NOTAT: Udvikling af klubområdet i område Øst og Vest



Relaterede dokumenter
Evaluering af klubstrukturen

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør

Organisering af fritidsdelen. Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII

NOTAT: Kapacitetsnotat til budget 2018

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget

NOTAT: Udvikling af Vindinge Skole

NOTAT: Fælleslokaler mellem indskoling og SFO

Etablering af SFO2 for 4. klasse

I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud.

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017

:51:24. Budget Skole- og Børneudvalget. Page 1 of 6

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019

Forslag: Ny organisering af klubtilbud i Distrikt Skovlunde

Mål og Midler Klubber

Prognose årige Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i flyttemønstre og den planlagte udbygning af kommunen.

Oversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1.

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen.

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Oversigt over udvidelsesforslag Udvalg: Børn- og Skoleudvalget Ramme til udvidelser på 0,5%: 3,121 mio. kr. Budget 2015

Indledning. NOTAT: Evaluering af områdestruktur

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

Alle høringssvar er tilgængelige på kommunens hjemmeside og kan findes via dette link:

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen

Skolereform baggrundsbilag

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017

Spørgsmål og svar om den nye skole

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en ændret implementeringsplan

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

1 Undervisnings- og Børneudvalget

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

I Roskilde Kommune arbejdes der med flere indsatser for at sikre sammenhængende og gode overgange:

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Engdalskolen SKOLENYT

BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen

Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør

Notat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Klubberne i skolereformen

Børn og unge udvikler digital dannelse og evnen til at begå sig

Mål og Midler Klubber

Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Høringssvar modtaget Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud.

Byrådscentret Organisering af kommunens fritidstilbud - i forlængelse af Folkeskolereformen (bilag til ISU-sag, juni 2014)

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Oplæg for deltagere på messen.

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

SFOen på Højvangskolen

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Læring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder

NOTAT: Demografinotat budget 2018

NOTAT. Analyse af klubber i Hvidovre Nord

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Forslag til ny. Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelserne i. klubberne i Roskilde Kommune

Høringssvar til Stevns Kommunes budget for 2018 på børneområdet

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

Forårs SFO for dit barn

Dagsorden. Formelt tilsyn klubområ det, Slångerup

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

Tillægsdagsorden. Dato: :00:00. Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Undervisnings- og Børneudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

.Bilag 1. De lovgivningsmæssige rammer for det obligatoriske læringstilbud og udmøntningen i København

Indstilling. Bedre fysiske rammer for børn og unge i Tranbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 25.

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014

Proces omkring implementering af ny skolereform

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

BILAG: Mere mangfoldige skoler og dagtilbud i Roskilde - forslag til handleplan til en boligpolitik i social balance

NOTAT: Kapicitetsredegørelse for dagtilbudsområdet 2019

Spørgsmål og svar om den nye skole

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

NOTAT. Bilag 1. Center for Dagtilbud og Skoler

Reformens hovedindhold.

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Godkendelse af anbefalinger ift. Løvbakkens fremtidige tilbud - 2. behandling

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Hjemmesiden vil fremadrettet blive anvendt til information om JUNIORKLUBBEN.

Transkript:

