formidling skal indgå løbende i undervisningen i alle fag.

Forskellige former for skriftlighed - Faglig formidling: Udvikling af elevernes almene skrivekompetence - Læringsredskab: Anvendelse af skrivning og skriftlighed som en del af tilegnelsen af den faglige viden og kundskaber i de enkelte fag - Studiekompetence At skrive for at lære og for at vise, hvad man har lært

Hvor skal det ske? I fagene - både fag med og uden skriftlig dimension På tværs af fagene - udvikling af almene skrivekompetencer I samspil mellem fagene, f.eks. i DHO, SRO og SRP

Hvor skal det ske? I fagene - både fag med og uden skriftlig dimension På tværs af fagene - udvikling af almene skrivekompetencer I samspil mellem fagene, f.eks. i DHO, SRO og SRP Forskellige former for skrivning - Som formidling af fagligt stof - Som læringsredskab og fagdidaktisk greb - Som fastholdelse: Noter mm. - Som refleksion og tænkeskrivning - Som kreativ udtryksform

Almen sprogforståelse og dansk Gennem hele gymnasieforløbet følges op på de sproglige kundskaber, eleverne opnår i grundforløbet med obligatoriske skriftlighedsforløb med sprogfokus i dansk De obligatoriske forløb skal - både indeholde træning i at skrive større sammenhængende tekster og målrettet sprogtræning. - ruste eleverne bedre til at skrive - give eleverne generelt bedre formuleringsevner NB: Eleverne skal desuden i højere grad bruge den viden om sprog, de opnår i almen sprogforståelse i grundforløbet. Derfor skal der i hele gymnasieforløbet følges op på de sproglige kundskaber, eleverne opnår i almen sprogforståelse.

130-timers puljen Lov om gymnasiale uddannelser, 19, stk. 8: I undervisningstiden indgår herudover en pulje for den enkelte elev på 130 timer i uddannelserne til almen og merkantil studentereksamen [ ], hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser I bemærkningerne til denne passage i lovforslaget: foruden skriftlig træning vil puljen kunne f.eks. bruges til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold eller særlige talentaktiviteter.

Studieretningsprojektet 30. I uddannelsen til almen studentereksamen skal der løbende i gymnasietiden indgå flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til arbejdet med et studieretningsprojekt på tredje år. Som en del af disse forløb skal der indgå arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode. Der stilles i læreplanerne krav om, at eleverne skal behandle komplekse problemstillinger i såvel de enkelte fag som i samspillet mellem fagene og lære at foretage faglige metodeovervejelser. Der skal i det samlede gymnasieforløb afsættes fordybelsestid til selvstændigt skriftligt arbejde i forbindelse med samspil mellem fag. Fagligt samspil og træning af elevernes skriftlige kompetencer prioriteres i arbejdet, der leder frem imod et studieretningsprojekt.

Studieretningsprojektet 30. I uddannelsen til almen studentereksamen skal der løbende i gymnasietiden indgå flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til arbejdet med et studieretningsprojekt på tredje år. Som en del af disse forløb skal der indgå arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode. Der stilles i læreplanerne krav om, at eleverne skal behandle komplekse problemstillinger i såvel de enkelte fag som i samspillet mellem fagene og lære at foretage faglige metodeovervejelser. Der skal i det samlede gymnasieforløb afsættes fordybelsestid til selvstændigt skriftligt arbejde i forbindelse med samspil mellem fag. Fagligt samspil og træning af elevernes skriftlige kompetencer prioriteres i arbejdet, der leder frem imod et studieretningsprojekt.

Studieretningsprojektet Fra udkast til læreplan, stk. 4.2.1: Studieretningsprojektets rammer Studieretningsprojektet skrives som hovedregel i to fag, hvoraf mindst et fag er på A-niveau og mindst et fag er et studieretningsfag. Studieretningsprojektet skrives inden for et område og en faglig problemstilling, der giver mulighed for fagligt samspil mellem to fag, eleven har eller har haft. Projektets problemstilling behøver ikke at have lige stor vægt i forhold til de to indgående fag. Der gives samtidig mulighed for, at kan skrives i kun ét fag pa A-niveau, hvis det valgte område og den faglige problemstilling egner sig bedst til et enkeltfagligt projekt.

