Søndag seksagesima 2015 Hurup Markus 4, 1-20 Herre, lær mig at lytte til det, du vil med mig, og gør mig fri af det, som binder mig til mit eget. AMEN Moar! kaldte den ene af drengene. Mor var ude i køkkenet. Hun havde travlt. Hun var i gang med forberedelser til julen. Hun havde sat to af sine i alt syv drenge til at klippe julepynt. De sad i stuen med småkager og saftevand. Der var tændt stearinlys, og de skulle rigtig hygge sig. Moar, kom lige!, kaldte de igen. Ingen reaktion. Mor skulle sikkert lige have brunkage-dejen af fingrene. Hun var så vant til, at en af drengene kaldte. Hun skulle først lige Moar, nu brænder gardinet! Så kan det nok være, at hun reagerede. Nu kom der rigtigt fut i hende.. Nu hørte hun ikke alene, hvad drengen sagde. Nu faldt ordene ved hende. Så blev der både hørt, hørt efter og handlet. Hvor vi dog kender det. Forældre har tit overhørt deres børn. For det lyder jo ikke så slemt. Jeg kan lige nå dette her. 1
Det kan i høj grad også være omvendt: Alle forældre alle bedsteforældre har oplevet at sige noget til barn eller barnebarn uden, at der sket noget som helst. Det kan gå så vidt, at den voksne ligefrem skal råbe: Jamen så hør dog, hvad jeg siger! Sært i grunden. Men slet ikke usædvanligt. Vi hører og hører, men fatter intet! Hold nu op med at drille! Lad nu være med at hælde så meget i glasset, at du hælder over! Ja, ja jeg har hørt, at jeg skal ringe til de venner. Jeg gør det lige om lidt! Vi kan alle nikke genkendende til, at vi hører noget uden at handle derefter. I øvrigt blev gardinbranden slukket, inden det blev nødvendigt at ringe efter brandvæsnet. Det er så almindeligt, at det i grunden ikke er nødvendigt at opholde sig mere ved vores modvilje, dovenskab, ligegyldighed eller selvoptagethed. Vi kender det alle. Så når Jesus fortæller sin lignelse om sædemanden, hvis sædkorn får så vidt forskellig modtagelse, forstår vi det udmærket. Lignelsen har ofte været brugt til at sætte mennesker i bås: Der er mennesker, der er ligeglade med ordet om syndernes forladelse. Der er mennesker, der er så optaget af sig selv, så de intet kan forstå. Jeg skal nok klare mig selv. Men så er der altså nogle mennesker, der bliver gode kristne. De har den rette forståelse. De opfører sig ordentligt. De beder. De går i kirke. De 2
bander ikke. De lyver ikke. De bryder ikke ægteskab. De kan sagtens se sig selv som dem, der taget rigtigt imod alt det med Gud og Jesus. Fromme skiller sig ud fra u-fromme. Retfærdige skiller sig ud fra uretfærdige. Jesu lignelse har sat mange skel i menighederne. Sådan går det tit for os, når vi bliver selvoptagne og tror, at vi er bedre end de andre. Den slags domme har det med at vende tilbage og dømme selv de allermest fromme og retfærdige. Men det virkeligt vigtige i denne lignelse er ikke, at den kan bruges til at sortere folk i kategorier. Det vigtige i denne lignelse er, at sæden er god. For det, Jesus vil, er at lære os, at hans budskab er godt. Han er kommet for at frelse - ikke for at sprede fortabelse. Han er kommet for at sætte os fri af det onde ikke for at binde os det til onde. Han fælder nok dom, men han fordømmer ikke synderen. Han fordømmer synden. Det er det, vi døbes til. Vi døbes til at leve i kærlighed og tilgivelse. Vi døbes til frihed fra had og hævn. Det er det gode i Jesu budskab. Nogle gange er jeg parat til både at høre og forstå. Nogle gange er jeg plaget af bekymringer, så jeg overhører. 3
Nogle gange er jeg bare ligeglad og lader som ingenting. Jeg er selv både fyldt af tidsler, som kvæler alt, og overfladisk, som den tynde jord. Jeg lader tit budskabet ligge som føde for andre, der bare hugger det i sig. Jeg er selv både den ene og den anden slags jordbund. Men ordet er altid godt. Gud mener det altid godt for mig. Det er ofte som med naturen, der ligger i vinter-dvale i disse uger. Her skal ties, her skal bies ventes. Vi er svage af sind. Mange kender til vinterdepression. Den forsvinder først, når lyset vender rigtigt tilbage, og solens varme optør det frosne sind. Men har du ikke set både vintergæk og erantis? Har du ikke mærket varmen på den sorte, tykke frakke? Vent, så vil der vokse mere frem. Vent, som kommer forår og sommer. Ordet er som sæden eller frøet, der ligger i jorden. Det indeholder alt godt. Det skal nok komme. Derfor kære kristne kirkegængere: Der kan godt være, at du plages af bekymringer. Det kan godt være, du ikke lige kan se, at det gode vinder i den onde verden. Det kan godt være, du ikke kan fatte, se eller høre. Men Guds rige kommer. Det skal nok blive godt. Din sorg vil overvindes. 4
Du vil igen finde varme fra andre mennesker. Men husk, at det i dåben blev sagt til dig, at du lever i syndernes forladelse og håb om evigt liv. Som det ny-døbte barn i dag omfattes af kærlighed fra forældre, bedsteforældre, søskende og familievenner, sådan er du omfattet af Guds kærlighed, der kommer til os med frihed fra det onde og med liv og glade dage. Hører du efter? Ja, der tror jeg; men så gå hen til ham, som kalder. Der er sikkert ikke ild i gardinet, men Kristus er den brændende kærlighed, som vil give dig varme og glæde. I Jesu navn. AMEN 5