Velfærdssekretariatet Sagsnr. 265002 Brevid. 2082448 NOTAT: Udvikling af klubområdet i område Øst og Vest 8. april 2015 Indledning Roskilde Kommune er kendt for at have gode klubtilbud, der appellerer bredt til børn og unge i 4. 7. klasse. Samtidig spiller klubberne en vigtig rolle i det forebyggende arbejde, hvor der organiseres målrettede aktiviteter til unge med særlige behov. Roskilde Kommune har i hele arbejdet med planlægning og gennemførelse af folkeskolereformen haft et stærkt fokus på at sikre et godt og aktivt klubtilbud, der også fremadrettet appellerer til børn og unge. Det ændrer dog ikke ved, at der siden august 2014 er oplevet et fald i antallet af indmeldte i klubtilbuddene og at den længere skoledag sætter nye rammevilkår for klubtilbuddene. Der er i dag 21 klubafdelinger samlet i fem klubområder. Disse fremgår af kortbilag. Alle områder arbejder med at sikre en bredde i aktiviteter for at kunne fastholde en høj andel af klubmedlemmer. De små enheder gør det svært at sikre en bredde i aktiviteter. Der er fokus på at sikre gode og attraktive tilbud i alle områder. Derfor har Skole- og Børneudvalget besluttet at afprøve skoleklubber i de to mindste enheder i område Midt. De øvrige afdelinger i Midt har opgaver knyttet til de boligsociale indsatser. Områderne Øst og Vest har med en tæt geografisk beliggenhed og større bygninger mulighed for at samle ressourcerne og skabe bedre rammer for aktiviteter og samtidig understøtte, at børnene fra samme skole får tilbud om at gå i samme klub. Skole- og Børneudvalget har derfor bedt om en sag, der belyser mulighederne for udvikling af klubområderne Øst og Vest med henblik på at fastholde et populært klubtilbud i områderne. Forslag til fremtidig klubtilbud i område Øst og Vest Skole- og Børneudvalget har bedt om et oplæg, der indeholder forslag om tilpasning i område Øst og Vest, som sker ved enten at lukke en eller flere klubafdelinger i Klub Øst og Klub Vest, og/ eller ved at indføre fleksible åbningstider ved Kildegården og Margrethehåb, Nymarksgård og Skademosegård samt Gadegården og Krudthuset. Skole- og Børneudvalget besluttede i januar 2014, at klubberne skal indgå i forpligtende samarbejde med skolerne om at understøtte børnenes læring og trivsel. Udvalget besluttede tillige, at det pædagogiske personale, både i SFO og klub, for så vidt muligt, skulle sikres fuldtidsstillinger, samt at skoleledere skal planlægge den understøttende undervisning med pædagogisk personale fra SFO og klub. Det fremgik af sagen, som udvalget behandlede i januar 2014, at der med den længere skoledag følger en kortere åbningstid i klubberne, og at det gav færre medarbejder- og ledelsesopgaver svarende til en reduktion fra 167 fuldtidsstillinger til 110 fuldtidsstillinger. Forudsætningen for at der i foråret 2015 er arbejdet med udvikling af klubområdet er at sikre, at der med de nye rammevilkår for klubtilbud kan opretholdes et godt og bredt klubtilbud til børn og unge, der sikrer børnene en sammenhængende dag og understøtter udvalgets og byrådets beslutninger om et styrket samarbejde mellem skoler og klubber.

Side2/12 De økonomiske forudsætninger for budgettet på klubområdet er, at pengene følger barnet. Ifølge ressourcemodellen tildeles klubberne ressourcer efter åbningstid gange børnetal divideret med 20,26 børn pr. personale i åbningstiden (beregningsfaktoren). Det betyder, at eksempelvis 20 børn er lig med ressourcer til en medarbejder 16 timer ugentlig. Det er ikke en fuldtidsstilling, og for at skabe attraktive stillinger sammensætter klubberne i dag stillinger, hvor en medarbejder har både timer i fritidsklubben, i KLUB UNG (typisk aften/ weekend) og timer på skolerne. Der skal også dækkes sygdom og ferie mv. Et eksempel på en fuldtidsstilling er: 10 timer ugentlig skolearbejde/usu, 22 timer ugentligt i fritidsklub inkl. arrangementer mv. og 5 timer i KLUB UNG. Ressourcetildelingen til personale var (omregnet til fuldtidsstillinger) pr. december 2014: Skademosegård 3,1 fuldtidsstilling, Nymarksgård 2,7 fuldtidsstilling, Gadegården 3,7 fuldtidsstilling, Krudthuset 1,3 fuldtidsstilling, Kildegården 6,8 fuldtidsstilling og Margrethehåb 2,2 fuldtidsstilling. Ved den foreslåede tilpasning kan medarbejderressourcerne samles i området til gavn for de indmeldte klubmedlemmer, så der kan opnås en større bredde i aktiviteter. I forbindelse med de ændrede vilkår som følge af folkeskolereformen har Skole- og Børneudvalget tilført flere midler til klubområdet. Der er i både 2014 og 2015 tilført 2 mio. kr. til klubområdet fra den udviklingsramme, der er afsat i budgettet til skole- og børneområdet. Det betyder, at der er tilført 380.000 kr. i både 2014 og 2015 til henholdsvis område Øst og område Vest. Midlerne skal sikre den fortsatte overgang til de nye rammevilkår for området, og understøtte udvikling af fremtidens klubtilbud og fastholdelse af klubbens rolle under de nye rammevilkår. Derudover har klubberne i 2015 fået 460.000 kr. til øget samarbejde med skolerne, fordelt til afdelingerne efter antal klubmedlemmer. Det betyder, at der er tilført 41.886 kr. til Nymarksgård/Skademosegård; 36.106 kr. til Gadegården/Krudthuset og 62.405 kr. til Kildegården/Margrethehåb. I dag er der bundet udgifter til bygninger, rengøring mv. på hver matrikel. De årlige driftsudgifter er i område Øst for Skademosegård på ca. 260.000 kr. og for Krudthuset på 90.000 kr., og i område Vest for Margrethehåb på 200.000 kr. Samtidig er der udgifter til aktivitetsmaterialer mv., som kan optimeres ved en samling af aktiviteter. Skole- og Børneudvalget har besluttet, at den økonomi, der i givet fald frigives med en tilpasning i område Øst og område Vest forbliver på området. Forslag til tilpasning i de tre berørte områder er udarbejdet med følgende afsæt: - For at understøtte en sammenhængende dag for det enkelte barn og den gode overgang fra skole til klub samt understøtte et formaliseret samarbejde mellem skole og klub, er udgangspunktet at alle børn fra en skole hører til samme klubafdeling. - For at styrke de konkrete samarbejdsmuligheder mellem skole og klub og en optimeret brug af de kommunale lokaler, hvor klublokaler kan anvendes i skoletid og skolelokaler kan anvendes i klubtid, er udgangspunktet at have klubafdelinger der ligger tæt på skolen. - For at kunne rumme de sæsonmæssige udsving i antallet af tilmeldte (flest i det sene forår og sommer; færrest i vinter og tidlige forår) og for at kunne tilbyde en bredde i aktiviteter, skal der ved reduktion af antallet af afdelinger, fremadrettet anvendes de afdelinger, der bedst kan rumme dette. Det vil blandt andet betyde, hvor der er bedst mulig adgang til at udvide det nuværende m2 antal, såfremt der viser sig behov for dette, eller bedst mulig adgang til andre kommunale lokaler i afgrænsede perioder, såfremt der viser sig behov for dette.