Studieretningsprojektet Fra udkast til læreplan, stk. 4.2.1: Studieretningsprojektets rammer Studieretningsprojektet skrives som hovedregel i to fag, hvoraf mindst et fag er på A-niveau og mindst et fag er et studieretningsfag. Studieretningsprojektet skrives inden for et område og en faglig problemstilling, der giver mulighed for fagligt samspil mellem to fag, eleven har eller har haft. Projektets problemstilling behøver ikke at have lige stor vægt i forhold til de to indgående fag. Der gives samtidig mulighed for, at kan skrives i kun ét fag på A-niveau, hvis det valgte område og den faglige problemstilling egner sig bedst til et enkeltfagligt projekt. Latin C som muligt SRP-fag

Tilføj hjæ 1. Højre områ dias 2. Vælg hjælp 3. Vælg skærm Tekstnive 1. For a forsk brug knap At skrive for at lære og for at vise, hvad man har lært SKRIVNING I GRÆSK OG LATIN "Form 2. For a tidlig "Form knap

I læreplanerne: Græsk A og Latin A Græsk A og latin A, 3.2 Skriftligt arbejde anvendes både som arbejdsform i tilknytning til det mundtlige arbejde, til projekter og som selvstændig disciplin. Det skriftlige arbejde tilrettelægges således, at der sikres progression, og arbejdet spænder fra mindre skriveøvelser, som træner delkompetencer, til større opgaver, hvor eleverne i en sammenhængende fremstilling forholder sig sprogligt og indholdsmæssigt til en latinsk/græsk originaltekst. Latin A/græsk A indgår i samarbejdet med andre fag om at udvikle elevernes skriftlige kompetencer

Latin B og latin C Latin B Skriftligt arbejde anvendes som arbejdsform i tilknytning til det mundtlige arbejde og til projekter. Det skriftlige arbejde omfatter morfologisk og syntaktisk analyse, sammenligning af originaltekst og paralleloversættelse samt emnebehandling. Latin C: Når faget er studieretningsfag, vælges og behandles dele af kernestof og supplerende stof, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Latin C indgår desuden i flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med. Ved tilrettelæggelsen af undervisningen inddrages elevernes viden og kompetencer fra andre fag.

Faglige skrivekompetencer Morfologisk analyse Syntaktisk analyse Redegørelse Indholdsanalyse Karakteristik Vurdering Diskussion Skrivehandlinger, der kan trænes i undervisningen på alle niveauer Brug af fagligt sprog Brug af latinsk originaltekst i opgave, f.eks. en SRP

Men derudover Latin C 1.2. Formål Undervisningen i latin C styrker den sproglige fantasi og giver sproglige færdigheder og en systematik, som er effektiv for beherskelsen af dansk og for tilegnelsen af fremmedsprog. 3.2. Undervisningen tilrettelægges, så den fremmer elevernes faglige nysgerrighed og engagement Efter begynderfasen indgår mere selvstændige arbejdsformer, der blandt andet forbereder eleverne på, herunder også projektprægede forløb, hvor eleverne arbejder med bestemte problemstillinger eller innovative løsningsforslag

latin C 3.3. IT IT og digitale medier og hjælpemidler inddrages løbende i undervisningen med det overordnede formål at fremme elevernes læreproces og støtte deres faglige udvikling. Elevernes evne til at søge, udvælge og formidle relevant fagligt materiale om den græsk-romerske oldtid med kritisk bevidsthed skal udvikles, og eleverne skal lære at anvende digitale værktøjer og ressourcer for de klassiske fag, så det bidrager til faglig fordybelse i arbejdet med teksterne. 4.1. Løbende evaluering Evalueringen sker gennem mundtlige eller skriftlige fremlæggelser af arbejdet med stoffet eller gennem individuelle test.

Skrivning som læreproces Kobling mellem det sproglige og det indholdsmæssige - Sproglige øvelser - Erstat alle adjektiverne med deres antonymer - Erstat alle pronominer med andre pronominer - Omskriv verbalformerne til andre personer og tal - Imitation af genrer, særlige forfattertræk skriv som Homer - Remediering skriv Achilleus dagbog fra starten af Iliaden Bidrager til elevens forståelse og fortolkning Eks. Catul 51 - Skriv digtet fra Lesbias synsvinkel - Skriv digtet, som Trimalchio ville have skrevet det - Skriv digtet om til en fabel - Skriv om en sætning fra digtet, du synes er særlig vigtig eller som du undrer dig over. Hvorfor er sætningen interessant?

Tilføj hjæ 1. Til diskussion områ dias 2. Vælg hjælp Vælg én af de fire eksempeltekster fra gruppearbejdet før frokost og gør følgende: Skrivning som faglig formidling: - Giv eksempler på opgaver, der med udgangspunk i teksten træner almene skrivekompetencer (redegørelse, analyse mv.) i den daglige undervisning også i latin C Højre 3. Vælg skærm - Hvis i latin C: Hvordan skal de rettes? Tekstnive - Hvordan vil sådanne opgave bidrage til elevernes læreproces i den daglige undervisning? 1. For a forsk brug Skrivning som læreproces - Giv med eksempler på kreative skriveøvelser og refleksionsskriveøvelser, der, med udgangspunkt i teksten, bidrager til elevens forståelse, refleksion, fordybelse, fantasi og undren - Hvordan kan øvelserne integreres i den daglige undervisning? knap "Form 2. For a tidlig "Form Har din skole en progressionsplan for udvikling af elevernes skriftlige kompetencer og bidrager græsk og/eller latin hertil? knap