Side3/12 Tilpasning af klubområde ved fleksible åbningstider Tilpasning af klubområdet ved at etablere fleksible åbningstider betyder, at det enkelte område får mulighed for at samle medarbejdertimer og aktiviteter på den ene eller anden matrikel alt efter det konkrete behov. På den måde bliver det en lokal beslutning og et medansvar for den enkelte bestyrelse at vurdere, hvordan de konkrete bygninger og udearealer anvendes bedst muligt. Udfordringen for bestyrelserne kan være at opnå enighed omkring hvilke aktiviteter, der skal foregå hvor og hvornår, når bestyrelserne består af to forældrerepræsentanter fra hver afdeling. Forældrebestyrelserne har i første høring vedr. fleksible åbningstider påpeget, at hvis fleksibel åbningstid betyder, at der lukkes enkelte dage, vurderer bestyrelsen, at det påvirker børnenes tilhørsforhold negativt. Fleksible åbningstider giver en ustruktureret dagligdag, og kan påvirke relationsarbejdet. Det påpeges ligeledes, at det er uhensigtsmæssigt med tomme lokaler. I forhold til at tilrettelægge en hverdag med synlige rammer for børnene, vil de to klubområder stadig i et vist omfang skulle bemande og forberede aktiviteterne på flere matrikler, da klubberne ikke på forhånd kender antallet af fremmødte børn fra dag til dag. Tilpasning med indførelse af fleksible åbningstider kan ske med virkning fra 1. august 2015 i alle tre områder. Der vil fortsat være bygningsmæssige driftsudgifter til alle matrikler, hvorfor der ikke frigives økonomi. Tilpasning af klubområde ved lukning af afdelinger Tilpasningen kan ske ved at der i hvert af de tre berørte områder lukkes en afdeling: Skademosegård og Krudthuset, samt Margrethehåb. Det vil med nuværende medlemstal give ressourcer til en personalefordeling i Nymarksgård, Gadegården og Kildegården, hvor der er mulighed for en målrettet bredde i aktiviteter. Samtidig vil lukningerne frigive årlige bygningsmæssige driftsudgifter svarende til 350.000 kr. i område Øst og 200.000 kr. i område Vest. Det foreslås, at lukning af Skademosegård og Krudthuset sker med virkning fra 1. august 2015, dog således, at områderne fortsat kan disponere over bygningerne frem til 1. januar 2016, så der er rum til en glidende overgang og med en inddragende proces med klubmedlemmerne. I løbet af skoleåret 2015/2016 vil der ske en udfasning af brugen af Margrethehåb. Rammerne på Nymarksgård og Kildegården vil samtidig kunne etableres og aftales i forhold til at sikre fremtidige lokaler, der kan imødekomme de sæsonmæssige udsving i antallet af klubmedlemmer. Det betyder, at laden ved Nymarksgård isoleres, så den kan anvendes til flere aktiviteter. Klub Kildegården er også fremover en del af det samlede Kildegårdsareal, hvor der lige nu arbejdes med en helhedsplan i forhold til anvendelse af nye og kommende lokaler, som også giver muligheder for Klub Kildegården i forhold til nye samarbejder mv. For alle tre områder gælder tillige, at der skal arbejdes med en fælles lokaleanvendelse i samarbejde med de respektive skoler, hvor skolerne i stigende grad benytter sig af klubbens lokaler og aktivitetsmuligheder og omvendt. Forældrebetaling Den aktuelle forældrebetaling er 368 kr. pr. måned. Der gives ikke søskedereduktion til klubtilbud, men der kan søges både økonomiske og sociale fripladser. For de berørte områder gives der helt eller delvis økonomisk friplads til i alt 42 i Nymarksgård og Skademosegård, 21 i Gadegården og Krudthuset og 110 i Kildegården og Margrethehåb. Der gives enkelte sociale fripladser.

Side4/12 Klublederne oplyser, at de ikke oplever, at det er økonomiske årsager, der er begrundelse for at børn udmeldes i stigende grad i klubafdelingerne. De oplever, at det primært er de ældste børn i klubberne, der meldes ud og at det for en stor del skyldes, at de går til andre aktiviteter. Klubberne laver et opsøgende arbejde i forhold til de børn og unge, der melder sig ud, og hvor de pædagogisk vurderer, at det fortsat vil være godt for barnet at være tilknyttet klubben. I det følgende redegøres for klubledernes konkrete erfaringer med de nuværende klubafdelinger. I bilag 1 præsenteres konkrete fakta vedrørende de tre berørte områder. I bilag 2 præsenteres de lovgivningsmæssige forhold samt klubpolitiske visioner. Erfaringer med nuværende klubafdelinger Klublederne har indsamlet erfaringer med afdelingernes størrelse i forhold til det kvalitative pædagogiske arbejde efter de ændrede vilkår med skolereformen, og de kvalitative udfordringer, som de små afdelinger har på grund af færre medarbejderressourcer. Klubberne oplever, at de ændrede åbningstider efter skolereformen særligt har haft betydning for de mindre klubafdelinger. Tidligere kom børnene fordelt fra kl. 11.30 til 17.00. Nu kommer alle imellem kl. 14.30 til 17.00. En medarbejders sygemelding/ kursus eller andet fravær påvirker hele afdelingen betydeligt. Den lille klub forbruger ofte ressourcer fra den store klub, ved sygdom, kursus og andet fravær. Der er ikke tid til fordybelse, projektarbejde eller mødevirksomhed med for eksempel samarbejdspartnerne i skolen. Aktivitetsudbuddet for medlemmerne er selvsagt mindre, de få medarbejdere rammer ikke lige så bredt, som den store og brede medarbejdergruppe. I langt de fleste af de små afdelinger er der ikke aftentilbud (KLUB UNG). De er flyttet til den store afdeling. Her kommer de 13-17-årige også fra de små afdelinger. Det opleves ofte, at ture, arrangementer etc. aflyses, da der ikke er nok tilmeldte, og/eller fravær hos medarbejdere. Det er en udfordring i den lille klub at få mulighed for at komme på eksempelvis koloni. Dels er der ofte ikke nok medlemmer der tilmelder sig, dels er der ofte for få medarbejdere til at kunne løfte denne opgave. Praktisk samarbejde med eksterne partnere er det samme for både den store og den lille klub, men belastningen er størst i den lille, hvorfor det ofte ikke lader sig gøre. Det er svært for den lille klub at holde snor i de børn der forlader klubben og dermed svæver udenfor klubbens regi. Der er ofte ikke plads til at medarbejderne kan opsøge og dermed forebygge uhensigtsmæssig adfærd udenfor klubben. Klubbernes erfaringer med de større afdelinger viser følgende: Når ressourcerne samles skabes der et større aktivitetsudbud, og dermed rammer man flere medlemmer, som oplever, at de får opfyldt deres behov/ønsker. Den store klub fungerer som En klub med mange små klubber. I den store klub skabes der ofte mange små nicher, syværksted, kreativt værksted og rollespilsværksted etc.. Derfor opleves den store klub ikke som den store klub, hvilket mange forældre tror før deres barn starter. I den store klub er der i højere grad mulighed for at medarbejderne kan blive opkvalificeret ved at blive sendt på kurser, uddannelse, indgå i samarbejde med andre parter mv. Det er nemmere at dække, når medarbejderen er væk med flere hænder i huset.

Side5/12 Med en større samlet personalegruppe er der en større grad af fagligheder, hvilket opkvalificerer medarbejderne, hvilket igen giver et mere kvalitativt pædagogisk arbejde/miljø.

Side6/12 BILAG 1 Faktaoplysninger KLUB ØST Nymarksgård og Skademosegård I klubområde Øst er der fremsat forslag til tilpasninger i forhold til to delområder. Det ene område er i Trekroner, hvor der i dag er to klubafdelinger, Nymarksgård i den vestlige del af Trekroner og Skademosegård i den østlige del af Trekroner. Trekroner er fortsat et byudviklingsområde i Roskilde Kommune med planlagte udstykninger af nye boligområder. Den seneste befolkningsprognose viser, at der i de kommende år forventes en befolkningstilvækst i Trekroner, og det forventes at Trekroner Skole fra 2018/2019 stabiliserer sig som en 4-sporet skole. Af tabel 1 ses det kommende forventede antal skoleelever på Trekroner Skole i de årgange, der går i klub. Tallet for 2014/2015 er det faktiske antal elever i disse årgange pr. 1. august 2014. De øvrige år er prognosetal, der baserer sig på den seneste befolkningsprognose fra 2015, som bygger på udbygningsplaner, til- og fraflytningsmønstre med mere. Dette er således det forventede maksimale antal børn, der kan søge klubtilbud i Trekroner i årene fremover. Der er erfaring for, også før folkeskolereformen, at det ikke er alle elever, der søger klubtilbud, og at der særligt for 6. og 7. klassetrin er en noget lavere andel af børnene, der søger klub. Tabel 1: Prognose Trekronerskolen 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 4. 7. Klasse 331 347 371 374 364 Af tabel 2 fremgår antallet af indmeldte børn i afdelingerne Nymarksgård og Skademosegård i skoleåret 2014/2015. Tallene pr. 1. maj 2015 er inklusive de kommende 3. klasser, der begynder i klubtilbud i maj. Maj måned er således altid den måned, hvor klubberne har det højeste antal indmeldte børn. Tabel 2: Antal indmeldte klubbørn i Nymarksgård og Skademosegård Klub 1.5. 2014 1.9. 2014 1.2.2015 1.5.2015 Nymarksgård 172 147 119 157 Skademosegård 191 162 143 191 Antallet af indmeldte klubbørn skal ses i sammenhænge med antallet af børn, der møder frem i klubafdelingerne. Det gennemsnitlige daglige fremmøde for de to afdelinger igennem det sidste år fremgår af tabel 3. Tabel 3: Gennemsnitligt fremmøde på daglig basis maj 2014 til februar 2015 Måned: Skademosegård Nymarksgård I alt Maj 2014 57 74 131 Juni 2014 43 69 112 Juli 2014 5 5 10 August 2014 29 42 71 September 2014 36 48 84 Oktober 2014 27 36 63 November 2014 32 43 75 December 2014 25 35 60 Januar 2015 27 41 68 Februar 2015 (kun reg ½) 25 47 72

Side7/12 Der føres statistik i Nymarksgård og Skademosegård med de fremmødte børn i et digitalt system, hvor børnene selv registrerer sig. De registreres i systemet efter, hvilken afdeling de er indmeldt i, også selvom de i praksis nogle dage opholder sig i den anden klubafdeling. Der er i midten af februar 2015 skiftet registreringssystem, og derfor er tallene for februar 2015 alene for de første 2 uger i måneden. Det faktiske fremmøde kan være lidt højere end tallene angiver, da der er klubmedlemmer, der glemmer at registrere sig. Både Nymarksgård og Skademosegård er kommunalt ejede bygninger. Tabel 4: Bygningsareal, aktiviteter og afstand til skolen Klub Bygningsa real Aktivitetsmuligheder Nymarksgård Ca. 900 m2 Fællesområde Aktivitetslokaler En mindre hal Tidligere staldbygning med dyrehold Større uisoleret lade. Skademosegård Ca. 335 m2 Placeret sammen med dagtilbud. Fælleshus for områdets beboere. Skatertilbud. Skole Trekronerskolen Afstand: Ca. 1 km (ca. 500 m via stiforløb) Trekronerskolen Afstand: Ca. 2,5 km (ca. 2 km via stiforløb) Tabel 5: Samarbejde mellem klubafdelinger og Trekronerskolen Klub Skole Konkrete samarbejder Antal timer ugentligt Nymarksgård/ Skademosegård Trekronerskolen Understøttende undervisning (USU), Støtte, projekter og lejrskoler Derudover varetages Håndværk & design i Nymarksgård af personale i klubben for hele 5. årgang 37 ugentligt (anslået) + Skoletimer (Håndværk og Design)

Side8/12 Faktaoplysninger KLUB ØST Gadegården og Krudthuset Det andet delområde i Klubområde Øst, hvor der foreslås tilpasninger er ved de klubafdelinger, der har elever fra Himmelev Skole. Det er Gadegården, der ligger tæt på skolen i Himmelev og Krudthuset, der ligger i Veddelev. Af tabel 6 ses det kommende forventede antal skoleelever på Himmelev Skole i de årgange, der går i klub. Tallet for 2014/2015 er det faktiske antal elever i disse årgange pr. 1. august 2014. De øvrige år er prognosetal, der baserer sig på den seneste befolkningsprognose fra 2015, som bygger på udbygningsplaner, til- og fraflytningsmønstre med mere. Dette er således det forventede maksimale antal børn, der kan søge klubtilbud i området i årene fremover. Der er erfaring for, også før folkeskolereformen, at det ikke er alle elever, der søger klubtilbud, og at der særligt for 6. og 7. klassetrin er en noget lavere andel af børnene, der søger klub. Tabel 6: Prognose Himmelev Skole 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 4. 7 klasse 290 316 325 327 335 Af tabel 7 fremgår antallet af indmeldte børn i afdelingerne Gadegården og Krudthuset i skoleåret 2014/2015. Tallene pr. 1. maj 2015 er inklusive de kommende 3. klasser, der begynder i klubtilbud i maj. Maj måned er således altid den måned, hvor klubberne har det højeste antal indmeldte børn. Tabel 7: Antal indmeldte i Gadegården og Krudthuset Klub 1.5. 2014 1.9.2014 1.2.2015 1.5.2015 Gadegården 222 184 164 198 Krudthuset 91 75 60 72 Der har ikke hidtil været registreret antal fremmødte i Gadegården og Krudthuset, men det vurderes, at der er en fremmødeandel, der svarer til det billede, der ses i Trekronerområdet. Både Gadegården og Krudthuset er kommunalt ejede bygninger. Tabel 8: Bygningsareal, aktiviteter og afstand til skolen Gadegården Ca. 760 m2 Dyreområde med kaniner, geder, fugle og heste. Streetbane, stor legeplads og en lade til klatring, bold og skater. Krudthuset Ca. 235 m2 Stor kuperet og varieret bevokset have. Bålpladser, flisebealgt basketbane, skaterame og sandbelagt beachvolleybane. Himmelev Afstand: ca. 500 m. (100 m via stiforløb) Himmelev Afstand: ca. 3 km (ca. 2,5 km via stiforløb) Tabel 9: Samarbejde med Himmelev Skole Klub Skole Konkrete samarbejder Antal timer ugentligt Gadegården/ Krudthuset Himmelev Skole USU, støtte, lektiecafe, bevægelse, projekter og lejrskoler 32 ugentligt (anslået)

Side9/12 Faktaoplysninger KLUB VEST Kildegården og Margrethehåb I klubområde Vest foreslås der tilpasning i forhold til afdelingerne Kildegården og Margrethehåb. Kildegården får i dag børn fra Absalons Skole, Sct. Jørgens Skole og privatskolerne. Margrethehåb får børn fra Sct. Jørgens Skole. Derudover er der børn fra Sct. Jørgens Skole, der går i klub i afdelingen Hyrdehøj. Af tabel 10 ses det kommende forventede antal skoleelever på henholdsvis Absalons Skole og Sct. Jørgens Skole. Tallet for 2014/2015 er det faktiske antal elever i disse årgange pr. 1. august 2014. De øvrige år er prognosetal, der baserer sig på den seneste befolkningsprognose fra 2015, som bygger på udbygningsplaner, til- og fraflytningsmønstre med mere. Dette er således det forventede maksimale antal børn, der kan søge klubtilbud i området i årene fremover. Der er erfaring for, også før folkeskolereformen, at det ikke er alle elever, der søger klubtilbud, og at der særligt for 6. og 7. klassetrin er en noget lavere andel af børnene, der søger klub. Tabel 10: Prognose Sct. Jørgens Skole 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 4. 7. klasse 245 244 234 235 231 Tabel 11: Prognose Absalons Skole 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 4. 7. klasse 294 289 295 308 305 Af tabel 12 fremgår antallet af indmeldte børn i afdelingerne Kildegården og Margrethehåb i skoleåret 2014/2015. Tallene pr. 1. maj 2015 er inklusive de kommende 3. klasser, der begynder i klubtilbud i maj. Maj måned er således altid den måned, hvor klubberne har det højeste antal indmeldte børn. Tabel 12: oversigt over antal indmeldte Klub 1.5. 2014 1.9.2014 1.2.2015 1.5.2015 Kildegården 396 341 305 382 Margrethehåb 133 121 92 138 Antallet af indmeldte klubbørn skal ses i sammenhænge med antallet af børn, der møder frem i klubafdelingerne. Det gennemsnitlige daglige fremmøde for de to afdelinger igennem det sidste år fremgår af tabel 13. Tabel 13: Gennemsnitligt fremmøde på daglig basis maj 2014 til februar 2015: Måned Kildegården Margrethehåb Maj 2014 195 88 Juni 2014 195 85 Juli 2014 20 15 August 2014 190 73 September 2014 190 65 Oktober 2014 185 59 November 2014 185 53 December 2014 190 47 Januar 2015 150 32 Februar 2015 140 31

Side10/12 Både Kildegården og Margrethehåb er kommunalt ejede bygninger Tabel 13: Bygningsareal, aktiviteter og afstand til skolen Område Vest Kildegården Ca. 775 m2 Klubben ligger som en del af området Kildegården. Sct. Jørgens* Afstand: ca. 750 m. Absalons Skole Afstand: ca. 200 m Margrethehåb Ca. 335 m2 Udearealer med multibane og kaninhus Sct. Jørgens* Afstand: ca. 2 km (1 km via stiforløb) *Sct. Jørgens Skole har i dag også elever i Klub Hyrdehøj. Tabel 14: Samarbejde med skolerne Klub Skole Konkrete samarbejder Antal timer ugentligt Margrethehåb Sct. Jørgens Lektiecafe, USU, støtte for enkelt elever, 22 timer i alt. gårdvagter, idræt. Kildegården Absalons Skole Lektiecafe, USU, støtte for enkelt elever, gårdvagter, idræt. 59 ugentligt.

Side11/12 BILAG 2: Lovgivning og konkrete indsatser Lovgivning og klubpolitik Klubberne drives efter dagtilbudsloven med det formål, at klubberne skal skabe aktiviteter og samværsformer for større børn og unge, der fremmer børn og unges udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubberne skal udvikle børn og unges evne til forpligtende relationer og fællesskaber og sikre fritidstilbud til alle; også de børn og unge som har behov for en særlig indsats. Klubberne skal give viden og kendskab om mulighed for generelle kultur og fritidstilbud, og støtte unge i deres fremtidige uddannelses- og arbejdsmarkedsmuligheder. Klubberne skal sikre børn og unge størst mulig indflydelse på klubtilbuddet Den politiske vision for klubberne, jf. klubpolitikken for 2010-2014 er: Roskilde Kommune ønsker at udvikle og styrke det gode ungdomsliv. Vores klubber skal være kendt for at sprudle af liv og aktivitet, og skal danne en rummelig ramme for såvel fællesskab som individuel udvikling. Vi ser forældrene som aktiv ressource i klubbens liv. Med udgangspunkt i de 10-18-åriges behov inddrager vi børn, unge og forældre på demokratisk vis. Vi vil udbygge det tværfaglige arbejde omkring de 10-18-årige og sætte fokus på arbejdet med udsatte større børn og unge såvel som dem med særlige behov. Roskilde Kommune vil lave forsøgsog udviklingsarbejde med henblik på at øge kvaliteten af arbejdet både i klubberne og i andre institutioner, der arbejder med børn og unge, f.eks. skoler. Samtidig skal klubberne understøtte reformens intentioner om at skabe sammenhæng, brobygning og trivsel. Senest har byrådet den 25. marts 2015 godkendt Folkeskolereformudvalgets anbefalinger om at sikre længerevarende, sammenhængende forløb i overgangene mellem skole til SFO/klub samt øvrige klubtilbud. En del af anbefalingen i forhold til denne overgang er, at alle faggrupper sikrer den røde tråd i barnets hverdag i overgange fra skole til fritidstilbud, herunder at pædagogisk personale og lærere har et formaliseret samarbejde og at fritidstilbud understøtter trivselsmål fra skolen. Skabe aktiviteter og samværsformer for større børn og unge der fremmer børn og unges udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Give viden og kendskab om mulighed for generelle kultur og fritidstilbud Roskilde klubbernes særlige styrke er, at de er forankret både i lokalområdet og på tværs af kommunen. De løfter opgaver lokalt i samarbejde med skolen, præsten, foreninger og de unge, men klubberne løser også opgaver i fællesskab og sammen med børn og unge på tværs af kommunen. Eksempler herpå er aktiviteter og events på Musicon, hvor alle kommunens unge kan deltage, samt skiferie, hvor flere klubber tager af sted sammen med børn og unge på tværs af geografi, kulturel baggrund og alder. I de seneste år har klubberne særlig fokus på digitale platforme og digitale samværsformer for børn og unge, fordi det er vigtigt, at der er voksne tilstede i børn og unges digitale verden. Klubberne har derfor taget ansvar for, at 1) At alle børn og unge i klubberne i Roskilde skal have mulighed for at deltage de digitale fællesskaber samt have kompetente voksne til at støtte og hjælpe sig og 2) At forebygge eksklusion og mobning på de sociale medier Klubberne har gode lokaler og faciliteter til kreative aktiviteter, friluftsaktiviteter, bevægelse og sport, It og medier, teater og musik mm.

Side12/12 Udvikle børn og unges evne til forpligtende relationer og fællesskaber Klubberne har en vigtig rolle som aktive medspillere i udviklingen af ungeinddragelse og unges medborgerskab i Roskilde. Styrken her er, at unge, som ikke af sig selv ville deltage i denne type aktiviteter, bliver inddraget i en inkluderede arena. På den måde har klubområdet været medie for, at et bredt udsnit af Roskildes børn og unge nu sætter deres præg på kommunens politikker. Klubbernes indsatser i forhold til børn og unges egne kompetencer, det ses bla. gennem Ung til ung rådgivning, hvor unge udgør gruppen. Sikre fritidstilbud til alle også de børn og unge som har behov for en særlig indsats Det opsøgende arbejde er en vigtig del af klubopgaven. De opsøgende medarbejdere organiserer specifikke målrettede aktiviteter til unge med særlige behov og udfordringer. Eksempler herpå er: projekt 360 grader i Jyllinge, Cafeen på Musicon og Stilleklubben på Gadegården et tilbud til ensomme unge. De opsøgende medarbejdere er direkte opsøgende i det offentlige rum, i forhold til unge der har svært ved at indgå i fællesskaber eller har en uhensigtsmæssig adfærd. For denne gruppe børn og unge er det afgørende, at der er klubtilbud med kompetente, relationsstærke medarbejdere, der kan rumme og inkludere disse børn og unge sammen med andre børn og unge. En vigtig forudsætning for, at det forebyggende arbejde virker, er det tværfaglige arbejde. Klubberne arbejder tæt sammen med SSP, de opsøgende medarbejder fra familieafdelingen, boligselskaberne, foreninger m.v. og har ofte et hovedansvar for løsningen af opgaver i samarbejdet. Klubben kan i den forebyggende indsats være netop det tilbud, der inkluderer sårbare børn og unge.